Projektbyggeri...en chance...og så lidt "Sted Sans" igen....

Hver dag, når jeg skal et eller andet, så kommer jeg forbi min grundejerforenings nabo-nybyggeri....som ikke er færdigt. Der lå jo Gamle Hjortespring Skole, som blev revet ned, for der skulle bygges nye boliger af en eller anden art. Efter sigende både lejligheder og ejerboliger men alt kun i 2 etager (stue og 1.sal).  Sidste år rev de så skolen ned. Forinden havde man nået at fjerne, med hjælp fra Nationalmuseets Konservator Afdeling, en stribe flotte Sigurd Swane vægmalerier, som jeg har skrevet om her. De vægmalerier skal nu genopsættes i et nyt Foreningshus, som er ved at blive opført henne ved Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard. Hele vinteren og indtil nu har de gået og bygget derinde på nabogrunden og de første beboere er allerede flyttet ind på trods af at der bygges løs rundt om ørene på dem.

Så her, for en små 14 dage, så lå byggeriet lige pludselig stille i nogen dage op til en weekend. Om Mandagen skete der så noget. Alle skurvognene og maskinerne forsvandt i løbet af 2-3 dage og siden er der ikke sket en snus. Rygterne vil vide, at entreprenøren er gået konkurs. Ikke ejeren af byggeriet, men det firma han havde til at bygge det for sig. Da byggeriet startede, så blev der sat skilte op på hegnet om byggepladsen med "Projekt-byggeri" og salg af rækkehuse og lejligheder. Jævnligt har der været "Åbent hus"; først i en stor pavillon-skurvogn og siden i en af de færdige enheder. I foråret var der endda stort rejsegilde i opsatte festivaltelte og pølsevogn og taler af såvel bygherre, entreprenør som Borgmesteren og flot omtale i den lokale sprøjte. Vor lokale Matador, Kai Dige Bach, har købt vistnok 10 af lejlighederne, for at leje dem ud. Han ejer et udlejningsbyggeri lige på den anden side, samt en stribe rækkehuse i bebyggelsen bag min samt en anden beboelsesudlejningsejendom skråt overfor.


(Husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse).

Flotte salgsannoncer og flotte arkitekttegnede tegninger, som byggeriet skal tage sig ud, når det var færdigt:

Og nu ser det sådan ud på de her billeder, som jeg tog i dag. Det virker som om, at de er 2 rækker færdige - en i hver ende, mens det i midten mangler. Der er også kun lavet en vej færdig med asfalt, resten er grusvej.

Det til venstre er mere eller mindre færdig og der bor folk i nogen af rækkehusene. Herunder ses de 2 midterste rækker som ikke er færdige.

Herunder de 2 sidste rækker, hvor kun den til højre ser helt færdig ud. Den til venstre er der flyttet nogen ind i mens andre er tomme.

Herunder ses, fra min grundejerforenings ene p-plads, en del af det ny. Som det ses er der flyttet folk ind, men hække og finish mangler.

Hvad der nu skal ske, må Guderne vide. Det er et pløre og ælte hvor der ikke er asfalteret og der ligger jord-, grus- og byggeaffaldsbunker mange steder derovre. Om man vælger at færdiggøre de enkelte huse og lejligheder en ad gangen til salg (eller måske allerede solgt ?), kan man kun gisne om. Sørgeligt er det.

Jeg synes, at man "tit" hører at den slags projektbyggerier har det med at konkurs inden det er færdigt....og ofte lige efter det er færdigt. Når det sker, tror jeg ny-køberne hænger på fejl og mangler og kan skyde en hvid pind efter både 1 års og 5 års gennemgang. Jeg ved det ikke, men sjovt kan det fandme ikke være.

...and now to something completely different.....som Monty Python altid sagde.....

