lørdag den 10. december 2016

Jazz på dansk.....3 CD'er til samlingen...og siden JAZZNYT...

Jeg har en rimelig blandet musik-smag....sådan da. Jeg har en del rock-musik - både dansk og udenlandsk - fra min ungdom. Jeg har også en del klassisk musik og det er mestendels Mozart, Bach og andre 1700-tals komponister. Jeg har også en del populærmusik - amerikansk - med bl.a. Frank Sinatra, Bing Crosby, Tony Bennett, Dean Martin, Big Band's som Duke Ellington, Glenn Miller o.s.v. og så har jeg en del jazz. Nu er jazz en mængdebetegnelse for al mulig musik fra traditionel New Orleans jazz, beebop o.s.v. og over til nutidens fusionsjazz, der absolut intet siger mig. Den her eksperimenterende musik er absolut no-go for mig. Det er mere den bløde melodiøse jazz der er mig som f.eks. Chet Baker og lignende, men også dansk jazz med Niels Henning Ørsted Pedersen, Finn Ziegler er mig.

For et par måneder siden, under en af mine vandrer-ture i København, var jeg inde i en Plade- og CD forretning i vistnok Vestergade. Der er jo ikke mange af den slags tilbage mere efter at Fona (og især Fona2000 på strøget) og en anden kæde, jeg ikke lige kan huske hvad hedder, er lukket. Jeg kiggede på lidt af hvert og i jazz-afdelingen fandt jeg en dansk CD der hed "Jazz på dansk - Gamle sko og nye fødder" Martin Schack. Der var blandt andet numre som - og hold nu fast - "Jeg ved en lærkerede", "Den danske sang er en ung blond pige" og "Den blå anemone" på spillelisten. Det lød sjovt og spændende, så den købte jeg for næsten ingen penge. Musikbesætningen var klaver, kontra-bas, trommer og guitar. Den har jeg så hørt en hel del gange siden og den er knaldgod. Det er jo ikke "rene" versioner af de nævnte melodier, det er jazz'ede og lidt improvisoriske men ganske melodiøse og lette.

Så her, i forrige uge, da vi besøgte Ribe et par timer, var jeg inde i boghandlen (!) og fandt en bog, som jeg sørme måtte have. Da jeg betalte for den, opdagede jeg, at der på disken lå en lille stak CD'er med overskriften "Jazz på dansk - Jule- og vintersange". Hov - mon det var en, som den jeg havde købt i København ? Jeg checkede den lige og så at det var samme "band" (stort set) og at det bl.a. var numre som "Det kimer nu", Sneflokke kommer vrimlende", "I sne står urt og busk i skjul" med flere....halløjsa, den blev fluks købt. Og det er samme dejlige lette jazz-musik som den før nævnte.
Hjemme - efter at have hørt den et par gange - blev jeg nysgerrig på det her "Jazz på Dansk" halløj og opdagede at band-lederen Martin Schack havde en hjemmeside der netop hedder www.jazzpådansk.dk og at det der fremgik, at der var en "nr. 2" med numre som blandt andet "I Danmark er jeg født", "Danmark, nu blunder den lyse nat", "Den lille Ole" med flere. Den blev straks hjemkøbt fra hjemmesiden:
Nu har jeg i ugens løb stort set kun hørt de 3 CD'er igen og igen og det er bare til at blive i godt humør af. Det er musik man både kan sidde og lytte til og men også bare have kørende i baggrunden, mens man f.eks. læser, vasker op eller andet. De kan straks anbefales til julegave-indkøb :-)

Men jeg undersøget "nettet" om det her orkester, så faldt jeg over et cd-udgivelsesselskab, som hedder Gateway Music. Det er et forlag stiftet af Dansk Musikerforbund, hvor danske musikere kan udgive deres egen musik - i alle mulige genre - idet der skal meget til for at få et af de store etablerede pladeselskaber til at binde an med ukendte eller mindre kendte musikere, bands, solister o.s.v. Ganske smart. På deres hjemmeside kan man finde meget rigtig god musik.


Under søgningen fandt jeg også en dansk jazz-side, nemlig Niels Overgårds jazzblog Jazznyt. Den er ganske enkelt utrolig hvis man interesserer sig for jazz og især dansk jazz. Niels Overgård er "amatør", hvis man kan sige det sådan. Han arbejder som  distriktssygeplejerske indenfor Psykiatrien. Det er simpelthen lysten der driver værket til at skrive den JAZZnyt blog. Jeg fandt en artikel fra Politiken om ham fra vistnok 2011.
Det var så lidt om musik.


Under min gå-tur i mosen i går, hvor jeg "inspicerede" de sædvanlige Dompapper, Sjaggere, Vindrosler, Skovskader m.m., så havde jeg en - synes jeg - ret usædvanlig observation. I toppen af et træ, nøgent, for der er jo ingen blade for tiden, opdager jeg en Kernebider siddende. Mindre end 50 cm fra den lidt nedenunder sidder en Vindrossel og modsat en Sjagger og lige under dem en Bogfinke. Alle 4 fugle indenfor en kvadrat-meter. Ret usædvanligt at de 4 sad der uden at tage notits af hinanden. Jeg kiggede på dem i små 5 minutter - det er ikke så tit jeg ser Kernebider (se foto fra nettet nedenfor), så jeg måtte rigtig nyde den, mens jeg kunne:
Som mange andre danske fugle, en ret flot fugl. Farverne og især det kraftige næb er ikke til at tage fejl af. Jeg ser som sagt ikke så tit Kernebider, da de er gode til at sidde dybt i bevoksningerne, - dog kan de ses hos de heldige ved havens foderbrædt....hvis man bor "det rigtige sted".

4 kommentarer:

  1. Jeg har tænkt en del over det med jazz, fordi et par af mine kære, gamle operasangere (da capo) siger, at de godt kan lide jazz, for jazz er godt nok et vidt begreb. Efter din beskrivelse, tror jeg, at vi har samme smag med hensyn til jazz, og faktisk tror jeg også, at jeg har hørt jazz-udgaver af danske sange live for flere år siden til en koncert, men det kan da godt være, at det er noget, jeg bilder mig ind. Jeg kan i alt fald ikke sætte navne på. Under alle omstændigheder skal jeg dag have fat i noget Jazz på dansk!

    SvarSlet
  2. Takker for inspirationen. Jeg har faktisk adgang til alle 3 samlinger via TDC og lige nu hører jeg Dejlig er jorden i hovedtelefoner, men kan også få melodierne ud i rummet via ChromeCast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jørgen.

      Hvad syntes du så om musikken ?

      Slet
    2. Det er en fornøjelse at høre den, og den fungerer fint, som du siger, som baggrundsmusik.

      Slet