fredag den 13. oktober 2017

Verdensbassisten Chris Minh Doky og jeg :-)

Jeg er medlem af Biblioteksklubben på vort lokale Bibliotek. Klubben arrangerer hen over året en masse forskellige arrangementer, som foredrag, klassisk musik-lytteklub, bog-byttedag, hollandsk bog- og cd udsalg af kasseret materiale fra biblioteket og så en masse for børn.

Jeg har i år allerede meldt mig til en by-vandretur om det gamle Herlev (er overstået), et par foredrag og lidt til lytteklubben.
I går Torsdag, var jeg så til foredrag og det var med verdensstjerne-jazzbassisten Chris Minh Doky. Jeg mødte op som vanligt et kvarters tid før start og blev lidt overrasket over at der allerede var så mange fremmødte. Jeg mødte bl.a. en kvindelig ex-kollega og hendes mand. Hyggeligt at hilse på Inge Lise og høre "lidt sladder" fra Rådhuset.
(Husk, at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse)
Jeg fik ikke talt publikum, men jeg gætter på at vi har været tæt på 80 fremmødte. Normalt plejer der at være mellem 10 og 25 til de her foredragsaftener, men den her aften var anderledes; dels kostede det kr. 50 at deltage (normalt gratis) og dels var der mange mennesker, jeg ikke har set før og en del uden-sogns, hvor jeg bl.a. kom til at sidde ved siden af en jævnaldrende dame, der kom fra Holbæk udelukkende p.g.a. af dette foredrag.

Mens folk kom på plads - der måtte hentes ekstra stole, ligesom der kunne købes vin, øl og vand - spottede jeg på den lille scene hovedpersonens instrument ligge. Jeg tog nedenfor viste foto af denne noget særegne elektriske Yamaha bas (den ligger op ad en højttaler):
Chris Minh Doky kom ind og startede efter en kort indledning med at spille et nummer. Han havde for resten en lille rytmeboks med som akkompagnement. Det lød bare rigtig godt og den der el-kontrabas lød bare som en rigtig bas. I billedet nedenunder, kan I bag Chris Minh Doky i vinduet se genspejlingen af noget af publikum:



Og så fortalte han eller løs. Dels om sin opvækst og hvordan han kom ind i musikken (via Sankt Annæ Gymnasium og Tivoli-garden), han flytning til USA som 20-årig i 1989 og hvordan hans karriere derovre tog fart og udviklede sig, så han kom til at spille med alle jazz-verdenens store stjerner og hvordan det langsomt gik op for ham, at han åbenbart også var ved at blive det. Han fortalte en sjov ting om forskellen på danske og amerikanske bassister; i Danmark var man vant til at have "spillende" bassister som f.eks. nu afdøde Niels Henning Ørsted Pedersen, Mads Vinding, Bo Stief, nu afdøde "Røde" Hugo Rasmussen, Chris Minh Doky selv med flere. I Danmark spillede man bas, man var en integreret del af musikken og ikke bare en del af orkestrets rytmegruppe. I USA var bassen en del af orkestrets rytmegruppe. Godt nok spillede bassisterne i USA nogle solo's undervejs, men det var slet ikke på samme levende måde som danske bassister. Han fortalte også at det gjaldt om at spille sammen og ikke bare at spille samtidigt. Det sidste var dræbende kedeligt og der var mange der bare spillede samtidigt. For den utrænede eller u-passionerede kunne et lyde meget godt, men når man hørte og ramte den der sammenspilhed, så svævede man afsted på en bølge og alt gik op i en højere enhed.

Han kom vidt omkring og meget var omkring hans filosofi vedrørende hans musik. Det var hans passion, der drev ham. Når man havde passion for spillet/musikken, så kom ambition som et naturligt bi-produkt og som ikke måtte adskilles. Nogen havde dog mere ambition end passion og det kunne mærkes og høres. Altså passion før end ambition, det var hans lede-mål. Han kom også ind på hans nedture, dels som musikker og dels som menneske (skilsmisse) og hvordan han arbejdede med det hele tiden og hele tiden ihukommende det med passionen. Han gav et nummer et undervejs og så blev det tid til en lille pause.

I pausen kunne folk købe lidt cd'er og en bog han lige havde skrevet. Herunder er han i gang med at signere en bog:
Jeg var også lige oppe og "ose" til varerne og blev af en dame bedt om jeg ikke ville tage et billede med hendes mobiltelefon af hende og Chris Minh Doky, så det gjorde jeg. Så benyttede jeg lige lejligheden til at bede hende gøre det samme for mig og resultatet ses herunder....om end lidt uskarpt...og ærgerligt:
Efter pausen fortsatte foredraget og det var rigtig, rigtig godt og spændende. Han spillede et par numre til og det var fremragende (jeg har en stribe cd'er med Niels Henning Ørsted Pedersen og Mads Vinding). Hele arrangementet sluttede omkring 21,15.

Jeg benyttede også pausen til dels at købe hans bog "Nærvær" og dels hans nyeste CD "New Nordic Jazz". Sidstnævnte er kun med hans trio bestående af ham selv, en trommeslager og en klaverspiller.


Jeg købte også en anderledes CD han havde spillet på og stået for som arrangør af og som producer af. Den var lavet på ønske af præsterne fra Københavns Domkirke og hvor overskuddet af salget går til Domkirkens velgørende arbejde. Den er med rigtig gamle salmer af bl.a. Grundtvig, Ingemann, Brorson m.fl. og musik af bl.a. Weyse og de gamle melodier fra 15-16-17-1800 tallet alt sammen arrangeret i ny stil men absolut stille og roligt i jazzede toner. Sangerne er Julie Berthelse, Maria Lucia, Kaya Brüel, Cecilie Stenspil, Søren Huss og Sara Grabow. Den er rigtig "fin og blød" at høre.
Alt i alt en dejlig aften med en god foredragsholder og god og spændende jazz-musik.

Og så lige en "opdatering" på et tidligere indlæg, hvori jeg skrev, at en entreprenør på et nybyggeri på nabogrunden var gået konkurs. Byggeriet blev stoppet og byggepladsen tømt for skur- og mandskabsvogne og containere og maskiner på et par dage og har så ligget tom i næsten 3 uger til stor irritation og ærgrelse for alle dem der allerede var flyttet ind. Her i Mandags blev der så stillet en mandskabsskurvogn og 2 containere ind på pladsen og der er nu en 4-5 arbejdere i gang derinde. Der er således håb om at arbejdet bliver færdigt til glæde for køberne og dem der allerede er flyttet ind.

2 kommentarer:

  1. Det er en fin selfie af dig og Doki, ganske vist taget af damen du hjalp med en selfie.
    Jeg skal finde lidt musik med ham og lytte lidt.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet