tirsdag den 31. maj 2011

Blog stop....og flytning

Kære venner.

Denne blog her går til de evige blog-marker. Problemet er, at jeg kun kan komme i kontakt med den på min Arbejds-PC og det er jo ikke meningen.

Historien er at jeg har haft 2 Google-profiler. En jeg brugte for år tilbage i foreningssammenhæng og en jeg brugte og bruger privat til f.eks. denne blog.  Istedet for at have den her ikke-aktive google-profil liggende til ingen verdens nytte, så de-aktiverede jeg den...altså slettede den hos Google fra min hjemme PC. Det har så åbenbart afstedkommet, at Google har "banned" min hjemme PC (åbenbart smidt en cookie af en art jeg ikke kan finde eller registreret noget med IP-adressen), for når jeg går ind på denne her blog bliver jeg afvist med at min konto er de-aktiveret....hvad den jo ikke er - det er kun den gamle in-aktive jeg har slettet.

Jeg kan heller ikke skrive kommentarer hos de af jer, der har en Blogger blog (Blogspot.com) fra min hjemme/private PC...ihvertfald ind til videre. Måske kan jeg ind i mellem luske mig til i arbejdstiden at smide en kommentar fra denne pc her..

Jeg har prøvet via Bloggers og Google's forum at få hjælp / finde svar men uden at det har lykkedes.

Derfor - denne blog lukker.

Jeg fortsætter dog i bedste stil - tror jeg nok - med på denne adresse:

http://jansverden.wordpress.com/

Så må vi se, hvordan det spænder af.

mandag den 30. maj 2011

fredag den 20. maj 2011

Igår....

...var Lillemor og jeg til koncert - vores sæsons sidste - i Koncerthuset i DR-byen på Amager. Hoved-nummeret var Verdens bedste komponist's værk (Köckel nr. 361)  Serenade nr. 10  i B-Mol for træblæsere også kaldet "Gran Partita". Wolfgang Amadeus Mozart forståes. Og som det er nogen af jer bekendt, så er det mit absolutte yndlingsmusikstykke af den klassiske slags. Jeg har tidligere smidt youtube-links til netop dette værk, men det skal I forskånes for her....dennegang ;-)

I filmen "Amadeus" beskriver Salieri (en anden komponist ved den østrigsk-ungarske Kejsers Hof) netop 3. Satsen i Gran Partita således:

"På papiret så det ud af ingenting. Begyndelsen er så enkel, at det næsten var komisk. Bare en puls - fagotter, bassethorn - som et rustent harmonium. Og så pludseligt - højt oppe - en obo. En enkelt tone, der hang deroppe lige så stille, indtil en klarinet tog over og afrundede frasen så frydefuldt. Det var musik, som jeg aldrig havde hørt det før. Fyldt med så megen længsel, så uopnåelig en længsel. Det var Guds egen stemme jeg hørte......." 

Nu er jeg absolut a-religiøs eller hvad det nu hedder, men det er kanon-godt beskrevet....

Og så var der lidt malurt i bægeret. Det var DR's symfoniorkester...altså deres træ-blæsere og valdholrn - der fremførte det. Den klassiske besætning til dette stykke er 2 Obo'er, 2 Klarinetter, 2 Basset-horn (en mellemting mellem en slags bas-klarinet og saxofon i træ), 2 Fagotter, 1 Kontra-bas og 4 Valdhorn (det er messingblæsere). Og den besætning var der. Men, men, men....versionen var desværre lidt for blød og blodfattig - hele Gran Partita - desværre. OK - det var selvfølgelig dejligt at høre og jeg nød den rigtigt, men alligevel. Jeg har hørt den Live før med andre ensembler og de var bedre. Jeg har den i 3 versioner på CD, bl.a. med "Academy-of-Saint-Martins-in-the-Field" som er den bedste jeg nogensinde har hørt. Med blød mener jeg at tonerne gled for meget over i hinanden, sådan nærmest uden hørbare overgange. Det var for blødt. Man SKAL høre de enkelte toner (sådan lidt staccato om jeg så må sige). Nåh - nok om det.

