For 3. gang på en måned og for 2. Lørdag i træk var Lille mor jeg i dag i Det Kongelige Teater.
Denne gang var det til en koncert med det med Det Kongelige Kapels træ-blæsere...+ 2 Valdhorn og en kontrabas, en såkaldt oktet. I dag havde vi billetter på Balkonen midtfor og det var som sædvanligt ikke så ringe. Koncerten var kl. 15 og da vi ankom og skulle til at blive billetteret, hørte vi at dem der stod lige foran os og som åbenbart skulle side længere oppe (1. etage, 2. etage eller Galleriet), fik den besked, at de bare kunne vælge pladser på Balkonen eller Parkettet/gulvet) hvor der var ledige pladser i stedet for at sidde længere oppe. Fin service, synes jeg......eller også er det sparemanøvre fra Teatrets side for at lukke ned for de øvre etager.
Fra dagens program fremgik følgende:
Når Det Kongelige Kapels blæsere indtager scenen, kan du være sikker på en oplevelse med masser af overraskelser. Ved dagens koncert vil blæserensemblet med hjælp fra en sanger samt en enkelt kontrabas tage sig kærligt af musikken fra Mozarts elskede opera Figaros bryllup - og tage publikum med på en tidsrejse tilbage til de fyrstelige hoffer på Mozarts tid.
Program:
W. A. Mozart
Ouverture og uddrag af første akt fra operaen Figaros Bryllup
W. A. Mozart
Arie: “Alma Grande”
Pietro Mascagni
“Intermezzo Sinfonico” fra operaen Cavalleria rusticana
W. A. Mozart
Uddrag af anden akt fra Figaros Bryllup
Antonin Dvořak
”Sangen til månen ” fra operaen Rusalka
Giuseppe Verdi
Fantasi over operaen La traviata
W. A. Mozart
Uddrag af tredje akt af Figaros Bryllup
W. A. Mozart
Finale fra første akt af operaen Don Juan
(Som vanligt er alle billeder taget med mobiltelefonens kamera uden blitz, hvilket ikke giver særlig meget skarphed på den forholdsvis lange afstand i mørke. Husk at I kan trykke på dem, så de bliver lidt større)
Udover okteten medvirkede også, som gæster, en tværfløjte og en sopran (sangerinde). Orkestret var ikke i orkestergraven, men derimod på scenen, hvor det så således ud:
Fra programmet fremgik følgende besætning:
Medvirkende:
Fortæller: Henrik Goldschmidt
Obo'er: Henrik Goldschmidt og Rixon Thomas
Klarinetter: Lee Morgan og Per Majland
Fagotter: Klaus Frederiksen og Jacob Dam Fredens
Horn: Allan Bendsen og Pall Sostein
Kontrabas: Jonathan Colbert
Sopran: Pernille Bruun
Fløjte: Anna Dina Schick
Bemærk, at Obonisten Henrik Goldschmidt også fungerede som oplæser/fortæller eller Præsentør om man vil, til de enkelte musikstykker og det gjorde han aldeles humoristisk og fremragende.
Til venstre ses 2 obo'er (den venstre er Henrik Goldschmidt som også fungerede som præsentør ved en opstillet mikrofon ved scenekanten), så 2 fagotter, 1 bassist, 2 valdhorn og helt til højre 2 klarinetter).
Mozart er jo lige mig, jeg har en hel del af hans musik og især musik for træ-blæsere. Faktisk havde jeg håbet (jeg havde ikke set programmet i detaljer på teatrets hjemmeside endnu) at høre det allerbedste Mozartsnummer jeg kender, nemlig "Gran Partita", men det var desværre ikke med. Lidt ærgerligt, men hele koncerten var sådan set bygget op omkring operaen "Figaro's bryllup" (som vi skal se/høre på Det Kongelige Teater om små 14 dages tid og som vi overværede første gang i 2004) og det er jo ikke så ringe endda.
Som gæst var der en sopran, Pernille Bruun. Hun sang med på et par numre. Foto'et nedenfor er ikke godt, men det var hun til gengæld. Utroligt som hun kunne fylde rummet op med sin stemme, men det kan de jo sådanne operasangere.
Som det ses på billedet herover står der en dirigent med ryggen til, til højre for Pernille Bruun. Han var kun inde på et par numre, ellers klarede okteten, med Henrik Goldschmidt som "styrmand", det hele selv. Jeg fik desværre ikke fat i hans navn og det fremgår heller ikke af hverken program eller hjemmeside.
På et par andre numre medvirkede fløjtenisten Anna Dina Schick, i dagens anledning omdøbt af Henrik Goldschmidt til Anna Diva Schmidt :-) Herunder et elendigt billede (de andre jeg tog af hende var endnu dårligere) af hende:
Blandt andet spillede hun på et nummer "kvindestemmen" i et nummer fra Verdi's "La Traviata" mens en af valdhornsspillerne spillede "mandestemmen". Det var rigtig godt.
Som det ses af programmet, havde der også sneget sig et par enkelte numre ind af Dvorak, Mascagni og Verdi. Dvorak er ikke min kop te men dette her var faktisk ok. Mascagni's Opera "Cavalleria rusticana" kender jeg en smule til i forvejen og Verdi er bare helt fin.
Alt i alt en rigtig god, men efter min mening, for kort koncert. Der var ingen pauser og den varede kun 1½ time alt inklusive. Mozart (og Verdi) kan man aldrig blive træt af eller høre for meget af.
Viser indlæg med etiketten det kongelige teater. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten det kongelige teater. Vis alle indlæg
lørdag den 12. marts 2016
søndag den 6. marts 2016
I det Kongelige Teater lørdag aften: Balletten Romeo og Julie
Som jeg skrev i et tidligere indlæg - "Hübberiet" på det Kongelige Teater - var et af indslagene der, et uddrag af balkonscenen mellem Romeo og Julie fra balletten af samme navn. Dette parti blev danset af 2 af balletkorpset "Coming Stars", nemlig Ida Praetorius (solist) og Andreas Kaas (korpsdanser).
I går aftes, Lørdag d. 5. Marts 2016, var Lillemor og jeg igen i Det Kongelige Teater og hele balletten "Romeo og Julie". Det var i John Neumeier's pragtfulde opsætning fra 1971 og med musik af Sergej Prokofiev. Denne gang var vi på 1. etage og havde fremragende udsyn til scenen, som det ses af billedet herunder.....(det er Lillemor der står der):
Musikken blev spillet af Det Kongelige Kapel og det er altid en oplevelse at opleve STORT orkester til balletter og operaer. Herunder er det lige før forestillingen begynder:
Titelpartierne blev danset af Solodanserne J'aime Crandall (Julie) og Gregory Dean (Romeo). Der er altid 2 besætninger til en ballet og de skiftes til at optræde. Denne aftens besætning var, ud fra programmet at dømme, "1. holdet"....i det mindste medvirkede her flest solo-dansere og solister. Jeg kan godt lide ballet, men jeg er ikke så dygtig så jeg kan se forskellene i teknisk dygtighed....og dog...lige umiddelbart så virkede denne aftens Romeo og Julie (Crandall og Dean) sikrere og havde mere udstråling og pondus end "Hübberiet's" uddrag med Praetorius og Kaas. De 2 sidstnævnte er jo også unge og "bare på vej".
Det var en rigtig god forestilling...og lang forestilling; der var 2 pauser undervejs og det var rart lige at få strukket kadaveret. Herunder ses en af pauserne med kig ned til gæsterne på balkonen:
Der var mange gode danse og præstationer undervejs. Især var der 2 små knægte - de var vel en 10-12 år - der medvirkede som Pager. Især den ene af dem, faktisk den mindste, var dygtig og havde rigtig gode danse undervejs. Han høstede et bragende bifald undervejs.
Jeg smider en snut fra youtube med en af dansene fra balletten, nemlig "Danse of the Knights" og jeg er sikker på at I kan genkende Prokofiev's pragtfulde musik. Det skal lige bemærkes, at snutten ikke er fra Det Kongelige Teaters version, men her er den:
Men altså igen, en dejlig lang aften i Det Kongelige Teater med en god ballet. 3 timer flyver utroligt hurtigt afsted, når man er i godt selskab, sådan en aften.
I går aftes, Lørdag d. 5. Marts 2016, var Lillemor og jeg igen i Det Kongelige Teater og hele balletten "Romeo og Julie". Det var i John Neumeier's pragtfulde opsætning fra 1971 og med musik af Sergej Prokofiev. Denne gang var vi på 1. etage og havde fremragende udsyn til scenen, som det ses af billedet herunder.....(det er Lillemor der står der):
Musikken blev spillet af Det Kongelige Kapel og det er altid en oplevelse at opleve STORT orkester til balletter og operaer. Herunder er det lige før forestillingen begynder:
Titelpartierne blev danset af Solodanserne J'aime Crandall (Julie) og Gregory Dean (Romeo). Der er altid 2 besætninger til en ballet og de skiftes til at optræde. Denne aftens besætning var, ud fra programmet at dømme, "1. holdet"....i det mindste medvirkede her flest solo-dansere og solister. Jeg kan godt lide ballet, men jeg er ikke så dygtig så jeg kan se forskellene i teknisk dygtighed....og dog...lige umiddelbart så virkede denne aftens Romeo og Julie (Crandall og Dean) sikrere og havde mere udstråling og pondus end "Hübberiet's" uddrag med Praetorius og Kaas. De 2 sidstnævnte er jo også unge og "bare på vej".
Det var en rigtig god forestilling...og lang forestilling; der var 2 pauser undervejs og det var rart lige at få strukket kadaveret. Herunder ses en af pauserne med kig ned til gæsterne på balkonen:
Der var mange gode danse og præstationer undervejs. Især var der 2 små knægte - de var vel en 10-12 år - der medvirkede som Pager. Især den ene af dem, faktisk den mindste, var dygtig og havde rigtig gode danse undervejs. Han høstede et bragende bifald undervejs.
Jeg smider en snut fra youtube med en af dansene fra balletten, nemlig "Danse of the Knights" og jeg er sikker på at I kan genkende Prokofiev's pragtfulde musik. Det skal lige bemærkes, at snutten ikke er fra Det Kongelige Teaters version, men her er den:
Men altså igen, en dejlig lang aften i Det Kongelige Teater med en god ballet. 3 timer flyver utroligt hurtigt afsted, når man er i godt selskab, sådan en aften.
søndag den 21. februar 2016
Hübberiet..en Lørdag aften med ballet på Det Kongelige Teater
Lørdag aften, i går altså, var Lillemor og jeg i Det Kongelige Teater, gamle scene på Kongens Nytorv. Herunder et lidt anderledes billede jeg tog (mobilkamera) op mod den udendør balkon der er på teatrets forside. Ret flot synes jeg.
