onsdag den 23. juli 2014

"Tordenfluer" med god smag :-) ...og Lone's 60 års fødselsdag :-)


Her til aften fik jeg, da jeg skulle se "Aftentour"på DR1, for første gang i 14 dage lyst til et glas whisky....sådan ca. en 3-fingers whisky:

Valget faldt på en Glenkinchie 1http://www.masterofmalt.com/whiskies/glenkinchie-12-year-old-whisky/2 år som jeg synes er en udmærket almindelig whisky (jeg fik flasken af Lillemor efter en af hendes arbejdsrejser udenlands).

Jeg fik hældt op og satte mig til at se "Aftentour". Da jeg skulle nappe første tår af whisky'en opdagede jeg hele 4 "Tordenfluer" ligge i glasset på ryggen. OK - tænkte jeg, - en sagelig død at få - og så så jeg 3-4 andre tordenfluer kredse omkring glasset. Jeg fik de døde fisket op og tog en "slurk" og satte glasset. Straks var der 4-5 andre tordenfluer omkring og i glasset. DET var satans. Jeg tog glasset og gik langsomt ud på terrassen og satte mig - med et øje hvilende ind på "Aftentour" - og satte mig og fiskede de lalleglade tordenfluer op og tog endnu en slurk. Og faneme om ikke de blev ved, de der tordenfluer, med at enten kredse om glasset eller dykke ned i det og svømme rundt. OK - nyt fiskeri og så ellers ned med resten af whisky'en selvom den ikke fortjener at blive drukket så hurtig.

Så fik man konstateret, at Tordenfluer har en god smag for whisky - hvem skulle have troet det ? :-)

Og så - idag, på Facebook - så så jeg, at min "gamle" klassekammerat fra Folkeskolen, Lone Nissen, fylder 60 år idag. Utroligt. Hun ser jo ud som en "næsten" ung pige....

....for fanden da, - det kan ikke være rigtigt. Jeg husker stadig Lone som en ung pige med fletninger (eller skulderlangt hår), hvid rullekrave rib-strikket trøje med løsthængende bredt bælte, beige lårkort kjole og med hvide ankel støvler, som var det i går jeg så hende sidst. Idag kommunikerer vi kun på Facebook. Men dejlig "pige" er hun og med en dejlig familie med mand, 2 børn og børnebørn, kan jeg forstå. Det er rart at vide.

Utroligt, at vi allerede er ved at runde dette skarpe hjørne. Det kan godt være at jeg, ikke Lone og slet ikke Lillemor, ligner en 60-årig (det bliver jeg næste år), men indeni føler man sig jo ikke sådan.

Men STORT TILLYKKE til Lone :-)

2 kommentarer:

  1. Det kunne være interessant at vide, hvor mange over 35 der egentlig føler sig i overensstemmelse med den alder, de har ifølge fødsels- eller dåbsattest ...

    SvarSlet
  2. Ja, øl og whisky glas er fremragende insektsopsamler i denne tid!
    Tiden går alt for hurtigt, om "bare" 13 år er jeg et halvt århundrede... :-)

    SvarSlet