Det var radioens symfoniorkester og koncertkoret der stod for det musiske under ledelse af Manfred Honeck. Og det var flot. Stort orkester og stort kor ER sagen.
I Requiem er der fire solister; en sopran, en alt, en tenor og en bas. Sidstnævnte var kineseren Liang Li.......og i programmet står der, at han er Wagner-specialist......OK - jeg plejer ikke at forbinde kinesere og Wagner med hinanden, men sådan er der så meget :-)
Koncertens 1.del var Mozart's Symfoni nr. 39. Det er den 3.sidste symfoni han skrev. Flot og fejende og blid og æggende. Sådan som man kender Mozart. 2. del indledtes med 2 små stykker for derefter at gå over til selve hovednummeret Requiem. Sidstnævnte var i den originale version, hvilket vil sige, at Mozart døde før end han fik den skrevet færdig. Det kan man godt mærke, da den ender noget brat. Efter hans død fik hans enke Constance overtalt et par af Mozart's venner, nemlig Eybler og Süssmayr, til at fuldføre requiemet således at hun kunne få honoraret udbetalt. Det er denne version man oftest hører men altså ikke i aften.
Det musikalske var kanongodt.
Mennnn........efter pausen satte jeg mig ikke ind på min plads. Jeg sad på trappen og hørte 2. del af koncerten der. Jeg har p.t. et problem med min venstre fod og ben, så jeg har svært ved at sidde med det bøjet for længe; det skal bare være udstrakt. Og jeg vidste at jeg ville få problemer derinde før vi ankom.
Det undrer mig, at man bygger et flot Koncerthus med et flot indre og fed/fantastisk akustik til mange 100 millioner og så lader stole-rækkerne være noget lort. Og det er de ganske enkelt. Jeg er bare 180-182 cm høj. Når jeg sidder i stolen, så peger mine knæ opad og mine tæer rammer ryglænet på stolen foran mig. Stolene er ganske enkelt for lave og rækkerne for tæt på hinanden. Hver gang vi har været der, har jeg bemærket, at mænd på min højde og højere alle sidder og vender og drejer sig hele tiden fordi der ikke er plads nok til ben og fødder. Idag, da jeg sad på trappen, bemærkede jeg - måske inspireret af mig - at der var flere mænd der satte sig ud på trapperne hist og her.
Det er altså utroligt at man laver sådan noget lort for skatteydernes penge.
Det kan godt være, at jeg er for magelig, men der skal nærmest en verdensbegivenhed til, før jeg gider tage helt derud - også, fordi jeg har hørt, at det nye musikhus er endnu grimmere end Operaen, når man ser bort fra den store sal, for jeg går efter en helhedsoplevelse. Og så dette her. Jeg er ganske vist ikke helt så høj som du, men jeg hører ikke til de mindste, og det er ikke til at holde ud, når der ikke er plads til benene.
SvarSletMen det var da godt, at du var tilfreds med det musikalske.
Hej "magelige" Rasmine ;-)
SvarSletOg så glemte jeg lige 2 andre ting, der også undrer mig:
Man investerer i 100-vis af millioner og så pisser man på mindst halvdelen af tilhørerne, forstået på den måde, at der er kun toilletter i gadeplan og at disse - for damernes vedkommende - er for små/få. Os mænd kan jo hurtigt klare vores - der er måske lige for få kummer, men det går - men hos kvinderne er der km-lang kø langt ud i trappe-partiet. Og skal man fra de øverste balkoner ned i katakomberne for at tisse i pausen, ja - så kan det næsten ikke nåes.
Hvorfor bygger man ikke toiletter på hver eneste etage ? OK - det er selvfølgelig fordyrende, men når man nu alligevel overskrider med et par millioner, så kunne man godt bruge hjernen og have bygget de toiletter på hver etage.
Jeg ved godt at toiletter er dyre og tager plads og kun bliver brugt i koncert-øjemed, men alligevel.
Og garderoben; den har man nu valgt at flytte ned fra 1.salen til indgangspartiet og det er sådan set smart nok, for den frie plads der så kom istedet på 1.salen har man brugt til at lave en bar til for....men for pokker, der er kun sat 1 (en) til at ekspedere og sikke en tid det tager. I det hele taget er bar- eller serveringsforhold katastrofiske og jeg er sikker på at folk der kommer fra de øverste steder for at købe i baren i pausen og kommer bagerst i de lange køer, - ja de når det må slet ikke for før de når frem til disken bliver der ringet ind og man skal den lange vej tilbage igen.
Selvfølgelig kan man bestille - når man ankommer - "noget til pausen" der står klart. Problemet i bare at finde det i kaoset og så er der det der med at fremmede kan putte ting og sager i glassene...eller simpelt bare hugge dem og drikke dem.
Flot lyd og flot sal arkitektoniskt men ellers et skod-hus.
Det med det rent praktiske har jeg ikke hørt om, men det ER da for dumt. Sådan noget kan ødelægge det hele for mig. Og så har jeg som sagt hørt, at der samtidig er grimt. Når jeg går i teatret eller til koncert, skal DET HELE være en fest. Den slags, som du beskriver, ødelægger simpelthen oplevelsen. Så vil jeg hellere investere i en god indspilning og blive hjemme hos mig selv, hvor indretningen er efter min smag, der er plads til benene, fri adgang til et toilet og en forplejning efter mit hoved ;-)
SvarSlet