I foregående indlæg skriver jeg om at besøg på Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard og udstillingen "Sted sans". Jeg købte jo et katalog der, som jeg hjemme først fandt ud af var lavet til samme udstilling afholdt på Silkeborg Bad. Derovre var der 20 udstillere og her "kun" 15. Jeg fandt også ud af at der var et kort om hver kunstner, hvorpå der var 3 spørgsmål/svar fra hver og jeg citerede 3 af dem, som jeg fandt meget rammende. Da jeg herhjemme læste dem, så kunne jeg ikke lige forbinde dem med hvad de 3 kunstnere havde lavet og vist henne på Gammelgaard, så i dage smuttede jeg hen for at nærstudere dem og se "hvad det egentlig var for karle (og karl-inde)".

Herunder er så Rasmus Danø. Hans råd var om at se på kunst var: "Regel 1: Masser af tid. Regel 2: Keep it simple. Regel 3: Lav dine egne regler.

Hans ting er i et papirkatalog navngivet med "Totem Stereotyp (gul), mixed media"....og så det samme for de andre med deres farver; grøn, hvid, violet o.s.v.

Den næste var Signe Dahlerup, og hendes råd var: At være lydhør overfor værkerne, men også tro overfor egen sansning. Tag kun den kunst ind under huden, som du kan bruge konstruktivt i dit sind.

Herunder ses hendes værk, dels hængende og dels på gulvet. I kataloget står der:
MEMORY II, Mac Tac printet på opskummet pvc (det er de felter der ses på gulvet).
TEGNINGER, Touch Twin markers på 120 gram pH neutralt, syrefrit papir ophængt med clips og transparente plastlommer.

Den sidste var Henrik Menné og hans råd om at se på kunst var: Prøv først at kigge på kunsten uden hensyn til hvad andre har tænkt om den før dig, nu kigger du og du bestemmer.


Herunder ses hans værk. Af kataloget fremgår følgende:
MULTI POWER LT 150 TIL VÅD/TØR, processkulptur af hverdagsgenstande.
Genstandene, der bruges i værket, er taget ud af deres normale sammenhæng og er sammensat på ny vis, så de indskrives i nye fortællinger. Maskinen producerer et net af smeltet lim, der blæses ud over en bunke af opstillede objekter.

Kan I se sammenhængen mellem råd og værker ?

Årets borgerudstilling på Gammelgaard.

Igen i år er der den årlige udstilling "Borgerne udstiller" i sognets lokale Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard og den ville jeg som sædvanlig hen og se.

Gammelgaard ligger på en pæn stor grund og en del af den er efterhånden blevet en flot gammel park, hvor der afholdes forskellige arrangementer såsom 1. Maj, Grundlovsdagsmøde, det årlige "Plantefarvernes marked" hvor alt til faget hørende vises og sælges og er meget besøgt, samt forskellige - hvis vejret tillader det - friluftskoncerter o.s.v. I den ene ende af grundstykket, et hjørnestykke, er indrettet en Petanque-bane som dog sjældent, om aldrig, benyttes. Nu er dette hjørnestykke inddraget og der er ved at blive bygget noget der skal blive et såkaldt foreningshus. Et hus som formentligt fortrinsvis vil blive brugt af de forskellige Ældreforeninger som kontor og klublokaler. Det bliver et træ-hus og et noget spøjst et at dømme af det man kan se indtil videre; lodret stående bjælker/stolper som beklædning. Jeg har fulgt byggeriet næsten hver dag og jeg synes ikke, at det bliver særligt stort i betragtning af at der skal være kontorer til diverse foreninger og mødelokale(r) m.m. og især IKKE fordi en del af den indvendige udsmykning skal være Sigurd Swanes fra Gammel Hjortespring Skoles nedtagne vægmalerier.

Jeg har skrevet om disse vægmalerier i dette indlæg her. De blev nedtaget af Nationalmuseets Konservartorafdeling. Jeg vil gætte på, at hvert enkelt vægmaleri mindst er ca. 3 x 2 meter, så hvor dan med pladsen der, det tvivler jeg på, men de må da have taget hensyn til dem ved projekteringen.

Men altså udstillingen....

Hvert år er der et tema og dette års tema er mønstre. Udgangspunktet er altså mønstre, men der tages stort alt med alligevel som ikke helt falder under tema'et. Nogen skal man endda kigge rigtig meget på for at finde noget der kan tangere det pågældende års tema.