Vi skulle se en forestilling kaldet for
Vi havde i efteråret bestilt billetter til en stribe operaer og balletter og en enkelt koncert inde på Det Kongelige Teater. Ifølge programmet dengang som ikke var specielt oplysende andet end at det var forskellige ting og lidt overraskelser, synes vi det lød spændende og hoppede på. Lidt overraskende var der dengang allerede mange solgte billetter, så vi kunne kun få billetter til 2. etage, så det var lidt spændende hvad vi ville komme ud for med hensyn til udsyn o.s.v. Vi plejer altid at sidde længere nede i teatret og denne gang blev udsynet dette:
En stolpe. Lidt ærgerligt, men da lyset blev slukket og man havde siddet og set lidt, så vænnede jeg mig til at den var der og ligesom ikke bemærkede den; jeg lænede mig bare en smule til den ene eller anden side, hvis lige der var noget jeg ville se. Til gengæld sad vi altså højt oppe og det var mærkeligt at se så meget ned ad, men det gik alligevel og blev alt i alt en god oplevelse den aften.
Balletmester Nikolaj Hübbe, som lagde navn til forestillingen (Hübberiet) kom ind og indledte aftenen forestilling med en lille tale og forklaring. Temaet for denne aften var Frihed i dens mange former.
Aftenens første nummer var en Pas de Deux fra Balletten "Romeo og Julie" med koregrafi af John Neumeier og musik af Sergej Prokofijev. Det var en balkonscene og partiet blev danset af Ida Praetorius og Andreas Kaas. Det var rigtig flot. Lillemor og jeg skal her om ca. 14 dages tid ind og se hele Balletten "Romeo og Julie", så det var herligt med en lille forsmag. I øvrigt er balletdanserinden Ida Praetorius en "Upcoming Star" som der forventes meget af.
Efter dette kom Hübbe på scenen igen og denne gang sammen med klaver akkompagnatør Kim Helweg (han spiller dagligt for ballet-danserne når de øver deres almindelig daglige faste øvelser eller når de indøver (nye og gamle) balletter), fhv. solodanserinde Sorella Englund (hun er 70 år og stadig aktiv nu som lærer på balletskolen) samt balletskolelærerinde og pædagog Charlotte Khader samt en lille pige, hvis navn jeg desværre ikke fik fat i, på en 11-12 år. De talte og fortalte om et projekt de har, Bella Speranza, om at give børn med kroniske sygdomme som hæmmer dem fysisk en mulighed for at prøve ballettens verden. Tryk på linket og læs mere. Det var ret spændende at høre om. Bella-børnene (som de kaldes for) og deres forældre gav derefter en lille prøve på deres kunnen.
Derefter var der en solo-dans, "Bravado" med en vistnok portugisisk mandlig ballet-danser, Julien Roman, til en ret inciterende musik bestående udelukkende af en violin og en kontra-bas, med bassen som der klart mest dominerende. Det var også spændende at se og høre.
Herefter var der pause og vi gik som vanligt en lille tur rundt og så på teatret og de mange malerier og skulpturer der er:
Herunder et maleri af Erik Henningsen, forstillende teater-gæster foran teatret. Der var ikke årstal på, men mon ikke det var omkring 1900-1910'erne ?:
Den hvidskæggede mand i det lyse tøj kunne ligne Holger Drachmann, som dels ofte gik i teatret og dels var leverandør af teater-stykker der til. Maleren Erik Henningsen kender I om ikke andet så for hans nedenstående plakat:
Herunder et par foto's så man kan se, at der var rigtig mange - udsolgt, for der var rød lampe ude foran teatret da vi kom - mennesker i teatret:
Efter pausen var første nummer, fortalte Nikolaj Hübbe, et uddrag af en forestilling Uropa, som nogle af teatrets dansere og nogle flygtninge/asylansøgere havde stablet på benene. De optrådte i dragter fra Solkongens Hof. For mig var det ret forvirrende og ikke særlig godt.
Derefter var der oplæsning ved skuespiller Nicolai Dahl Hamilton af Puk Damgaard's bog "Ser du månen, Daniel ?" som handler om den danske fotograf Daniel Rye, som var blev kidnappet og holdt fanget af terrorbevægelsen IS i Syrien i 398 dage og som blev frigivet i 2014. Efter oplæsningen, kom Daniel Rye him-self på scenen og blev interviewet af Nikolaj Hübbe om sine oplevelser. Det var - Pardon my french - sateme nogle barske oplevelser vi hørte om, men også ret opløftende at høre Daniel Rye selv fortælle ret opløftende om sin nye situation og liv.
Så kom et uddrag af en ballet, Beginning and ending, af en russisk ung balletdanser og koreograf Oliver Starpov. Partiet blev danset af Viktoria Falck-Schmidt, Wilma Giglio, Jon Axel Fransson og Andreas Kaas. Det var - synes jeg - en sammenblanding af moderne og klassisk ballet og ikke så dårlig....ret god faktisk. Nye navne der bliver spændende at følge.
