Jeg er (som mange andre) også på Facebook. Jeg blev lokket til det. Selvfølgelig blev jeg det. Og det har vist sig at være ret sjovt. Med det menes, at jeg er kommet i kontakt - og kun på Facebook - med "gamle" skolekammerater, kammerater fra barndommen af, familie i Sverige og så også en masse andre mennesker. På et tidspunkt havde jeg flere hundrede "venner"; af disse havde jeg måske selv anmodet de 50 "om venskab" og de fleste af dem er de 3 ovenfor nævnte kategorier. Resten var folk der har anmodet mig om venskab. På et tidspunkt rensede jeg virkelig ud i flokken og kom ned på små 100 stykker men er nu oppe på 120. Derudover er jeg med i noget over 10 grupper fortrinsvis om historie og gamle dage og den amerikanske borgerkrig...der er og et par andre til. Disse grupper følger jeg meget, for de er rigtig gode kilder til oplysning om de interesser jeg nu har.
Nok om det. På Facebook sker der mange ting. En af de ting der kan ske, er at man bliver "udfordret" på den sjove måde. Man modtager utal af invitationer til at deltage i alle mulige slags spil, begivenheder o.s.v. som jeg konsekvent afviser. F.eks. mangler jeg fuldstændig det der "spille-gen"; det siger mig intet og kan ikke ophidse mig og det er alt som Poker, Ludo og mange andre mærkelige spil der florerer på Facebook. Men nu i dag...eller rettere her til morgen, så dumpede en "udfordring" op hos mig fra en af de bedste bloggere jeg kender, nemlig
Jens Drejer (tryk på hans navn og læs hans blog; den er rigtig god). Jens, som jeg også er ven med på Facebook, skrev eller sendte nedenstående "udfordring":
-----------------
Jeg fik denne af Søren Schauser . Reglerne er som følger: ''In your status line list 10 books that have stayed with you in some way. Don't take more than a few minutes and don't think too hard. They don't have to be 'right' or 'great' works, just the ones that have touched you. Tag 10 friends, including me, so I can see your list."
Dickens: Bleak House.
Tolstoj: Krig og fred.
Virginia Woolf: Bølgerne.
Hallgrimur Helgason: Stormland.
H.C. Branner: Ingen kender natten.
Boris Vian: Efterår i Peking.
Elsa Gress: Simurghen.
Houellebecq: Elementarpartikler.
Alexandre Dumas: Greven af Monte Cristo.
Thomas Bernhard: Udslettelse.
Jeg sender udfordringen videre til: Kell Commerau Madsen, Charlotte Lundgren, Jan Dresler, Lene Christensen, Sune Borkfelt, Sanne Hamann Pauner, Uffe Jerner, Anna Chris Thompson, Susanne Angeline Wodickh, Arild Batzer ........
God fornøjelse til jer alle sammen. Jeg håber, at det er sådan en "opgave" som I vil nyde lige så meget som mig. Jeg synes det er enormt sjovt, at lave sådan en liste, men jeg synes det er mindst lige så sjovt, at læse andre folks lister ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar