Til foredrag hos Davids Samling om Martinus Rørbye

Her til aften, var jeg til et foredrag inde på "Davids Samling" i Kronprinsessegade.

"Davids Samling" er jo mest kendt for sine udstillinger af gamle ting og sager fra det gamle Arabien, men de har også en smule dansk kunst, bl.a. en stribe Vilhelm Hammershøj malerier. Jeg tror jeg har været der engang med Mor for rigtig mange år siden - hun døde jo efter et par års sygdom Skærtorsdag i 1973. Men altså nu var det et foredrag, der hed "Martinus Rørbye blandt grækere og muselmænd" og som blev foredraget af Museumsinspektør fra Nivågaard Samlingen Birgitte von Folsach. Hun ses herunder foran et maleri af Rørbye fra Athen.

Foredraget blev holdt i en sal med plads til 80 personer (læste jeg på et skilt ved døren) og jeg tror at vi har været godt 70 mennesker. Sjovt, - men trods mine snart 61½ år, så tror jeg, at der kun var ca. 5-6 personer der var yngre end jeg. Altså et modent publikum. Et udsnit ses herunder i værelset foran foredragssalen; alle malerierne her var af Hammershøj.

Jeg satte med bevidst på en plads ved midtergangen og bagi lokalet, for dels at kunne se bedre på lærredet - se foto nedenunder - og dels fordi der var run på de forreste pladser......det har måske noget med tilhørernes hørelse at gøre ;-)

Foredraget startede kl. 19,00 og sluttede skuffende allerede kl. 19,52. Foredraget var såmænd udmærket indholdsmæssigt; der var næsten intet jeg ikke vidste i forvejen om Rørbye's rejser i Grækenland og Tyrkiet. Til gengæld var der lidt oplysninger om det politiske på den tid som jeg ikke havde kendt før, så det var udmærket. Dog....man skulle tro, at en museumsinspektør, som må have nogen år på bagen som forfatter og "informator", så var det lidt haltende fremført foredraget altså. Ovenikøbet var der gået kuk i hendes over-heads/billeder som skulle vises med foredraget, idet nogen af dem var placeret i forkert rækkefølge, så der var en del bladren frem og tilbage undervejs. Bortset fra det - og den korte tid det varede - så var det såmænd udmærket.

I Lørdags var Lille og jeg i biografen, nærmere betegnet Dagmar Bio inde i Jernbanegade i København (mellem Rådhuspladsen og Axeltorv). Vi tog bilen ned til Herlev S-station for at tage S-toget. På vej derned, opdagede jeg en masse fugle i nogen træer....STOOOPPPPPP.......ind på en P-plads og mig ud og se...i alle træerne sad der masser af fugle og en masse af disse fløj over vejen til et buskads og frem og tilbage. Der har nok været en 2-300 fugle og fuglene var Silkehaler. De her 2 fotos nedenfor er med mobilen. På Facebook lagde jeg en lille video-snut som er - hvis jeg selv skal sige det - rigtig god med lyd på. Silkehalens sang lyder nærmest som en stille ringen af en af de gode gamle cykel-klokker.

Jeg fik nydet dem et par minutter og så afsted igen. Fotoet herunder er et udsnit:

Den film vi skulle se, var "Hidden Figures". Den handlede om 3 såkaldte afro-amerikanere (negre) i starten af 1960'erne, som var ansat som matematiske regne-genier i rumfartsorganisationen NASA i dennes spæde start med opsendelse af raketter - John Glenn I ved - og kapløbet med russerne - Jurij Gagarin I ved.

Det var faktisk en rigtig god film, der viste hvordan USA var den gang med race-adskillelse (separate pladser i busserne, separate toiletter, separate kaffe-kander på kontoret o.s.v.) og den tids syn på negre som laverestående væsener. Desværre viser det sig, at bl.a. disse 3 kvinder viser sig at være de "normale hvide" mandlige matematikere langt overlegne og faktisk er dem, der redder røven på NASA i forbindelse med beregningerne af raketternes omløbsbaner omkring jorden og rum-kapslens hældningsvinkel ved indtræden i jordens atmosfære. Noget sørgelig film, men altså med fantastisk godt skuespil hele vejen rundt.

