søndag den 25. november 2012

På Vespa og i Det Kongelige Teater....


Jep - igår var vi så i Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv og se balletten "La Bayadére" i Nikolaj Hübbe's opsætning.

Vi var jo afsted med sønnen og svigerdatteren - det var deres Ballet-debut og debut på det "rigtige" Kongelige Teater - så vi lagde ud med at spise aftensmad på en af "Cofoco-restauranterne" nemlig VESPA i Store Kongensgade.

Cofoco er en udmærket restaurant-kæde synes jeg/vi. Vi har været på Vespa og Scarpatta en del gange efterhånden. Menuen - der er kun en - er ok og vinene også og det er rimelige priser. Eneste kritikpunkt på Vespa er, at hvis man får et af de 2 borde nærmest indgangsdøren, så fryser man røven af hver gang døren ud til gade åbnes. Vi havde bord til 17,30 og omkring 19,15 var vi færdige og gik så ad Store Kongensgade til Det Kongelige Teater. På Kongens Nytorv spottede min skarpsindige knægt lige om de 2 pølsevogne var der - og det var de - for så var "nat-maden" efter forestillingen reddet ;-) .

Lige da vi kom indenfor på teatret og af med frakkerne så tog vi lige en hurtig runde på de forskellige etager, så de unge mennesker kunne se hvordan der så ud. De var rimeligt benovet begge to. Vi havde pladser 27-29-31 og 33 på 1.række på 1.tage (der er jo gulv, balkon, 1.etage, . 2.etage og Galleriet) og vi sad altså rigtigt godt. Nedenfor er det nok så berømte scenetæppe med Akropolis:

Der var pænt besøgt - udsolgt på nær nogen få pladser på 2.sal og galleriet - og blandt andet havde Matador-forfatter Lise Nørgaard æren af at være i teatret sammen med os ;-) .

Herunder ses orkestergraven. Den har altid - uanset om det er koncerter, opera eller balletter - altid min fulde bevågenhed, for jeg er altid interesseret i orkestrenes bemanding o.s.v. Jeg kunne konstatere, at der var hvad der skulle være og det var en fed oplevelse og lyd at høre det.

I første pause - der er 3. akter - tog vi igen på rundtur...fik lidt drikkelse og chokolade...og beså den store foyer-sal hvor der altid er stuvende fuldt ligesom vi var ude på balkonen og bese det store afskærmedd hul der er på Kongens Nytorv i anledning af Metrobyggeriet. Byggeriet har vel varet knap 1½ års tid nu og er færdigt - venstes færdigt - i 2018 !!!!!
Om balletten vil jeg bare sige, at den - igen - var en nydelse. Hübbe's opsætning er anderledes i forhold til den version vi så i New York i Maj 2012. Forskellen er, at scenen på Metropolitan er større = længere/dybere og breddere, og det giver en anden måske større oplevelse. Scenen på det Kongelige er jo ret lille - husk på at teatret er opført i starten af 1880'erne - og det giver sine begrænsninger. Samtidigt har Hübbe ført forestillingen op til omkring 1900-tallet - altså i Dronning Victoria's tid og ændret lidt på hovedpersonerne - de er nu engelsk overklasse istedet for - som i New York-versionenen - indisk adel og overklasse. Men OK - transformationen var rimeligt godt klaret, så nu har man set La Bayadére i 2 forskellige versioner.

Balletten og musikken var flot. Punktum. Men oplevelsen i New York var en anden (og bedre ?).

Især scenen med de 24 Bajader der danser ind i Skyggernes nat i 3 .akten. I New York var det en lang rampe de kom ind på og ned på scenegulvet hvor de så slyngede sig henover. I versionen her er rampen delt i 2 dele halvvejs p.g.a. af scenens manglende bredde. Versionen i New York havde en flottere virkning.

 
Men alt i alt en rigtig dejlig aften med hele familien. Den kan så absolut gentages.


1 kommentar:

  1. Tak for anmeldelsen!

    Jeg har besluttet, at jeg skal se den sidste opførelse af La Bayadère den 15. marts næste år, for så regner jeg med, at jeg er helt resituteret.

    Ført frem til Dronning Victorias tid? Jeg tænkte jo nok, at de ikke kunne nære sig! Men jeg ved også, at vores indstilling til den slags er ret ens, så jeg vil alligevel se oplevelsen i møde med fortrøstning.

    Man skulle egentlig tro, at Gamle Scene, der, som du skriver, er fra 1880'erne, ville passe i størrelsen til balletten, som havde premiere i 1877. Det var ganske vist på Bolshoi, som muligvis havde en større scene, men det kan jo også være, at det bare er amerikanerne, der som altid skal overdrive.

    Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at se La Bayadère til foråret, og det glæder mig i den grad, at det er på Det "rigtige" Kongelige Teater. Atmosfæren er nu engang uforlignelig. Jeg bliver så glad fra det øjeblik, jeg træder ind i forhallen.

    SvarSlet