I går aftes, Lørdag d. 5. Marts 2016, var Lillemor og jeg igen i Det Kongelige Teater og hele balletten "Romeo og Julie". Det var i John Neumeier's pragtfulde opsætning fra 1971 og med musik af Sergej Prokofiev. Denne gang var vi på 1. etage og havde fremragende udsyn til scenen, som det ses af billedet herunder.....(det er Lillemor der står der):
Musikken blev spillet af Det Kongelige Kapel og det er altid en oplevelse at opleve STORT orkester til balletter og operaer. Herunder er det lige før forestillingen begynder:
Titelpartierne blev danset af Solodanserne J'aime Crandall (Julie) og Gregory Dean (Romeo). Der er altid 2 besætninger til en ballet og de skiftes til at optræde. Denne aftens besætning var, ud fra programmet at dømme, "1. holdet"....i det mindste medvirkede her flest solo-dansere og solister. Jeg kan godt lide ballet, men jeg er ikke så dygtig så jeg kan se forskellene i teknisk dygtighed....og dog...lige umiddelbart så virkede denne aftens Romeo og Julie (Crandall og Dean) sikrere og havde mere udstråling og pondus end "Hübberiet's" uddrag med Praetorius og Kaas. De 2 sidstnævnte er jo også unge og "bare på vej".
Det var en rigtig god forestilling...og lang forestilling; der var 2 pauser undervejs og det var rart lige at få strukket kadaveret. Herunder ses en af pauserne med kig ned til gæsterne på balkonen:
Der var mange gode danse og præstationer undervejs. Især var der 2 små knægte - de var vel en 10-12 år - der medvirkede som Pager. Især den ene af dem, faktisk den mindste, var dygtig og havde rigtig gode danse undervejs. Han høstede et bragende bifald undervejs.
Jeg smider en snut fra youtube med en af dansene fra balletten, nemlig "Danse of the Knights" og jeg er sikker på at I kan genkende Prokofiev's pragtfulde musik. Det skal lige bemærkes, at snutten ikke er fra Det Kongelige Teaters version, men her er den:
Men altså igen, en dejlig lang aften i Det Kongelige Teater med en god ballet. 3 timer flyver utroligt hurtigt afsted, når man er i godt selskab, sådan en aften.
Bare, det var mig - og det var det jo også meningen, at det skulle have været. Så vidt jeg husker, er duellen mellem Tybalt og Mercurio næsten hele balletten værd ...
SvarSletDu har vist set for mange Errol Flynn film ....ok - den duel var da pæn nok, men der er så mange flotte dansepræstationer, som klart overgår duellen. Ærgerligt at du gik glip af balletten. Har du flere "du skal gå glip af" ?
SletJeg har kun set et par film med Errol Flynn, som jeg aldeles ikke er begejstret for, og manden havde ikke meget begreb skabt om fægtning.
SvarSletDet var nu ikke dansen i detaljer, jeg kunne huske, men helhedsindtrykket af kombinationen af dans, fægtning og musik. Det er så længe siden, at jeg ikke engang er sikker på, om jeg har set den ballet på teatret eller på film!
Jeg har ikke flere balletbilletter, men jeg har en billet til Koncerthuset (moi!) engang midt i april - solokoncert med Barenboim ...
Barenboim lyder fint....selvom solo forhåbentligt betyder, at han har et orkester bag sig ;-)
SletPå lørdag d. 12/3 skal vi igen i Det Kongelige Teater, dennegang til en koncert med Det Kongelige Kapels Træ-blæsere og udelukkende med Mozart-musik :-) Det glæder jeg mig afsindigt til :-)
Næh nej, det er Barenboim SOLO. Det er derfor, jeg har købet billetten, og jeg SKAL af sted, hvordan jeg så skal bære mig ad:
SvarSlet"I denne koncert skal han spille værker af pianisternes komponister: Beethoven, Schubert, Liszt og Chopin, alle fire selv pianister, og alle fire komponister, der havde en afgørende betydning for klavermusikken. Beethovens 32 variationer i c-mol er storslåede og medrivende, og danner en perfekt bro til Schuberts store sonate i c-mol, der efter en dramatisk åbning vender blikket indad. Efter pausen fortsætter Barenboim med Chopins Ballade i g-mol, der danser på en line mellem det grandiose og det melankolske. Franz Liszts Funérailles blev skrevet som svar på Habsburgernes nedslagtning af den ungarske revolution, og den dybe smerte og afskyen over brutaliteten væves gennem hele stykket. Efter det er den diabolske Mefisto-vals nr. 1 en djævleblændt afslutning på en aften, der viser klaveret fra sin skønneste og mest overdådige side."
Men Mozart er altid godt :-)