Lidt senere hen på foråret, skal Lillemor og jeg - igen - en smuttur til London :-) Af det mere underholdningsmæssige indhold, må det siges at være ret blandet: vi starter med en klassisk koncert i kirken Saint-Martin-in-the-Fields, nemlig J.S.Bach's "Johannes Passionen", dagen efter en George Ballanchine Ballet på Royal Opera for dagen efter igen at nappe en Musical udelukkende med Michael Jackson musik :-) Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vil nyde balletten og musical'en; jeg er mere spændt på koncerten (med kor) i kirken.....2 timer tror jeg den vare. Bach er som regel en komponist jeg nyder, men 2 timers korsang ? - jeg tror det bliver hårdt, men nu får det en chance :-)

"Come fly away" i Operaen...Modern Ballet med Frank Sinatra musik

I går aftes, Fredag d. 27. Maj, var det vores sidste aften i denne sæson i Det Kongelige Teater. Denne gang gjaldt det balletten "Come fly away" i Operaen på Holmen.

Vi havde taget bilen ind til Flintholm Station og derfra med Metroen ind til Kongens Nytorv, hvorfra vi i det pragtfulde vejr slentrede gennem Nyhavn på skyggesiden. Ovre på Nyhavns solside, hvor alle de udendørs beværtninger ligger, var der gang i den; masser af mennesker og hist og hør kunne man høre gademusikanter derovre fra. For enden af Nyhavn tog vi med Havnebussen over til Operaen. På billedet nedenunder kan man, fra stoppestedet, se en havnebus sejle forbi "Papir-øen" hvor der ligeledes var masser af mennesker. Til venstre i billedet kan man se Operaen; det tager jo bare et par minutter, så er man der. Når der er forestilling på Operaen er der indsat ekstra havnebusser, der sejler non-stop fra Nyhavn og til Operaen og retur i knap halvanden times tid før forestillingen begynder og det samme gælder når forestillingerne er slut. Meget praktiskt, men det bliver alligevel rart, når den ny havnebro bliver færdig og indviet her engang i Juni/juli måned, for så kan man gå hele vejen derover fra Nyhavn af.

Vel ankommet til Operaens forplads - vi var der ca. en time før start - var der allerede pænt med mennesker, der solede sig hist og pist. Der er jo en flot udsigt "op og ned" af havneløbet i København.

Herunder har jeg fotograferet (alle foto's taget med mobiltelefonens kamera og husk at I kan trykke på dem for at se dem i en større størrelse) ud mod havneindløbet mod Langelinie. Man kan til venstre se fregatten Peder Skram, Kongeskibet Dannebrog samt til venstre skimte et udenlandsk flådefatøj til kajs ved Langelinie af.

Indenfor - det var en af årsagerne til at vi var der tidligt - overværede vi en introduktion til aftenens forestilling (sådan en er der til hver forestilling 45 minutter før) og denne blev holdt af fhv. Solodanserinde og nuværende Karakterdanserinde Mette Bødtcher og det gjorde hun godt og informativt. Til oplysning så bliver man pensioneret som balletdanser (Korpsdanser (menig), solist (officer) og Solodanser/-inde) som 40-årig, hvorefter nogle få af dem - hvorledes de udvælges/vælges/antages, ved jeg ikke - kan blive ansat igen eller overgår til Karakterdansere. Det er de ældre personer på scenen som ikke danser, men "som bare" er der og fører sig frem som f.eks. forældre til hovedpersonerne og lignende.

