En slags status på et-års jubilæet som pensioneret embedsmand :-)

Jeg stoppede jo, efter 43 år og 3 måneder på samme arbejdsplads, med at arbejde Fredag d. 30.oktober sidste år, i 2015. Dagen efter, Lørdag d. 31. Oktober 2015, blev jeg 60 år og kunne således gå på pension om Søndagen d. 1. November 2015.

Nu er der gået 1 år og nogen dage.

Det var jo sådan set ikke med vilje, at jeg stoppede; det var ren overlevelse for ikke at gå helt i stykker. Min arbejdsplads havde de sidste ca, 1,5 år udviklet sig til et helvede, så godt tilskyndet af Lillemor fik jeg taget mig sammen og sammen med min Tillidsrepræsentant fik jeg forhandlet mig frem til en aftrædelses- og pensionsordning som jeg er meget glad for.

Og hvad så, der d. 1. November 2015....hva' så...?

Jo - jeg havde i forvejen besluttet, at de første 3 måneder ville jeg betragte som ferie og se at få ordning på mine sovevaner og få ro på mig selv og komme i balance. Det lyder spøjst, men at have sovet dårligt i 1,5 år p.g.a. arbejdet, ikke at vide hvad man skulle lave når man mødte (jo - JEG havde planer for dagen, men de blev stort set ændret hver eneste dag p.g.a. afdelingens sygdom og fyringer og især dårlig ledelse) at have været ramt af stress-symptomer et par gange, at være frustreret hver dag om morgenen og også når man kom hjem o.s.v., o.s.v.. Faktisk har det overrasket mig, at jeg har været meget længere tid om at komme ned i gear; de 3 måneder blev nok snarere til en små 10 måneder. Først nu føler jeg at jeg har fået ro på systemet og kommet i ro med mig selv.

Som det kan ses af ovenstående afsnit, så tænker jeg ind i mellem stadig på min gamle arbejdsplads og hvorfor det gik som det gjorde. Kort kan jeg sige, at der igen skal ske omorganisation, at min chef er blevet fyret (hurra), men også at den organisation der nu skal ændres, at der er 6 ud af 8 personer nu er væk (2 fyret p.g.a. chefens idioti, 2 valgte at gå på pension og 2 har fået nyt arbejde) og at det efter sigende er ret kaotisk stadigvæk med nye ansatte. De 2 tilbageblevne "gamle" ansatte er begge personer i fleksjob med begrænset arbejdstid og begrænsede arbejdsopgaver. 

Men altså....i de første 3 måneder gik jeg små-ture her i sognet, tog ind til byen og gik på museer og i antikvariater eller rundt på opdagelse i baggårde og stræder og pladser. Altså en slags ferie som turist i egen by.

Jeg har kigget lidt tilbage på min kalender og bl.a. bemærket følgende:

I november 2015 var jeg og Lillemor i Paris (der var terrorangreb da vi var der).

I December 2015 holdt Lillemor og jeg Juledagene i Esbjerg hos sønnen og svigerdatteren.


I Januar 2016 var Lillemor og jeg på forlænget weekend i Esbjerg.


I Februar 2016 var Lillemor og jeg på forlænget weekendophold i Fredericia.

I Marts 2016 var Lillemor og jeg på forlænget weekend i Esbjerg.


I April 2016 var Lillemor og jeg på forlænget weekend i Esbjerg.


I April 2016 var Lillemor og jeg på forlænget weekend i Ribe.


I Maj 2016 var Lillemor og jeg på Bornholm i en uge.


I Maj 2016 var Lillemor og jeg på forlænget weekend i Christiansfeld med sønnen og svigerdatteren.


I Juni 2016 var Lillemor og jeg på sommerferie i Normandiet og Bretagne.


I September 2016 var Lillemor og jeg på forlænget weekend i Esbjerg.

I Oktober 2016 var Lillemor og jeg på forlænget weekend i Frederikshavn m.m.


Så lidt rejseaktivitet har der da været.


Derudover en del heldagsture ud i det ganske danske land med Lillemor, 2 hele "Bror-dage" med min storebror, 1 dagtur til Kerteminde sammen med Rasmine, 2 fugleture til Sverige (Traner og træktur).

Balletter og operaer er det også blevet til.

Jeg har fulgt 3 forelæsningsrækker på Folkeuniversitetet og skal i gang med en 4. lige om snart.

Her den seneste halvanden måneds tid fast gået en tur hver formiddag (når jeg ikke har været inde til byen) på ca. 10 km eller mindst 10.000 skridt om dagen eller ca. af 2 timers varighed.

Hvad jeg ikke har fået lavet så meget af er desværre at tegne og male.....men det kommer nu, når dagene nu er blevet mere struktureret. Til gengæld har jeg hver dag fået læst en masse bøger og på et tidspunkt abonnerede jeg på 2 aviser, nemlig Weekend-avisen og Kristeligt Dagblad....ja - I læste rigtigt....Kristeligt Dagblad. På Facebook har alle aviser en side med links til diverse nyheder og artikler. Faktisk blev jeg overrasket over Kristeligt Dagblads artikler, som meget går på deres slogan om Tro, Etik og Eksistens. Jeg er ikke medlem af Folkekirken eller nogen anden religiøs forening. Dog finder jeg mange af Kristeligt Dagblads artikler interessante bl.a. fordi der er mange samtale-/interview artikler med høj som lav som kendt som ukendt og dem kan man forstå mangt og meget om vores samfund af.