Dernæst fulgte finalen af koreografen George Balanchine's "Tema og variationer" fra 1947. Hele 26 balletdansere i klassiske kostumer på scenen til Tjakovskij's musik. Hovedpartiet blev danset af Holly Jean Dorger og Ulrik Birkkjær. Det var ren klassisk ballet med rigtig flot musik. Sådan som når ballet er bedst. Dog bemærkede Lillemor og jeg, at de mandlige balletdanseres rolle her var at agere støtter og holdere for de kvindelige dansere. Ikke at det var kedeligt, men der var ikke så mange spring fra de mandlige danseres side, det var mest løft og holden o.s.v. af deres kvindelige partnere, men rigtig rigtig flot var det.
Jeg smider her en link til Youtube med Det Kongelige Teaters egen promo-video af netop "Tema og variationer", så I kan se og høre en snut af det vi oplevede. Tryk her.
Og så kom vi til aftenens finale og store overraskelse. Musikeren og sangeren Wafande med band og deres reggae-inspirerede musik. Hold da op, hvor der kom kul. Hele publikum, unge som ældre, "rockede" med i takt og stampede og klappede med i takt til numrene, ligesom folk stod op rundt omkring i teatret og dansede med. Der var virkelig knald på Lægge-hønen. Det var bare så god og positiv musik og på fuld drøn. Jeg lagde mærke til, at adskillige tog foto's af denne optræden ligesom folk også optog det med deres mobil-telefoner........så det gjorde jeg så også :-) På min Facebook-profil kan høres og ses en lille video-snut (kvaliteten levner slet ikke oplevelsen ret). Og sjovt at se, at balletdanserne kom ind i deres klassiske kostumer og dansede uhæmmet med. Også Daniel Rye kom drønende ind og dansede med. Det var bare en kanon fed afslutning på en god aften.
Og som traditionen (vores altså) byder, så rundede vi lige en pølsevogn på Kongens Nytorv for at lige få en fransk hotdog.
Sikke en aften og sikke en afslutning.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal have billetter til "Hübberiet".
Vi skulle se en forestilling kaldet for
Vi havde i efteråret bestilt billetter til en stribe operaer og balletter og en enkelt koncert inde på Det Kongelige Teater. Ifølge programmet dengang som ikke var specielt oplysende andet end at det var forskellige ting og lidt overraskelser, synes vi det lød spændende og hoppede på. Lidt overraskende var der dengang allerede mange solgte billetter, så vi kunne kun få billetter til 2. etage, så det var lidt spændende hvad vi ville komme ud for med hensyn til udsyn o.s.v. Vi plejer altid at sidde længere nede i teatret og denne gang blev udsynet dette:
En stolpe. Lidt ærgerligt, men da lyset blev slukket og man havde siddet og set lidt, så vænnede jeg mig til at den var der og ligesom ikke bemærkede den; jeg lænede mig bare en smule til den ene eller anden side, hvis lige der var noget jeg ville se. Til gengæld sad vi altså højt oppe og det var mærkeligt at se så meget ned ad, men det gik alligevel og blev alt i alt en god oplevelse den aften.
Balletmester Nikolaj Hübbe, som lagde navn til forestillingen (Hübberiet) kom ind og indledte aftenen forestilling med en lille tale og forklaring. Temaet for denne aften var Frihed i dens mange former.
Aftenens første nummer var en Pas de Deux fra Balletten "Romeo og Julie" med koregrafi af John Neumeier og musik af Sergej Prokofijev. Det var en balkonscene og partiet blev danset af Ida Praetorius og Andreas Kaas. Det var rigtig flot. Lillemor og jeg skal her om ca. 14 dages tid ind og se hele Balletten "Romeo og Julie", så det var herligt med en lille forsmag. I øvrigt er balletdanserinden Ida Praetorius en "Upcoming Star" som der forventes meget af.
Efter dette kom Hübbe på scenen igen og denne gang sammen med klaver akkompagnatør Kim Helweg (han spiller dagligt for ballet-danserne når de øver deres almindelig daglige faste øvelser eller når de indøver (nye og gamle) balletter), fhv. solodanserinde Sorella Englund (hun er 70 år og stadig aktiv nu som lærer på balletskolen) samt balletskolelærerinde og pædagog Charlotte Khader samt en lille pige, hvis navn jeg desværre ikke fik fat i, på en 11-12 år. De talte og fortalte om et projekt de har, Bella Speranza, om at give børn med kroniske sygdomme som hæmmer dem fysisk en mulighed for at prøve ballettens verden. Tryk på linket og læs mere. Det var ret spændende at høre om. Bella-børnene (som de kaldes for) og deres forældre gav derefter en lille prøve på deres kunnen.
Derefter var der en solo-dans, "Bravado" med en vistnok portugisisk mandlig ballet-danser, Julien Roman, til en ret inciterende musik bestående udelukkende af en violin og en kontra-bas, med bassen som der klart mest dominerende. Det var også spændende at se og høre.
Herefter var der pause og vi gik som vanligt en lille tur rundt og så på teatret og de mange malerier og skulpturer der er:
Herunder et maleri af Erik Henningsen, forstillende teater-gæster foran teatret. Der var ikke årstal på, men mon ikke det var omkring 1900-1910'erne ?:
Den hvidskæggede mand i det lyse tøj kunne ligne Holger Drachmann, som dels ofte gik i teatret og dels var leverandør af teater-stykker der til. Maleren Erik Henningsen kender I om ikke andet så for hans nedenstående plakat:
Herunder et par foto's så man kan se, at der var rigtig mange - udsolgt, for der var rød lampe ude foran teatret da vi kom - mennesker i teatret:
Efter pausen var første nummer, fortalte Nikolaj Hübbe, et uddrag af en forestilling Uropa, som nogle af teatrets dansere og nogle flygtninge/asylansøgere havde stablet på benene. De optrådte i dragter fra Solkongens Hof. For mig var det ret forvirrende og ikke særlig godt.
Derefter var der oplæsning ved skuespiller Nicolai Dahl Hamilton af Puk Damgaard's bog "Ser du månen, Daniel ?" som handler om den danske fotograf Daniel Rye, som var blev kidnappet og holdt fanget af terrorbevægelsen IS i Syrien i 398 dage og som blev frigivet i 2014. Efter oplæsningen, kom Daniel Rye him-self på scenen og blev interviewet af Nikolaj Hübbe om sine oplevelser. Det var - Pardon my french - sateme nogle barske oplevelser vi hørte om, men også ret opløftende at høre Daniel Rye selv fortælle ret opløftende om sin nye situation og liv.
Så kom et uddrag af en ballet, Beginning and ending, af en russisk ung balletdanser og koreograf Oliver Starpov. Partiet blev danset af Viktoria Falck-Schmidt, Wilma Giglio, Jon Axel Fransson og Andreas Kaas. Det var - synes jeg - en sammenblanding af moderne og klassisk ballet og ikke så dårlig....ret god faktisk. Nye navne der bliver spændende at følge.
Dernæst fulgte finalen af koreografen George Balanchine's "Tema og variationer" fra 1947. Hele 26 balletdansere i klassiske kostumer på scenen til Tjakovskij's musik. Hovedpartiet blev danset af Holly Jean Dorger og Ulrik Birkkjær. Det var ren klassisk ballet med rigtig flot musik. Sådan som når ballet er bedst. Dog bemærkede Lillemor og jeg, at de mandlige balletdanseres rolle her var at agere støtter og holdere for de kvindelige dansere. Ikke at det var kedeligt, men der var ikke så mange spring fra de mandlige danseres side, det var mest løft og holden o.s.v. af deres kvindelige partnere, men rigtig rigtig flot var det.
Jeg smider her en link til Youtube med Det Kongelige Teaters egen promo-video af netop "Tema og variationer", så I kan se og høre en snut af det vi oplevede. Tryk her.
Og så kom vi til aftenens finale og store overraskelse. Musikeren og sangeren Wafande med band og deres reggae-inspirerede musik. Hold da op, hvor der kom kul. Hele publikum, unge som ældre, "rockede" med i takt og stampede og klappede med i takt til numrene, ligesom folk stod op rundt omkring i teatret og dansede med. Der var virkelig knald på Lægge-hønen. Det var bare så god og positiv musik og på fuld drøn. Jeg lagde mærke til, at adskillige tog foto's af denne optræden ligesom folk også optog det med deres mobil-telefoner........så det gjorde jeg så også :-) På min Facebook-profil kan høres og ses en lille video-snut (kvaliteten levner slet ikke oplevelsen ret). Og sjovt at se, at balletdanserne kom ind i deres klassiske kostumer og dansede uhæmmet med. Også Daniel Rye kom drønende ind og dansede med. Det var bare en kanon fed afslutning på en god aften.
Og som traditionen (vores altså) byder, så rundede vi lige en pølsevogn på Kongens Nytorv for at lige få en fransk hotdog.
Sikke en aften og sikke en afslutning.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal have billetter til "Hübberiet".
Etiketter:
balanchine,
ballet,
det kongelige teater,
ida praetorius,
john neumeier,
nikolaj hübbe,
wafande
søndag den 13. september 2015
Ballet, koncert, kunstudstilling.....der planlægges stadig.
Her i dag sad Lillemor og jeg med programmet for Det Kongelige Teater og kiggede efter forestillinger vi godt gad se. Der er mange, rigtig mange der falder ind under den kategori. Pudsigt nok er skuespil ikke interessant for nogen af os, besynderligt nok, for vi har tidligere set en del forestillinger under, der dengang hed Arte, som ikke eksisterer mere. Altså vi koncentrerede os om Opera, Ballet og Koncerter.
Af Operaer var der et par stykker der kunne have interesse, men dem havde vi set/hørt - sådan da - men dog faldt vi over en der kunne være spændende.
Af balletter fandt vi tre og af koncerter fandt vi en. Vi gik så på nettet og købte billetter til følgende:
Opera: Il trittico af italienske Puccini. Spilles i Operahuset på Holmen. Puccini står for La Bohéme, Tosca, Madame Butterfly m.v., så det er rigtig godt. Den her forestilling er faktisk en gave til en af vores venner, der blev 60 år i foråret, så vi er et par stykker der skal afsted.
Ballet: Hübberiet. Balletmester Nikolaj Hübbe byder velkommen med smagsprøver fra forskellige balletter og indlagte overraskelser. Lyder spændende. Gamle scene.
