lørdag den 16. oktober 2010

Køb ikke denne bog !!!!!!

Jeg siger det med det samme: KØB IKKE DENNE BOG.

Der findes mange bøger om den amerikanske borgerkrig. Der findes ikke mange bøger om den amerikanske borgerkrig på dansk. Denne bog er sikkert bragt til verdenen - Danmark ? - efter et ønske om at gøre bod på denne fejl - altså mangelen på danske bøger om emnet og så oversat af Agnete Dorph Stjernfeldt fra engelsk til dansk og så udgivet på Informations Forlag. I dette tilfælde burde forlaget hedde MIS-Informations Forlag.

John Keegan er sikkert en udmærket krigshistorie forfatter - han er englænder - for han har lavet en stribe bøger om emnet - se hans liste her.

Jeg har ikke læst andre bøger af ham end denne her og jeg tror, at jeg vil betakke mig for at læse andre af ham, hvis standarden er den samme. Jeg havde ikke læst mange sider før jeg fandt et par faktuelle fejl og dem er der så nogen af hele vejen igennem bogen. OK - lad det være hvad det vil, men når så der samtidig laves konklusioner, der er helt imod alle eksperters opfattelser HERUNDER DELTAGERNES EGNE, så synes jeg det er synd at sådan en bog udgives.

Jeg ved ikke om der kan ske fejloversættelser undervejs, det er muligt, men enhver oversætter af et emne fra udenlandsk bør og skal have den fornødne viden om emnet - uanset hvad det er - for at fange den rigtige mening/tone i en bog. Jeg har ingen anelse om hvem oversætteren er eller dennes baggrund, men muligheden for fejloversættelse er der.

Jeg vil ikke gå i detaljer om fejl, men jeg vil dog fremhæve en enkelt konklusion som er kommet i bogen, nemlig den, at artilleri (kanoner) ikke havde nogen betydning eller blev brugt i nogen stor udstrækning i den amerikanske borgerkrig. Det er noget forfærdeligt sludder og direkte misvisende og forkert. Artilleri havde så sandelig den største betydning for såvel de angribende soldater som for de forsvarende soldater. Begge sider frygtede kanonild. Der blev kæmpet hårdt om at tilintetgøre modstanderens artilleri o.s.v., o.s.v. Læser man deltagernes biografier, så går det igen og igen at artilleriet havde en stor betydning og der er utallige beretninger om hårde artilleridueller og kampe/slag hvor netop artilleriet fik afgørende betydning eller stor indflydelse på disses udfald. Ved Gettysburg var der på slagets 3.dag den største koncentration af kanoner som indledte angrebet denne dag. På Sydstaternes side var linet op godt 170 kanoner på linie som kl. 13,00 samtidigt åbnede ild mod nordstatslinien og denne kanonade varede i godt 2 timer (og nordstaterne besvarede ilden). Fredericksburg i December 1862 eller Malvern Hill og Cold Harbour er andre store slag med kanoner som store faktorer.

Prøv at se denne snut fra filmen Gettysburg.

Det eneste positive jeg kan sige om bogen er, at dens indledning om de politiske faktorer omkring krigens opståen og sydstaternes løsrivelse er rimeligt fornuftig og til at få et godt overblik over hvorfor, ligesom bogens afslutning om det politiske virvar efter krigens afslutning også er rimelig fornuftig.

Men alt i alt, så er bogen spild af penge og burde ikke være udgivet i den form, som den er.

Det bedste man kan gøre, HVIS man vil læse om emnet, det er at via Bibliotek.dk låne bøger fra bl.a. Granisonsbiblioteket om emnet. Her er mange biografier - også selvbiografier - om emnet, ligesom de - Bibliotek.dk - skaffer gode bøger hjem fra andre biblioteker i landet. Og endelig skal man som jeg bruge Amazon til at købe bøger fra. Her kan man stort set få alt hvad hjertet kan begære om emnet.

-----

John Keegan: Den Amerikanske Borgerkrig. Informations Forlag. Oversat af Agnete Dorph Stjernfeldt. 1 stjerne ud af 6 mulige. = Køb eller læs noget andet.

2 kommentarer:

  1. Kan kun give dig ret, der findes bøger derude om andet som man ikke bør købe. Har selv købte bøger jeg har smidt ud...

    SvarSlet
  2. Ofte giver jeg overskudsbøger eller fejlkøb til spejderne til deres loppe-marked, men denne her skal brændes/makuleres fuldstændig. Det ville være synd om andre fik fat i den og læste det bras. Jeg skal have en alvorlig snak med den lokale bog-pusher (Bog & Ide) om at de skal returnere restlageret af den.

    SvarSlet