lørdag den 17. maj 2014

Et kup - bogkup altså :-)

Sommerferien er snart over os og i den anledning synes Lillemor at jeg trænger til noget nyt mere sommeragtigt tøj og sko, så dagens tur gik til Kgs. Lyngby i jagten herpå. Vi har fundet et lille smørhul af en parkeringsplads; tæt på centrum og alligevel noget gemt og fra denne p-plads går vi gennem en port ud på Lyngby Hovedgade og det lige overfor en Boghandel jeg ikke har frekventeret før. Den måtte vi altså lige besøge, selvom nogen mennesker siger, at en boghandel bare er en boghandel, men denne her så stor og spændende ud udefra, så altså ind og se.

 
Mig hen til bøger om kunst, design og arkitektur og der var virkelig mange gode bøger; dels nogen jeg allerede har, dels nogen jeg overhovedet ikke gad eje og så nogen stykker jeg skrev på huskelisten......og så BANG !!!! ......gemt nederst på en hylde sådan mellem nogen andre bøger var denne:

Nøøøøjjjj - den har jeg virkelig kigget efter i mange år. Udsolgt fra forlaget for længe siden og sjældent til salg antikvarisk, selvom den "kun er fra 2002", og det som regel til en pris af 5-600 kr. eller mere. Og nu stod den her, til bare kr. 349,95.

Som det nok er nogen læsere bekendt, er jeg meget interesseret i gamle plakater - se min liste ude til højre under Arkitektur/design - og perioder med Jugendstil, Skønvirke, Art Nouveau og Art Deco. Heri indgår selvfølgelig også de reklame-emaljeskilte der fandtes masser af i gamle dage i og ude foran enhver forretning med respekt for sig selv, som f.eks. denne gamle købmandsforretning herunder:

I kender dem vel om ikke andet så kan I nok huske, at I har set sådan nogen, ellers så

 


De er flotte, ik' ? Og tænk, de fandtes over alt. I dag er de store samler-objekter og smadderdyre at købe i de forretninger eller loppemarkeder, hvor de sælges fra.
.
Nej - jeg har ikke en eneste og agter heller ikke at anskaffe mig nogen :-)  Min storebror derimod, ja - han har en stribe bl.a. skilte fra gamle tog og sporvogne, men altså også lidt emalje-reklameskilte, som han har sat på aldeles nye skur i sin have.

Men flotte er de der emalje-reklame-skilte og nostalgisk at sidde at kigge på dem i denne her ny-anskaffede bog.






4 kommentarer:

  1. De skilte var flotte, men åbenbart ikke "hurtige" nok til de smarte reklamefolk. Skal du nå at have dine nye reoler fyldt op til nogen bestemt tid ? ;-)

    SvarSlet
  2. Hahaha....

    Næh, - det skal jeg nu ikke, men du ved jo hvordan det er; liiiiige netop DEN bog, den MÅ jeg have....

    Men det er helt rart at have en hel del hyldeplads til rådighed igen.

    Og når sandheden skal frem - og det skal den jo - så har jeg faktisk renset lidt ud i mine før så u-undværlige bøger og kataloger....og især i mine mange indkøbte kataloger. Jeg har virkelig gransket dem alle og spurgt mig selv om jeg virkelig ikke kunne leve uden denne eller denne eller denne o.s.v. og derved har jeg alene opnået en pæn hyldemeters plads. Der er også røget lidt skønlitteratur af Lillemors (og hun har selv sorteret dem ud), så alt i alt har oprydning og helt ny reol åbnet op for mange ny indkøb :-)

    Hvordan går det med dig og din reolplads ? Har du snart afskaffet gardiner o.lign. med alle de bøger du får opstablet i vindueskarmene ? ;-)

    SvarSlet
  3. Ja, jeg ved, hvordan det er, og jeg kender også det der med, at bøger og lignende, som man troede, at man absolut ikke kunne undvære, faktisk ikke er så spændende (mere).

    Her hos mig går tingene ENORMT langsomt, fordi jeg får det dårligere og dårligere (ryg og knæ), mens jeg venter på diverse konsultationer og - forhåbentlig - behandlinger.

    Gardiner har jeg ikke haft i årtier. Det skyldes nu ikke bogophobninger. Til den ene side har jeg tagvinduer, og til altansiden har jeg kun persienner - til mine forældres fortrydelse i sin tid, men jeg er nu alligevel sikker på, at det ikke var det, der lagde dem i graven.

    SvarSlet
  4. hej jan....rart at se, at der osse kan komme bøger ud og ikke kun ind....men ja...det kan være svært.....men lige for tiden har jeg nok 3-4 metres bøger inde hos en antikvar boghandler, som handler med kunstbøger hovedsagelig...og han skal give et bud på dem.....det er nok ikke fordi jeg får et kæmpebeløb....men det giver nok noget.....
    Jeg har kun én gang før solgt ud og det gav et ret fint beløb....det var bøger om Willumsen og Johannes larsen...denne gang er det meget blandet....men nu skal de ud....jeg køber en smule bøger, men idag låner jeg ret meget via biblioteket, kan jeg se.....og hvis de ikke kan skaffes via fjernlån eller det er nogen jeg skal bruge længe ( har været med i en gruppe, der læser og diskuterer) så køber jeg dem...jeg får ofte gavekort til boghandel i gave og det er rart i tilfælde, hvor jeg har brug for at have bogen.....
    Men jeg kan sagtens sætte mig ind i glæden ved at eje bøger....og din glæde ved emaljeskilte......jeg kan huske at jeg i folkskolen i faget sløjd, fik mulighed for at prøve at lave emalje...det var nu mere som en slags små smykker vi brugte dem, men det var spændende at prøve at lave det...noget med noget pulverfarve og så skulle det varmes op...jeg synes det var noget med en slags brænder...bundsenbrænder, hvis det hedder det...så man stod og smeltede farvepulveret ved at sætte flammen op under bunden af en metalplade, hvor farvepulveret lå........men hvordan man lige laver de emaljeskilte, du viser med motiv m.m. det aner jeg ikke....

    venligst anita

    SvarSlet