Hun er faneme stadig en flot sild henne Mette Bødtcher, som jeg vi har fulgt og set i mange år. Men altså; hun fortalte at balletten var lavet af en amerikansk kvindelig koreograf Twyla Tharp (ja, - sådan staves hendes navn). Hun havde tidligere lavet nogle små-balletter med nogen af Frank Sinatra's numre som underlag og så i 2010 havde premiere på Broadway med denne nyskrevne ballet md 32 numre af/med FRank Sinatra. Hun havde tidligere fået ros af Frank Sinatra for sine ting og han havde endda bedt hende om opførelse af nogen af de andre små-ting hun havde lavet ved forskellige lejligheder for ham. Derfor fik hun lov af rettighedsindehaverne af Sinatra's musik og af hans arvinger, lov til at få/låne hans sangstemme (hvordan de har fået fjernet musikken, så man kun har hans stemme er mig lige en gåde. Måske har man på pladeselskaberne haft råbånd med kun hans stemme), idet man under forestillingen har et stort Big Band der LIVE spiller hans musik med hans sang ind over. Det er som at overvære en Frank Sinatra koncert i virkeligheden. Hele balletten foregår på en natklub og bagerst på scenen, på en forhøjning sidder orkestret og spiller løs alt det de kan. Hele musikken ledes af jazz-bassisten Chris Minh Doky og det er bare så fantastisk at overvære. I øvrigt er balletten om 4 pars forhold denne aften på en pænt besat natklub i New York. Alle danserne gjorde det godt og sprudlende. Det er jo Modern Ballet og disse klassiske balletdanserinder danske altså i højhælede sko og det havde under træningen kostede nogen ømme lægmuskler. Dog vil jeg fremhæve 3 dansere, nemlig Amy Watson, Caroline Baldwin og Charles Andersen. For pokker da, hvor de har udstråling på en scene. Vi sad på 1 Balkon på tredie række, som det ses på nedenstående foto og havde virkelig godt udsyn til scenen. Og så er der rigtig god benplads for os voksne mænd.

Første afdeling før 20 minutters pause, indeholdt 17 musiknumre som bare kom efter hinanden uden pauser. Det var fantastisk at overvære. Jeg var helt i syvende himmel. Efter pausen kom de resterende 15 numre. Alle Frank Sinatra's klassikere var der og det sluttede af med New York, New York for fuld udblæsning og under slutstroferne dukkede Sinatra's kontrafej op på bagtæppet.

Efter mange fremkaldelser, publikum var ellevilde klappen og hujen og piften og råben var en dejlig forestilling til ende. Personligt var jeg helt sagelig. Herhjemme hører jeg jo - og har gjort det i mange, mange år - Frank Sinatra CD'er mindst en gang om ugen. Hjemturen gennem mellem glade mennesker på de stadig fyldte fortorvsbeværtninger var dejlig. Folk hyggede sig uden ballade at se nogen steder.

En herlig aften og stor oplevelse var slut.

I det Kongelige Teater lørdag aften: Balletten Romeo og Julie

Som jeg skrev i et tidligere indlæg - "Hübberiet" på det Kongelige Teater - var et af indslagene der,  et uddrag af balkonscenen mellem Romeo og Julie fra balletten af samme navn. Dette parti blev danset af 2 af balletkorpset "Coming Stars", nemlig Ida Praetorius (solist) og Andreas Kaas (korpsdanser).

I går aftes, Lørdag d. 5. Marts 2016, var Lillemor og jeg igen i Det Kongelige Teater og hele balletten "Romeo og Julie". Det var i John Neumeier's pragtfulde opsætning fra 1971 og med musik af Sergej Prokofiev. Denne gang var vi på 1. etage og havde fremragende udsyn til scenen, som det ses af billedet herunder.....(det er Lillemor der står der):

Musikken blev spillet af Det Kongelige Kapel og det er altid en oplevelse at opleve STORT orkester til balletter og operaer. Herunder er det lige før forestillingen begynder:

Titelpartierne blev danset af Solodanserne J'aime Crandall (Julie) og Gregory Dean (Romeo). Der er altid 2 besætninger til en ballet og de skiftes til at optræde. Denne aftens besætning var, ud fra programmet at dømme, "1. holdet"....i det mindste medvirkede her flest solo-dansere og solister. Jeg kan godt lide ballet, men jeg er ikke så dygtig så jeg kan se forskellene i teknisk dygtighed....og dog...lige umiddelbart så virkede denne aftens Romeo og Julie (Crandall og Dean) sikrere og havde mere udstråling og pondus end "Hübberiet's" uddrag med Praetorius og Kaas. De 2 sidstnævnte er jo også unge og "bare på vej".

Det var en rigtig god forestilling...og lang forestilling; der var 2 pauser undervejs og det var rart lige at få strukket kadaveret. Herunder ses en af pauserne med kig ned til gæsterne på balkonen:

Der var mange gode danse og præstationer undervejs. Især var der 2 små knægte - de var vel en 10-12 år - der medvirkede som Pager. Især den ene af dem, faktisk den mindste, var dygtig og havde rigtig gode danse undervejs. Han høstede et bragende bifald undervejs.

Jeg smider en snut fra youtube med en af dansene fra balletten, nemlig "Danse of the Knights" og jeg er sikker på at I kan genkende Prokofiev's pragtfulde musik. Det skal lige bemærkes, at snutten ikke er fra Det Kongelige Teaters version, men her er den:

Men altså igen, en dejlig lang aften i Det Kongelige Teater med en god ballet. 3 timer flyver utroligt hurtigt afsted, når man er i godt selskab, sådan en aften.

Hübberiet..en Lørdag aften med ballet på Det Kongelige Teater

Lørdag aften, i går altså, var Lillemor og jeg i Det Kongelige Teater, gamle scene på Kongens Nytorv. Herunder et lidt anderledes billede jeg tog (mobilkamera) op mod den udendør balkon der er på teatrets forside. Ret flot synes jeg.

Vi skulle se en forestilling kaldet for

Vi havde i efteråret bestilt billetter til en stribe operaer og balletter og en enkelt koncert inde på Det Kongelige Teater. Ifølge programmet dengang som ikke var specielt oplysende andet end at det var forskellige ting og lidt overraskelser, synes vi det lød spændende og hoppede på. Lidt overraskende var der dengang allerede mange solgte billetter, så vi kunne kun få billetter til 2. etage, så det var lidt spændende hvad vi ville komme ud for med hensyn til udsyn o.s.v. Vi plejer altid at sidde længere nede i teatret og denne gang blev udsynet dette:

En stolpe. Lidt ærgerligt, men da lyset blev slukket og man havde siddet og set lidt, så vænnede jeg mig til at den var der og ligesom ikke bemærkede den; jeg lænede mig bare en smule til den ene eller anden side, hvis lige der var noget jeg ville se. Til gengæld sad vi altså højt oppe og det var mærkeligt at se så meget ned ad, men det gik alligevel og blev alt i alt en god oplevelse den aften.

Balletmester Nikolaj Hübbe, som lagde navn til forestillingen (Hübberiet) kom ind og indledte aftenen forestilling med en lille tale og forklaring. Temaet for denne aften var Frihed i dens mange former.

Aftenens første nummer var en Pas de Deux fra Balletten "Romeo og Julie" med koregrafi af John Neumeier og musik af Sergej Prokofijev. Det var en balkonscene og partiet blev danset af Ida Praetorius og Andreas Kaas. Det var rigtig flot. Lillemor og jeg skal her om ca. 14 dages tid ind og se hele Balletten "Romeo og Julie", så det var herligt med en lille forsmag. I øvrigt er balletdanserinden Ida Praetorius en "Upcoming Star" som der forventes meget af.