Udstillingen foregår som vanligt i de 2 lader og i selve hovedbygningen. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af kriterierne for hvad der er hvor eller hvorfor, udover at skulpturer og meget store malerier altid er i en af de 2 lader.

Her er så en stribe fotos af de udstillede borgerting. Jeg kan genkende en del navne fra tidligere år og det er fint nok. Ikke så mange kommentarer, så her er de:

Hvert år vælges der en "Årets udstiller" og i år faldt valget på disse 3 malerier herunder af Marianne Skule Attia. I den lokale sprøjte stod der, at de var indleveret lige efter deadline og faktisk faldt lidt udenfor temaet, men alligevel fandt komite'en dem gode og kunne alligevel accepteres under temaet. Her er de:

Selv var jeg mest begejstret for disse 3 nedenfor viste akvareller af Kirsten Jørgensen:

..og sørme om der ikke var et par fuglemalerier af Traner:

De her under viste er 2 såkaldte Triptykoner, altså 3 enkelte malerier der sat sammen udgør et maleri:

Noget om noter, kildehenvisninger, citater o.s.v.

Jeg læser meget. Jeg læser aviser og disse oftest på internettet, jeg læser mange artikler på internettet som jeg har fundet ved tilfældighed, henvisning eller ved søgning. Det hænder også at jeg besøger det lokale biblioteks læsesal og læser aviser og fagblade/magaziner der. Jeg læser mange, rigtig mange bøger. Disse er altid relateret til en af mine mange interesser eller simpel nysgerrighed om et eller andet emne...hvad der nu kan dukke op som f.eks. mange biografier og selvbiografier. Det vil så sige, at jeg ikke læser såkaldt skønlitteratur (mere). Jeg har tidligere læst rigtig meget skønlitteratur; stort set alle de danske klassiker forfattere og en del udenlandske. Det har været slægtsromaner hvoraf nogle har været bygget på rigtige familier, ren fiktion, kriminallitteratur o.s.v.

Men altså faglitteraturen. Jeg læser dem på dansk, på svensk og på engelsk/amerikansk og det være sig på sproget fra i dag som på sproget fra dengang bogen blev skrevet. Fra dengang bogen blev skrevet, betyder i perioden 1800 til 1900, hvilket er ret så spændende uanset om det er dansk, svensk, eller engelsk/amerikansk.


Jeg har lige færdiglæst en helt ny udgiven bog om arkitekten, keramikeren, smykkekunstneren med meget mere Thorvald Bindesbøll, der levede fra 1846 til 1908. I denne bog havde forfatteren Mirjam Gefler-Jørgensen nogen citater i starten af bogen, nemlig fra engelsk og fra tysk og de kan ses - forhåbentligt - på billedet herunder, hvor de står på modsatte sider overfor hinanden (husk at I kan trykke på billederne for at dem i større størrelse):

DET blev jeg ret så irriteret over, at hun bare lavede/viste disse 2 direkte citater på fremmedsprog (der var et par stykker til andre steder) uden at de også blev oversat til dansk. Nuvel, jeg havde ingen problemer med dem, men jeg har engang for ikke så længe siden læst en bog, hvor forfatteren muntrede sig med at smide om sig med franske citater og uden oversættelse af disse og oven i købet selv muntrede sig over dem. For mig er det en uskik, ja nærmest en hån overfor læseren, idet man jo så forudsætter, at læseren er en studeret person med kendskab til forskellige sprog. Nu skriver jeg uskik, men faktisk er det en eklatant fejl at gøre sådan.

Det fik mig til at tænke lidt videre på det her med fagbøger og hvad og hvor meget det er forfatteren vil fortælle os. Her tænker jeg i sær på noter og kildehenvisninger o.s.v. En amerikansk borgerkrigsforfatter jeg jævnligt korresponderer med, skrev engang om de mange bøger der udkom om den amerikanske borgerkrig, at han, når han så dem, altid startede med at se på bogen bagfra. Selvfølgelig kunne bogens forfatter sige ham noget om bogen, men med forfattere han ikke kendte, så startede han som sagt med at se på dem bagfra. Konstaterede han, at der ikke var et omfattende note-afsnit blev han "mistænkelig". Var der ikke et afsnit om kildehenvisninger, kunne han finde på at droppe den. De 2 ting sagde altid noget om forfatterens seriøsitet og bogens lødighed. Jeg kan følge ham langt der, dog har jeg hos et fåtal af danske forfattere oplevet deres bøger uden note- eller kildeafsnit, idet disse har været indarbejdet i (brød-)teksten, hvilket for lige netop disse få forfattere har virket godt og uden at ødelægge læsningen; det har ligesom faldet naturligt.

