Som nogen nok er bekendt, startede jeg for over 40 år siden - som 16-årig elev i 1972 - i den kommunale administration. Allerede året efter kom jeg i Skattevæsenet og var der til September 2005, hvor de kommunale skattevæsener blev sammenlagt i 5 centre og gjort statslige. Fra 2005 og til idag har det så indtil videre været i den sociale afdeling med pension, boligstøtte, kontanthjælp, syge- og barselsdagpenge som arbejdsområde.
Ved årsskiftet 1974-75 flyttede jeg så til kommunen her og når man så bor og arbejder i samme kommune og også slår sine folder i foreningslivet, så kommer man gennem årene til at møde mange, mange mennesker og nogen lærer man at kende bedre end andre og nogen kender man bare og ved hvem de er.
Som ung i Skattevæsenet startede jeg i vores forskud/ekspedition; det gjorde alle elever. Det må have været omkring eftersommeren 1975 jeg første gang støtte på Anita og Bent. Navnene er opdigtede men personerne er ægte nok og der er kun ændret i nogle få detaljer om dem herfter.
En dag, der i 1975, kommer Anita og Bent i vores ekspedition. Det bliver mig, der rejser mig for at ekspedere dem. De fortæller, at de er vendt tilbage fra et kortvarigt udlandsophold og nu skal have nye skattekort. Jeg henter deres charteque og kan se, at Anita er 10 år ældre end mig og Bent er 14 år ældre. De er altså ca. henholdsvis 29 og 33 år gamle. Anita er lyshåret med pænt "til både gården og gaden" uden at virke overdreven og Bent er vel normal. Da jeg kommer hen til skranken igen, siger jeg lige, at jeg lige skal se hvad der er om deres udrejse og skattepligtsforhold (om det er ophørt ved udrejse og lignende). Jeg kan se, at de kun har boet her i kommunen i knap to års tid og at de før boede i København. Så falder mit blik på en Kontrolrapport fra Arbejdsgiverkontrollen i København. OK - de har været selvstændige erhvervsdrivende tænker og skimmer lige starten af kontrolrapporten og får så en gevaldig overraskelse: Der står nemlig, at Københavns Kommunes Arbejdsgiverkontrol har været på besøg i Club XXX (jeg aner ikke om der er en klub der har heddet XXX) og der antruffet aa, bb, cc, dd, ee, ff, Anita, Bent samt indehaveren YY. Der forefandtes ved gennemgang kun skattekort for aa, bb, cc og dd. Skattekort var ikke fundet for ee, ff, Anita og Bent selvom de figurerede på "vagtplaner" for hele året. Der henvistes for de enkelte personer til vedlagte skemaer for de enkelte. Jeg bladrede lige til næste side og så et afkrydsningsskema vedr. Anita og der fremgik at hun udover værtindejob i Club XXX's bar optrådte med Striptease samt i Live-show med både mænd og kvinder ............!!!!!!!!!!!!!!
BUM! - jeg tror jeg rødmede til op over hår-rødderne og langt ned under fodsålerne....Jeg fik fremstammet et-eller-andet med at jeg nok måtte have fat i en af kollegerne der kendte til forhold omkring udlandsbeskatning og skattepligt og trak mig nok en del forfjamsket tilbage. Fat i kollegaen (en kvindelig Overassistent) og forklare "det der" og deres hjemkommen. Hun tog det i strakt arm og gik hen til dem - jeg fulgte med som en lille hundehvalp - og hun forklarede så om reglerne ved afbrudt udlandsophold o.s.v., o.s.v. og hvad de skulle komme med af papirer o.s.v. og aftalte med dem at de bare skulle aflevere hvad der skulle afleveres her i ekspeditionen. Så gik Anita og Bent.
Og det kunne nok være, at vi så studerede den kontrolrapport en gang til. Den sagde faktiskt ikke så meget om Anita ud over det der allerede er nævnt. Om Bent stod der bare afkrydset at han optrådte med Liveshow. .....og så selvfølgelig, at de begge 2 havde fået forhøjet deres skatteansætttelser for 2-3 år med nogen skønsmæssige beløb som indtægt ved "Optræden i Club XXX" . Det fremgik også af Kontrolrapporten at indehaver YY ville blive indstillet til bøde og efterbetaling af skat og moms o.s.v. på grund af mangelfuld bogføring o.s.v., o.s.v. Det kunne ikke undgås at der blandt os blev hvisket/tisket lidt om de 2; tænk at optræde offentligt med "det der" o.s.v.
Et par dage efter kom Anita alene og igen var det mig der ekspederede hende. Da jeg gik hen til skranken blev jeg nok blussende rød i hovedet, for hun kommenterede min "pæne kulør" med et smil og sagde, at hun - den anden dag - havde set, at jeg der ved skranken havde læst i den der Kontrolrapport og ja - de havde selv fået udleveret en kopi af den dengang da skattesagen mod dem kørte.PUuhh - hun vidste altså, at jeg vidste DET hun havde lavet.
Vi hopper så et par år yderligere frem. I vores kommune havde vi en overgang en mand boende, der havde et firma der lavede porno-magasiner og film. Det vil sige, at de var 2 partnere om firmaerne. Vores mand fotograferede og lavede/optog filmene. Han solgte så rå-filmene til et udenlandsk baseret firma, som han ejede sammen med partneren. Dette firma solgt så rå-filmene videre til partnerens firma som ud fra disse rå-film lavede magasiner og film som solgtes over hele verdenen....mest i Europa.
Mine kolleger i Erhvervsskatteafdelingen foretog revision hos fotografens firma, da det juridisk var beliggende her i kommune - fysisk lå det i København. En af de ting de fik ud af det, var en stribe "kontrakter" med porno-modellerne som ikke var oplyst til skattevæsenet = afregnet a-skat af o.s.v.
Disse kontrakter var af den her type hvor det består af et sæt. Man skriver på første side og det går igennem på side 2 og 3. Kontrakterne var enkle: Der stod at XX var indforstået med at optagelserne kun blev solgt til udlandet, at XX skulle deltage i optagelser indholdende......og her var så en afkrydsningsliste med - ja, her kommer det så: alm.samleje mellem mand og kvinde, sex mellem 2 kvinder, sex med 2 mænd, sex med kvinde og mand o.s.v., o.s.v. Der var en del flere kategorier. Modellen krydsede så af hvad vedkommende var villig til at deltage i og skrev så under nederst på siden. Modellen fik så en kopi, firmaet beholdte den anden.
(Konstruktionen var egentlig talt smart; råfilmene BLEV jo solgt til et udenlandsk firma (selvom de nok fysisk aldrig forlod landet). Det fik jo modellen til at tro på, at billederne/filmen aldrig ville være at se i Danmark. Samtidigt købte det andet danske firma råfilmene "hjem" til Danmark igen og betalt en pæn over-pris for dem, således at det udlandsbaserede firma kom til at virke som en penge-tank/opsparing/placering af penge i udlandet for de 2 partnere).
Vi skulle altså fordele de kontrakter til de kommuner hvor modellerne var boende, så de kommuner kunne tage affære for deres egne borgere. Der var sørme 2 modeller her fra kommunen og den ene var ....tada.....Anita. Hun havde lavet en del "jobs" med både mænd og kvinder. Og det "blev min lod" at sende hende skatteforhøjelser for 2 år. De lød såmænd bare:
Indkomst fra firma ABC kr. xx.xxx
medregnet
kr. 0
Indkomst at forhøje med
kr. xx.xxx .
..og det for 2 indkomstår.
Den eneste reaktion der kom var, at Anita mødte op og fortalte mig, at hun da accepterede forhøjelsen da hun jo havde tjent de anførte penge, men at hun ikke kunne betale skatten på en gang. Jeg henviste hende til vores Opkrævningsafdeling for at lave afdragsaftale.
Med års mellemrum fik jeg noget med Anita og Bent at gøre rent skattemæssigt. Det viste sig, at hun var ansat på det lokale Amtssygehus og han var sælger. I slutningen af 1970'erne og i det meste af 1980'erne figurerede der et begreb der blev kaldt for "Trusse-rederier" (Asger Lindinger's og Per Henriksen's var nogen af de kendteste rederier). Det var noget med skibsanparter i kommanditselskabsform og store afskrivninger o.s.v. Den "gynge" røg de - som så mange andre danskere - også på og det var i den anledning jeg havde med dem at gøre et par gange i de år.
Senere startede Bent noget selvstændig virksomhed op (og senere et mindre Anpartsselskab) - noget konsulenthalløj - men sjovt nok var det altid Anita eller revisoren jeg korresponderede med. På et tidspunkt, hvor der var noget rod med deres skattesag, så lod hun en bemærkning i lidt irritation falde om, at JEG vidste alt om deres liv før og nu.
Som sagt så bor jeg her hvor jeg arbejder og det kunne ikke undgåes at vi - som jeg gjorde og gør med så mange andre - stødte ind i hinanden i de lokale forretninger. I sådanne tilfælde lader jeg som regel som ingenting eller allerhøjst nikker til folk når der er øjenkontakt. Privatliv for sig og job for sig.
Jeg fik andet at lave i skattevæsenet og havde så ikke megen kundekontakt med folk i de næste mange år. Dog kunne Anita sjældent finde på at ringe til mig om et eller andet skattemæssigt.
I 2005 sagde jeg farvel til Skattevæsenet "og blev social".
En dag i 2010 sidder jeg i vores ekspedition og har vagt. Ind ad døren træder Anita. Jeg vil ikke sige, at hun lignede sig selv, men det gjorde hun næsten - egentlig så hun forbavsende velholdt/velsoigneret ud som hun plejede - kun noget ældre. Det bliver mig, der ekspederer hende. Hun hilser pænt og siger/spørger om jeg nu er ansat her hvad jeg jo kun kan bekræfte. Hun smiler og siger at det næsten er som i gamle dage; nu begynder et nyt liv for hende, da hun skal være folkepensionist og vil aflevere sin ansøgning herom og om jeg lige vil checke om den er korrekt udfyldt. Det gør jeg så. Jeg kan se at hun står som enlig og spørger og hun oplyser, at Bent døde for små 10 år siden af sygdom. Alt er OK og hun går.
Og så, for små 3-4 uger siden, så sidder jeg og fordeler noget indkommen post til kollegerne og mig selv. Og der er så en ansøgning om begravelseshjælp for afdøde Anita Xxxxxxxx. For pokker da - det er jo "min" Anita. Hmmmm - hun fik altså kun godt 2 år som pensionist.
Så sluttede vores spor med at krydses. Hun var en nydelig dame til det sidste. Gad vide hvormange der kendte til hendes og Bent's fortid, om at de havde optrådt med Live-Sexshow i klub i deres yngre år, at Anita havde lavet porno-film og blade. Jeg ved at de havde 2 børn, en dreng og en pige, som er voksne nu og måske selv har børn nu. Om de, børnene, vidste det ? Om naboerne, om Anitas kolleger på sygehuset vidste det ?
Det er underligt at tænke på, at en "man kendte" - i det mindste vidste hvem var - har lavet sådan noget som vist nedenfor. Mærkeligt, mærkeligt. Kender vi overhovedet hinanden, når det kommer til stykket ?