Efter dette kom Hübbe på scenen igen og denne gang sammen med klaver akkompagnatør Kim Helweg (han spiller dagligt for ballet-danserne når de øver deres almindelig daglige faste øvelser eller når de indøver (nye og gamle) balletter), fhv. solodanserinde Sorella Englund (hun er 70 år og stadig aktiv nu som lærer på balletskolen) samt balletskolelærerinde og pædagog Charlotte Khader samt en lille pige, hvis navn jeg desværre ikke fik fat i, på en 11-12 år. De talte og fortalte om et projekt de har, Bella Speranza, om at give børn med kroniske sygdomme som hæmmer dem fysisk en mulighed for at prøve ballettens verden. Tryk på linket og læs mere. Det var ret spændende at høre om. Bella-børnene (som de kaldes for) og deres forældre gav derefter en lille prøve på deres kunnen.

Derefter var der en solo-dans, "Bravado" med en vistnok portugisisk mandlig ballet-danser, Julien Roman, til en ret inciterende musik bestående udelukkende af en violin og en kontra-bas, med bassen som der klart mest dominerende. Det var også spændende at se og høre.

Herefter var der pause og vi gik som vanligt en lille tur rundt og så på teatret og de mange malerier og skulpturer der er:

Herunder et maleri af Erik Henningsen, forstillende teater-gæster foran teatret. Der var ikke årstal på, men mon ikke det var omkring 1900-1910'erne ?:

Den hvidskæggede mand i det lyse tøj kunne ligne Holger Drachmann, som dels ofte gik i teatret og dels var leverandør af teater-stykker der til. Maleren Erik Henningsen kender I om ikke andet så for hans nedenstående plakat:

 Herunder et par foto's så man kan se, at der var rigtig mange - udsolgt, for der var rød lampe ude foran teatret da vi kom - mennesker i teatret:

Efter pausen var første nummer, fortalte Nikolaj Hübbe, et uddrag af en forestilling Uropa, som nogle af teatrets dansere og nogle flygtninge/asylansøgere havde stablet på benene. De optrådte i dragter fra Solkongens Hof. For mig var det ret forvirrende og ikke særlig godt.

Derefter var der oplæsning ved skuespiller Nicolai Dahl Hamilton af Puk Damgaard's bog "Ser du månen, Daniel ?" som handler om den danske fotograf Daniel Rye, som var blev kidnappet og holdt fanget af terrorbevægelsen IS i Syrien i 398 dage og som blev frigivet i 2014. Efter oplæsningen,  kom Daniel Rye him-self på scenen og blev interviewet af Nikolaj Hübbe om sine oplevelser. Det var - Pardon my french - sateme nogle barske oplevelser vi hørte om, men også ret opløftende at høre Daniel Rye selv fortælle ret opløftende om sin nye situation og liv.

 

Så kom et uddrag af en ballet, Beginning and ending, af en russisk ung balletdanser og koreograf Oliver Starpov. Partiet blev danset af Viktoria Falck-Schmidt, Wilma Giglio, Jon Axel Fransson og Andreas Kaas. Det var - synes jeg - en sammenblanding af moderne og klassisk ballet og ikke så dårlig....ret god faktisk. Nye navne der bliver spændende at følge.

Dernæst fulgte finalen af koreografen George Balanchine's "Tema og variationer" fra 1947. Hele 26 balletdansere i klassiske kostumer på scenen til Tjakovskij's musik. Hovedpartiet blev danset af Holly Jean Dorger og Ulrik Birkkjær. Det var ren klassisk ballet med rigtig flot musik. Sådan som når ballet er bedst. Dog bemærkede Lillemor og jeg, at de mandlige balletdanseres rolle her var at agere støtter og holdere for de kvindelige dansere. Ikke at det var kedeligt, men der var ikke så mange spring fra de mandlige danseres side, det var mest løft og holden o.s.v. af deres kvindelige partnere, men rigtig rigtig flot var det.