Til gengæld var der en usædvanlig overraskelse ved koncerten....den var altså annonceret på forhånd, men jeg kendte ikke så meget til ham og det var en Cello-koncert med den unge danske cellist Andreas Brandelid, et moderne stykke: Koncert for cello og blæsere af Friderich Gulda. Og hold da op, hvor der var knald på ligge-hønen. 5 satser med bl.a. blues-rock - på cello altså altså med rigtigt blæser-orkester - nærmest big-band musik...overgang til noget tyroler-musik lignende...tilbage til blues-rock'en o.s.v. Hold da op det var godt.

Så alt i alt en fantastisk aften og koncert.

Og i dag Store Bededag var Lillemor og jeg så en smut i Sverige - i Helsingborg nærmere. Lillemor skal jo igen i år op og vandre en 10-12 dage i de svenske fjelde (Kungs-leden), så der var lige "lidt små-ting" der skulle indhandles.....og god frokost på "Brooklyn" bestående af Kött-bullar med potatis-mos och lingon och sylt-gurka....yum-yum.

Imorgen er der atter en dag.

onsdag den 18. maj 2011

For nogen år siden.....

...faldt jeg ind i slutningen af en TV-udsendelse på svensk TV. Et eller andet om en svensk forfatter, der havde skrevet en bog om den svenske konge Karl d. XII og Slaget ved Poltava. Det fangede min intersse, men desværre slutte udsendelsen lige efter.

Karl d. XII.

Slaget ved Poltava

De 2 ting blev hængende. Karl d. XII var jo en svensk konge der gjorde Sverige til en stormagt og førte krig i Polen , Tyskland og Rusland og som fin en underlig død ved Fæstningen Frederikssten ved Frederikshald i Norge (Norge og Danmark hørte sammen på det tidspunkt og der var altså krig mellem Sverige og Danmark/Norge). Noget med at han var så upopulær blandt sine egne at han formentlig blev skudt af en af sine egne officerer, da han var på udkig der ved Frederikssten. Hvem der skød, er aldrig afgjort. Om det var en norsk soldat eller en svensk officer....det vides ikke.

Nok om det. TV-udsendelsen.......jeg faldt tilfældigt over bogen i et antikvariat. Den er skrevet af en svensk forfatter, Peter Englund.
Og ja - den er/var på svensk og jeg har den endnu. Bogen handler om Karl d. XII og slaget ved Poltava i 1709 mod Zar Peter den Store i Rusland. Kort fortalt, så får Karl d. XII og svenskerne røvfuld. Men bogen....da jeg startede med at læse den - uden nogen særlige forudsætninger - troede jeg det "bare var en almindelig roman". Men nysgerrig som jeg er så undersøgte jeg hid og did og fandt ud af, at den er baseret på baggrund af et enormt videnskabeligt baggrundsarbejde. Hele bogen bygger på de svenske deltageres breve hjem, deres dagbøger, de officielle rapporter o.s.v. Det vil sige at alt i den - og alle personer - er 100 % autentiske og har levet. Endvidere at de tale-sætninger der er, oftest er taget direkte fra deltagernes skrevne breve, dagbøger o.s.v. Det er bare fantastiskt. Det giver et helt andet aspekt, når man læser bogen.

Peter Englund har en hjemmeside, hvor man kan læse brudstykker af forskellige kapitler, Klik på de forskellige links og blive fascineret.

Bogen kan lånes - på dansk vel at mærke - på bibliotekerne.

........og nu er jeg igang med at læse en anden bog, skåret over nøjagtig samme læst, nemlig Burke Davis' bog: "To Appomattox, Nine April Days, 1865".
Som det ses, handler den om (en af) mine passioner; Den Amerikanske Borgerkrig. Eller rettere det man anser for for borgerkrigens sidste 9 dage i April 1865.

Igen - bogen er i romanform og den hopper eller følger en lille håndfuld personer, dag for dag i perioden 1. April til Sydstatsgeneralen Robert E.Lee's overgivelse d. 9. April 1865. Personerne er først og fremmest Nordstaternes øverstbefalende Generalløjtnant Ulysses Simpson Grant (U.S.Grant), Amerikas præsident Abraham Lincoln, Nordstats Brigade-general Joshua Lawrence Champerlain, Sydstaternes øverstbefalende General Robert E.Lee og Sydstaternes Præsident Jeff Davis. Derudover er der flere bi-personer fra både Nord og Syd med.

