torsdag den 9. oktober 2014

En Oslo-tur med kunst, historie og ballet.....

Lillemor og jeg trængte til noget afslapning og ferie; dels fordi vi i år holdt tidlig sommerferie (vores tur til den engelske kanal-kyst i midten af Juni) og dels fordi vi begge på vores respektive arbejdspladser har været igennem store omvæltninger og re-organisationer (som vi begge stadig mærker psykisk). Vi havde talt om at smutte til Sønder- eller Vestjylland igen eller endog til det nordlige Midt-Jylland som vi aldrig rigtig har dyrket, så Lillemor gik i gang med at surfe på nettet og kom så og fortalte om et knald-tilbud hun havde fundet.......en 5-dages tur til Oslo med fly t/rt og ophold på Radisson Blu midt i Oslo Centrum !!! Oslo ??? Hmmm....OK - jeg har været der et par gange og vi har kørt igennem/udenom Oslo også et par gange (på vej nordpå eller på vej hjem fra Nord)......men alligevel....Oslo.....hmmmm......sidst jeg var i Oslo på decideret ophold i år 2000 hvor vi på hjemvejen fra Nordkap ville have nogen dage der....og det var ikke nogen succes.

På vejen hjem fra Nordkap havde vi et par overnatninger på et fjeldhotel i Mysuseter i Rondane Nationalpark, som ligger i den nordlige del af Gudbrandsdalen som nabo til Jotunheimen. Den ene dag hvor vi var ude at gå i fjeldene, havde jeg glemt at få mine rigtige vandresokker med, så jeg havde bare et par almindelige hvide tennissokker på i mine vandre-støvler. Det føltes ikke godt; det var ligesom om at strømperne foldede og/eller drejede i støvlerne og jeg rettede hele tiden på dem og strammede og løsnede støvlerne med jævne mellemrum. Det var også varmt så jeg svedte om fødderne samtidigt. Om aftenen hjemme på fjeldstuen konstaterede jeg en masse små hvide vabler, som jeg prikkede hul på med en nål. Der var mange og der lidt hvidt puds/betændelsesagtigt stof ud af dem. Det fortsatte næste dag - prikke hul med nål - og også første dag i Oslo. Dog var de der vabler nu blevet større og pudsede/betændelsen bogstaveligt talt flød ud af sig selv. Når jeg gik, så var det som at træde på glasskår (det gjorde ondt af helvede til) og jeg måtte klippe et par indkøbte tøfler i stykker for at kunne få noget på fødderne. Mine strømper var helt gennemvæddet af det der puds/betændelse så jeg måtte skifte hele tiden. Hver gang jeg trådte på foden, så sprang de der vabler og pudset/betændelse flød og som sagt, det var som at gå på glasskår. Om aftenen var jeg helt færdig; fødderne gjorde ondt, det snurrede i benene og jeg havde fået små-feber. Næste dag kørte vi hjem direkte fra Oslo. Jeg havde feber og frøs som ind i helvede og havde det ad helvede til; sad/lå bare i bilen og kunne ikke noget. Da vi kom til Sjælland/Helsingør med færgen, så syntes Lillemor at vi skulle omkring skadestuen på Herlev Hospital. Selv ville jeg bare hjem, men hun insisterede. Da jeg kom ind på skadestuen - det var højsommer og omkring 25-30 grader varmt - havde jeg trøje og jakke på og tæppe omkring mig for jeg frøs og rystede af pokker til. De kunne se at jeg ikke havde det godt og fik mig ind på en briks hvor de pillede strømperne af mig og kunne se, at fødderne aldeles ikke så godt ud. Så bad de mig om at tage bukserne af. Ved fælles hjælp fik jeg liggende pillet bukserne af og så kunne det ses, at jeg fra anklerne af og op til lyskerne - altså begge ben - havde tykke kraftige røde striber...og at mine lymfekirtler i lyskerne var store som æg. Fluks blev jeg hevet ind i et rum ved siden af og straks fik jeg indsprøjtninger og drops i begge arme med 2 forskellige slags penicillin og badet fødderne i noget "rense-væske" og så penslet med noget rødt stads. Jeg kunne forstå den var helt gal med blodforgiftning der var løbet løbsk. Jeg var indlagt i 5 dage og blev behandlet både på Herlev og Gentofte Sygehus. Alle mulige prøver blev taget, men de fandt aldrig ud af hvad der var sket/hvad jeg fejlede. Jeg fik penicillin i  piller i lang tid bag efter og skulle også bade mine fødder hver dag i noget speciel rød væske. Det samlede resultatet var, at mine fodsåler revnede og "faldt af" og siden dengang har mine fødder aldrig været gode. Ikke mere fjeldvandring til mig. Idag kan jeg maksimalt gå 10 km men så er mine fødder også slut; jeg bliver så uendelig træt indeni fødderne og har stadig hudproblemer som behandles med diverse cremer. For at det ikke skal være løgn, så var jeg stort set igennem samme affære igen i 2003, denne gang bare med hænderne og armene men heldigvis ikke så slemt som i 2003, for klog af skade kom jeg i behandling hurtigere end sidst. Idag har jeg stadig "små-problemer" med fødder og hænder, men det er trods alt til at leve med.

