søndag den 6. november 2011

Den Tatoverede Enke....

Her, i Mandags d. 31/10 havde jeg jo fødselsdag og dagen efter, Tirsdag d. 1/11 havde min svigerdatter fødselsdag. Det er jo hverdage, så ikke meget tid til festivitas, men Lillemor og jeg havde besluttet os til at invitere os selv og knægten og svigerdatteren ud at spise og det blev så gjort igår Lørdag og det på restaurant Den tatoverede Enke beliggende i Boltens Gård ved Kgs.Nytorv/Gothersgade/St.Kongens Gade.

Og det var et kanon sted. Hyggeligt miljø i det gamle København. Stedet er kendt for sit store udvalg af begiske øl og øl fra udlandet i det hele taget. Over 100 forskellige slags heraf alene 16 forskellige på fadølsanlæg....det siger noget.

Vi fik en 3 retters menu med tilhørende Øl menu og idag, Søndag eftermiddag, kan jeg stadig høre Englene synge.

En aperitif bestående af en lille Jordbærsmagende øl i champagneglas.

Til forretten, som var marineret stragon saltet torskefilet, fik vi en Barbe D'or på 6 % alc. Ikke ringe.

Hovedretten - jeg siger jer - YUM-YUM - porterbraiseret Oksebryst så mørt, så mørt med sweet potato pure og æblemos og så en Grottenbier på 10 % alc.....hvor har du været i hele mit liv ??

Desserten var Farmors Pærecrumble og med en 14 % alc. Gulden Draak - nærmest hel rød øl...

...og så sluttedes det af med - hold nu fast - en varm 4 cl. 18 % øl i shot-glas med en klat flødeskum på som prop, så det måttes drikkes i en slurk med hårdt nedkast i halsen. Sikke en oplevelse !!!!!

Kør lidt rundt på menu-kortet og nyd det.

Hold da op, hvor det smagte godt og var totalt afpasset hinanden - maden og øllet.

5 kommentarer:

  1. Det lyder jo fantastisk. Jeg kender Den Tatoverede Enke af omtale fra en af mine øldrikkende venner, men jeg har aldrig overvejet stedet, fordi jeg altså ikke kan fordrage øl, så hvad skulle jeg der?

    På den anden side har jeg fået velsmagende retter, som indeholdt øl. Jeg kan heller ikke lide whisky, men går bestemt ikke af vejen for en Irish coffee, så måske skulle man prøve stedet alligevel, for man kan vel få andet at drikke end øl. På den anden side tror jeg nu nok at jeg ville vove at smage den der jordbærøl, bare for sjov :-)

    SvarSlet
  2. Hej Jan !

    uden at jeg kender navnene på de øl du drak...så kan jeg mærke din smittende begejstring og det lover vildt godt for stedet...så jeg sidder her foran computeren og bliver både sulten og lækker tørstig efter en god specialøl...
    venligst Anita

    SvarSlet
  3. Rasmine: Whisky (= single-malt whisky) er en GUDE-DRIK. Her er ikke noget at diskutere. Sådan er det :-D . Det er en brist i din opdragelse o.s.v., o.s.v. :-D . M.h.t. øl så er øl altså ikke bare Tuborg og Carlsberg. Nogen af disse her forbandt jeg slet ikke med øl i hverken smag eller udseende.

    Anita: Jeg kendte heller de øl i forvejen som vi fik.....men de smagte faneme godt

    SvarSlet
  4. Der er nu engang forskel på folks smagsløg, og jeg kan simpelthen ikke fordrage noget, der smager så stærkt - det være sig whisky, cognac osv. osv. osv.

    Jeg tror heller ikke, mine smagsløg er til øl. Det siger sig selv, at det første, jeg smagte, var Carlsberg, fordi det var det, min far foretrak, før der blev så meget forskelligt at vælge imellem, men jeg kunne simpelthen ikke få mere end en enkelt slurk ned. Siden har jeg smagt øl fra to små bryggerier - med nøjagtigt samme resultat.

    Men det kan godt være, at jeg skulle få ham med erfaring fra Den Tatoverede Enke til at tage mig med engang. Han formodes snart at bestå en eksamen, så det kunne være en passende lejlighed :-D

    SvarSlet
  5. Hej Rasmine

    Selvfølgelig er det smag og behag det med whisky o.s.v., som med kunst og musik også....og ham du kender med erfaring burde da helt klart invitere dig på Enken...du kan jo bare drikke vand til maden :-)

    SvarSlet