Ballet: Come fly to me. Et causeri af moderne dans med udgangspunkt i Frank Sinatra's musik. Jeg er helt pjattet med Frank Sinatra og har ham ofte på CD-afspilleren herhjemme. Jeg har set nogle klip i TV fra den forestilling og glæder mig afsindigt. Gamle scene.
Ballet: Romeo og Julie. Shakespeares berømte historie koreograferet af John Neumeier. Musikken er af Sergej Prokofiev. Fantastisk musik. Lyt til den sats der hedder Riddernes dans/Dance of the Knights på f.eks. Youtube og I vil vide det. Fantastisk. Gamle scene.
Koncert: Mozart's blæsere. Det Kongelige Kapel's træ-blæsere (tværfløjte (?), obo, klarinet, fagot) spiller Mozart's Figaro's bryllup. Jeg har jo en hvis forkærlighed for Mozart og dette kun med trø-blæsere kan blive rigtig interessant. Gamle scene.
Derudover har jeg på nuværende spottet følgende kunstudstillinger jeg (og Lillemor) skal se:
Cool Moderne - Art Deco på Gl. Holtegaard. 21.08.2015 - 03.01.2016. Jeg er jo pjattet med Art Deco (og Skønvirke, Arts and Craft, Art Nouveau og Jugendstil...og Bauhaus og Funkis) så det her er en decideret Jan udstilling.
En smuk løgn - Eckersberg på Statens Museum for Kunst. 08.10.2015 - 24.01.2016. Det giver sig selv; Eckersberg er guldalderkunstnernes fader og Guldalderen er min foretrukne kunstperiode.
Johannes Larsen og Alhed på Ordrupgaard. 11.12.2015 - 21.02.2016. Endnu en af mine favoritter som jeg sætter meget højt både som kunstner og som menneske. Har masser af bøger af og om ham og også en stribe træ-snit. Jeg besøger Johannes Larsen hus og museum i Kerteminde mindst en gang om året, hvad for mig nærmest er at betragte som den årlige pilgrimsfærd.
Ditlev Blunck på Nivågaard. Foråret 2016. Der er ikke kommet så meget - om noget - ud om denne udstilling endnu. Ditlev Conrad Blunck var en af Guldaldermalerne og født i Holsten var han præget af det tyske. Uddannet på Kunstakademiet i København og har vundet dettes store Guldmedalje. Valgte side til fordel for holstenerne i 3 årskrigen i 1848-1851 og meldte sig til deres oprørshær mod Danmark (som også Louis Gurlitt gjorde) og kappede dermed enhver forbindelse med Danmark. Et must for en guldalder-aficionado som mig.
Der kommer med statsgaranti og morgen kaffe flere udstillinger til på denne foreløbige liste.
Og apropos udstillinger, så var jeg senere på dagen i dag henne på vort Kunst- og Kulturcenter Gammelgår og se udstillingen "Kunst i Dullespjældet". En gruppe ældre kunstnere som vi dog alle kender i mange forskellige genre, nemlig komiker, filminstruktør og meget andet Erik Clausen, lead-guitarist i Gasolin Franz Beckerlee, Røde Mors Troels Trier og hans søn Lars Trier, tegneserieforfatteren og musikeren Flemming Quist Møller, guitarist i Burnin' Red Ivanhoe m.m. Ole Fich samt jazzsaxofonist m.m.Thomas Agergaard. For pokker da en udstilling, jeg havde glemt både min mobiltelefon (og kamera) og kan derfor ikke vise billeder fra den udstilling. Den er meget humoristik sådan overordnede set, men alligevel meget overraskende. At se Ole Fich's meget naturalistiske surrealistiske malerier er fantastisk. Franz Beckerlee har noget Per Kirkeby over sig. De andre er ok men disse 2 er - synes jeg - de bedste. Udstillingen varer til 25. Oktober.
Af Operaer var der et par stykker der kunne have interesse, men dem havde vi set/hørt - sådan da - men dog faldt vi over en der kunne være spændende.
Af balletter fandt vi tre og af koncerter fandt vi en. Vi gik så på nettet og købte billetter til følgende:
Opera: Il trittico af italienske Puccini. Spilles i Operahuset på Holmen. Puccini står for La Bohéme, Tosca, Madame Butterfly m.v., så det er rigtig godt. Den her forestilling er faktisk en gave til en af vores venner, der blev 60 år i foråret, så vi er et par stykker der skal afsted.
Ballet: Hübberiet. Balletmester Nikolaj Hübbe byder velkommen med smagsprøver fra forskellige balletter og indlagte overraskelser. Lyder spændende. Gamle scene.
Ballet: Come fly to me. Et causeri af moderne dans med udgangspunkt i Frank Sinatra's musik. Jeg er helt pjattet med Frank Sinatra og har ham ofte på CD-afspilleren herhjemme. Jeg har set nogle klip i TV fra den forestilling og glæder mig afsindigt. Gamle scene.
Ballet: Romeo og Julie. Shakespeares berømte historie koreograferet af John Neumeier. Musikken er af Sergej Prokofiev. Fantastisk musik. Lyt til den sats der hedder Riddernes dans/Dance of the Knights på f.eks. Youtube og I vil vide det. Fantastisk. Gamle scene.