I det hele taget er jeg uendelig tilfreds med at have taget valget og gået på pension. Som jeg siger, er det den 3. bedste beslutning i mit liv; den bedste var den at "slå pjalterne sammen" med Lillemor i 1972 og den næstbedste var at blive far, at få et barn, min søn, i 1979.

Jeg er sikker på at det næste år bliver oplevelsesrigt på alle måder.

Afsked..pensionering...60 års fødselsdag...travlhed...pyha...

Der har været stille her på bloggen i noget tid og det har sin årsag. Travlhed og udkørthed.

I min sidste arbejdsuge var der nogle få ting jeg skulle lave færdig heriblandt nogen "arbejdsgangsbeskrivelser" til mine kolleger. Derudover holdt jeg lav profil/kørte under radar-højde og tog ikke nogen nye sager op eller lignende. Besvarede kun lidt gamle mails og denne min mailadresse havde jeg i øvrigt havde sat til at give autosvar med at folks henvendelser IKKE ville blive besvaret af mig, da jeg gik på pension med udgangen af denne uge og derfor kun afsluttede igangværende sager og ryddede op og at de skulle skrive til afdelingsmailadressen i stedet for.

Fredag d. 30. Oktober var min sidste arbejdsdag. Lidt lavede jeg trods alt, men mest gik tiden med snak og besøg af kolleger fra rundt omkring på rådhuset, der kom for at sige farvel og aflevere en lille flaske. Kommunen holdt en afskedsreception for mig fra kl. 13 til 14. og ikke alle kunne komme der. Selv Borgmesteren kom og snakkede med mig en 15-20 minutters tid for han skulle til møde udenbys.

Selve receptionen blev overvældende. Mine kolleger havde pyntet op og kantinen havde leveret diverse spiseligt og drikkeligt. Og alle fremmødte snag en afskedssang for mig i stedet for at holde tale. Sangen - som var rigtig god og morsom - gik på Gitte Hænning-melodien "Træk en gammel sweater på...." og her - af mine kolleger - blev den leveret i både flerstemmigt og i kanon (det her med at starte på forskellige tidspunkter). Det her med flerstemmigt og i kanon skyldtes nok, at flertallet af kolleger IKKE kendte melodien :-) .

Der var mange kolleger fra hele rådhuset der kom forbi. Også gamle kolleger, der arbejdede andre steder eller var gået på pension kom forbi. Herligt og hyggeligt. Lillemor, min bror og svigerinde kom også og det var også dejligt.

Bagefter samle de mange gaver og flasker sammen og transportere dem i flyttekasser ned til min bil. Så over på mit gamle kontor og hente flere gaver/flasker der var afleveret der gennem dagen. Så takke kollegerne og give en masse kram, kys og klap, aflevere nøgle og adgangskort til chefen og så afsted. Slut, prut finale.

Jeg  var virkelig velforsynet med vin, whiskyer og øl fra diverse mikro-bryggerier samt dejlige bog-gaver fra arbejdet.

Det var en mærkelig dag...eller snarere en mærkelig følelse af at være til stede og så alligevel ikke; at deltage og så kigge på en selv udefra....men glad var jeg.
Lillemor og jeg var lige hjemme "og losse af" og så ud at handle lidt.

Om natten kl. 02,3 0ankom søn og svigerdatter fra Esbjerg. Han havde "haft en aftenkamp" der lige skulle overstås og så var de kørt direkte derefter.

Næste morgen var d. 31.oktober og min fødselsdag. Vi hyggede os med lunt morgenbrød og gaver til mig. Af Lillemor fik jeg en rejse til Paris (med hende) som er her senere på måneden. Herligt. Om aftenen var vi restaurant "Den lille fede"  inde i Boltens Gaard ved Kongens Nytorv i København; Lillemor og jeg, søn og svigerdatter, bror og svigerinde, svoger og svigerinde samt svigerdatters forældre...dejlig mad og dejligt selskab.

Næste dag afslapning og gå-tur inde i byen.

Mandag lave en smule derhjemme herunder afvente levering af ny lænestol (det her med at være hjemme mellem kl. xx og kl.yy og så bare vente og vente) og så ville min svoger også lige komme forbi og aflevere noget.

Tirsdag ind til byen og købe valuta til Paris-turen, afhente et nyt kundekort til en forretning og så lige købe et par bøger :-) Var også et smut forbi et af min favorit-antikvariater, nemlig Vangsgaards antikvariat for ved selvsyn at konstatere, at det virkelig er lukket. Havde dagen før læst i avisen, at det var gået konkurs i Fredags d. 30/10. Det er en katastrofe, for det er et af Danmarks største, ældste (det hed Harck's Antikvariat før Søren Vangsgaard opkøbte det), fineste og bedste antikvariater. Jeg håber der findes en løsning og at det måske bliver videreført af nogen andre.

Onsdag til Helsingborg alene og købe en bog man kun kan købe i Sverige (endnu) samt indkøbe en rulle Snus til sønnen. Jeg ville også have købt en ny felt-vinterjakke da min gamle gik kaput med lynlåsen her forleden dag, men den forretning - Natur-kompagniet - vi plejer at købe i derovre, var nedlagt. Så tilbage til Helsingør (havde ikke bilen med over) og købe en anden bog og så til Rødovrecentret og købe en tredje bog.

I dag har jeg ikke lavet en snus. Færste dag for mig selv helt alene.....og så regnede det.

I morgen Fredag skal jeg på Bogmesse i Bella Centret på Amager. Glæder mig.

Det var sådan lidt i korte træk hvad jeg har puslet med her på seneste. Jeg har ikke vænnet mig til tanken med at være pensioneret endnu. Der har hele tiden været "så meget".....dog har jeg sovet en del; gået tidligt i seng - d.v.s. kl. 22,00 - nappet en "morfar" om eftermiddagen....men det der med at sove længere om morgenen end til bare kl. 05,30-05,45 som jeg plejer er en svær en at lave om på. Det skal der virkelig trænes og arbejdes på.

Lidt kaotiskt skrevet, men sådan er det....når man er nyslået "retired"/pensioneret :-)

I morgen Mandag d. 19.10.2015.....

....starter jeg på den første af mine 10 sidste arbejdsdage. Jo nærmere jeg kommer sidstedagen, Fredag d. 30.10.2015, jo mere glæder jeg mig. At jeg så bliver 60 år dagen efter, d. 31.10.2015, tænker jeg faktisk mindre på selvom netop denne dag er afgørende for, at dagen før bliver min sidste arbejdsdag.
De her lidt blandede følelser jeg har haft "med at stoppe i så ung en alder" er overstået. Nu kan det bare ikke gå hurtigt nok med de 10 sidste arbejdsdage. Da jeg vendte tilbage på arbejdet efter mine nyrestens-operationer i sommers og sagde op, så var det med en art sommerfugle i maven jeg gjorde det. Det var jo - trods alt - en stor beslutning, men den var gennemtænkt og havde ligesom ligget og ulmet i nogen tid, ligget og modnet og vokset sig stærkere og stærkere, så beslutningen var ikke så svær at tage men noget "svær" eller måske noget speciel at give.....opsigelsen altså, selvom der havde været forhandlinger om en fornuftig aftrædelsesordning. Da jeg den Onsdag morgen mødte på arbejde efter nyre-halløjet og mødte - efter aftale - hos min Forvaltningdirektør og fik afleveret opsigelsen, så fik vi en lille snak - 20-30 minutters tid ? - om hvorfor beslutningen og om den tid jeg har været på Rådhuset (som på det tidspunkt var 43 år og som, når jeg træder af, vil blive i alt 43 år og 3 måneder). På en måde syntes jeg det var en kort snak, men da jeg gik så jeg på uret og blev rimeligt overrasket over hvor længe vi havde snakket. OK - vi kom jo en del omkring om "gamle dage", men især også de seneste par år som var årsagen til beslutningen. Da jeg gik derfra, var det i en sådan lidt opløftet eller måske snarere lettet stemning, jeg gik i. Da jeg kom ned på afdelingen orienterede jeg mine kolleger - den nærmeste/min kontorfælle/Roomie vidste det dog godt i forvejen. Lidt overrasket var der nogen der blev, men alligevel.....dog blev jeg overrasket over hvor mange der syntes det var knaldgodt gjort og en rigtig beslutning af og for mig og jeg modtog mange "tillykker" og "godt gået".

De næste par dage var det som om luften gik af ballonen...eller snarere at byrderne/bekymringerne forsvandt i sådan en form for sivning væk og det hele blev meget lettere og........for arbejdets vedkommende mere "ligemeget". Altså, jeg føler mig slet ikke stresset eller påvirket af arbejdet mere - sådan da, for pligtfølelsen overfor arbejdet vil aldrig forsvinde idet den ligger dybt forankret i mig qua min opdragelse og form for arbejds-etik - det ligesom rager mig en papand det hele og især her den sidste uges tid, så har min motivation for arbejdet været meget lille....meget underlig følelse, men også på en måde lidt befriende. Jeg deltager ikke i visse møde-typer mere og i de møder jeg deltager i, der siger jeg ikke så meget mere; jeg har ikke rigtig behov for det......det er ligesom "de andres problem"....og igen - lidt underlig, men lettet følelse.

Nu har jeg bare et par "lorte-sager" jeg skal have afsluttet og det med god hjælp fra min "Roomie" og de andre kolleger samt et par "irriterende" mail-besvarelser, der også skal gives. Det her, er en af de ting,  jeg absolut ikke vil komme til at savne....de her henvendelser fra borgere, der føler sig dårligt behandlet af systemet eller som simpelthen ikke har forstået, hvad de egentligt har ret til jævnfør lovgivningen.

De næste 2 uger = 10 arbejdsdage bliver "hårde" at komme igennem. Der er nogen ting jeg VIL have afsluttet og på den anden side så rager "det hele mig en papand"....kan I følge mig ? 

Folke(pensionist)universitetet......

Jeg har lige fået 2 kataloger - med et par dages mellemrum - i brevkassen, nemlig Folkeuniversitetets fyldige program samt deres afdeling i Emdrups mindre program.

Og som sædvanligt er det blevet grundigt studeret og som sædvanligt er der en forfærdelig masse kurser og foredrag jeg gerne ville gå på/til og som sædvanligt kan jeg konstatere, at det kun er for folkepensionister, andre slags pensionister, efterlønsmodtagere eller folk der af den ene eller anden grund har dagtimerne til rådighed. Det kan i den grad pisse mit temperament af, at det kun er tilrettelagt for de omtalte kategorier og ikke for os - den arbejdende befolkning - idet 90 % af DE ting jeg har interesse i, ligger i dagtimerne......så først om 4½ år kan jeg begynde at frekventere dette udmærkede sted. Og de 4½ år skyldes, at jeg på dette tidspunkt bliver 62½ og der kan gå på efterløn og pension.

 

I forbindelse med lovændringen der trådte i kraft i foråret 2012 om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, så undersøgte jeg - jeg er med i/betaler til efterlønsordningen - om det kunne betale sig at få mit efterlønsbidrag udbetalt. Jeg har været med fra start af og beløbet ville blive det maksimale ca. kr. 70.000 jeg ville kunne få udbetalt og det er jo også en slags penge. Jeg checkede med vores lønkontor hvad jeg ville kunne få i årlig pension, hvis jeg gik af som 60-årig, 61-årig, 62-årig, 63-årig, 64-årig, 65-årig og 66-årig idet min folkepensionsalder også blev rykket fra de nugældende 65 år til 67½ år. Det viste sig, at hvis jeg gik som 62½ årig så ville min tjenestemandspension kun være ca. 4.000 mindre på årsbasis end hvis jeg ventede til folkepensionsalderen på de 67½. Og 4.000 om året brutto kan jeg godt undvære og da jeg samtidigt , som 62½-årig, kunne gå på efterløn og der ville få - med 2013-tal - ca. 70.000 kr., så ville efterløn og tjenestemandspension tilsammen ikke være meget lavere - knap 25.000 årligt - end hvad jeg nu som årsløn, så der var ikke noget at overveje dybere, altså afgang om 4½ år (det forudsætter så lige den lille detalje at jeg lever så længe), så jeg valgt IKKE at få udbetalt det hidtil indbetalte efterlønsbidrag.

 

Så først om 4½ år kan jeg få glæde af Folkeuniversitetets mange fremragende tilbud. Ærgerligt på en måde.

 

 

Nuvel - under læsningen af de mange tilbud, faldt jeg over dette citat fra 1935 af Pablo Picasso:

"Alle og enhver vil forstå kunsten. Hvorfor ikke prøve at forstå fuglenes sang ? Hvorfor elsker man natten, blomsterne, alt hvad der er omkring én, uden at forsøge at forstå det ? Men når det drejer sig om et maleri, så vil folk forstå. Hvis de bare først og fremmest ville indse, at en kunstner arbejder af nødvendighed, at han selv kun er en ubetydelig lille stump af verdenen, og at man ikke behøver tillægge ham mere betydning end den, man burde tillægge en masse andre ting vi godt kan lide i verdenen, selv om vi ikke kan forklare dem. Folk, der forsøger at forklare billeder, går som regel galt i byen."

 

For pokker da.....man skulle tro, at Picasso har læst noget af det, jeg tidligere har skrevet :-) . Ej - spøg til side; det, han citeres for, er jo en del af det jeg altid har påstået....sådan da (vi ville nok alligevel være uenige, Pablo og jeg, om en del) og forstået således, at dels er kunst noget, den der betragter det, bestemmer om det er og dels skal kunst ikke forklares. Sådan. Enkelt, ik' ? . Smag og behag er jo forskellig og Gud ske tak og lov for det. Det, du kan lide, kan jeg ikke lide og omvendt. Og sådan er det bare. Jeg hader når nogen prøver at udlægge andres ting, at de (forsøger) at forklare hvad kunstneren mener/vil med det pågældende værk.....altså, at de prøver at overbevise mig om at det er (god og eller stor) kunst desuagtet at jeg synes det er det argeste lort...eller mig totalt ligegyldigt...og selv efter (mange og lange) forklaringer stadig ikke synes om det (har fattet det). Sådan er det bare. Og sådan skal det også være.....tror jeg nok ;-) . Det er jo det her med smag og behag. Dog kan jeg nogen gange blive fascineret over selve ideen til et værk; altså selve skabelsen eller ideen til et eller andet. Lad mig give 2 eksempler som sjovt nok begge er om film:

 

Jurassic Park. Man genskaber uddøde dinosaurer ved at udvinde blod fra myg, som har udsuget det af dinosaurer, og som nu - myggene altså - er indkapslet i Rav. Altså man finder Rav med myg i,  man suger blodet ud af myggene og genskaber gen-strengene af dette blod og indsætter de genskabte gen-strenge i nutids-krybdyr og vupti - deres afkom bliver til dinosaurer af alle mulige slags. Ja men det er jo genialt. Tænk at få den ide, at lave sådan noget ? (og for at det ikke skal være løgn, så har jeg læst, at forskere vil prøve lidt af det samme med nogen af de dybfrosne Mammutter man har fundet i Sibirien og forsøge via nutids elefanter at genskabe Mammutter).