Jeg smider her en link til Youtube med Det Kongelige Teaters egen promo-video af netop "Tema og variationer", så I kan se og høre en snut af det vi oplevede. Tryk her.

Og så kom vi til aftenens finale og store overraskelse. Musikeren og sangeren Wafande med band og deres reggae-inspirerede musik. Hold da op, hvor der kom kul. Hele publikum, unge som ældre, "rockede" med i takt og stampede og klappede med i takt til numrene, ligesom folk stod op rundt omkring i teatret og dansede med. Der var virkelig knald på Lægge-hønen. Det var bare så god og positiv musik og på fuld drøn. Jeg lagde mærke til, at adskillige tog foto's af denne optræden ligesom folk også optog det med deres mobil-telefoner........så det gjorde jeg så også :-) På min Facebook-profil kan høres og ses en lille video-snut (kvaliteten levner slet ikke oplevelsen ret). Og sjovt at se, at balletdanserne kom ind i deres klassiske kostumer og dansede uhæmmet med. Også Daniel Rye kom drønende ind og dansede med. Det var bare en kanon fed afslutning på en god aften.

Og som traditionen (vores altså) byder, så rundede vi lige en pølsevogn på Kongens Nytorv for at lige få en fransk hotdog.

Sikke en aften og sikke en afslutning.

Det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal have billetter til "Hübberiet".

Til ballet foredrag med Erik Aschengreen på Nivågaard samlingen.....

Her til aften var Lillemor og jeg til det - for mig - længe ventede foredrag "Bournonville og guldalderen" oppe på Nivågaard-samlingen.

Af programmet fremgik følgende:

"August Bournonville (1805-1879) er guldalderens store balletdigter. Som sine malerkolleger i 1800-tallet lod han sig inspirere af det sydlandske og skabte italienske, franske og spanske balletter. Hans Idèindhold og æstetik hørte guldalderen til. Han skabte det repertoire, som den dag i dag gør Den Kongelige Ballet interessant i internationale øjne. I modsætning til malerier er balletter imidlertid kunstværker som ændrer sig med tiden, når nye iscenesættere og balletmestre tager livtag med traditionen. Erik Aschengreen fortæller hvordan Bournonvillearven lever i dag, hvor Nikolaj Hübbe udfordrer traditionen med kontroversielle opsætninger af klassikerne".

Det var så med forventningens glæde at jeg imødeså dette foredrag. De 2 næste billeder er taget med mobil-kameraet i en elendig belysning der var. Faktisk sloges man under hele foredraget med belysningen, dels når Erik Aschengreen fortalte og dels når han viste video-klip på stort lærred.

Bemærk - på fotoet ovenover - maleriet til venstre: "En nubier" af Martinus Rørbye, som er fra den aktuelle udstilling som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Fotoet herunder viser et udsnit af tilhørerskaren. Jeg talte det til 98 tilhørere samt lidt personale.

Lillemor og jeg har efterhånden, gennem årene, været til en del foredrag og andre "seriøse" arrangementer (koncerter, balletter, omvisninger, foredrag o.s.v.) og tit følt os "i den yngre gruppe...endda ofte meget yngre gruppe....og sådan var det også dennegang.....langt de fleste 65+ år...DOOoooog bemærkede vi så også - måske lidt skræmmende ? - at der sørme også var en håndfuld + af folk der var yngre end os. Hmmm.....vi er åbenbart "rykket en klasse op".....hvis man kan putte det sådan.

Herunder bare et foto af Erik Aschengreen som han ser ud "i virkeligheden".....

Erik Aschengreen tog udgangspunkt i Wilhelm Marstrands maleri fra 1839: "Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri". Netop dette maleri viser et par der danser en "Saratelle"; en åbenbar ret simpel og stationær dans med få trin. Denne dans var den som Bournonville havde med i nogen af sine første balletter.