Koncert: Mozart's blæsere. Det Kongelige Kapel's træ-blæsere (tværfløjte (?), obo, klarinet, fagot) spiller Mozart's Figaro's bryllup. Jeg har jo en hvis forkærlighed for Mozart og dette kun med trø-blæsere kan blive rigtig interessant. Gamle scene.
Derudover har jeg på nuværende spottet følgende kunstudstillinger jeg (og Lillemor) skal se:
Cool Moderne - Art Deco på Gl. Holtegaard. 21.08.2015 - 03.01.2016. Jeg er jo pjattet med Art Deco (og Skønvirke, Arts and Craft, Art Nouveau og Jugendstil...og Bauhaus og Funkis) så det her er en decideret Jan udstilling.
En smuk løgn - Eckersberg på Statens Museum for Kunst. 08.10.2015 - 24.01.2016. Det giver sig selv; Eckersberg er guldalderkunstnernes fader og Guldalderen er min foretrukne kunstperiode.
Johannes Larsen og Alhed på Ordrupgaard. 11.12.2015 - 21.02.2016. Endnu en af mine favoritter som jeg sætter meget højt både som kunstner og som menneske. Har masser af bøger af og om ham og også en stribe træ-snit. Jeg besøger Johannes Larsen hus og museum i Kerteminde mindst en gang om året, hvad for mig nærmest er at betragte som den årlige pilgrimsfærd.
Ditlev Blunck på Nivågaard. Foråret 2016. Der er ikke kommet så meget - om noget - ud om denne udstilling endnu. Ditlev Conrad Blunck var en af Guldaldermalerne og født i Holsten var han præget af det tyske. Uddannet på Kunstakademiet i København og har vundet dettes store Guldmedalje. Valgte side til fordel for holstenerne i 3 årskrigen i 1848-1851 og meldte sig til deres oprørshær mod Danmark (som også Louis Gurlitt gjorde) og kappede dermed enhver forbindelse med Danmark. Et must for en guldalder-aficionado som mig.
Der kommer med statsgaranti og morgen kaffe flere udstillinger til på denne foreløbige liste.
Og apropos udstillinger, så var jeg senere på dagen i dag henne på vort Kunst- og Kulturcenter Gammelgår og se udstillingen "Kunst i Dullespjældet". En gruppe ældre kunstnere som vi dog alle kender i mange forskellige genre, nemlig komiker, filminstruktør og meget andet Erik Clausen, lead-guitarist i Gasolin Franz Beckerlee, Røde Mors Troels Trier og hans søn Lars Trier, tegneserieforfatteren og musikeren Flemming Quist Møller, guitarist i Burnin' Red Ivanhoe m.m. Ole Fich samt jazzsaxofonist m.m.Thomas Agergaard. For pokker da en udstilling, jeg havde glemt både min mobiltelefon (og kamera) og kan derfor ikke vise billeder fra den udstilling. Den er meget humoristik sådan overordnede set, men alligevel meget overraskende. At se Ole Fich's meget naturalistiske surrealistiske malerier er fantastisk. Franz Beckerlee har noget Per Kirkeby over sig. De andre er ok men disse 2 er - synes jeg - de bedste. Udstillingen varer til 25. Oktober.
søndag den 25. november 2012
På Vespa og i Det Kongelige Teater....
Vi var jo afsted med sønnen og svigerdatteren - det var deres Ballet-debut og debut på det "rigtige" Kongelige Teater - så vi lagde ud med at spise aftensmad på en af "Cofoco-restauranterne" nemlig VESPA i Store Kongensgade.
Cofoco er en udmærket restaurant-kæde synes jeg/vi. Vi har været på Vespa og Scarpatta en del gange efterhånden. Menuen - der er kun en - er ok og vinene også og det er rimelige priser. Eneste kritikpunkt på Vespa er, at hvis man får et af de 2 borde nærmest indgangsdøren, så fryser man røven af hver gang døren ud til gade åbnes. Vi havde bord til 17,30 og omkring 19,15 var vi færdige og gik så ad Store Kongensgade til Det Kongelige Teater. På Kongens Nytorv spottede min skarpsindige knægt lige om de 2 pølsevogne var der - og det var de - for så var "nat-maden" efter forestillingen reddet ;-) .
Lige da vi kom indenfor på teatret og af med frakkerne så tog vi lige en hurtig runde på de forskellige etager, så de unge mennesker kunne se hvordan der så ud. De var rimeligt benovet begge to. Vi havde pladser 27-29-31 og 33 på 1.række på 1.tage (der er jo gulv, balkon, 1.etage, . 2.etage og Galleriet) og vi sad altså rigtigt godt. Nedenfor er det nok så berømte scenetæppe med Akropolis:
Der var pænt besøgt - udsolgt på nær nogen få pladser på 2.sal og galleriet - og blandt andet havde Matador-forfatter Lise Nørgaard æren af at være i teatret sammen med os ;-) .
Herunder ses orkestergraven. Den har altid - uanset om det er koncerter, opera eller balletter - altid min fulde bevågenhed, for jeg er altid interesseret i orkestrenes bemanding o.s.v. Jeg kunne konstatere, at der var hvad der skulle være og det var en fed oplevelse og lyd at høre det.
I første pause - der er 3. akter - tog vi igen på rundtur...fik lidt drikkelse og chokolade...og beså den store foyer-sal hvor der altid er stuvende fuldt ligesom vi var ude på balkonen og bese det store afskærmedd hul der er på Kongens Nytorv i anledning af Metrobyggeriet. Byggeriet har vel varet knap 1½ års tid nu og er færdigt - venstes færdigt - i 2018 !!!!!