 

Starwars. Bare indledningsteksten til den første Starwarsfilm i det hele taget (den der har rækkefølgenummeret IV): I en fjern Galakse for LÆNGE SIDEN.......ja men igen...det er jo genialt. Man/jeg forbinder altid sådan noget rum-halløj med noget der sker langt ude i fremtiden, men her ......er det for længe siden ! ! ! Sikke en ide at få......for længe siden.....

Det kan jeg falde for. Og ja - jeg kan også forundres og tænke over kunstværker over hvad der menes med det. DET kan også fascinere mig.

 

Men nok om det. Lidt små-filosofi her en søndag aften med et glas Glendronach 18 års "Allardice" whisky ved min side.

 

  

 

 



 

 

Krydsede spor der er endt nu.

Som nogen nok er bekendt, startede jeg for over 40 år siden - som 16-årig elev i 1972 - i den kommunale administration. Allerede året efter kom jeg i Skattevæsenet og var der til September 2005, hvor de kommunale skattevæsener blev sammenlagt i 5 centre og gjort statslige. Fra 2005 og til idag har det så indtil videre været i den sociale afdeling med pension, boligstøtte, kontanthjælp, syge- og barselsdagpenge som arbejdsområde.

Ved årsskiftet 1974-75 flyttede jeg så til kommunen her og når man så bor og arbejder i samme kommune og også slår sine folder i foreningslivet, så kommer man gennem årene til at møde mange, mange mennesker og nogen lærer man at kende bedre end andre og nogen kender man bare og ved hvem de er.

Som ung i Skattevæsenet startede jeg i vores forskud/ekspedition; det gjorde alle elever. Det må have været omkring eftersommeren 1975 jeg første gang støtte på Anita og Bent. Navnene er opdigtede men personerne er ægte nok og der er kun ændret i nogle få detaljer om dem herfter.

En dag, der i 1975, kommer Anita og Bent i vores ekspedition. Det bliver mig, der rejser mig for at ekspedere dem. De fortæller, at de er vendt tilbage fra et kortvarigt udlandsophold og nu skal have nye skattekort. Jeg henter deres charteque og kan se, at Anita er 10 år ældre end mig og Bent er 14 år ældre. De er altså ca. henholdsvis 29 og 33 år gamle. Anita er lyshåret med pænt "til både gården og gaden" uden at virke overdreven og Bent er vel normal. Da jeg kommer hen til skranken igen, siger jeg lige, at jeg lige skal se hvad der er om deres udrejse og skattepligtsforhold (om det er ophørt ved udrejse og lignende). Jeg kan se, at de kun har boet her i kommunen i knap to års tid og at de før boede i København. Så falder mit blik på en Kontrolrapport fra Arbejdsgiverkontrollen i København. OK - de har været selvstændige erhvervsdrivende tænker og skimmer lige starten af kontrolrapporten og får så en gevaldig overraskelse: Der står nemlig, at Københavns Kommunes Arbejdsgiverkontrol har været på besøg i Club XXX (jeg aner ikke om der er en klub der har heddet XXX) og der antruffet aa, bb, cc, dd, ee, ff, Anita, Bent samt indehaveren YY. Der forefandtes ved gennemgang kun skattekort for aa, bb, cc og dd. Skattekort var ikke fundet for ee, ff, Anita og Bent selvom de figurerede på "vagtplaner" for hele året. Der henvistes for de enkelte personer til vedlagte skemaer for de enkelte.  Jeg bladrede lige til næste side og så et afkrydsningsskema vedr. Anita og der fremgik at hun udover værtindejob i Club XXX's bar optrådte med Striptease samt i Live-show med både mænd og kvinder ............!!!!!!!!!!!!!!

BUM! - jeg tror jeg rødmede til op over hår-rødderne og langt ned under fodsålerne....Jeg fik fremstammet et-eller-andet med at jeg nok måtte have fat i en af kollegerne der kendte til forhold omkring udlandsbeskatning og skattepligt og trak mig nok en del forfjamsket tilbage. Fat i kollegaen (en kvindelig Overassistent) og forklare "det der" og deres hjemkommen. Hun tog det i strakt arm og gik hen til dem - jeg fulgte med som en lille hundehvalp - og hun forklarede så om reglerne ved afbrudt udlandsophold o.s.v., o.s.v. og hvad de skulle komme med af papirer o.s.v. og aftalte med dem at de bare skulle aflevere hvad der skulle afleveres her i ekspeditionen. Så gik Anita og Bent.

Og det kunne nok være, at vi så studerede den kontrolrapport en gang til. Den sagde faktiskt ikke så meget om Anita ud over det der allerede er nævnt. Om Bent stod der bare afkrydset at han optrådte med Liveshow. .....og så selvfølgelig, at de begge 2 havde fået forhøjet deres skatteansætttelser for 2-3 år med nogen skønsmæssige beløb som indtægt ved "Optræden i Club XXX" . Det fremgik også af Kontrolrapporten at indehaver YY ville blive indstillet til bøde og efterbetaling af skat og moms o.s.v. på grund af mangelfuld bogføring o.s.v., o.s.v. Det kunne ikke undgås at der blandt os blev hvisket/tisket lidt om de 2; tænk at optræde offentligt med "det der" o.s.v.

Et par dage efter kom Anita alene og igen var det mig der ekspederede hende. Da jeg gik hen til skranken blev jeg nok blussende rød i hovedet, for hun kommenterede min "pæne kulør" med et smil og sagde, at hun - den anden dag - havde set, at jeg der ved skranken havde læst i den der Kontrolrapport og ja - de havde selv fået udleveret en kopi af den dengang da skattesagen mod dem kørte.PUuhh - hun vidste altså, at jeg vidste DET hun havde lavet.

Vi hopper så et par år yderligere frem. I vores kommune havde vi en overgang en mand boende, der havde et firma der lavede porno-magasiner og film. Det vil sige, at de var 2 partnere om firmaerne. Vores mand fotograferede og lavede/optog filmene. Han solgte så rå-filmene til et udenlandsk baseret firma, som han ejede sammen med partneren. Dette firma solgt så rå-filmene videre til partnerens firma som ud fra disse rå-film lavede magasiner og film som solgtes over hele verdenen....mest i Europa.

Mine kolleger i Erhvervsskatteafdelingen foretog revision hos fotografens firma, da det juridisk var beliggende her i kommune - fysisk lå det i København. En af de ting de fik ud af det, var en stribe "kontrakter" med porno-modellerne som ikke var oplyst til skattevæsenet = afregnet a-skat af o.s.v.
Disse kontrakter var af den her type hvor det består af et sæt. Man skriver på første side og det går igennem på side 2 og 3. Kontrakterne var enkle: Der stod at XX var indforstået med at optagelserne kun blev solgt til udlandet, at XX skulle deltage i optagelser indholdende......og her var så en afkrydsningsliste med - ja, her kommer det så: alm.samleje mellem mand og kvinde, sex mellem 2 kvinder, sex med 2 mænd, sex med kvinde og mand o.s.v., o.s.v. Der var en del flere kategorier. Modellen krydsede så af hvad vedkommende var villig til at deltage i og skrev så under nederst på siden. Modellen fik så en kopi, firmaet beholdte den anden.

(Konstruktionen var egentlig talt smart; råfilmene BLEV jo solgt til et udenlandsk firma (selvom de nok fysisk aldrig forlod landet). Det fik jo modellen til at tro på, at billederne/filmen aldrig ville være at se i Danmark. Samtidigt købte det andet danske firma råfilmene "hjem" til Danmark igen og betalt en pæn over-pris for dem, således at det udlandsbaserede firma kom til at virke som en penge-tank/opsparing/placering af penge i udlandet for de 2 partnere).

Vi skulle altså fordele de kontrakter til de kommuner hvor modellerne var boende, så de kommuner kunne tage affære for deres egne borgere. Der var sørme 2 modeller her fra kommunen og den ene var ....tada.....Anita. Hun havde lavet en del "jobs" med både mænd og kvinder. Og det "blev min lod" at sende hende skatteforhøjelser for 2 år. De lød såmænd bare:

Indkomst fra firma ABC   kr. xx.xxx
medregnet                          kr.          0
Indkomst at forhøje med   kr. xx.xxx .

..og det for 2 indkomstår.

Den eneste reaktion der kom var, at Anita mødte op og fortalte mig, at hun da accepterede forhøjelsen da hun jo havde tjent de anførte penge, men at hun ikke kunne betale skatten på en gang. Jeg henviste hende til vores Opkrævningsafdeling for at lave afdragsaftale.

Med års mellemrum fik jeg noget med Anita og Bent at gøre rent skattemæssigt. Det viste sig, at hun var ansat på det lokale Amtssygehus og han var sælger. I slutningen af 1970'erne og i det meste af 1980'erne figurerede der et begreb der blev kaldt for "Trusse-rederier" (Asger Lindinger's og Per Henriksen's var nogen af de kendteste rederier). Det var noget med skibsanparter i kommanditselskabsform og store afskrivninger o.s.v. Den "gynge" røg de - som så mange andre danskere - også på og det var i den anledning jeg havde med dem at gøre et par gange i de år.

Senere startede Bent noget selvstændig virksomhed op (og senere et mindre Anpartsselskab) - noget konsulenthalløj - men sjovt nok var det altid Anita eller revisoren jeg korresponderede med. På et tidspunkt, hvor der var noget rod med deres skattesag, så lod hun en bemærkning i lidt irritation falde om, at JEG vidste alt om deres liv før og nu.

