Vi skulle se en forestilling kaldet for
Vi havde i efteråret bestilt billetter til en stribe operaer og balletter og en enkelt koncert inde på Det Kongelige Teater. Ifølge programmet dengang som ikke var specielt oplysende andet end at det var forskellige ting og lidt overraskelser, synes vi det lød spændende og hoppede på. Lidt overraskende var der dengang allerede mange solgte billetter, så vi kunne kun få billetter til 2. etage, så det var lidt spændende hvad vi ville komme ud for med hensyn til udsyn o.s.v. Vi plejer altid at sidde længere nede i teatret og denne gang blev udsynet dette:
En stolpe. Lidt ærgerligt, men da lyset blev slukket og man havde siddet og set lidt, så vænnede jeg mig til at den var der og ligesom ikke bemærkede den; jeg lænede mig bare en smule til den ene eller anden side, hvis lige der var noget jeg ville se. Til gengæld sad vi altså højt oppe og det var mærkeligt at se så meget ned ad, men det gik alligevel og blev alt i alt en god oplevelse den aften.
Balletmester Nikolaj Hübbe, som lagde navn til forestillingen (Hübberiet) kom ind og indledte aftenen forestilling med en lille tale og forklaring. Temaet for denne aften var Frihed i dens mange former.
Aftenens første nummer var en Pas de Deux fra Balletten "Romeo og Julie" med koregrafi af John Neumeier og musik af Sergej Prokofijev. Det var en balkonscene og partiet blev danset af Ida Praetorius og Andreas Kaas. Det var rigtig flot. Lillemor og jeg skal her om ca. 14 dages tid ind og se hele Balletten "Romeo og Julie", så det var herligt med en lille forsmag. I øvrigt er balletdanserinden Ida Praetorius en "Upcoming Star" som der forventes meget af.
Efter dette kom Hübbe på scenen igen og denne gang sammen med klaver akkompagnatør Kim Helweg (han spiller dagligt for ballet-danserne når de øver deres almindelig daglige faste øvelser eller når de indøver (nye og gamle) balletter), fhv. solodanserinde Sorella Englund (hun er 70 år og stadig aktiv nu som lærer på balletskolen) samt balletskolelærerinde og pædagog Charlotte Khader samt en lille pige, hvis navn jeg desværre ikke fik fat i, på en 11-12 år. De talte og fortalte om et projekt de har, Bella Speranza, om at give børn med kroniske sygdomme som hæmmer dem fysisk en mulighed for at prøve ballettens verden. Tryk på linket og læs mere. Det var ret spændende at høre om. Bella-børnene (som de kaldes for) og deres forældre gav derefter en lille prøve på deres kunnen.
Derefter var der en solo-dans, "Bravado" med en vistnok portugisisk mandlig ballet-danser, Julien Roman, til en ret inciterende musik bestående udelukkende af en violin og en kontra-bas, med bassen som der klart mest dominerende. Det var også spændende at se og høre.
Herefter var der pause og vi gik som vanligt en lille tur rundt og så på teatret og de mange malerier og skulpturer der er:
Herunder et maleri af Erik Henningsen, forstillende teater-gæster foran teatret. Der var ikke årstal på, men mon ikke det var omkring 1900-1910'erne ?:
Den hvidskæggede mand i det lyse tøj kunne ligne Holger Drachmann, som dels ofte gik i teatret og dels var leverandør af teater-stykker der til. Maleren Erik Henningsen kender I om ikke andet så for hans nedenstående plakat:
Efter pausen var første nummer, fortalte Nikolaj Hübbe, et uddrag af en forestilling Uropa, som nogle af teatrets dansere og nogle flygtninge/asylansøgere havde stablet på benene. De optrådte i dragter fra Solkongens Hof. For mig var det ret forvirrende og ikke særlig godt.
Derefter var der oplæsning ved skuespiller Nicolai Dahl Hamilton af Puk Damgaard's bog "Ser du månen, Daniel ?" som handler om den danske fotograf Daniel Rye, som var blev kidnappet og holdt fanget af terrorbevægelsen IS i Syrien i 398 dage og som blev frigivet i 2014. Efter oplæsningen, kom Daniel Rye him-self på scenen og blev interviewet af Nikolaj Hübbe om sine oplevelser. Det var - Pardon my french - sateme nogle barske oplevelser vi hørte om, men også ret opløftende at høre Daniel Rye selv fortælle ret opløftende om sin nye situation og liv.
Så kom et uddrag af en ballet, Beginning and ending, af en russisk ung balletdanser og koreograf Oliver Starpov. Partiet blev danset af Viktoria Falck-Schmidt, Wilma Giglio, Jon Axel Fransson og Andreas Kaas. Det var - synes jeg - en sammenblanding af moderne og klassisk ballet og ikke så dårlig....ret god faktisk. Nye navne der bliver spændende at følge.
Dernæst fulgte finalen af koreografen George Balanchine's "Tema og variationer" fra 1947. Hele 26 balletdansere i klassiske kostumer på scenen til Tjakovskij's musik. Hovedpartiet blev danset af Holly Jean Dorger og Ulrik Birkkjær. Det var ren klassisk ballet med rigtig flot musik. Sådan som når ballet er bedst. Dog bemærkede Lillemor og jeg, at de mandlige balletdanseres rolle her var at agere støtter og holdere for de kvindelige dansere. Ikke at det var kedeligt, men der var ikke så mange spring fra de mandlige danseres side, det var mest løft og holden o.s.v. af deres kvindelige partnere, men rigtig rigtig flot var det.
Jeg smider her en link til Youtube med Det Kongelige Teaters egen promo-video af netop "Tema og variationer", så I kan se og høre en snut af det vi oplevede. Tryk her.
Og så kom vi til aftenens finale og store overraskelse. Musikeren og sangeren Wafande med band og deres reggae-inspirerede musik. Hold da op, hvor der kom kul. Hele publikum, unge som ældre, "rockede" med i takt og stampede og klappede med i takt til numrene, ligesom folk stod op rundt omkring i teatret og dansede med. Der var virkelig knald på Lægge-hønen. Det var bare så god og positiv musik og på fuld drøn. Jeg lagde mærke til, at adskillige tog foto's af denne optræden ligesom folk også optog det med deres mobil-telefoner........så det gjorde jeg så også :-) På min Facebook-profil kan høres og ses en lille video-snut (kvaliteten levner slet ikke oplevelsen ret). Og sjovt at se, at balletdanserne kom ind i deres klassiske kostumer og dansede uhæmmet med. Også Daniel Rye kom drønende ind og dansede med. Det var bare en kanon fed afslutning på en god aften.
Og som traditionen (vores altså) byder, så rundede vi lige en pølsevogn på Kongens Nytorv for at lige få en fransk hotdog.
Sikke en aften og sikke en afslutning.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal have billetter til "Hübberiet".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar