torsdag den 22. december 2011

SÅ er der faneme dømt Juleferie.....

....og den er med statsgaranti og morgenkaffe stærkt velkommen og fortjent. Jeg har virkelig længtes efter dette break; slippe for lidt "lorte-sager" på arbejdet, få ladet batterierne op o.s.v. Der er nok at tage sig til på arbejdet efter Nytår.

Også Lillemor trænger til ferie. Og det kan bedst illustreres ved de 2 følgende oplevelser jeg/vi havde idag:

Jeg arbejder længe om Torsdag; "helt" til kl.18,00. Lillemor hentede mig og vi skulle liiiiige forbi Netto og have et par små-ting inden jeg skulle afsted igen, for jeg havde lovet knægten at tage med ham - og hans walker-støvle og krykker - til ishockeykamp i Hvidovre kl. 19.

Nuvel - vi har en Suzuki SX4 Combiback - og som alle andre biler idag med fjernbetjent nøgle. Klikker man en gang, så er kun døren til chaufføreren åben. Klikke man 2 gange, så er alle døre åbne. Mit glansnummer er kun at klikke en gang og sætte mig ind og starte mens Lillemor står og hiver i passager-døren på modsatte side. Altså - slukke bilen, stige ud, klikke en gang og låse døren og så klikke 2 gange så alle kan komme ind.....jeg hader det system......og hvergang jeg gør det, så får jeg det også og vide - kærligt ganske vist - at hvor svært kan det være og huske det o.s.v., o.s.v. Idag var det så Lillemors tur til at lave det nummer og jeg kunne ikke lade være med at efterligne hende med det der "hvor-svært-kan-det-være-halløj"......hæ.

Vi kom hjem. Jeg tog min taske/Fjällräv og åbnede vores postkasse. Imens havde Lillemor taget indkøbsposen og sin rygsæk og låste bilen - et klik. mens jeg stod og rodede med de mange "sidste-øjebliks-jule-reklamer" gik hun hen til vores indgangsdør. Og der stod hun så.........foran døren til huset........og prøvede at åbne hoveddøren ved at klikke ihærdigt på bilens fjernbetjening.......Jeg gik hen til hende og sagde så efter et par sekunder: "Den der fjernbetjening - den dur altså kun til bilen....her skal vi bruge nøglen....:-) .....". Hun gloede åndsvagt på mig og brød så ud i latter og rystede på hovedet.

Ja - den Juleferie kommer tiltrængt.

(Da jeg på vores tur til skøjtehallen fortalte knægten de 2 oplevelser - især den med døren derhjemme og fjernbetjeningen - så brød han fuldstændig sammen af grin. Jeg tror han griner endnu.).

.... så rigtig god jul til jer alle derude.

4 kommentarer:

  1. Tak og i lige måde Jan :-)
    Her i det private erhvervsliv er der jo "arbejdsgiverjul", så det giver kun en enkelt dag ;-)

    SvarSlet
  2. Ja, glædelig jul og godt nytår! - ser frem til, at læse hvad du/i har oplevet i juleferien, måske der bliver tid til en lille j(f)uletur ;)

    SvarSlet
  3. Ja, glædeligt vintersolhverv! Og godt nytår. :-)

    SvarSlet
  4. Hvad gør en mor ikke for at muntre sin tilskadekomne søn lidt op ;-)

    Glædelig jul!

    SvarSlet