Som sagt så bor jeg her hvor jeg arbejder og det kunne ikke undgåes at vi - som jeg gjorde og gør med så mange andre - stødte ind i hinanden i de lokale forretninger. I sådanne tilfælde lader jeg som regel som ingenting eller allerhøjst nikker til folk når der er øjenkontakt. Privatliv for sig og job for sig.
Jeg fik andet at lave i skattevæsenet og havde så ikke megen kundekontakt med folk i de næste mange år. Dog kunne Anita sjældent finde på at ringe til mig om et eller andet skattemæssigt.

I 2005 sagde jeg farvel til Skattevæsenet "og blev social".

En dag i  2010 sidder jeg i vores ekspedition og har vagt. Ind ad døren træder Anita.  Jeg vil ikke sige, at hun lignede sig selv, men det gjorde hun næsten - egentlig så hun forbavsende velholdt/velsoigneret ud som hun plejede - kun noget ældre. Det bliver mig, der ekspederer hende. Hun hilser pænt og siger/spørger om jeg nu er ansat her hvad jeg jo kun kan bekræfte. Hun smiler og siger at det næsten er som i gamle dage; nu begynder et nyt liv for hende, da hun skal være folkepensionist og vil aflevere sin ansøgning herom og om jeg lige vil checke om den er korrekt udfyldt. Det gør jeg så. Jeg kan se at hun står som enlig og spørger og hun oplyser, at Bent døde for små 10 år siden af sygdom. Alt er OK og hun går.

Og så, for små 3-4 uger siden, så sidder jeg og fordeler noget indkommen post til kollegerne og mig selv. Og der er så en ansøgning om begravelseshjælp for afdøde Anita Xxxxxxxx. For pokker da - det er jo "min" Anita. Hmmmm - hun fik altså kun godt 2 år som pensionist.

Så sluttede vores spor med at krydses. Hun var en nydelig dame til det sidste. Gad vide hvormange der kendte til hendes og Bent's fortid, om at de havde optrådt med Live-Sexshow i klub i deres yngre år, at Anita havde lavet porno-film og blade. Jeg ved at de havde 2 børn, en dreng og en pige, som er voksne nu og måske selv har børn nu. Om de, børnene, vidste det ? Om naboerne, om Anitas kolleger på sygehuset vidste det ?

Det er underligt at tænke på, at en "man kendte" - i det mindste vidste hvem var - har lavet sådan noget som vist nedenfor. Mærkeligt, mærkeligt. Kender vi overhovedet hinanden, når det kommer til stykket ?

Mere til bog-reolen........

Det er lidt forfærdeligt...på en måde altså. Jeg har købt endnu et par bøger til reolen og "til de lange vinteraftener".......

Jeg tror efterhånden ikke, at der er lange vinteraftener nok til de mange bøger jeg "har på lager" og som jeg har indkøbt men mangler at få læst. Hvad helvede gør man ? Tid mangles efterhånden. Der er jo også nogen blogs jeg følger med i - nogen af dem danske (og I ved jo nok hvem I er) og nogen af dem amerikanske. Alt sammen nogen jeg værdsætter (selvom jeg måske ikke smider nok kommentarer for at lade blogføreren det vide) og som jeg ikke vil undvære at følge. Også nogen aviser/nyhed-sites gennemses....og så er der jo det der med at jeg jo også - det hænder - ser/går til balletter (imorgen Lørdag skal jeg f.eks. i Det Kgl. og se balletten "La Bayadere" sammen med Lillemor, søn og svigerdatter), operaer og koncerter og lidt ishockeykampe. Familien skal også tilgodeses og også enkelte ting i TV følges. I det sidstnævnte medie er det fortrinsvis kunst-, kultur og historiske ting...samt en smule (fast søndag aften) amerikansk football (NFL). Almindelige tv-film og serier og reality-ting og andre programmer/udsendelse ser jeg aldrig. Jeg gider ikke.

Da det her med at man kunne få sit indbetalte efterlønsbidrag udbetalt (jeg har været og er stadig med i og indbetalt til efterlønsordningen siden dens start)  kom her i foråret, så fik jeg mit lønkontor til at se på min pension og beregne et estimat over hvad jeg vil få i pension hvis jeg stopper ved henholdsvis  det fyldte 60. år, 61. år, 62. år, 63. år, 64. år, 65. år, 66. år og 67. år. Jeg er jo årgang anden halvdel 1955, altså lige fyldt 57 for knap en måned siden, så min folkepensionsalder er hævet til 67, ligesom jeg først kan gå på efterløn tidligst som 62-årig. Pensionsberegningen viste, at der kun er ca. 4.000 kr. årligt til forskel i min årlige pension om jeg stopper som 62 årig eller går linen fuldt ud. Og da jeg så kan gå på efterløn "allerede" som 62 årig og vil få en mindre del her udbetalt, så viste det sig sørme, at jeg sammenlagt i efterløn og pension vil få ca. 30.000 mindre brutto årligt (og deraf så også det samme udbetalt) som jeg p.t. slæber hjem i løn årligt  idag. Og det er sgu' ikke så ringe endda. Og det i hele 5 år indtil folkepensionsalderen som 67-årig, så lige nu er beslutningen, at jeg går på pension og efterløn om 5 år som 62-årig. Man kan så håbe, at man stadig lever til den tid og har helbredet OK endnu.

Så måske får jeg tiden fuldt ud i 2017 ?

