Hæ...

Har lige været på mini-weekend hos svigerdatter og søn i Herning. Mini-weekend fordi den var noget roligere end ellers, for sønnen er jo gået i "slutspils-mode" og det skal der tages hensyn til.

Nåh - men altså, vi skulle jo også hjem derovre fra. Lillemor og jeg har altid kørt på den måde at hun starter og så skifter vi - f.eks. til Herning eller hjem på halvvejen ca. i Nyborg - sådan ca. hver 1½ max. 2 timers kørsel. Lillemor startede altså. Vi har jo kørt den vej en del gange efterhånden men alligevel lykkedes det hende efter bare 5-600 meters kørsel af køre forkert ud af en rundkørsel, så vi måtte tage en omvej. Nåh - men altså vi ko på motorvejen og afsted mod Vejle. Jeg blundede lidt på et tidspunkt, åbnede øjnene og kunne ikke genkende omgivelserne hvilket jeg også sagde og Lillmor svarede bare "Nå-nå"......og få 100 meter længere henne stod vejskiltet "Horsens 5 Km" !!!!!! Så var det derfor jeg ikke kunne genkende landskabet. Hun havde misset et vej-kryds (uden at ane det) og højresving og åbenbart fortsat ligeud.

En gang under en ferie i Paris blev hun pisse-sur på mig fordi jeg altid tog teten, når vi skulle nogen steder. Så en dag lod jeg hende føre an. Vi kom til den rigtige Metro, tog det rigtige Metro-tog og stod af på den rigtige Metro-station. Da vi kom op fra stationen marcherede vi straks og målbevidst afsted........i den stik modsatte retning af hvad jeg ville være gået. Men jeg holdt kæft og vi vadede afsted. Efter 20 minutters vandren begyndte hun at kigge på Vejskiltene. Lidt på kortet OG vejskiltene men vi fortsatte lidt videre indtil et stort kryds hvor hun virkelig satte sig for at finde ud af hvor vi var. Da det gik op for hende.......så fik jeg en skideballe til :-) Det prellede dog noget af, da jeg ikke kunne holde mig for bare grin...og så begyndte hun også at grine.

Siden har jeg altid "foreslået" en retning ;-)

Hvad er det med kvinder og retningssans ?