Så Oslo.....hmmmm....ikke god erfaringer....men faneme, afsted det skulle vi. Det var jo trods alt en dejlig by.

Altså - vi fløj med Norwegian og var i Oslo, Gardemoen Lufthavn, kl. 15 og tog fly-toget ind til Oslo - 23 min. - indkvarterede os på Hotel Radisson Blu lige i centrum ved Banegården med flot udsigt fra 17. etage ud over Oslo Fjord. Vi gik tur om eftermiddag/aften og spiste på en italiensk restaurant. Lad det være sagt med det samme. Oslo/Norge er et helvedes dyrt land. En øl - en helt almindelig en - koster kr. 83 på en alm. restaurant.

Om morgen tirsdag købte vi såkaldte Oslo-Pas til kr. 520 pr. snude for perioden tirsdag-fredag. Det gav gratis kørsel med alle busser, Tunnel-bane og Sporvogne, ligesom det gav gratis adgang til alle museer. Når en enkeltbillet til de offentlige transportmidler koster min. kr. 30 og entre til museer ligger på mellem 80-110 kr. så var de hurtigt tjent ind.

Nede foran Oslo Rådhus ud mod havne ligger en plads, hvor der er en stribe statuer i norsk granit. Alle sammen nøgne damer og det er jo ikke så ringe endda. Den nedenfor viste var jeg helt forgabt i; kraftig bygget men slank dame og med en frisure fra 1920'erne af. Hendes positur og udstråling og holdning og det hele....den er faneme flot....og selve figuren uden sokkel nok 3 meter høj.

Vi nappede en færge - linie 91 - ud til Bygdøy. Herunder ses Lillemor på færgen med Oslo Rådhus i baggrunden. Vi havde godt vejr som det ses på billederne; ca. 18 grader hver dag og uden regn.

På Bygdøy besøgte vi FRAM-Museet. FRAM var det skib som Roald Amundsen brugte under sin ekspedition til Sydpolen i 1910-11. Faktisk var det bygget af/til Frithiof Nansen som brugte det til tur over Nordpolen i 1890'erne. Altså et skib der har været med ved de 2 Poler. Vi var der - på museet altså - i 2000, men af gode grunde kan jeg ikke huske så meget fra det besøg.

Derfra kørte vi med bus hen til Vikingeskibsmuseet og genså  Vikingeskibene der. De er ganske enkelt imponerende at se. Det er stort set hele vikingeskibe fra 900-tallet brugt som grav-skibe. Der var også en masse grav-gaver med og også disse ganske imponerende. Museet i Roskilde, som kaldes Vikingeskibsmuseet, er jo ingenting i forhold til det her museum. Det i Roskilde har jo kun lidt planker fra de 5 Skuldelev-skibe, men her er 3 hele vikingeskibe og en masse grav-gaver.

Det er utroligt flotte linier sådan et vikingeskib har. De 2 billeder her er af det såkaldte Gokstad-skib. Bemærk profilen på billedet nedenunder.

Om eftermiddagen gik vi tur i Oslo og bl.a. ned til det ny Opera-hus, fordi vi gerne ville finde en vej derned til, idet vi havde købt billetter til en balletforestilling næste aften. Derefter stod den på afslapning og aftensmad på "The Scotsman" på hovedgade Karl Johan.

Næste dag Onsdag, ville vi på Munch-Museet. Også her havde vi været i 2000 men .....ok ?
Da det først åbnede kl. 12,00 besluttede vi, at tage op til ski-bakken Holmekollen. Vi tog Tunnel-banen derop; d.v.s., at efter 5 stationer kom vi op fra undergrunden og kørte nu opad, da Holmekolle-stationen ligger i 278 meters højde. Det er en imponerende udsigt man deroppe fra ud over Oslo-fjorden.


