søndag den 18. oktober 2015

I morgen Mandag d. 19.10.2015.....

....starter jeg på den første af mine 10 sidste arbejdsdage. Jo nærmere jeg kommer sidstedagen, Fredag d. 30.10.2015, jo mere glæder jeg mig. At jeg så bliver 60 år dagen efter, d. 31.10.2015, tænker jeg faktisk mindre på selvom netop denne dag er afgørende for, at dagen før bliver min sidste arbejdsdag.
De her lidt blandede følelser jeg har haft "med at stoppe i så ung en alder" er overstået. Nu kan det bare ikke gå hurtigt nok med de 10 sidste arbejdsdage. Da jeg vendte tilbage på arbejdet efter mine nyrestens-operationer i sommers og sagde op, så var det med en art sommerfugle i maven jeg gjorde det. Det var jo - trods alt - en stor beslutning, men den var gennemtænkt og havde ligesom ligget og ulmet i nogen tid, ligget og modnet og vokset sig stærkere og stærkere, så beslutningen var ikke så svær at tage men noget "svær" eller måske noget speciel at give.....opsigelsen altså, selvom der havde været forhandlinger om en fornuftig aftrædelsesordning. Da jeg den Onsdag morgen mødte på arbejde efter nyre-halløjet og mødte - efter aftale - hos min Forvaltningdirektør og fik afleveret opsigelsen, så fik vi en lille snak - 20-30 minutters tid ? - om hvorfor beslutningen og om den tid jeg har været på Rådhuset (som på det tidspunkt var 43 år og som, når jeg træder af, vil blive i alt 43 år og 3 måneder). På en måde syntes jeg det var en kort snak, men da jeg gik så jeg på uret og blev rimeligt overrasket over hvor længe vi havde snakket. OK - vi kom jo en del omkring om "gamle dage", men især også de seneste par år som var årsagen til beslutningen. Da jeg gik derfra, var det i en sådan lidt opløftet eller måske snarere lettet stemning, jeg gik i. Da jeg kom ned på afdelingen orienterede jeg mine kolleger - den nærmeste/min kontorfælle/Roomie vidste det dog godt i forvejen. Lidt overrasket var der nogen der blev, men alligevel.....dog blev jeg overrasket over hvor mange der syntes det var knaldgodt gjort og en rigtig beslutning af og for mig og jeg modtog mange "tillykker" og "godt gået".

De næste par dage var det som om luften gik af ballonen...eller snarere at byrderne/bekymringerne forsvandt i sådan en form for sivning væk og det hele blev meget lettere og........for arbejdets vedkommende mere "ligemeget". Altså, jeg føler mig slet ikke stresset eller påvirket af arbejdet mere - sådan da, for pligtfølelsen overfor arbejdet vil aldrig forsvinde idet den ligger dybt forankret i mig qua min opdragelse og form for arbejds-etik - det ligesom rager mig en papand det hele og især her den sidste uges tid, så har min motivation for arbejdet været meget lille....meget underlig følelse, men også på en måde lidt befriende. Jeg deltager ikke i visse møde-typer mere og i de møder jeg deltager i, der siger jeg ikke så meget mere; jeg har ikke rigtig behov for det......det er ligesom "de andres problem"....og igen - lidt underlig, men lettet følelse.

Nu har jeg bare et par "lorte-sager" jeg skal have afsluttet og det med god hjælp fra min "Roomie" og de andre kolleger samt et par "irriterende" mail-besvarelser, der også skal gives. Det her, er en af de ting,  jeg absolut ikke vil komme til at savne....de her henvendelser fra borgere, der føler sig dårligt behandlet af systemet eller som simpelthen ikke har forstået, hvad de egentligt har ret til jævnfør lovgivningen.

De næste 2 uger = 10 arbejdsdage bliver "hårde" at komme igennem. Der er nogen ting jeg VIL have afsluttet og på den anden side så rager "det hele mig en papand"....kan I følge mig ? 

2 kommentarer:

  1. Nu er der kun ½delen af de 10 dage tilbage. Så vidt jeg kan læse mig til har du over nogen tid gjort dig færdig med arbejdslivet, og jeg håber du har klaret de sidste bøvlede sager. Det ændrer ikke ved at der kan vise sig en vemodighed, når det er helt slut, men også det går over. Ellers kan du sikkert blive ansat igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jørgen.

      Ja - i overmorgen er der kun 5 arbejdsdage tilbage :-)

      Ja - jeg har indstillet mig på at det slutter og glæder mig stadig til det. Et par af lortesagerne er væk, men der mangler lige et par stykker til.

      Ledelsen har faktisk opdaget, at det er "noget af en kapacitet" der stopper. Dette forstået sådan, at jeg er den eneste der har styr på det der skal laves på/omkring pensionsområdet, så jeg er blevet beordet til at "tømme min hjerne for viden" i form af vejledninger, som jeg sidder og laver for mine kolleger.

      Ellers kan jeg næsten bare ikke få tiden til at gå hurtigt nok....der er jo stadig lidt at lave i de 5 dage.....men engagementet er sgu' ikke så stor mere, det må jeg sige.

      Slet