søndag den 13. juni 2010

Ny bil og en smut-tur til Fyn...

I Fredags fik vi vores nye bil. Igen en Suzuki og den 3. i rækken. De 2 forrige Suzuki'er har været en Swift og sidst en Liana. Nu står den så på Suzuki SX4 Combiback Style 1,6.
Vores er i Sølvmatallic og ikke rød som vist. Vi har heller ikke tagbøjlerne på. En dejlig høj bil. Man sætter sig ikke ned i bilen, nærmest op/ind i den. Lige noget for os "ældre" personager ;-)

Bilen skulle selvfølgelig luftes, så vi tog til Fyn og til..........Johannes Larsen Museet...hvor ellers.

Det er altid værd at se, men faktiskt var det for at se en udstilling af skulptøren Keld Moseholm's bronce-arbejder. Hans figurer er herlige og altid dejlige at betragte. Underfundige og skægge. Nuvel - han udstiller sammen med en slægtning (nok en grandfætter eller lignende; ihvertfald har de samme oldeforældre) der hedder Anders Moseholm og som laver nogen fremragende malerier. Positivt, især når man ikke har set ham før. Tilbage til Keld Moseholm.
Da vi ankom til udstilingsbygningen i museets have bliver man modtaget af denne frodige bronceskultur i naturlig størrelse:
Flot, ikke ? Men noget overraskende, for det er ikke lige det, jeg forbinder med Keld Moseholm. De næste skulpturer er i gårdhaven og her er en af hans kone:
Lidt mindre en naturlig størrelse, men der står en anden nøgen figur i naturlig størrelse også af hans kone. Og igen overraskende - dels motivvalgene (nøgne kvinder) og størrelserne og dels at det er hans kone. Der skal nok noget til, for at forevige sig sådan, men helt, helt fint med mig....og husarerne tror jeg ;-)
Men her er de så. De skulpturer som I nok kender og som jeg er "så pjattet" med:
Dette er f.eks. en spand i naturlig størrelse med masser af de her små tykke og runde mænd og kvinder.

Og her en tyk kvinde der står på baghovedet af en tykmand som står på hænder på et brædt der ligger på en rulle. Balance hedder det.

Og det her hedder "Spejlinger" og igen de her tykvommede menneske-skikkelser. Der var en masse figurer/skulpturer og de var allesammen herlige og helt klart et besøg værd.
Også Anders Moseholms billeder var gode.
Efter besøget på museet tog vi til Restaurant Glaciet, som ligger nede ved havnen. På billedet nedenunder ses restaranten til venstre. Den står på pæle ud over vandet og man sidder og har det dejlige udsyn til bådene i havnen.
Vi fik "den sædvanlige frokost-tallerken" til kr. 139,- pr. snude. Hjemmemarineret silde-filet, lakse-salat, lun fiske-frikadelle, røget lun hjortepølse, noget andet kød salat, ryge-ost (den var sublim) og et stykke røget skinke anrettet på en og samme tallerken og så med smør og brødbakke til. Dertil en Albani Classic. Yum-yum siger jeg bare.
Vi sluttede af med at tage til Fynshoved og gå en tur rundt derude. Det blæste en hel del, men dejligt at "blive blæst igennem" på den måde.
Her ses fra Fynshoved mod Hindsholm. Man skal jo derud via en grus-tange. Herligt sted. Vi så Rørhøg han, Havterner, Strandskader, Fiskehejrer, Sanglærker, Løv-, Torn-, Gran- og Gærdesanger, Land- og Digesvaler samt ikke mindst en Tejst der kom flyvende og valgte at slå sig ned lige ud for os, hvor den så lå og dykkede efter føde. Dejligt.
Og slut på en dejlig tur.

4 kommentarer:

  1. Tillykke med den nye vogn, og ja det er bedst i vores fremskredne alder ikke at skulle alt for langt ned at sidde ;-)
    Og hvilken debut-tur - kunst, god mad og pips - så kan det ikke blive bedre :-D

    SvarSlet
  2. Hvem kan klare sig uden bil? ;-)

    Selv har jeg ingen, men har jo også Vejlerne inden for cykel-afstand (og derved en masse fugle), så hvad skal man med bil?

    SvarSlet
  3. Hej Brian.

    Næh - det er jo lidt af en luksus når man bor og arbejder i samme by/kommune og også har den nærmeste familie her. Men rart er dag.

    ...men jeg gad se dig på cykel på vej til Blåvand efter en stationær Blåstjert...:-D

    SvarSlet
  4. Ja, det er en stor luksus, selv bor jeg ikke mere end 200 meter fra hvor jeg arbejder! ;-)

    Blåvand er en tur på 11,5 timer på cykel (uden pauser), men på sådanne ture er rejseplanen.dk min ven. Har den på mobiltelefonen! Sidder selv i skrivende stund og planlægger en efterårstur til Klitmøller i oktober, selv her tager jeg bussen (2-2½time transport)...

    SvarSlet