Det er jo en ny ski-hopsbakke der er kommet som erstatning for den gamle. Den gamle var jo af beton og stod højt oppe på fjeldet deroppe og man kunne se den klart og tydeligt når man kom sejlende til Oslo. Den ny er en jern-/stålkonstruktion som ligger lidt anderledes end den gamle (som nu er revet ned).

Der er meget byggeri deroppe. Det er jo et helt nyt ski-sportsområde der (genop-)bygges deroppe, med langrendsløjper og ski-skydningsstadion o.s.v. Imponerende. Man kunne komme op i hop-tårnet, men det fravalgte vi. Der var også en ski-simulator deroppe; den prøvede vi heller ikke.

Fra Holmekollen tog vi Tunnelbane-toget tilbage igen og gik så på Munch-Museet. Munch er speciel og meget farverig. Han har lavet mange gode ting, men selvfølgelig var "high-ligh'et" jo "SKRIKet", som ses herunder. Jeg vidste det godt, men jeg tror ikke Lillemor vidste det, men der findes faktisk 3 malede versioner af dette maleri. Det ene ejes af Munch-museet, det andet af Nasjonal-galleriet (norsk er et pragtfuldt sprog; som dansk bare med stavefejl) og det tredje er i privat-eje og blev vistnok sidste år solgt for mange hundrede millioner på auktion. Lillemor følte at det var snyd og svindel, at der findes 3 eksemplarer. De er ikke helt ens; lidt med farverne og figurerne og skibene i baggrunden er forskelligt på de 3 versioner. Der findes en fjerde version dog i tegnet farve-pastel. Derudover findes også flere eksemplarer i træ-snit. Alle lavet af Munch personligt.

Herefter var det hjem på hotellet. Vi havde købt lidt delikatesser og vin og brød og spiste ost, skinke og pølse med brød og vin på værelset. Ulovligt men ganske hyggeligt. Årsagen var, at vi om aftenen var i Oslo's nye Opera og Ballethus liggende i/ved vandet i Bjørvika ved siden af Akershus. Vi kunne se Operaen fra vores værelse..

Det ny Opera og Ballethus er i hvidt Marmor og ligner opskruet is, som det ligger der i vandkanten. Man kan ikke se det på billedet, men man kan faktisk gå op på taget af de skrånende marmorflader - og det er tilladt og selvfølgelig var vi også deroppe. God udsigt deroppe fra. Som det også ses, er der en stor glas-facade.

Inde i forhallen er der et trappetårn der meget ligner Guggenheim museet i New York eller trappen i Aros i Århus. Dog er denne - i Oslo - i træ. Det er svært at se på nedenstående foto, fordi den "rezising" af billedet jeg benutter her til bloggen får nogen bølge-linier frem. Jeg synes det er ret flot i virkeligheden.

Også indvendig er der træ-beklædning, men det nærmer sig ikke i udseende og kvalitet vores egen Opera på Dok-øen eller det ny Koncerthus i Ørestaden. De er meget flottere og selve rummene er også større end Oslo's. Men flot alligevel. Billedet nedenunder er taget med mobiltelefonens kamera.

Vi så en ny norsk ballet, "Gjengangerne" skrevet over Henrik Ibsens skuespil af samme navn. Enkelt og moderne ballet med 9 dansere. Meget moderne rytmisk musik, sådan lidt staccato-agtig. Jeg synes det var kanon det hele. Lillemor mindre begejstret for musikken. Men dejlig aften var det. Jeg bliver sgu' altid betaget af ballet-danseres dygtighed og det her med, at de kan huske alle trin og bevægelser i en sådan forestilling. Denne varede 1 time og 20 minutter uden pause. Det er sgu' imponerende.

Næste dag var Torsdag og vores sidste hele dag i Oslo. Vi havde været på Karl Johan - hovedgaden - et par gange og gået forbi Stortinget (det norske folketing) et par gange, men jeg ville godt gå hele turen fra Slottet af ad Karl Johan og ned til Stortinget. Vi tog tunnelbanen og ved slottet konstaterede vi en masse afspærringer sat op. De gik hele vejen ned ad Karl Johan til Stortinget. Der gik også nogen norske soldater og talte skridt op og satte kridt-mærker på kant-stenene. Vi spurgte et par soldater hvad der foregik/skulle foregå og fik at vide, at Stortinget åbnede i dag og der ville være parade o.s.v.

Herover Kongeslottet og nedenunder Stortinget...og Lillemor i rød jakke.

Nåh - vi gik i nogen forretninger i stedet for, for vi ville ud på Aker Brygge til et Astrup-Fearnley Museet for Moderne kunst, men da det først åbnede kl. 12, gik vi altså i forretninger i stedet for. Og så kom hele musikken. Faneme om ikke hele den norske hær ( ! ) kom marcherende på Karl Johan med heste-politi og musik orkestre og det hele. OK - så tog vi lige det med. Det var lidt imponerende. Der var rigtig mange soldater fra alle værn. Først de almindelige soldater med "Bowler-hatte med heste-hår" - de er lidt spøjse. Et par regimenter af dem. Så soldater i gråt fra flyve-våbnet, så Marine-soldater/matroser og endelig til sidst nogen i kamouflage-uniformer. Jeg lagde mærke til mange kvinder i rækkerne og også ret mange af anden etnisk herkomst.


Stortinget er lige til venstre og Kongeslottet ses oppe for enden. Soldaterne tog opstilling langs hele ruten på begge sider af Karl Johan og foran Stortingets indgangsparti.
Lige da de havde taget opstilling begyndte en masse Corps Diplomatic-biler - sorte med landefalg på kølerne - at ankomme. Det var ambassadørene fra de forskellige ambassader/lande der var indbudt til åbningen. Vi ventede ikke til at se Kong Harald og Dronning Sonja. Men en sjov oplevelse var det.

Vi kørte med bus til enden af Aker Brygge. Jeg kan huske Aker Brygge fra gamle dage, hvor det var en rigtig havn og hvor kajerne var med lager- og pakhuse, shippingfirmaer, rederier, skibsprovianteringshandler og enkelte knejper og værtshuse. Nu er det hele revet ned og alt er ny-bygget i stl, beton glas og træ. På afstand ikke særligt pænt, men når man først er der, så er det så sandelig en spændende ny by-del med moderne arkitektur og kanaler og det hele og hele bryggen, altså kajerne mod vandet, er den ene cafe eller restaurant efter den anden og der er et mægtig liv der. En ordentlig omgang moderne Nyhavn, hvis jeg må sige det sådan.

Selve Astrup- Fearnley museet's samling var lidt skuffende; OK - der var en del Damien Hirst ting der (han er altid værd at se) og også lidt Jeff Koons ting (han er også værd at se på), men resten var ikke imponerende. Selve bygningen var dog spændende idet den var 2 delt med en lille kanal imellem de 2 dele. Vi fik kaffe og kage i cafeen bagefter.
Et kig mellem de 2 dele ned ad Aker Brygge mod Oslo Rådhus (de 2 tårne man kan se i baggrunden) på billedet nedenunder..
Ellers et par eksempler på byggeriet derude. Det er spændende synes jeg.


...og så ligepludselig står der et stort anker der som et monument. Et moderne et endda. Mystiskt.
Mig hen og kigge på plakketerne der sad på ankeret:
.
Okay - "Blücher's anker" - javelja. Interessant. "Blücher" var en tysk svær krydser af "Admiral Hipper"-klassen og søsat i som splinterny i september 1939. Deltog i invasionen/besættelsen af Norge den 9.april 1940 (som også Danmark blev).

Det blev sænket af norske sø-kanoner fra et fort ved Drøbak ca. 30 km syd for Oslo den dag. Det fik også 2 torpedoer i sig og kæntrerede og gik ned med 600 mand. 500 overlevede sænkningen, altså under halvdelen af skibets besætningen overlevede.


Altså en meget kort levetid for den Krydser; fra September 1939 til April 1940.

Fra Aker Brygge gik vi til Nasjonal Galleriet og beså deres samling der, især det der svarer til den norske Guldalderperiode (de fleste malere var jo uddannet i Danmark) og op til 1930'erne og herunder bl.a. Galleriet's version af Munch's "Skriket". Der var ogs lidt danske malere der som Eckersberg, Købke, Rørbye og Hammershøj. Et dejligt museum med en dejlig samling.

Om aftenen spiste vi på et Brasserie ved navn "Christiania" beliggende ved Stortinget. Rødfisk og Creme Brûlee samt vin stod den på.

Næste dag brugte vi formiddagen med lidt små-shoppen (lillemor) og så ellers afsted igen med Fly-toget til Gardemoen og så hjem til sognet her ca. 18,30.

Det havde været en dejlig lille mini-ferie.

9 kommentarer:

  1. Miniferier er gode ferier fordi de leet går hen og bliver intense. Så tak for turen til Oslo. Dramatisk synes jeg dog historien om hvad man kan komme ud for ved brug af tennissokker er. Det var dog trist at der blev en varig effekt ud af at få vabler. Når jeg går bruger jeg enten vandresokker eller sokker fra http://www.mohairsockco.com/ - ganske vist har min søn foræret mig dem, men jeg regner snart med at bestille nogle selv. De er ganske gode og behagelige at bruge.

