lørdag den 30. marts 2013

Popart på Louisiana....igen et blandet besøg...

Min kunstinteresse er jo egentlig ganske bred når det kommer til stykket. Jeg har jo helt klart mine favoritter, hvilket jo fremgår af mine boglister ude til højre.

En af favoritterne er, hvor utroligt det måske kan lyde, POP ART.....altså den stil der vel egentlig startede i USA i 1950'erne og som folk som Andy Warhol, Jim Dine, Roy Lichtenstein, Robert Rauschenburg er en stor del af. Jeg har også tidligere skrevet, at nogen gange er det ikke selve kunstværket jeg falder for, men ideen til at lave. Altså forundringen over hvordan kunstneren finder på at lave lige det der, hvad det der nu er.

I denne tid, i perioden 22. februar til 9 juni viser Louisiana en udstilling der hedder Pop Art Design.

...og selvom Louisiana har mange af tingene selv, så ville jeg gerne se den og derfor besluttede Lillemor og jeg at køre derop i egen bil og se den. Vi ankom vel knap 20 minutter efter åbningstid kl. 11,00........og fandt kun cirklende biler ved Louisiana's P-plads. Der var mere end fuldt optaget der. F..., det havde jeg helt glemt det kaos der med parkering. Så vi kørte tilbage og hen til Humlebæk Station knap 1 km væk og parkerede og gik tilbage igen. Da vi passerede mange af de parkerede biler, lagde vi mærke til at mange - 30-50 % ? - af bilerne var med svenske nummerplader. Nåh ja - det er rigtigt; svenskerne betragter jo nærmest Louisiana som deres kunstmuseum. Jeg mener at kunne huske, at jeg engang læste, at vistnok mere end 50 % af Louisiana-klubbens medlemmer kom fra "hinsidan", så derfor måske ikke så underligt.

Og igen ja - der var rigtig, rigtig mange gæster. Næsten for mange efter min smag. Jeg føler, at der ligesom ikke er rigtig plads til "at se tingene" når man nærmest står skulder ved skulder og betragter tingene og nærmest bevæger sig i gåsegang i en lang række. Jeg havde helt glemt hvor kaotiskt der kan være på Louisiana. Der er virkelig ting der kan undre mig ved museumsbesøg, såsom f.eks. at nogen mennesker kan finde på at stå pisse-ubelejligt foran et-eller-flere værker og bare snakke om alt muligt andet, så vi andre ikke kan komme til at se og læse. Jeg bemærkede faktiskt ret mange af sådanne små-grupper og desværre, må jeg sige, så var det næsten hver gang en 2-3 svenske kvinder (ikke de samme, men forskellige små-grupper) der bare fyldte op og var i vejen. En anden ting der også kan undre mig er, at nogen unge forældre-par insisterer på at medbringe deres børn på udstillinger og at børnene nogen gange - det er de tilfælde jeg undrer mig over - kan være totalt "umulige": råber, skriger, græder, piller ved tingene, løber rundt o.s.v. og de "stakkels" forældre jager rundt efter dem, tysser på dem o.s.v., o.s.v. Nogen gange må man altså godt stikke fingeren i jorden og tænke sig om, om det er godt at tage børn med sådanne steder. Man kan altså ikke forlange at børn i 3-4-5-6-7-8 års alderen skal opføre sig eksemplarisk og stille; for fanden - det er jo børn og de vil lege og larme og der er krudt i røven på dem. Jeg kan virkelig glo/stirre undrende på den Mor eller Far der - når barnet ligger på gulvet og vræler/"skaber sig" og råber/tuder at de ikke vil være der - siger og truer barnet med "...at hvis du ikke stopper nu/opfører dig ordentligt, så går vi hjem lige med det samme" !!!!!!! Hvad fanden tror moderen/faderen at det lige er, barnet vil ? HJEM, VÆK for pokker......Nåh, - der var sådanne små-episoder o.s.v. men jeg overlevede trods alt (igen).

Vi betalte kr. 110 pr snude - de ved sørme godt hvad de vil have for det, uden at jeg skal komme ind på omkostningerne ved at have sådan en udstilling, i de omgivelser og de mange ansatte.....

Vi, d.v.s. jeg, købte også Louisiana Revy, som er lavet som katalog til udstillingen. Pris kr. 148.


Vi kom igennem udstillingen og jeg synes den var kanon. Jeg KAN altså godt lide den slags. Meget af det kendte jeg i forvejen og havde set før - gensynsglæden er altid stor - og lidt var nyt. Der var intet dårligt, synes jeg. Og igen kunne jeg nogen gange undre mig over hvordan de kunstnere er kommet på den ide at lave de ting, de har lavet.

Nedenfor et par billeder jeg nåede at tage inden jeg fik at vide - pænt og diskret - at fotografering ikke var tilladt. Jeg blev måske opdaget fordi jeg brugte et ganske vist lille kamera (uden brug af blitz). Der var masser der fotograferede med deres mobil-kameraer :-) . Jeg vil lade de nedenstående ting "stå for sig selv" dog bare med bemærkningen: Hvordan er det lige de er kommet på den ide ?

En stol.........................................................

 En sofa.......................................................

 En nøgen kvinde siddende på en Bøf-sandwich....

"Guggenheim Gold" som relief...........................
 Coca Cola............................................................
 
Esso skilt....................................................................


...og jo, - Lillemor "overtalte" mig til at gå i cafeteria'et og få kaffe og kringle til at slutte af med. Det var ikke mindre kaotiskt.

Men alt i alt en god udstilling synes jeg; Lillemor var knap så begejstret, det er ikke lige hendes kop the.

2 kommentarer:

  1. Heller ikke min :-) Det kunne være interessant at vide, hvor mange af gerningsmændene der er kvinder.

    SvarSlet
  2. "Gerningsmændene...!!" :-D

    OK - du har fat i noget der. En hurtig ikke-revideret optælling siger ca. 4 kvinder ud af ca. 76 kunstnere.

    Tror bare, at det kun er et udtryk for, at kvinder dengang ikke var så meget med "på beat'et" som de er idag. Slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne var stadig præget af det gamle familie- og samfundsmønster; hjemmegående husmødre. Derudover var en del af kunstnerne jo professionelle illustratorer/designere i deres (oprindelige) levebrød, så måske derfor ?

    SvarSlet