Problemet i dag var bare, at netop denne dans' trin er forsvundet og ingen kender den og at man i dag har erstattet den med en "Tarantelle" som bl.a. danses i hans, Bournonvilles altså, vel nok mest kendte ballet, den danske nationalballet, hvis man kan sige sådan, nemlig "Napoli". Her vistes så et videoklip på en 5-10 minutter fra 3.akten af "Napoli" hvor denne danses....

Jeg bliver altid "lidt høj" af at se denne ballet; den er rigtig god - især 3.akten - og der er så mange flotte og farverige danse oplevelser i den. Lillemor og jeg har set den et par gange gennem årene og hvergang nyder jeg den. Engang, netop i 3.akten hvor de store dansescener er, talte jeg 105 personer (også balletbørnene der medvirker) tilstede på scenen på en gang. Fantastisk. Og så er musikken også ret god. Musikken til alle Bournonville balletter er rigtig, rigtig god og jeg kan finde på at høre den herhjemme mens jeg f.eks. læser eller som nu, sidder ved pc'en.

Bagefter var vi ovre i balletten "Sylfiden" som der også vistes klip fra:

Også den ballet har vi nydt "Live" på Det Kgl. og også her er musikken fantastisk. Generelt er meget balletmusik rigtigt godt. Musikken alene kan næsten "fremføre" handlingen.

Under dette afsnit af foredraget sammenlignede Aschengreen så de "originale" balletter med de ny-fortolkninger som f.eks. Nikolaj Hübbe nu har sat op på Det Kgl. og vi så klip fra en af disse nyopsætninger der foregik i et stort hvidt rum. Her sagde Erik Aschengreen bl.a. at han nu havde set f.eks. nyopsætningen, Hübbe's version, af "Sylfiden" et par gange og var ved at vænne sig til scenografien. Han mente sådan set, at de var OK som et supplement til "de originale" opsætninger.

Her er vi ved min kæphest inden for ballet, opera og skuespil. Jeg vil ikke sige, at jeg hader ny-opsætninger, altså helt nye fortolkninger af gamle balletter, operaer o.s.v.som ofte er ført frem til vore dage, men det er sateme tæt på, at jeg hader dem. Jeg mener......f.eks. Mozart....han døde i 1791. Han skrev sine operaer i årene inden. Levede i den tid 1770-1780'erne og skrev sine operaer med den tids livsopfattelse, religiøsitet, etik, æstetik, med den tids moralbegreber og forestillen af hvordan verdenen så ud andre steder, den tids skik og levevis og ikke mindst den tids tøjmoder og forestillen af hvordan de eksotiske landes tøjvaner var. Alene derfor mener jeg, at disse balletter, operaer o.s.v. skal opføres i den tidsånd med alt det jeg har beskrevet ovenfor, for det er den måde balletmesteren, forfatteren/komponisten ville have det /forestillede sig hvordan det var. DERFOR mener jeg, at det er helt og aldeles malplaceret at føre disse ting frem i tid med nutidens tøj, rekvisitter, scenografi o.s.v.

Altså....skal man absolut lave en nyopsætning/nyfortolkning, så kan man lige så godt skrive det helt om og evt. kalde det noget andet og påklistre det med "....frit efter W.A.Mozart's Don Juan"....

Foredraget sluttede af med et par videoklip fra det der kaldes Det Kgl.'s "Mandagsskole", Tirsdagsskole" eller "Onsdagsskole", som faktisk er en serie grundtrin/små danse som Bournonville havde lavet og som i dag er indbegrebet af den danske ballet-form a la Bournonville. Om Mandagen f.eks. 23 små trin/danse, om Tirsdagen 22 stk. og om Onsdagen 20 stk. Det betyder, at alle balletdansere ved det Kgl. Teaters ballet lærer at danse ballet på Bournonville'sk, selvom de måske aldrig på scenen får nogen hovedroller i en Bournonville Ballet. De udlændinge der i de sidste mange år er blevet tilknyttet balletten, lærer således "den danske måde" at danse ballet på ved at deltage i disse "skoler".

