fredag den 29. marts 2013

Aha.....interessant......og ?

Som det jo nok er de fleste bekendt, så har jeg (også) en ret stor interesse i den Amerikanske Borgerkrig. Når man læser om denne, som det vel gør med de fleste interesser folk har, så fører oplysninger eller fakta til yderligere spørgsmål óg søgen efter oplysninger.

Nu først lidt baggrundsoplysning, for det interessante kommer først til sidst i indlægget:

En af nordstatshærens bedre kavaleri-officerer var George Armstrong Custer. Ikke en brilliant taktiker men en hård, pågående, stædig officer; en af den slags der, når han fik en ordre/opgave, altid udførte den med vedholdende stædighed og direkte på modstanderen.
Custer var også lidt af en Charlatan, en egocentriker af de større, en "showman". Han satte sit eget ry højt og ofte forrest på bekostning af andre. Han søgte "fame and fortune".  Noget af det ego-centriske kunne bl.a. ses i hans påklædning. Vist var der et beklædningsreglement for hæren, men han "fortolkede" det på egen måde. Han var efter datidens målestok en flot mand; slank, høj, markeret ansigt og med blond krøllet hår som oftest var lidt halvlangt......og han vidste det. Derudover tilsatte han sin uniformering visse egenopfundne ting, f.eks. ses ovenfor hans store skjorte-kraver, formentlig rød, stikkende udover den blå uniformskrave. Ofte bar han også en gul jakke som regel lavet af skind.

Efter Borgerkrigen havde han svært ved at finde sig tilrette i fredstid-hæren. For at gøre en lang historie kort, så endte han, bl.a. efter mange skærmydsler med overordnede og hærledelsen iøvrigt (han var endda sendt på tvungen, ulønnet orlov i det meste af et års tid på et tidspunkt), med at være næstkommanderende for det 7. Kavaleri, der i 1876 blev sendt ud, som en del af en større styrke, for at bekæmpe nogen fjendtligtindstillede indianer-stammer, der ikke ville bo og blive i de påtvungne reservater. Dette felttog endte, for Custer's og en hel del af hans mænd, d. 25. Juni 1876, hvor de blev massakreret af de samlede indianerstammer ved Little Big Horn.

Der er mange idealiserede malerier om "Custer's last stand" som det kaldes for. Det foregik i et åbent bakket landskab. Herunder ses et foto fra 1894, altså 18 år efter slaget. Den lille knold i midten af billedet skulle være der Custer og de sidste af hans mænd faldt.

Nedenfor ses som det ser ud i dag. Indianernes lejr lå i floddalen der ses som et grønt bælte i billedets øverste højre side. Gravstenene der er sat, er for de soldater, der et par dage efter blev fundet og begravet på stedet. Gravstenene er rejst ca. 70-80 år efter.
 
 
Og nu kommer det interessante....synes jeg:
 
Krig er selvfølgelig en sørgelig ting og der bliver dræbt soldater, idette tilfælde også indianere, på begge sider.

Custer drog ud med 597 mand fra det 7. Kavaleri. Til dagens angreb delte han styrken op i 4 grupper: Den største, 5 kompagnier, C-E-F-I og L, ledte han selv. Den anden bestod af 3 kompagnier, A-G og M, som blev ført af Major Reno. Den 3. gruppe bestod ligeledes af 3 kompagnier, H-D og K under Kaptajn Benteen. Det sidste kompagni, B, blev sat til at vogte 7.Kavaleri's Træn (vogne trukket af Muldyr sam pakæsler).
 
7. Kavaleri's samlede tabstal var på hele 52 %, heraf 258 dræbte og 52 sårede. Kompagni B havde ingen dræbte eller sårede. Alle i Custer's 5 kompagnier blev dræbt herunder ham selv og 2 af hans brødre. Reno's og Benteen's 2 grupper (og Træn'et) overlevede slaget dog med dræbte og sårede og blev reddet 2 dage efter af tilkommende andre Kavaleri-enheder under General Terry.

AF DE 258 DRÆBTE, VAR DE 4 DANSKE INDVANDRERE !!!!
 