Men som den nørd jeg er, så kan jeg godt lide noter og gerne også fyldige noter. Nu kan noter jo laves på mange måder og jeg har ikke rigtig fundet ud af hvad jeg synes er den bedste form. Jeg har herunder smidt 3 eksempler på noter. Det første eksempel er fra en bog med mange noter og et note-afsnit bagerst i bogen. Nogen gange, så kan sådanne note-afsnit bagerst være fortløbende og nogen gange - stadig bagerst - inddelt i kapitler. Begge dele - fortløbende og kapitelinddelt - er ok og har hver især sine fordele og ulemper. De fortløbende kan ende op i 3-cifrede note numre, hvorimod de kapitelinddelte ofte starter forfra for hvert kapitel. Hvad der så for en forfatter er bedst at henvise til, må afgjort være det fortløbende.

I det herover viste klassiske noteafsnit, kan der være meget uddybende noter.

Herover er noteafsnittet i denne bog "bare" blevet en kildehenvisning. Der er ikke forklaringer, kun kildehenvisning.


De 2 ovenstående eksempler kan altså være både note-afsnit bagerst i en bog eller efter hvert kapitel. Jeg kan ikke finde ud af med mig selv, hvad der er bedst; om noterne skal være helt bagerst eller efter hvert kapitel. Jeg har altid 2 bogmærker i brug. Hvad synes I ?

Herover er noterne vist nederst på den side, hvor noten forekommer. Det er mange gange en god ting, men som eksemplet herover viser, så kan noten - som vist på opslagets venstre side - bare være på 3 linier og på højre side være på 18 linier. Hvis der så er flere noter på en side, så......uha uha. Fordelen ved denne form for noter er, at man slipper for at bladre frem og tilbage.


Endelig kan en bog også være forsynet med diverse registre f.eks. for leverandører af fotografier, eller for yderligere anbefalelsesværdigt litteratur om emnet, særskilte tabeller, navne-/personregistre o.s.v. Der kan være meget at skulle holde styr på.


Som nævnt læser jeg en del litteratur om den amerikanske borgerkrig herunder mange biografier. Herunder et eksempel af Sydstatsgeneralen James Longstreet's selvbiografi "From Mannassas to Appomattox". Det, der kendetegner de selvbiografier fra dengang er, at de er skrevet 5-20 år efter borgerkrigens afslutning i 1865. Ofte har de kun haft deres egne dagbogsnotater og lidt breve at støtte sig til. Få af dem har kunne bruge officielle rapporter fra krigens tid at støtte sig til, men det er da hændt. Eksemplet herunder er ret klassisk; et nyt kapitel med det første afsnit og hvor der kort er ridset et lille resume op om hvad det handler om. Ret sjovt. Mange af selvbiografierne har det sådan.

Det er tit et meget flot sprog, de brugte dengang. Sjovt er det bl.a. at når en ny person de møder nævnes, så er der ofte en kort beskrivelse af ham:"He was a hansome and most galant man with a grand posture and a greyish beard" . Sjovt lige med den korte beskrivelse (tall, small, heavy, slim, hansome o.s.v.).

Disse amerikanske borgerkrigsselvbiografier er som nævnt ofte udgivet de her 5-20 år efter krigen og ofte i ret små oplag. Der er altid et forord af dem selv og ofte et til af en forlægger, en journalist eller en gammel kollega.

I de seneste 30-40 år er mange af dem blevet genudgivet. Nu er der føjet endnu et forord til bogen samt, hvad der er endnu vigtigere, blevet tilføjet en stribe appendiks' idet man siden udgivelsen har kunne finde masser af breve, andre personers dagbøger og selvbiografier, officielle rapporter fra slagene (for hvert slag, så skulle kompagnichefen skrive en rapport om sit kompagni, som så indgik på en eller anden måde i Regimentchefens rapport, som igen på en eller anden måde, med de andre regimentchefers rapporter, indgik i Brigadechefens rapport og som på en eller anden måde med de andre Brigadechefers rapporter indgik i Divisionchefens rapport som endelig med de andre Divisionchefers rapporter indgik i det pågældende Korp's rapport. Var der flere Korps involveret, så indgik disses rapporter i Hærchefens endelige officielle rapport. Altså en helvede meget rapportskriveri og papir. For Nordstaternes side (Unionshæren) er alt dette bevaret og der er lavet en "Official Record of the war between the States" som man rent faktisk kan købe i dag i flere hunderede bind. Der jeg vil hen med det her er, at man ved gen-udgivelser af disse gamle selvbiografier nu kan indsætte appendikser bagerst med den ny viden man har i dag. For Sydstatshæren er det meget anderledes. Dels skrev man ikke så mange og fyldestgørende rapporter i Sydstatshæren (mest tabslister og hvilket mandskab der var klar til kamp i morgen), dels blev en del af det brændt af Sydstatsenhederne ved overgivelsen i 1865. Der eksisterer en del hel- og halvofficielle rapporter, men meget af det der vides i dag om Sydstatshærene er hvad de rigtig mange sydstatsgeneraler m.fl. skrev i årene efter krigen. Det er ret sjovt, at de fleste selvbiografier om borgerkrigen er skrevet af sydstatsfolk. Man var jo på taberens side og mange officerer/generaler havde på en eller anden måde travlt med at retfærdiggøre sine handlinger, gøren og laden, under borgerkrigen. Ofte når man læser dem, så - og det fremgår ikke direkte, men sådan pænt formuleret - at..."det var ikke min skyld, det gik galt, det var de andre (sydstatsofficerers) skyld...". Man fremhæver sådan uden at prale sig selv, man sådan gør sin indsats større/bedre end den egentlig var. Alle spidserne, hvis de altså overlevede borgerkrigen,  fra såvel nord- som sydstaterne, skrev deres selvbiografier. Den eneste der ikke gjorde det, var den øverste Sydstatsgeneral Robert E.Lee, som direkte sagde, at det havde han ingen intentioner eller ønske om at gøre. Alle med interesse i den amerikanske borgerkrig begræder at han ikke gjorde det. Han ville kunne have bragt megen klarhed over mange ting ved de mange slag.

Nåh, - jeg kom vist lidt omkring...der er jo ikke noget nyt i det.

Familieweekend i Kerteminde :-)

I Maj måned sidste år var vi, Lillemor, søn og svigerdatter og jeg, på en forlænget weekendtur til Christiansfeld og boede på Brødremenighedens Hotel. I den forløbne weekend har vi været på tur igen og denne gang til Kerteminde, hvor vi boede på det pragtfulde Kerteminde Vandrehjem. (Hvis man klikker på linket vises et stort billede af "Skovpavillonen", en slags kro/spisested overfor Vandrehjemmet. Hvilken forbindelse de 2 har med hinanden ved jeg ikke, for Vandrehjemmet har kun 30 værelser og ligger som vist på billederne herunder som en firlænget rødmalet gård).
Vandrehjemmet ligger i en lille skov lige ved indkørslen til Kerteminde sydfra.

Ovenstående foto er set fra hovedindgangsbygningen (hvor man kan spise morgenmad) mod fælleskøkkenet med hyggestue.

Værelserne, som har eget bad og toilet, er gode som ses herover. Vi havde aftalt at mødes ved Vandrehjemmet, da søn og svigerdatter jo kommer fra Esbjerg af og vi fra Herlev. Efter indkvartering, gik vi de 10 minutter det tager til "centrum" af Kerteminde og viste den frem for "børnene". Det er jo en lille by, så det var hurtigt overstået. Der findes en lille osteforretning der, så den besøgtes og diverse oste bl.a. den engelske Stilton og Brie og Comté blev indkøbte, bageren besøgt og et par gode Baguette/Flüte købt der og så i den lokale Superbrugs og købe lidt friske skinkeskiver, nogle forskellige skiver pølse, nogle glas forskellig pesto og oliven og så et par gode italienske flasker Rødvin. Dette kulinariske indkøb tilberedte vi i fælleskøkkenet og spiste som aftensmad der. Der sad andre gæster ved de andre borde som også hyggede sig med deres mad, så en hyggelig aften blev det.

Flot skilt over den lokale Bank, der ligger i en gul bindingsværksbygning. Herunder ses døren til banken. Der er mange flotte døre i de gamle huse, næsten ligeså flot som i Tønder

Vi havde jo bestilt opholdet incl. sengelinned og håndklæder og morgenmad, så efter pragtfuld morgenmadsbuffet på Vandrehjemmet, så gik vi gennem byen til Johannes Larsen Museet på Møllebakken, en gå-tur på bare 20 minutter.

Johannes Larsen, det er hans selvportræt ovenover, er min danske favoritmaler. Lillemor og jeg besøger museet mindst en gang om året.....nærmest en pilgrimsrejse for min del. Vi har været der rigtig, rigtig mange gange og jeg nyder det lige meget hver gang. Jeg vil forskåne jer for de mange malerier. Formålet var jo også, at søn og svigerdatter skulle opleve hvad Lillemor og jeg ofte besøger og kan lide. De ved jo jeg er "lidt pjattet" med ham og også at jeg har en stribe af hans træ-snit hængende herhjemme.

Det kan godt være, at billederne ikke bærer præg af det, men vejret denne lørdag var absolut i topklasse; ca. 18-19 grader, ingen vind og flot blå himmel med få skyer. I øvrigt er alle billeder taget med mit mobiltelefonkamera og husk, at I kan klikke på dem for at se dem i større størrelse.

Herover ses Lillemor og svigerdatter efter at vi havde beset Johannes Larsens hjem. Jeg havde jo givet dem den helt store guide-tur der :-D
Vi/jeg har som sagt været der mange gang og normalt "får jeg alt med" når jeg er nogen steder. Derfor var det sjovt, at jeg først nu opdagede de vinkeljern der er på husenes vinduesrammer. Rette flotte synes jeg.....ses herunder:

Herunder ses Johannes Larsen Atelier til venstre og gavlen af hans hus. Bemærk alle Stære-kasserne der. Han elskede at ligge der i sit soveværelse og høre stærene udenfor. Man kan også lige ane Møllevingerne fra Svanemøllen, der ligger ved siden af museet.

Herunder bare et andet oversigtsbillede. Vi beså også de 2 udstillingsbygninger med de mange malerier der og her slap ungerne heller ikke for guidet rundvisning :-D Bagefter fik lige en gang kaffe og kage ved kaffehuset i haven.

Efter museumsbesøget gik vi i en slagterforretning og købte nogen lune frikadeller og kold kartoffelsalat, i en købmand og købte drikkelse og så kørte vi ellers ud på halvøen Hindsholm mod nord til Fyns Hoved, som ligger yderst ude på spidsen.

Fyns Hoved er et fantastisk sted, som vi ofte besøger. Når man når Nordskov og Korshavn, så kører man ad en lille sten-tangevej ud til Fyns Hoved og parkerer her. Her gik vi så turen rundt i det flotte is-tidslandskab i det pragtfulde vejr. Vi tog turen mod uret som det ses på kortet herunder. Denne vej er svagt stigende hele vejen ud til spidsen:

Yderst ude er ender det brat med en klint på ca. 15-20 meters højde og lodret ned til stranden. Her satte vi os og spiste den medbragte mad. Vejret var pragtfuldt - se bare det blikstille hav. Svagt i horisonten til højre, kan man ane Samsø. Der var masser af Ederfugle. Havterner og Rødben og Strandskader trak forbi. Digesvaler susede rundt, de yngler nemlig i klinten. I vandet lige nedenfor os, så vi nok en 20-25 Marsvin trække forbi eller fouragere. De er herlige at se på, når de langsomt bryder havoverfladen for at ånde og man se klart deres rygfinne. 4 Tejster slog sig ned lige foran os. Jo - det var herligt. Vi var ikke de eneste, der havde fået denne ide. Lidt fra os lå en 3-generationersfamilie og spiste ligeledes den medbragte mad. Vi hyggede her en god halvanden times tid. Herunder ses sønnen stå, mens svigerdatter ligger og lillemor sidder.

Herefter fortsatte vi turen rundt og tilbage til bilen. Turen er denne gang noget mere bakket.

Efter hjemkomsten slappede vi af med kaffe og lidt mere kage. Vi fik nok også en lille morfar. Om aften gik vi til restauranten Rudolf Mathis, som ligger i et gammelt røgeri på havnen. Vi har været der en del gange efterhånden og det er virkelig kanongod mad man får der.

Vi fik en 4-retters menu med der til hørende vin-menu, det vil sige, at vi fik en lille 3-retters "apetizer" først. Lækkert. Første forret var en Carpaccio af Havtaske og Venusmulinger og noget grønt. Anden forret var stegt Rødfisk og noget grønt.

Hovedretten var 3 slags grillet fisk; Havkat, Helleflynder og Rødtunge....og noget grønt :-)
Første dessert var 4 forskellige slags Gedeoste. Gede- og Fåre-oste er lige mig, så jeg var nærmest euforisk. Heldig vis kunne de andre 3 også lide de fleste af dem. I al beskedenhed nappede jeg det de ikke kunne spise/lide :-)
Sidste dessert var noget rabarber-is med noget bær kompot. For resten havde vi fået Champagne som velkomstdrink og nogen rigtig gode vine til al maden. Alt i alt en perfekt aftensmad, især fordi vi alle - især Lillemor og jeg - er helt pjattede med alle former for fiske-mad.

Lige uden for restauranten ligger en del gamle flotte træ-skibe. Jeg fortalte om at Johannes Larsen sammen med Achton Friis (ham fra Danmark-Ekspedition i 1908) samt en lokal skipper, havde gennemsejlet Danmark og besøgt stort set alle øer og lavet bogen - i 3 bind - "De Danskes Øer". De var sejlet i en ombygget bæltjolle kaldet "Rylen". Denne båd ejede Johannes Larsen Museet og den havde jeg aldrig set. Tilfældet ville så, at vi opdagede en montre på et skur ved siden af restauranten med billeder af "Rylen" og dens ture rundt i Danmark og sørme om ikke den også lå der der dog uden sin mast. Det første billede er affotograferet fra montren og de 2 næste som "Rylen" ligger der:

Det havde været en perfekt dag med museumsbesøg og tur til Fyns Hoved og sluttende med rigtig god mad på Rudolf Mathis.


Søndag efter morgenmad og oprydning og udcheckning, slappede vi lige lidt af ....

...før end vi kørte de 7 km hen til Vikingemuseet Ladbyskibet. Inden ag os har nogen sinde set det, så det ville vi se. Foran museet står en flot ny bemalet runesten:

Museet var ret så interessant med en rigtig god udstilling i museumsbygningen. Vi så bl.a. en lille spøjs fil om skibet. Ellers var det mest de fundne ting, der var udstillet. Der var dog også andre fund fra vikingetiden gjort i området udstillet. Efter at have set dette, går man små 400 ned mod vandet og der er resterne - nærmest aftrykket - af Ladbyskibet bevaret i en stor græsklædt kold bygning. Faktisk var der ikke så meget at se.....lidt aftryk af skibet, lidt knogler fra dyr, et anker og lidt jernudsmykning og jern-nagler. Derefter går man lige 50 meter til vandet, hvor der ligger en nøjagtig kopi af Ladbyskibet, som bruges til at sejle rundt i om sommeren. DEN er til gengæld flot:

Efter besøget her var klokken nu hen ad ca. 11,00 og vi besluttede at sige farvel og tak for denne gang. Ungerne kørte afsted til Esbjerg og vi hjem til Herlev. Det havde været en rigtig dejlig weekend.