Hjemme drønede jeg lige op efter kameraet og huskede at sætte telelinsen (270 mm) på og så afsted igen og tilbage til boldbanerne. Da jeg kørte forbi kunne jeg se, at de stadig stod der inde. Jeg "kastede" bilen ind til siden i en blind indkørsel lige ved siden af. Der ligger en 18 hullers golfbane lige op til boldbanerne...eller omvendt.....altså faktisk et stort område, den der golfbane, med små skovstykker, buskadser, mosehuller, levende mindre læ-hegn, altså et område hvor der kan leve hjorte.
På bedste indianer-maner listede jeg mig hen mod buskene der omkransede denne bane og ja - der stod 3 Rådyr der midt på banen og spiste....græs !! Ikke særligt godt at fotografere igennem de der mange grene, men så opdagede jeg små 10 meter længere henne en gitter-låge og listede derhen for at fotografere gennem denne. Da jeg kom derhen, viste det sig, at mine indianer-evner ikke var så gode, for det ene af rådyrene, bukken, havde set mig og stod og så mig an mens de to hinder græssede.
På foto'et nedenunder kan man se - det er langt væk trods tele'en og på trods af at jeg knipsede kameraet lige da jeg fik det op for øjnene (deraf uskarpheden) - Bukken til venstre der ser mod mig mens den ene hind (den anden er udenfor billedet til højre) ser på den. Split-sekundet efter dette foto løb Bukken til venstre mod en port-åbning i hegnet dernede og forsvandt:
Herunder har jeg lavet et forstørret udsnit af Bukken fra ovenstående foto. Uskarpt som ind i helvede.
Bemærk dens V-formede opsats. Man kan se, at Opsatsen/geviret er tykt og det er fordi det er nyt og stadig med den tykke hud, kaldet "Bast" omkring, som først fejes af ud på foråret. Lidt spøjs, synes jeg - et øjeblik blev jeg i tvivl om det var et Dådyr, bl.a. fordi der knap en km i den anden retning - i Smør- og Fedtmosen - ligger en Dådyr-farm og at det måske kunne være "flygtninge" derfra.
Herunder et fra samme foto forstørret udsnit af den ene græssende hind:
Nedenfor ses et bedre foto - også et forstørret udsnit og denne gang mere skarpt - af den ene hind. Her ser man dens hvide hale-parti, kaldet Spejlet. Havde der været en mørk stribe igennem midten, havde det været et Dådyr.
5-6-7 sekunder efter dette ovenstående foto blev taget luntede de 2 hinder efter Bukken og forsvandt.
Herunder ses et udsnit af golfbanen fra hvor jeg - til højre - fotograferede rådyrene. Som sagt, det er et pænt stort område deroppe og "skråt" overfor et par hundrede meter væk ligger Smør- og Fedtmosen, hvor jeg i 2015 så et enkelt Rådyr - det første Rådyr jeg nogensinde har set i den Mose efter at have gået i den i ca. 40 år.
Lige til "Borgeroplysning" herunder en illustration af de forskellige hjorte-arters, der lever i Danmark, hale-partier:
Men en herlig oplevelse her i sognet. Jeg må holde mere opsyn med det område derhenne.
Og lidt sjovt, synes jeg, med rigtige hjorte på "IF Hjorten"'s fodboldbaner; det er vel heller ikke uden grund, at det område jeg bor i hedder Hjortespring.
De har vel lært at læse ;-)
SvarSletHerlig historie. Mon dine snigende indianertalenter kan udvikles en smule så du kan komme helt tæt på?
SvarSletMine "snigende indianertalenter" er jo åbenbart ikke så store (alligevel), idet Bukken jo opdagede mig :-)
SletJeg har engang for 34-35 år siden, gået ud til en skovbryn og lagt mig under nogen graner hvor jeg vidste at rådyrene plejede at komme frem for at gå ud på en mark og spise. Jeg lå der, helt stille og nærmest ubevægelig en 2½ times tid og ventede på at de kom....og det gjorde de. Jeg havde ikke hørt dem, men pludselig så jeg et Rådyr bare en 2-3 meter fra mig. Den stod og vejrede efter lugt/duft og fortsatte så langsomt videre....efterfulgt af en til og så en til. Helt surrealistisk, at ligge der mens de forsigtigt gjorde holdt ud for mig lige før de gik ud på marken. Da der ikke kom flere, ventede jeg 5-6 minutter og krøb så stille jeg kunne så ud fra mit skjulested og kiggede ud på marken. Der stod ikke bare de 3, der var gået lige forbi mig, men hele 7 stk. og det kun 10-12 meter væk. Jeg har nok kun ligget og set på dem - med vilje havde jeg ikke taget kamera med af frygt for at klikket skulle skræmme dem væk - i små 10 minutter, da noget hunde-glam forstyrrede dem, så de alle sammen luntede ned i den modsatte ende af marken. Da jeg skulle rejse mig efter den fantastiske oplevelse, så sov mine ben; i hvert fald havde jeg svært ved at komme op at stå.
Men fantastisk oplevelse.