Der deltog ialt 7 danske indvandrere i slaget. 2 fra Major Reno's gruppe, 2 fra Kaptajn Benteen's gruppe og 4 i Custers gruppe:
 
Frederik Holmsted, menig, Kmp. A, (Reno's), født 1849 i København og kontormand af uddannelse. Hvervet 6/11 1872. Overlevede slaget og døde i 27/3 1880 I Fort Lincoln efter at være såret under andre indianer-kampe.
 
Chr. C.Boisen, menig,  Kmp. K (Benteen's) født 26/5 1840, støvlemager i det civile liv, hvervet 25/3 1873. Overlevede slaget. Død i Fort Smith i 1923.
 
Jan Møller, menig, Kmp. H (Benteen's), født d. 13/9 1849 i Ørslev. Arbejdsmand i det civile. Hvervet 15/1 1872. Såret på Bakken og overlevede slaget. Død 23/2 1928 i Deadwood.
 
Georg Lorentz, menig, Kmp. M (Reno's), født i 1851 i Holsten (den daværende Helstat og derfor betragtet som dansk) maler af profession, hvervet 13/11 1872, Dræbt i Dalen, Little Big Horn, 25/6 1876.
 
Chr. Madsen, menig, Kmp. F (Custer's), født Februar 1848 i Kerteminde, farver af profession, hvervet 24/8 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.
 
William Teeman, Korporal, Kmp. F (Custer's), født 1846 i Danmark, arbejdsmand af profession, hvervet 27/8 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.
 
Bent Simonsen, menig, Kmp.L (Custer's), født 1846 i Danmark, smed af profession, hvervet 19/7 1872. Dræbt med Custer 25/6 1876.
 
......og sådan noget faldt jeg så over, fordi jeg undersøgte/fulgte en officer, som havde tjent  under Custer i  Borgerkrigen, og fordi denne ca. 10 år senere igen kom til at tjene under ham .....og hans navn fandt jeg på 7. Kavaleri's mandskabsliste, hvor tilfældigvis navnet Christian Madsen også figurede og sprang i øjnene da jeg kiggede ned over mandskabslisten. 

At der var danskere (indvandrere) der deltog i "Custer's last stand" kan virke overraskende, men hvorfor egentlig ? Der var mange af udenlandsk herkomst i det 7. Kavaleri. Knap 7 måneder før Little Big Horn, altså i efteråret 1875, blev 7. Kavaleri forstærket/nyformeret og alene her var ca. 20 % af rekrutterne af udenlandsk herkomst. De fleste fra Irland, England og Tyskland. Påfaldende er det dog, at af de danske soldater, så var de 6 hvervet i 1872 og en enkelt i 1873.

.......og sådan noget som alt dette ovenstående, det kommer sig af, at jeg her forleden aften så en udsendelse på DR K om netop Custer's sidste kamp. Udsendelsen som sådan var generelt OK, men der var også en del fejl især med hensyn til Custer's gøren og laden under den Amerikanske Borgerkrig, og dette fik mig til at tænke på, at jeg et sted i mine gemmer havde nogle notater, som jeg har gjort engang hvor jeg faldt over det her med de danske deltagere.
 
Min storebror, som også har mange "mærkelige" interesser, sagde engang til mig: "Lillebror, - vi 2 har en masse unødvendig viden om mange ting"..........og det kan man jo så give ham ret i.
 
 


6 kommentarer:

  1. Ham Custer ser yderst ubehagelig ud. Man får et noget andet indtryk end i den film, jeg engang har set om ham, hvor han blev spillet af Errol Flynn ;-).

    Kan det mon tænkes, at han var så utilfreds med sin tilværelse til sidst, at han var totalt ligeglad og egentlig helst ville dø?

    SvarSlet
  2. Nej - jeg tror ikke at Custer led af en dødsdrift.Ganske vidst var hans økonomiske situation ikke den bedste, men han regnede med, at efter denne kampagne, så ville hans situation forbedre sig meget positivt ihvertfald økonomisk set. Han ville udtræde af hæren, han ville kunne udgive sine erindringer og han ville kun holde mange foredrag rundt omkring. Husk på, at han var lidt af en "kendis" på det tidspunkt; helt fra borgerkrigen og helt fra Indianer-kampe efter borgerkrigen. Derudover var han gift med en dejlig kvinde som han forgudede og som heldigvis for ham også forgudede ham. Altså stor gengældt kærlighed.....og alene det, er værd at leve for, skulle jeg mene.