    SvarSlet
  2. Hej Jørgen.
    Det var jo også en fejl med de der tennissokker; de lå i rygsækken da jeg skulle skifte fra sko og alm. strømper til støvler og vandrestrømper i bilen ude ved startsstedet. Jeg pelejer også altid at gå i specielle vandrestrømper, men dem havde jeg altså ikke fået smidt i rygsækken den morgen.

    Har du lagt mærke til billedet nederst på siden her ? Det er faktisk fra dagen før "uheldet" men også i Rondane Nationalpark, hvor vi er på vej ud en hytte som startpunkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fint billede nederst - dejligt sted at gå.

      Slet
  3. I får godt nok noget ud af jeres ture.

    Jeg synes, Oslos oprtshus er kønnere udefra end vores. Lignede den også en fabrikshal indvendigt, bortset fra den store sal?

    Damen fra trediverne er helt fantastisk! Du ved vel ikke tilfældigvis, hvem der er mester for hende? Det er omtrent sådan, jeg håber at komme til at se ud, når jeg har tabt cirka 40 kg ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Rasmine.

    Desværre...og det mener jeg. Jeg kiggede efter på alle statuer om der stod noget, men nej. Lovede mig selv at undersøge det (Google) når jeg kom hjem, men har endnu ikke nået det.

    Glæder mig du synes om "Damen fra trediverne" :-)
    (Et lille gnæk fra mig til dig: JEG synes hun har lidt af det samme, som DD eller "The Newport Nude" har, som jeg skrev om her:

    http://muligheder.blogspot.dk/2010/08/en-fyrste-maler.html

    ...gnæk-gnæk :-) )

    ...og så glæder jeg mig til at se dig....om ca. 40 kg :-)

    Nej, Opera'en ligner ikke heller ikke en fabrikshal indvendigt. Den er som den skal se ud, synes jeg. Virker harmonisk......nøjagtig som jeg også synes vores eget Opera-hus gør.

    PS: Det slår mig lige, at jeg aldrig har set dig (foto's) på blogindlæg - er du genert ?

    SvarSlet
  5. Operaen er min yndlingsaversion. Jeg kan simpelthen ikke fordrage alt det grå beton. Eller sådan ser den måske ikke engang ud - det er længe siden jeg har været der, men det er i alt fald det indtryk, den har efterladt hos mig. Jeg kommer der ikke igen frivilligt. Når jeg går i teatret, skal det være en fest. Af samme grund overvejer jeg at skaffe mig en billet til Bayreuth engang.

    Jeg kan godt se, hvad du mener, når du siger, at 30'er-damen ligner DD, og så alligevel ikke. Jeg vil i hvert fald ikke ret gerne ligne DD. Hun er en splejs!

    Nej, jeg er ikke genert, men jeg, som før i tiden var ret godt tilfreds med mit udseende, er alt andet end tilfreds i dag, så jeg har ikke lyst til at gøre det værre med et foto. Jeg må være kandidat til titlen "verdens mindst fotogene person". Måske om ca. 40 kg. ...

    SvarSlet
  6. For resten - Det er den rygende dame, jeg synes er en splejs. Skulle de to andre være den samme? Dem vil jeg heller ikke ligne - synes, de er kvabsede. Næh, må jeg så bede om 30'er-damen. Hun ligner en skjoldmø :-)

    SvarSlet
  7. hej Jan...synes I rejser en del...skønt.....det gjorde sørme indtryk på mig, da du beskrev dine oplevelser med blodforgiftning og de problemer det har afstedkommet mht. til at holde til at gå...selvom 10 km. faktisk er ret langt synes jeg....men hvis det så skal være 10 km efter en lang dag på arbejdet, hvor du måske osse går en del ( ja måske sidder du mere ned, tænker jeg nu)....men det gjorde indtryk på mig....det er aldrig rart når kroppen sætter sine grænser...
    Jeg synes klart trappen i opera/ballethuset ligner Aros´ trappe, men smukkere, helt klart...materialet træ kan virkelig blive meget smukt....ofte når man bygger i beton, så bruger man forskalningsbrædder udenpå betonen for at give det lidt struktur....lidt liv i udtrykket...men træ er smukkere i sig selv synes jeg....spændende at følge dine rejser...:O)

    venligst anita

    SvarSlet