søndag den 22. november 2009

Politik - akademikere - film - o.a.

Politik og politikere....

Det har været en sjov efter-valgkamp. Klaus Bondam solgte sin sjæl (igen), Andreas Røpke det samme og flere lige sådanne tilfælde rundt omkring.

Magt korrumperer siger man og der er jo noget om det.

Hvad er det lige der gør, at folk som Klaus Bondam, Andreas Røpke m.fl. gør som de gør ? Angst for ikke at være "i lyset" mere ? Desperation ?

Uanset hvad, så er de en skam for de partier og vælgere de repræsenterer. Vendekåber er vist ordet. Og de kan nok så meget prøve at komme med forklaringer og andet.....tiltroen til dem er helt væk og det bedste for alle ville være at de trak sig helt ud. Men gør de det ? Nej - de klamrer sig til halmstrået og pengene.....

Iøvrigt fatter jeg ikke at man kan sætte en 25-årig som spidskandidat for noget som - hvis nu Andreas Røpke's plan havde virket - så ville sætte en 25-årig til at administrere og bestemme over hele Regionens sygehus-politik, ansatte m.m. Hvordan kan garvede SF'ere lade sådan noget ske ? At sidde der og lade sig besnakke af en 25-årig opportunist til at lade ham blive spidskandidat ? På en måde er det at lade ham i stikken, på en anden måde så er det ansvarsforflygtigelse af de gamle.

Nok om det.

Akademikere.....

Det værste jeg ved - næsten - er akademikere i Central-administrationen. Og jeg skal sige jer hvorfor:

Unge mennesker får visioner/ideer om hvad de vil være. Nogen af dem vælger at studere på universitet og tage en cand.jur., en cand.polit., en cand.oecon., en cand.scient.pol. o.s.v., o.s.v. uddannelse. De kommer direkte fra Gymnasiet og ind på Universitetet og tager disse uddannelser. Herfra går de direkte ud i....eller snarere ind i Central-administration = en Styrelse, et Ministerium...altså et bestemmende sted, hvor de bliver ansat til at foretage analyser, komme med forslag, udarbejde forslag til arbejdsregler, forordninger, cirkulærer, love o.s.v.

Disse unge mennesker kommer så fra et studentikost miljø, en lukket verden hvor "vi alle er ens" (altså de studerende), fyldt med teorier og øvelser. De har ikke prøvet at være ude i den virkelige verden at arbejde; de kommer direkte fra skolebænken til bestemmende jobs. Og her er det at det går totalt galt. De har INGEN arbejds-erfaring, de har INGEN livs-erfaring de har intet andet en teorier og gå-påmod.
Jeg mener, at enhver der tager en sådan uddannelse og ønsker at arbejde i Central-administration FØRST skal arbejde i f.eks. en kommune, en institution i en periode på 4-6 år. Her lærer de arbejdserfaring, livserfaring o.s.v. som de så kan bruge i deres fremtidige arbejde. Altså de ved, hvad det er de skal til at lave cirkulærer, arbejdsbeskrivelser o.s.v. om.

Og ikke som idag: De aner ikke en skid men belemrer landet befolkning med det.

Nok om det...

Film......

Var i biffen igår og se 2. del af Stieg Larsson trilogien. Den første er klart bedre, gad vide hvordan den 3. del bliver.

o.a. ......

Så brast boblen for Don Ø. Lidt sjovt at læse, at de nu snakker om at skære ikke-indtægtsgivende (overskuds-dannende) aktiviteter væk. Lige for øjeblikket betyder det, at de bør lukke det hele, for der er intet i selskabet Parken Sport & Entertainment der giver overskud. Altså ud med FCK Fodbold, ud med både mande - og kvindehåndbold, ud med Lalandia, ud med Fitness.dk og ud med selve parken....altså sælg alt og behold evt. penge der måtte være tilbage når alle kreditorer er betalt.
Don Ø ville IKKE have ishockey under sine vinger, for det kunne ikke komme til at give overskud (men han fik med sin hot-air snak lukke Østerbro Skøjtehal ogdermed næsten lukke landets ældste skøjteklub KSF)...

Nok om det....

2 kommentarer:

  1. Ja de kære politikere er nogle forfærdelige vendekåber, selv en af dine "venner" i Kerteminde tihi ;-)
    Sidst jeg så FCK spille, faldt jeg i søvn, så ringe er de... ikke sært at økonomien halter ;-)
    Er i øvrigt i fuld gang med 3. bog i trilogien. Har ikke set filmene, men bøgerne er s.... gode !

    SvarSlet
  2. Hej Per.

    Som nævnt er jeg ikke medlem af noget parti - kun socialist - og ja, vendekåber er nogen af dem da. Læste i avisen her til morgen at hun bliver ekskluderet hvis hun ikke skifter holdning....og det gør hun jo nok ikke. Men så er hun jo også færdig om 4 år når der er valg igen. Selvfølgelig kan hun blive medlem af et andet parti, men der opnår hun næppe at blive spidskandidat til næste valg. Jeg kan ikke mindes at en vende-kåbe er blevet det....medmindre de selv har startet noget op (Erhard Jacobsen, Naser Khader f.eks.).

    Tænk hvordan dem der har stemt på hende af politisk overbevisning må have det. Kun fordi hun ikke får hvad hun forventer, så skifter hun.

    Ja - fodbold og andre sportsgrene kan ikke måle sig med ishockey. Jeg plejer at sige, at der sker mere under opvarmningen til en ishockeykamp end under en hel fodboldkamp.

    Ja - bøgerne er gode. Problemet er nok, at når man har læst bøgerne først og dernæst ser filmene, så ligesom ved man jo hvad der sker....og jeg opfattede ihvertfald den sidste del af filmen (2.del) som "en transportstrækning"...optakt til 3.'eren.

    SvarSlet