    Errol Flynn har spillet mange gode og store roller som helt og som elsker. Godt nok er han en del ældre end mig, men til 4-forestillingen søndag eftermiddag, var han i min barn-/ungdom stadig gangbar :-)

    SvarSlet
  3. Man kan næsten få den tanke, at skurken var mere "showman" end soldat til trods for udvist tapperhed - hvad som helst for at blive lagt mærke til. Man skulle jo ellers ikke tro, at så forholdsvis ung en mand havde lyst til at trække sig tilbage.

    Jeg er godt nok parat til at tiltænke ham lidt af hvert efter at have set det fysiognomi!

    SvarSlet
  4. Han var en kombination. Soldat og showman. Jeg tror, at han vidste, at hans militære muligheder var ved at være udtømte p.g.a. al den "ballade" han havde lavet i årene efter Borgerkrigen. Man slipper ikke godt fra at træde på overordnede eller deres familier. Mulighederne for avancement var - skal vi sige - nok særdeles yderst begrænsede for ham.

    Og det var jo ikke for at trække sig tilbage som pensionist han ville. Næh - ud at holde en masse foredrag og lave en masse skriverier om sig selv og tjene en masse penge. Han VAR jo en kendis og en "man" gerne ville omgåes i Society-livet især i New York og andre Nordstatsbyer.

    Han var en god soldat. Ikke nogen brilliant taktiker men en "hard-hitter" som ikke var bange for at gå forrest når det gjaldt. I krigens sidste dage gjorde han tjeneste under General Sheridan som var leder af Kavaleriet og som var den egentlige leder af de sidste angreb på General Robert E.Lee's Army of Northern Virginia. Ved byen Appomattox fik man den 8. April 1865 stoppet Lee's tilbagetog; nordstatskavaleriet og en del af US Inf. V Korps fik manøvreret sig foran Sydstatshæren og blokeret videre tilbagetrækning. Custer red egenhændigt ned til Sydstatshæren og forlangte på vegne af General Sheridan hele Sydstatshærens betingelsesløse overgivelse. Han fik af sydstatssoldaterne kort og godt at vide, at han skulle forføje sig væk i en vis fart, da man ikke snakkede med "underordnet" personel, men kun ved folk der "var noget".......OK - det var et modigt forsøg men også et forsøg på at vinde "fame and fortune"; tænk hvis "den var gået hjem" og Sydstatshæren havde kapituleret over for ham.....sikke en Fjer i hatten han ville have fået. Nu måtte han slukøret ride meget hurtigt væk inden han fik et skud hagl i røven.....

    Før Borgerkrigen gik han på officerskolen "West Point" og tog afganseksammen i den sidste klasse der var i 1861 inden Borgerkrigens start i samme år. Af sine officers-aspirant-kammerater blev han på skole kaldt for "Fanny" p.g.a. af hans noget skab-agtige opførsel og hang til omhyggelig personlig pleje og renholdelse af uniformer, hvilket de andre anså for kvind-agtigt. Iøvrigt bestod han med klassens og årgangens laveste karakterer.

    SvarSlet
  5. Spændende, med de danske udvandrere du fandt (og hele historien i øvrigt). De har vel næppe har et patriotisk sindelag, som bød dem at gå i krig; men vel snarere haft eventyrlysten eller måske blot har militæret som alternativ til ingenting.

    Også lidt pudsigt, at jeg fandt din blogpost ved at billed-google Trastevere (område i Rom) og faldt over billedet at slaget med din blogadresse.
    Alle veje fører til Rom :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - alle veje fører til Rom.....og derfra videre til den amerikanske borgerkrig og så videre til Little Big Horn :-)

      Det med sindelaget kan man ikke vide sig sikker på; mange indvandrere blev jo nærmest fanatiske i deres skifte til det ny land i håbet om at falde hurtigere til. Det ved jeg fra mine studier om den amerikanske borgerkrig, at mange indvandrere så det som sin pligt - og en stor ære - at kæmpe for deres ny fædreland og dermed bevise deres "amerikanske" sindelag.

      ....men der er skrevet mange bøger om det, i hvert fald hvad den amerikanske borgerkrig angår, altså om hvorfor den almindelige amerikaner, indfødt som indvandrer, gik i krig dengang.

      Men håber da, at du i din videre søgen fandt hvad du søgte om den dejlige by Rom.

      Slet