Og igen - som i Poltava-bogen - er den baseret på deltagernes breve til kolleger, myndigheder, venner og familie, dagbøger, officielle rapporter, udgivne selv-biografier, interviews der er lavet med de på det tidspunkt stadig levende personer 10-20-30-40 år efter krigens afslutning. Det vil sige at alt er autentisk, historie som personer. Og også her citater i tale-form fra deltagerne i deres egne ord.

Denne bog er opdelt i 9 kapitler - et for hver dag. Og i hvert kapitel er der lange passager om/med hver af de mange personer, således at man direkte kan følge - f.eks. på slagmarkerne - hvad "Nord" gjorde og hvad "Syd" gjorde for at dæmme op for det o.s.v.

Det er bare så fantastisk at læse sådanne bøger som de 2 nævnte. Man er "direkte med" hvor det skete sammen med deltagerne. Det er utroligt at læse om deres tanker, deres følelser, deres reaktioner, deres oplevelser på det der sker. Man skal læse dem for at kunne forstå det.

Og sidstnævnte bog er selvfølgelig på amerikansk, 440 sider og indkøbt fra www.amazon.co.uk.


Og apropos bøger.....idag var jeg efter arbejde lige i vort lokale indkøbscenter. På Center-torvet havde vores lokale boghandel nærmest "markeds-dag". 6-7 lange borde med bøger i stapler og til nedsatte priser. Jeg skulle jo straks bruge noget tid på at snuse og kigge. Jeg faldt i snak med Ole fra Boghandelen og spurgte om hvorfor de havde det her.....selvom jeg vel godt vidste hvorfor. Jo - de...eller rettere hans bror...havde solgt boghandelen til overtagelse pr. 1/7 og nu havde de en slags ophørsudsalg. Iøvrigt var det boghandlerkæden Bog & Ide der havde købt den. Nu varede det ikke så længe for Boghandler Per mere. Det var et spørgsmål om tid nu. Kort tid. Per har nemlig Cancer og har været under behandling de sidste 2-3 år ret intensivt. Han har været væk fra boghandelen pænt længe nu. Jeg ser og hilser og snakker dog jævnligt med/på ham, når han bevæger sig ud. Han er blevet så tynd nu...og skrøbelig. Fra hans kone som jeg arbejder sammen med, hører jeg jo hvordan det går. Det samme hører jeg fra hans bror Ole, ham som jeg nu stod og talte med på her på Center-torvet. Jeg har kendt Per og Ole siden 1972 som henholdsvis byens boghandler (Per) og fotohandler (Ole) Jeg har brugt i 10.000-vis af kr. der hos dem begge gennem årene. Har snakket om bøger og foto med dem i time-vis. I 100-vis af timer...... For et par år siden solgte Ole sin foto-forretning og p.g.a. Per's sygdom, har Ole så hjulpet til der....og nu er det snart slut. Den 29. Juni er sidste dag hvor Ole er der i boghandelen. Og Ole, som er ligeså gammel som jeg, han ved ikke hvad han skal lave når det er slut d. 29/6.

Det er sgu' sørgeligt. 

tirsdag den 17. maj 2011

Gad vide.....

....hvormeget det ville hjælpe på Statsfinanserne m.v. at nedsætte Barselsorlov til det halve ?

Ja - jeg undrer mig bare. Især i de her nedskæringstider og afskaffelse af efterløn og forhøjelse af pensionsalder o.s.v.

Jeg har selvfølgelig ikke læst alt her i tilværelsen og derfor heller ikke alle undersøgelser og statistikker om dette eller hint.

Nogen gange undrer jeg mig over hvad al den orlov skal til for. Er det for barnets bedste ? Er det for moderens/faderens bedste ?

Kender I nogen undersøgelser, der positivt kan sige, at et barns udvikling er blevet bedre af, at barselsorlovsperioderne er blevet forlænget gennem årene ? Når jeg læser aviserne, når jeg ser mig omkring i samfundet, når jeg ser klientellet på mit arbejde, så synes jeg de unge (et forfærdeligt bredt ord) er faldet godt af på den i de seneste 10-15 år.