Om balletten vil jeg bare sige, at den - igen - var en nydelse. Hübbe's opsætning er anderledes i forhold til den version vi så i New York i Maj 2012. Forskellen er, at scenen på Metropolitan er større = længere/dybere og breddere, og det giver en anden måske større oplevelse. Scenen på det Kongelige er jo ret lille - husk på at teatret er opført i starten af 1880'erne - og det giver sine begrænsninger. Samtidigt har Hübbe ført forestillingen op til omkring 1900-tallet - altså i Dronning Victoria's tid og ændret lidt på hovedpersonerne - de er nu engelsk overklasse istedet for - som i New York-versionenen - indisk adel og overklasse. Men OK - transformationen var rimeligt godt klaret, så nu har man set La Bayadére i 2 forskellige versioner.
Balletten og musikken var flot. Punktum. Men oplevelsen i New York var en anden (og bedre ?).
Især scenen med de 24 Bajader der danser ind i Skyggernes nat i 3 .akten. I New York var det en lang rampe de kom ind på og ned på scenegulvet hvor de så slyngede sig henover. I versionen her er rampen delt i 2 dele halvvejs p.g.a. af scenens manglende bredde. Versionen i New York havde en flottere virkning.
Men alt i alt en rigtig dejlig aften med hele familien. Den kan så absolut gentages.
Etiketter:
ballet,
cofoco,
det kongelige teater,
la bayadére,
new york,
nikolaj hübbe,
Vespa
fredag den 6. august 2010
Opera i det fri.....
De sidste mange år har Lillemor og jeg "deltaget i" Det Kongelige Teaters årlige udendørsarrangementer; henholdsvis Opera i det fri og Ballet i det fri. Det er vist ikke nødvendigt at sige/skrive, at vi har været tilskuere ;-)
Igår startede arrangementerne så med Operaen og det blev afholdt på den såkaldte "Ophelia Beach" som ligger på Kvæsthus-molen ved det ny Skuespilshus - et stenkast fra Amaliehaven og Amalienborg og skråt overfor Operaen.
Her er Lillemor med den indkøbte vin.Vi kom jo lige fra arbejde af, så vi provianterede i en Halal-købmand (færdigtpakkede sandwiches og sodavand) og så viste det sig, at vi kunne købe friske boller/sandwiches og vin på Molen....så vinen blev erhvervet der.
Mange mennesker og vejret holdt og godt var det. Lunt og gode præstationer af sangerne.
Billedet nednunder - og faktiskt også de 2 ovenfor - er taget med min mobiltelefon (3,2 mega-pixels) og uskarpheden er dels på grund af fotografen og dels fordi tusmørket var begyndt.
.jpg)
Konferencier er baryton-sangeren Guido Paevatalu. Ham kender (kendte) jeg personligt, da han er gammel klassekammerat fra sangskolen Sct. Annæ's Gymnasium og Københavns Drengekor med min storebror. Også dengang var han fremragende.
Igår startede arrangementerne så med Operaen og det blev afholdt på den såkaldte "Ophelia Beach" som ligger på Kvæsthus-molen ved det ny Skuespilshus - et stenkast fra Amaliehaven og Amalienborg og skråt overfor Operaen.
Her er Lillemor med den indkøbte vin.Vi kom jo lige fra arbejde af, så vi provianterede i en Halal-købmand (færdigtpakkede sandwiches og sodavand) og så viste det sig, at vi kunne købe friske boller/sandwiches og vin på Molen....så vinen blev erhvervet der.Mange mennesker og vejret holdt og godt var det. Lunt og gode præstationer af sangerne.
Billedet nednunder - og faktiskt også de 2 ovenfor - er taget med min mobiltelefon (3,2 mega-pixels) og uskarpheden er dels på grund af fotografen og dels fordi tusmørket var begyndt..jpg)
Konferencier er baryton-sangeren Guido Paevatalu. Ham kender (kendte) jeg personligt, da han er gammel klassekammerat fra sangskolen Sct. Annæ's Gymnasium og Københavns Drengekor med min storebror. Også dengang var han fremragende.
De øvrige medvirkende er sopran Anne Margrethe Dahl, mezzosopran Tuva Semmingsen, Tenor Peter Lodahl, baryton Palle Knudsen og selvfølgelig Guido også.
Iaften, Fredag 6/8, er de flyttet til Kronborg Slot ved Helsingør og imorgen 7/8 er det ved Sct. Knuds Kirke i Hjørring. Så ved Jelling Højene ved Vejle 8/8. Bramstrup Gods ved Nr. Lyndelse d. 20/8, Brundlund Slot ved Aabenraa og slutteligen 22/8 i Herning ved Herning Museum of the Contemporary Art. Og arrangementerne er selvfølgelig gratis.
Sangene ? Ja - det var arier og duetter fra bl.a. Don Juan, La Traviata, Tosca, Carmen, Den Glade Enke o.s.v., o.s.v.
Etiketter:
det kongelige teater,
guido paevatalu,
opera
Abonner på:
Indlæg (Atom)



























.jpg)
.jpg)
.jpg)