Viser indlæg med etiketten Martin Hammerich. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Martin Hammerich. Vis alle indlæg
fredag den 23. november 2012
Mere til bog-reolen........
Det er lidt forfærdeligt...på en måde altså. Jeg har købt endnu et par bøger til reolen og "til de lange vinteraftener".......
Jeg tror efterhånden ikke, at der er lange vinteraftener nok til de mange bøger jeg "har på lager" og som jeg har indkøbt men mangler at få læst. Hvad helvede gør man ? Tid mangles efterhånden. Der er jo også nogen blogs jeg følger med i - nogen af dem danske (og I ved jo nok hvem I er) og nogen af dem amerikanske. Alt sammen nogen jeg værdsætter (selvom jeg måske ikke smider nok kommentarer for at lade blogføreren det vide) og som jeg ikke vil undvære at følge. Også nogen aviser/nyhed-sites gennemses....og så er der jo det der med at jeg jo også - det hænder - ser/går til balletter (imorgen Lørdag skal jeg f.eks. i Det Kgl. og se balletten "La Bayadere" sammen med Lillemor, søn og svigerdatter), operaer og koncerter og lidt ishockeykampe. Familien skal også tilgodeses og også enkelte ting i TV følges. I det sidstnævnte medie er det fortrinsvis kunst-, kultur og historiske ting...samt en smule (fast søndag aften) amerikansk football (NFL). Almindelige tv-film og serier og reality-ting og andre programmer/udsendelse ser jeg aldrig. Jeg gider ikke.
Da det her med at man kunne få sit indbetalte efterlønsbidrag udbetalt (jeg har været og er stadig med i og indbetalt til efterlønsordningen siden dens start) kom her i foråret, så fik jeg mit lønkontor til at se på min pension og beregne et estimat over hvad jeg vil få i pension hvis jeg stopper ved henholdsvis det fyldte 60. år, 61. år, 62. år, 63. år, 64. år, 65. år, 66. år og 67. år. Jeg er jo årgang anden halvdel 1955, altså lige fyldt 57 for knap en måned siden, så min folkepensionsalder er hævet til 67, ligesom jeg først kan gå på efterløn tidligst som 62-årig. Pensionsberegningen viste, at der kun er ca. 4.000 kr. årligt til forskel i min årlige pension om jeg stopper som 62 årig eller går linen fuldt ud. Og da jeg så kan gå på efterløn "allerede" som 62 årig og vil få en mindre del her udbetalt, så viste det sig sørme, at jeg sammenlagt i efterløn og pension vil få ca. 30.000 mindre brutto årligt (og deraf så også det samme udbetalt) som jeg p.t. slæber hjem i løn årligt idag. Og det er sgu' ikke så ringe endda. Og det i hele 5 år indtil folkepensionsalderen som 67-årig, så lige nu er beslutningen, at jeg går på pension og efterløn om 5 år som 62-årig. Man kan så håbe, at man stadig lever til den tid og har helbredet OK endnu.
Så måske får jeg tiden fuldt ud i 2017 ?
(Min bror gik på pension sidste år som 60-årig. Han var Major i hæren og der bliver man smidt ud som 60-årig. Han nyder det i fulde drag og har sin dag besat med fritid og sine hobby'er så han nærmest svæver på en stor sky).
Nåh - de 2 indkøbte bøger er
Jeg faldt forleden dag over en boganmeldelse i Politiken fra Januar 2012 som fuldstændig er undgået min opmærksomhed:
Martin Hammerich - kunst og dannelse i Guldalderen. Redigeret af Jesper Brandt Andersen til kr. 399,95 fra forlaget Vandkunsten.
Det er lidt utroligt, at jeg ikke har set den før, for den bog er jo lige mig og min allerstørste interesse; Guldalderen, dens maleri og dens mennesker.
Den anden bog om Nyboder:
Nyboder - Det frie folk 1750-1850 af Ida Haugsted til kr.289,95
Nyboder er jeg jo familiært knyttet til, idet min Morfar er født og opvokset der omkring 1885 - 1905 ligesom hans far (og hans far før igen) jo har boet der som en af flådens faste stok, som det hed dengang. Sjovt nok har min bror også boet der en kort periode for et par år siden. Og Nyboder kører Lillemor og jeg jo forbi hver gang vi er på vores faste tur i det indre København/langs havnen næsten hver Søndag.
Jep - nu står/ligger de der på reolen og venter på mig..................sammen med bl.a. bøger om Oluf Høst, LouisianaABC, Københavns Befæstning, Gudenåens Kulturhistorie, Limfjorden 1 og 2, Dansk Guldalder - rejsebilleder, Arkitekt Finn Juhl, en del bøger om krigen/kampene/militært udstyr i 1864 samt selvfølgelig en 4-5 bøger (biografier) om den amerikanske bogerkrig......
(Når jeg køber bøgerne, så bladrer jeg dem lige igennem når jeg kommer hjem med dem.....sådan bare lige for at se...kigge....smage på dem...og glædes til at læse dem......tiden I ved nok).
Abonner på:
Indlæg (Atom)

