søndag den 3. marts 2013

Lige for at slå fast, så.....

Lige for at slå fast, så midt i alt dette bogudsalgs-ræs, så læser jeg stadig om den amerikanske borgerkrig. Jeg har læst mange bøger om slagene i krigen - og vil nok også stadig fortsætte med det - men hovedparten af de bøger om den amerikanske borgerkrig, som jeg læser, er faktiskt biografier om enkelt personer, for igennem dem så lærer man (jeg) at forstå mange ting om hvorfor og hvordan.

Lige nu er jeg igang med at læse 2 bøger af Joseph T. Glatthaar (ja,- det hedder han faktiskt), en nordstatsfødt professor ved University of North Carolina (en sydstat). Glatthaar har begået en stribe bøger om baggrunde, men disse 2 højt rekommenderede bøger er virkelig til at blive klog på om hvad det var for nogen mennesker, der udgjorde soldaterne i General Robert E.Lee's Army of Northern Virginia (den største af sydstaternes hære), hvor de kom fra, deres baggrunde, uddannelser eller mangel på samme, deres sociale placering, deres familieforhold og ikke mindst om hvorfor de kæmpede for sydstaterne....hvilket i bund og grund kort kan summeres op til en fortsættelse af Slaveriet.

De 2 bøger er:

Ovenstående er på over 600 sider og beskriver det som jeg kort har beskrevet ovenfor.  Den nedenstående bog er på over 200 sider og er statistisk materiale og konklusioner deraf.

Glatthaar har brugt mange år på at lave dem og endte op med at lave dem på baggrund af materiale omhandlende 300 infanterister (fodfolk), 300 artillerister (kanonfolk) og 300 kavalerister (hestefolk), som han udvalgte blandt 10.000 vis af soldater, hvis breve, soldaterpapirer, dagbogbøger, pensionspapirer, deres regimenters rapporter efter slag o.s.v. han gennem årene havde læst.

Ved at trykke på denne linie her, så kommer I lige til en form for anmeldelse af bøgerne.

Og for nærmere beskrivelse af den øverste bog: General Lee's army - from victory to collapse, skal trykke her.

Og for nærmere beskrivelse af nederste bog: Soldiering in the Army of Northern Virginia, skal I trykke her eller her til University of North Carolina.

Især på Amazon-beskrivelserne skal I læse produktibeskrivelsen og læser-anbefalingerne.

......

...og dagen i dag står ellers på, her fra morgenstunden af, TV-kigning på svensk TV1 hvor de viser Vasa-løbet direkte :-) og senere på dagen skal jeg til ishockey og se kvartfinalekamp nr. 2 mellem Herlev og Frederikshavn....så ja - der er andet end læsning. 

2 kommentarer:

  1. Jeg har ellers undret mig over, at nogen kunne interessere sig for den der borgerkrig eller for den sags skyld andre krige, fordi jeg troede, at det var strategi og udstyr og slag og den slags, det drejede sig om. Det er det måske også, og så forstår jeg det stadig ikke, men hvem siger også, at jeg skal det? Det der med biografierne forstår jeg derimod ganske udmærket. Jeg læser for eksempel forfatterbiografier og sangerbiografier, allerhelst selvbiografier og breve.

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt forstå at du kan undre dig - sikkert som mange andre. På mit arbejde kigger kollegerne også undrende, når de hører at jeg er rejst til USA 2 gange for at se slagmarker og museer om den amerikanske borgerkrig.......men det er jo også allesammen kvinder ;-)

    Men du har ret i at det er strategi og udstyr der fascinerer. Der var jo ikke noget der hed frontlinier dengang; det var jo "lokale" hære der drog rundt i et område og prøvede at udmanøvrere hinanden eller jage hinanden på porten.

    Forestil dig 2 sådan næsten ens størrelse hære på 50.000 - 60.000 mand hver der "render ind i hinanden". Man havde jo ikke telefoner eller walkie-talkies eller radioer til at kommunikere med inden for egne rækker. Kommunikation foregik ved ridende kurerer eller sjældent kurerer på fod. De 2 hære har selvfølgelig sendt spejdere ud for at rekognosere området og fjendens beliggenhed. Sådanne spejdere får jo ikke fat i alt bl.a. fordi fjenden har gjort det tilsvarende så de 2 spejderenheder jo tit render ind i hinanden og dermed ikke får set hvor hoved-enhederne er, hvor store de er eller hvordan terrænet er. Man kan jo ikke se gennem skovstykker eller over bakker, så man har jo kun en rimelig ide om hvordan fjenden er grupperet....og så starter man ellers angreb op. Så er det så lige, at fjenden alligevel ikke er lige der hvor spejderen har sagt de er - de er 1-2 km længere østpå, så angrebet må ændres og alle ens enheder, der jo allerede er i gang med at angribe efter planen, nu pr. heste-kurer må have besked om at ændre retning o.s.v. Heste-kureren skal sålede ride en distance for at finde de pågældende enheder og måske rider han forkert eller bliver forsinket af anden årsag så beskederne først når meget forsinket frem og så er balladen allerede sket, fordi man er kommet i kamp med noget af fjendens andre enheder og nu ikke kan afbryde og trække sig tilbage.

    Kan du se balladen ? Der er selvfølgelig også en kurer, der har misforstået en mudtlig besked og ydermere giver den fejlagtigt videre.....og det måske endda til en forkert enhed, der fejlagtigt er der hvor den rigtige enhed burde være.....o.s.v., o.s.v. Sådan et slag var altså en yderst kompleks ting med rigelig mulighed for fejl og misforståelser....og de skete :-) . Nogen gange lykkedes særdeles velplanlagte angreb som f.eks. sydstaternes angreb ved Chancellorsville i starten af Maj 1863. Andre gange gik det bare galt.

    DET er spændende at læse om de ting og om de mænd der deltog/planlagde slagene.

    Min hovedinteresse er dog artilleriet; altså kanoner og deres taktik og anvendelse. Måske et spøjst område, men sådan er det.

    Og så den psykologiske og politiske del: Hvorfor skete sydstaternes frigivelse ? Hvad var baggrunden herfor ? Hvem var politikerne der gennemførte det og hvad var egentlig deres mål med det ? Og hvem var de mænd der blev udpeget som ledere/officerer for hærende ? For sydstaternes vedkommende var de fleste officerer jo fra Unionshæren men udtrådte af denne, da deres hjemstat løsrev sig i 1860-61 og meldte sig så frivilligt til deres hjemstaters hastigt opståede hære.Soldaterne var sønner af rige plantage-ejere, andre rigmands sønner, farmere, farmeres sønner, ekspedienter, kontorfolk, arbejdere, smede, malere, blikkenslagere, løs-arbejdere, skole-lærere, præste-sønner o.s.v., o.s.v. At læse om de kom fra, deres baggrund, deres uddannelse, deres placering på den sociale rangstige, deres religioner, deres politiske holdninger, deres motiver for at melde sig og kæmpe o.s.v. er spændende at læse om.

    Min indgangsvinler er altså meget med hvorfor ?

    SvarSlet