Hvor jeg vil hen med det her, ved jeg sgu' ikke rigtig. Men jeg undres.

søndag den 8. maj 2011

Kullen - i Sverige...Søndag d. 8.Maj 2011.....

På denne dejlige Søndag besluttede Lillemor og jeg at stikke en smut-tur til Kullen i Sverige. Kullen er det sted hvor, iflg. de gamle sagn som I selvfølgelig allesammen kender, Palnatoke i et væddemål tog turen ned på ski.......men det er altså et sagn. Nåh - men altså, vi ankom ved 10,30 tiden efter en rolig færgetur Helsingør-Hälsingborg. Der var allerede en hel del mennesker og på P-pladsen kunne man se en overvægt af danske biler. Vi var altså ikke de eneste, der havde fået den ide. Men området er stort og man vadede ikke oveni hinanden.
Billedet ovenfor er fra Naturum derude. En mægtig plakat. Som man kan se er det en halv-ø og nærmest ren klippe hele vejen rundt.


Fyret ligger i 78 meters højde og der er en fantastisk udsigt hele vejen rundt...også til Danmark. Man kan ane Helsingør i det fjerne, når man kigger mod syd. Ellers er det kysten mod Gilleleje der er nærmest.

Det er som sagt et klippe-landskab. Der er masser af fugle; f.eks. en del Røde Glenter, Musvåger, Tårnfalke af Rovfuglene så vi og så alle de almindelige klippe- og skov-fugle; Bogfinker, Gransanger, Jernspurv, Stor Flagspætte, Hvide Hvipstjerter, Landsvaler og Sandrosler var de fleste vi så og hørte.
På de stejle klipper "hænger der rundt omkring" folk, der øver sig i rappelling...nedfiring i/med tov...kommende bjergbestigere ? Mange af dem er danske.
Ud over fyret i 78 meters højde, er der på spidsen et lille et for at vise hvor klippegrunden går til. Jeg kan huske en gang for mange, mange år siden, at Oslo-færgen på vej fra København til Oslo stødte på grund her. Stor skandale.....en skide fuld rorgænger var det, der skulle til.


Selvom det var lunt og dejligt, så blæste det en hel del; derfor ser Lillemor mere end påklædt ud med vest og fleece-trøje. Men når man fant læ, som her, så var det bare dejligt at sidde og stirre ud over Kattegat.

Henne ved Naturum var der salg af Honning. Der var også opstillet bistader og en af dem var til offentlig beskuelse; man kunne løfte låget og se de travle bier. Sjovt nok var det kun mænd, der kiggede, kvinderne holdt sig væk. OK - der var faneme mange bier omkring en.
Men meget indteressant var det. Jeg hørte for nyligt i nyhederne, at Bi-avl er det store hit nu om dage. Gad vide om Anita Thomhave Simonsen og hr. Orla (Lige pludselig kan jeg ikke lave Links i teksten, her her er Anita's side: http://paperbowls.blogspot.com ) kunne finde på at slå sig på sådan noget deroppe på Randers-kanten.....sammen med alle deres andre gøremål "på gården" der.
Fra Kullen kørte vi til den lille by/fisker-leje Arild, som ligger på nordsiden af halvøen lidt inde. Den er meget stejl at gå i. Men et herligt sted med flotte og gamle huse. Her kunne man godt blive pensionist :-)
Nedenfor ses en flok blomster. Lillemor og jeg mener, det er hvide, blå og gule Anemoner. Men er det det ???
...og igen nedenfor er der en af de typiske svenske indgangspartier på deres træhuse. Vi bor i træhus og kunne godt tænke os sådan et indgangsparti, men dels er det ikke tilladt af Grundejerforeningen - for helhedsindtrykkets skyld og deri indstemmer jeg - og dels passer det ikke på lige netop vores type træhus...et sort rækkehus med 1.sal på. Men flotte er de.
Nedenfor igen et vue over Arild havn med et blomstrende træ.

Det var vores Søndag. Dejlig tur i godt vejr med dejlige fugle og udsigter og natur. Rart at have Sverige "i baghaven"....