(Min bror gik på pension sidste år som 60-årig. Han var Major i hæren og der bliver man smidt ud som 60-årig. Han nyder det i fulde drag og har sin dag besat med fritid og sine hobby'er så han nærmest svæver på en stor sky).

Nåh - de 2 indkøbte bøger er

Jeg faldt forleden dag over en boganmeldelse i Politiken fra Januar 2012 som fuldstændig er undgået min opmærksomhed:

Martin Hammerich - kunst og dannelse i Guldalderen. Redigeret af Jesper Brandt Andersen til kr. 399,95 fra forlaget Vandkunsten.

Det er lidt utroligt, at jeg ikke har set den før, for den bog er jo lige mig og min allerstørste interesse; Guldalderen, dens maleri og dens mennesker.

Den anden bog om Nyboder:

Nyboder - Det frie folk 1750-1850 af Ida Haugsted til kr.289,95

Nyboder er jeg jo familiært knyttet til, idet min Morfar er født og opvokset der omkring 1885 - 1905 ligesom hans far (og hans far før igen) jo har boet der som en af flådens faste stok, som det hed dengang. Sjovt nok har min bror også boet der en kort periode for et par år siden. Og Nyboder kører Lillemor og jeg jo forbi hver gang vi er på vores faste tur i det indre København/langs havnen næsten hver Søndag.

Jep - nu står/ligger de der på reolen og venter på mig..................sammen med bl.a. bøger om Oluf Høst, LouisianaABC, Københavns Befæstning, Gudenåens Kulturhistorie, Limfjorden 1 og 2, Dansk Guldalder - rejsebilleder, Arkitekt Finn Juhl, en del bøger om krigen/kampene/militært udstyr i 1864 samt selvfølgelig en 4-5 bøger (biografier) om den amerikanske bogerkrig......

(Når jeg køber bøgerne, så bladrer jeg dem lige igennem når jeg kommer hjem med dem.....sådan bare lige for at se...kigge....smage på dem...og glædes til at læse dem......tiden I ved nok).

Så skal man til det igen.........suk.

Min tillidsmand kom ned til mig idag og "tog min pc i besiddelse" for at vise mig følgende nyhed på HK Kommunals hjemmeside.

Regeringen er endnu engang gået grassat og det kommunale selvstyre sat ud af kraft.

Alt vedr. Pension, boligydelse, barselsdagpenge, børnebidrag og fri-pladser skal fjernes fra kommunerne og samles i 1 muligvis 5 landsdækkende centre.

OK - der kan da nok laves besparelser hist og her, men nærheden i forvaltningerne er borte. Nu skal hr. og fru Pensionist (og så er det ligemeget om det er folke- eller førtidspensionister/handicappede) fremover køre langt for at snakke med et menneske om deres pension, boligydelse, varmetillæg, tandlægeregning o.s.v., o.s.v. eller hænge i en tlf.kø (De er nu nr. 744 i køen) hvis de ellers når igennem tlf.slusen.

Virker det bekendt ? Det var det, der sket med de lokale kommunale skatteforvaltninger. Som en tyv om natten sørgede regeringen for at de blev nedlagt og samlet i nogen få skattecentre over det ganske danske land.....som de ovenikøbet igen nu er ved at samle til endnu færre.....med det resultat, at folke igen-igen skal hænge i en tlf.kø hvis de kommer igennem, at de ikke kan få ændret deres forskud her og nu o.s.v., o.s.v.

Jeg har arbejdet indenfor skattevæsenet i 33 år og var en af dem, der skulle overflyttes til staten i 2005 ved kommunalreformen. Jeg "undslap" for nu at prøve turen igen med Pensionsafdelingen hvor jeg nu arbejder. Mine gamle kolleger, som bl.a. tæller højtuddannede skatterevisorer, sidder i dag og sender Nummerplader ud til bilister, rykker arbejdsgivere for løn-indberetninger og lignende. Ligning og revision af firmaer og selskaber forefindes ikke mere. Der er frit slag for skattesnydere og tillige ind-drives deres restgælde ikke, da pantefogederne o.s.v., o.s.v. og samfundet dermed går glip af hundredevis af millioner i manglende skatteindtægter.

Et ar argumenter, har jeg hørt, for det med centraliseringer er, at folk idag kan benytte "nettet" til selvbetjening. Ved I hvormange pensionister, der har PC endsige ved hvordan man beytter den ? Eller almindelige folk ? Folke vil hellere komme til os for råd og vejledning, beregninger, få eller aflevere blanketter end forsøge at finde det på de ubehjælpsomme offentlige hjemmesider.

Det næste bliver vel, at folk selv skal operere sig med hjælp af en hospitalshjemmeside.

Nåh - vi har den regering vi har og som vi har fortjent.

Jeg er socialist og har været det siden min pureste ungdom. De her tiltag bestyrker mig bare i at den overbevisning stadig er den rigtige.

Der findes ikke nogen mere menneskefjendske/egoistiske partier end Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti og folk som stemmer på dem anser jeg stort set for det samme; måske ikke så meget menneskefjendske, men i det mindste meget egoistiske (lad de andre sejle deres egen sø).