onsdag den 16. december 2009

Hammerslag igen...og igen Johannes Larsen træsnit

Her til aften havde jeg set mig varm på 2 auktionsnumre med 2 træ-snit hver hos Bruun-Rasmussen's Auktioner. Det ene nummer som - min 1. prioritet - var en Odder og en lille flok flyvende Pibesvaner og det gik til hammerslag kr. 6.500 og altså over mit maksimumbud.

Det andet nummer, som var min 2. prioritet - også bestående af 2 træ-snit - bestod af et træsnit med flyvende Pibesvaner og Gråænder og et andet træsnit af syngende Stære. Det fik jeg til gengæld for hammerslag kr. 3.800.






Her er det med Pibesvanerne og Gråænderne. Det er med næsten 100 % Statsgaranti og morgenkaffe et motiv fra "Filsø" eller "Fiil Sø" eller hvordan den sø nu benævnes der ved Henne Kirkeby. Jeg har iøvrigt haft en pragtfuld weekend på Henne Kirkeby Kro for nogen år siden. Lækker mad og en kro med atmosfære = en masse Johannes Larsen malerier og træ-snit. Han boede jo der hvert år, når han var på jagt ved den der sø med de mange stave-måder; han malede og tegnede dog også en masse der.


Træ-snittet herunder med de 2 Stære kan jo være hjemme fra hans eget hus i Kerteminde. Hele Østsiden af hans hus er jo fyldt med Stære-kasser.


Billederne er affotograferet fra PC-skærmen; derfor den ringe kvalitet. Nåh - men altså - glad er jeg; nu er der 2 mere til samlingen.

Iøvrigt er sneen også faldet her i Sognet. Det er jo også lige noget, der hører tiden til. Har I set de der stemningsfyldt foto's der er hos Anita Thomhave Simonsen og Per Teilmann ? Gak ind og se og bliv glad..

2 kommentarer:

  1. Halløjsa der i Herlev !
    Tillykke med købet!
    Vidste slet ikke at Bruun Rasmussen havde netauktion - det må vist checkes snarest...

    Mange snehilsner fra Vejen ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Jan !

    dejligt at se og læse om dine træsnitkøb af Johannes Larsen....Orla købte også stærebilledet engang og vi har det hængende...og det er et godt billede, enig i det....men dit svanebillede er også virkelig flot.....tillykke med købene...
    og tak for linket og de pæne ord om mine snebilleder..
    Ps: skulle lige skrive fra Orla, at han tror svanebilledet nok ville pynte mere i Randers end i Herlev ( he he ! gnækker han....)...men det er dig vel undt med de gode køb, synes jeg.....

    SvarSlet