mandag den 14. november 2011

En forlænget weekend i Rinkenæs på Benniksgaard.....

Her fra Fredag d. 11/11-11 til idag Mandag d. 14/11-11 var Lillemor jeg i det sønderjyske, nærmere bestemt på et forlænget super-weekend ophold på Benniksgaard. Vi tog afsted fredag formmiddag og ankom henad 13-tiden.


Vi havde bestilt et "normalt weekendophold + en ekstra dag i pænt værelse med bad og ved ankomsten fik vi "et tilbud vi ikke kunne afslå". Lige præcis til os, - os specielt - havde de det tilbud at vi kunne få en Suite for bare 600 kr. ekstra for de 3 overnatninger.....så det sagde vi ja til og det fortrød vi ikke.
De 2 billeder her - ovenfor og nedenunder - er taget her til morgen kl. 08,30, hvor det var lidt mørkt og en del diset.
Vi boede i den ombyggede Staldbygning. Vi boede i Suiten på 1.sal yderst til højre og den fyldte hele ende-gavlen. Badeværelset var med Jacuzzi - hvad giver I. Det blev ikke brugt.....jacuzzi'en altså. Glemte jeg at sige, at opholdet var incl. morgenfoder og aftensmad men excl. drikkevarer til aftensmaden ?? Første aften - der var fuldt hus - ringede værten med klokken inden maden og fortalte lidt om Benniksgaards historie fra starten af omkring 1410 og til idag. Hyggeligt nok.

Nåh - men inden aftensmaden - om eftermiddagen Fredag - var vi et smut i Flensborg. Herligt at Parkeringsautometerne både tager Euro - det bruger de jo der syd for grænsen - og danske kroner. Vi gik rundt i den hyggelige gamle Handelsstad og Lillemor var lige inde og købe en enkelt smadderflot skjorte et sted og så var vi lige - ganske tilfældigt - inde i en sko-forretning og der købte Lillemor sørme 2 par Ecco-sko....og fik overtalt mig (selvom jeg lige har købt et nyt par sko) til lige at prøve et enkelt par og vupti - så var jeg også indehaver af et par sko.

Og selvfølgelig på hjemvejen lige forbi en grænsehandel og lige købe lidt sodavand og snack.....og en enkelt flaske Glenfarclas 15 år's whisky :-) ....til mig.

Nu har jeg puttet billederne ind og gider ikke redigere hele skidte igen, men faktiskt var vi - på vej til Benniksgaard - lige inde forbi og i Christianfeld og se de gamle bygninger og læse på opsatte stentavler om Brødre-menigheden hist og her. Vi var selvfølge inde på Brødre-menighedens bageri/konditori og få kaffe med 2 forskelligs honningkager...yum-yum.......

Næste dag kørte vi om formiddagen mod Tønder - en hyggelig by som vi har været i en del gange før. Og dennegang lykkedes det også Lillemor at falde over en forretning med hendes favorit mærke Esprit...eller noget i den stil.
Ovenover en facade fra en af de mange flotte bygninger i Tønder. Især dørene er flotte. Nåh - den der forretning.......da vi gik, hængte indehaveren - med et meget stort mil på og dybt nejende - et skilt på døren med "Lukket på grund af velstand".......ja - Lillemor fik købt grundigt ind der.

Forresten.....lige før vi kørte ind i Tønder var der et skilt med påskriften: JULEMARKED fra 12.- november til 23. December".....og faneme om ikke hele byen - det var jo d. 12. November - var pyntet op med jule-halløj allesteder, granguirlander over gå-gaden o.s.v......jøsses - det er for tidligt efter min smag.

Således efter at have hjulpet med egnudviklingen og den økonomiske opblomstring i Tønder kørste vi mod Højer Sluse og på vejen sås en del Viber på markerne og et enkelt sted opdagede jeg en stor flok vadere lette kortvarigt og lande igen. Vi stoppede og ud med kikkerten - jo da - omkring en 25-30 Storspover gik lige der på marken og fouragerede. Højer sluse er der jo ikke meget spræl ved, så vi fortsatte ud til Vidå-slusen. Her mødte jeg 2 fuglekiggere, der diskuterede nogle ænder de kunne se i skopet. De så meget spændende ud. Den ene bladrede febrilsk i sin fuglebog og beskrev samtidigt hvad de så....og OK - jeg sagde så, at det måtte være Pibe-ænder. Jeg spurgte om der var andet spændende og de sagde så, at der var en masse gæs i noget lav-vand lige bagved og korrekt - der var en små 1000 Grågæs der. Vi kiggede så ud over vadehavet (der var lidt Ryler og Rødben) og lige pludselig hørte jeg gæssene lave en forfærdelig larm. Jeg vendte mig og så dem gå i luften. De 2 andre kiggede stadig ud over vadehavet. Jeg gik hen og kiggede på gæssene, for der er ALTID en årsag til at gæs går på vingerne med en forfærdelig larm.....og det sagde jeg til de 2 andre, som blev stående og stadig kiggede ud over vadehavet. Og der - små 200 meter væk - kom en ung Havørn flyvende og det var den, der var årsagen. Jeg sagde sådan henkastet at hvis de var interesseret, så var der altså en Havørn lige dér....og så var de 2 der som et søm :-) . Havørnen var bare på gennemfart og gjorde ingen udfald mod gæssene. Bagefter spurgte jeg om de havde set andet og det havde de. Godt nok ved dæmningen til Rømø, nemlig 14 Sølvhejrer. OK - det var da noget. Vi sagde farvel og kørte afsted mod Rømø. Igennem alle Ballum-byerne hvor der på markerne var masser af Grå- og Bramgæs og Viber. Og ganske rigtigt.
Lige ved starten af dæmningen gik først 4 Sølvhejrer og lidt derfra 10 Sølvhejrer til. På billedet ovenfor ses de 9 af dem og meget pædagogisk med en almindelig Fiskehejre i bunden af billedet. Ellers var der lidt længere ude masser af Hjejler, Ryler, lidt Præstekraver og sådan.

Iøvrigt var/er der overalt hvor vi kørte masser af Musvåger i Sønderjylland.
Næste dag, Søndag, gik vi først en pæn tur i Landskabet ved Benniksgaard og ned til Flensborg Fjord.
Som det ses på pælen, fulgte vi Gendarm-stien en lille smule vej. Lillemor har 2 gange været på tur med Dansk Vandrelaug og gået hele Gendarm-stien fra start af ude ved Pæl på Als og hele vejen langs kysten til grænsen.

Bagefter kørte vi til Dybbøl. Godt nok er Besøgscentret vinterlukket, men vi kunne da bese skanserne og så'n.

Ovenfor Dybbøl Mølle og nedenfor et batteri kanoner. Lidt sjovt at se sådan nogle. Slaget ved Dybbøl var jo i 1864. Den Amerikanske Borgerkrig var jo i perioden 1861-1865 og altså samtidigt. De danske kanoner ser ualmindeligt kluntede ud i sammenligning med de amerikanske fra samme periode.

Efter dette besøg der, kørte vi så den modsatte vej og det til Frøslev-lejren ved Fårhus.
Det var første gang for os begge at se Frøslev-lejren. Vi var lige inde og se lidt af museums-bygningerne der. Kun få dage efter befrielsen d. 4. og 5. Maj 1945 var lejren tømt for danske fanger. Og igen få dage senere fyldt med andre danskere; nemlig de såkaldte Værnemagere og andre tysk-venlige mennesker og sympatisører og medlemmer af DNSAP o.s.v. Sådan kan det hurtigt skifte.

Jo - vi havde meget afslapning hjemme på Benniksgaard og det var noget vi begge trængte til. Der blev læst igennem og taget et par lure om eftermiddagen og ellers sovet længe. Herligt. Og masser af god mad på Benniksgaard.

Jo - nedenfor ses Lillemors "udbytte" fra shoppingen i Flensborg og Tønder:
En striktrøje, en vatteret vest, en rullekrav strik-trøje, 2 langærmede tynde Esprit trøjer; rød og hvid, en skjorte og 2 par Ecco sko.

....og nedenfor mit udbytte:

Et par Ecco sko, en æske saltpastiller og 2 flasker whisky (Dalwinnie 15 år og Glenfarclas 15 år).....ikke ringe, vel ?

6 kommentarer:

  1. Slet ikke ringe. I er rigtig gode til at få en masse ud af alle jeres ture. Jeg ønsker mig en bil med chauffør i julegave!

    Din kone har godt nok et veludviklet shopping-gen kombineret med en helt speciel radar. Men hvad, når det regner på præsten, drypper det åbenbart på degnen med 15 gammel whisky ;-D

    SvarSlet
  2. Hej Jan !

    Det lyder som en rigtig hyggelig tur og grundig proviantering.....og I har da nået vidt omkring og havørnen var det dejligt scoop synes jeg....min mors familie kommer fra Sønderjylland og min mor er født i en mindre by, der hedder Gråsten......så jeg har været en del i det sønderjyske i min barndom og synes det er en dejlig del af landet og et hyggeligt sprog med deres "Mojn"....har også lidt familie på Als....der ligger en gård, som hedder Thomhavegård, som min fætter driver nu...

    SvarSlet
  3. Det lyder som en god tur i det Sønderjyske, håber I kunne forstå de lokale!? ;-)

    Det ser også ud til at være nogle gode flasker! Er det nogen du kan anbefale?

    SvarSlet
  4. Herlig tur i har haft til Sønderjylland, Jan - fint med et afsnit om fuglene derovre også, specielt de mange Sølvhejrer imponerer!
    Pudsigt nok var Leif og jeg også i Sønderjylland om lørdagen, efter et vellykket twitch af Bonaparte i Hirtshals Havn om fredagen, en laaang - men fin decideret FUGLE-tur, som du kan læse mere om via min blog!

    Hilsen
    Frank

    SvarSlet
  5. Hvis I synes om køre på weekendtur, så skulle I prøve et romantisk weekendophold på Skrøbelev Gods ved det sydfynske øhav - det ville blive en dejlig oplevelse for dig og din kone

    SvarSlet
  6. Det er jo sådanne oplevelser der aldrig må forsvinde i et ægteskab, dejlig læsning Jan :)

    SvarSlet