mandag den 20. december 2010

Anstændighed ?

Lige for øjeblikket er et af de store samtale-emner Bertel Haarders vredes-udbrud i forbindelse med et DR-interview.

Jeg har siddet og set det godt 15 minutter lange indslag og egentlig forstår jeg godt at Bertel Haarder bliver sur.....selvom jeg ikke forstår hans måde at blive det på.

Lige for at slå det fast: Jeg er absolut ikke venstre-mand eller stemmer borgerligt på nogen måde. Tværtom - jeg er ovre i den socialistiske ende af skala'en...og i mine unge dage meget langt ude på det socialistiske "overdrev".

Men altså.....det, jeg får frem af at have set interviewet er, at Bertel Haarder - efter bedste evne - flere gange besvarer de stillede spørgsmål selvom journalisten Kristian Sloth enten gentager dem eller omformulerer dem. Og da arbejdsgruppen kommer på bane, forklarer (en overrasket ?) Bertel Haarder flere gange at han ikke kender til den arbejdsgruppe eller dens arbejdsmetode, hvorfor han ikke kan svare på spørgsmålene. Og da Kristian Sloth presser videre på, ja - så ryger kæden af og Bertel Haarder taber besindelsen.

Jeg vil sige det sådan, at jeg godt kan forstå Bertel Haarders irritation, men ikke at han lader det komme til udtryk på den måde.

DR-redaktør Ulrik Haagerup forsvarer det offentliggjorte fulde klip med at det viser hvordan politikere prøver at styre medierne.....men hvem er det lige der prøver at styre hvem ?

.....og det bringer mig så mange år tilbage i tiden. Nogen af os kan huske, at SF engang havde en formand ved navn Gert Petersen.
Gert Petersen havde under 2.verdenskrig flirtet med nazist-partiet i Danmark. Det skal lige nævnes, at Gert Petersen var født i 1927 og var i en 10 måneders periode - som 12-13 årig - medlem af Nazist-partiet. Senere i krigen var han medlem af modstandsbevægelsen, siden medlem af DKP og slutteligen en af pionererne for SF.
Men altså.......han var formand for SF og det der med Nazist-partiet kom frem og skabte en del furore (lidt som Ole Sohn's medlemsskab af DKP o.s.v. for nylig), men Gert Petersen vedgik "sine synder" og undskyldte det bl.a. med hans alder og umodenhed og påvirkning fra ungdomskammerater o.s.v. at han var gået med dengang....men også at han var gået ud igen de her 10 måneder senere.
Der er så Landsmøde i SF og DR sender - ligesom fra de andre partiers landsmøder - reportager derfra og slutter af med - ligesom hos de andre partier - et direkte 15-30 minutters interview med parti-lederen...i dette tilfælde altså Gert Petersen.
Den store journalist dengang hed Stig Andersen og han skulle lave interviewet med Gert Petersen, som kom direkte fra taler-stolen. Efter velkommen og håndtryk og sid ned o.s.v. var Stig Andersens første spørgsmål til Gert Petersen - ikke om Landsmødets resultater - men om hans "nazistiske fortid"........
Det blev også hans sidste spørgsmål, for Gert Petersen sagde - uden at fortrække en mine - at det emne havde de aftalt IKKE at snakke om (det var forlængst færdigt- og uddebateret for Gert Petersens vedkommende) og at Stig Andersen nu havde et problem, for når han - Stig Andersen IKKE ville overholde aftaler og tale om Landsmødet, ja - så havde Gert Petersen intet at snakke med Stig Andersen om, hvorefter Gert Petersen rejste sig og forlod den direkte sending. Og så var fanden løs. Stig Andersen prøvede at "redde den", man kom tilbage til studiet i København, hvor man ihærdigt prøvede at træde vande, for man havde jo afsat de her 15-30 minutter til LIVE-interview og direkte altså med Gert Petersen.
Efterspillet blev, at flere politikere efter denne aften gav udtryk for, at Stig Andersen OGSÅ havde taget røven på dem i interview med emner de enten ikke havde forberedt sig på eller ikke kendte til og at de fuldt ud forstod Gert Petersens reaktion og bakkede op om den. Nogen havde endda overfor DR udtalt at de IKKE ønskede at blive interviewet mere af Stig Andersen. Som jeg husker det, så blev Stig Andersen "sat fra bestillingen" som DR's TOP-reporter/interviewer og sat til at oplæse fiskeri-noteringen eller andet spændende arbejde....
Det er lidt som nogen politikere (og erhversfolk ?) har udtalt, at de faktiskt kun ønsker at udtale sig til TV hvis det er direkte udsendelser, for så kan de være sikre på, at interviewene ikke klippes og/eller manipuleres på anden vis.
Det er kedeligt at vi er nået dertil.
Men hvad synes I andre ? Var det OK, det der foregik og hvem er "taberen" ? Bertel Haarder, Kristian Sloth, DR, demokratiet ?

2 kommentarer:

  1. Hej Jan !

    Jeg kan ikke huske detaljeret fra dengang med gert Petersen, men svagt erindre et eller andet....
    Men jeg så også det lange klip på DR´s site med interviewet med Bertel Haarder...og min umiddelbare reaktion er nok som din....jeg selv var stået af langt tid før Bertel Haarder gjorde det....af den simple grund at det samme spørgsmål blev stillet igen og igen og igen....
    og jeg deler også din opfattelse, at Haarders reaktion nok var lige lovlig vred og med mange ukvemsord...
    DR vælger at opfatte interviewet som tegn på politikernes ønske om styring af medierne og det vil jeg tro er et problem....jeg synes dog ikke dette interview skal være EKSEMPLET på denne tendens for det duer det ikke til.....og når man læser mange af kommentarerne fra folk så er der delte meninger og mange som synes af Kristian Sloth, journalisten, gjorde sit arbejde langt under lavmålet for godt journalistisk arbejde...og min umiddelbare oplevelse af interviewet var nok uafgjort...hvis man kan sige det...jeg synes det er svært helt at vurdere det, måske skal man kende til en større kontekst.....men det var med blandede følelser/meninger at jeg så det....ikke til nogens fordel overhovedet......
    Var jeg Bertel Haarder have jeg sagt stop...

    SvarSlet
  2. Du har helt ret, Anita. Jeg havde også valgt at skride - på en pæn måde - fra interviewet.

    Det er jo svært - det ved vi - nogen (ofte/mange ??) gange at få de her politikere til at svare på det, der bliver spurgt om. De snakker uden om eller svarer på noget helt andet = fremfører kun det, de vil have frem, så ja - journalister skal tilsvarende nogen gange være insisterende o.s.v. Men her, så synes jeg Kristian Sloth går langt over stregen......som også Bertel Haarder gør det.

    Vi kan håbe, at det er et enkeltstående eksempel.

    SvarSlet