Foredraget sluttede med lidt spørgsmål og svar.

I forhallen var der tilbud kr. 250 (normalpris kr. 299) på Erik Aschengreen's nyeste bog, nemlig: "Dans over Atlanten . USA - Danmark 1900 - 2014."

Den købte jeg selvfølgelig og fik den så ovenikøbet signeret/dedikeret af Erik Aschengreen himself:

Han skrev: "Kære Jan. Håber du vil synes om "Dans over Atlanten". God fornøjelse. Erik Aschengreen".

Som han sagde, med et blink i øjet:" Så er den ødelagt og kan ikke videresælges".......

(Jeg har 3 andre bøger af ham: "Forført af balletten" samt "Som jeg kendte dem.." og "Balletbogen 1 og 2" (i samarbejde med Ole Nørlyng). Jeg er sikker på at jeg (også) har (haft) en fjerde, men kan ikke finde/huske den.....).

Det har været en dejlig aften.

En Oslo-tur med kunst, historie og ballet.....

Lillemor og jeg trængte til noget afslapning og ferie; dels fordi vi i år holdt tidlig sommerferie (vores tur til den engelske kanal-kyst i midten af Juni) og dels fordi vi begge på vores respektive arbejdspladser har været igennem store omvæltninger og re-organisationer (som vi begge stadig mærker psykisk). Vi havde talt om at smutte til Sønder- eller Vestjylland igen eller endog til det nordlige Midt-Jylland som vi aldrig rigtig har dyrket, så Lillemor gik i gang med at surfe på nettet og kom så og fortalte om et knald-tilbud hun havde fundet.......en 5-dages tur til Oslo med fly t/rt og ophold på Radisson Blu midt i Oslo Centrum !!! Oslo ??? Hmmm....OK - jeg har været der et par gange og vi har kørt igennem/udenom Oslo også et par gange (på vej nordpå eller på vej hjem fra Nord)......men alligevel....Oslo.....hmmmm......sidst jeg var i Oslo på decideret ophold i år 2000 hvor vi på hjemvejen fra Nordkap ville have nogen dage der....og det var ikke nogen succes.

På vejen hjem fra Nordkap havde vi et par overnatninger på et fjeldhotel i Mysuseter i Rondane Nationalpark, som ligger i den nordlige del af Gudbrandsdalen som nabo til Jotunheimen. Den ene dag hvor vi var ude at gå i fjeldene, havde jeg glemt at få mine rigtige vandresokker med, så jeg havde bare et par almindelige hvide tennissokker på i mine vandre-støvler. Det føltes ikke godt; det var ligesom om at strømperne foldede og/eller drejede i støvlerne og jeg rettede hele tiden på dem og strammede og løsnede støvlerne med jævne mellemrum. Det var også varmt så jeg svedte om fødderne samtidigt. Om aftenen hjemme på fjeldstuen konstaterede jeg en masse små hvide vabler, som jeg prikkede hul på med en nål. Der var mange og der lidt hvidt puds/betændelsesagtigt stof ud af dem. Det fortsatte næste dag - prikke hul med nål - og også første dag i Oslo. Dog var de der vabler nu blevet større og pudsede/betændelsen bogstaveligt talt flød ud af sig selv. Når jeg gik, så var det som at træde på glasskår (det gjorde ondt af helvede til) og jeg måtte klippe et par indkøbte tøfler i stykker for at kunne få noget på fødderne. Mine strømper var helt gennemvæddet af det der puds/betændelse så jeg måtte skifte hele tiden. Hver gang jeg trådte på foden, så sprang de der vabler og pudset/betændelse flød og som sagt, det var som at gå på glasskår. Om aftenen var jeg helt færdig; fødderne gjorde ondt, det snurrede i benene og jeg havde fået små-feber. Næste dag kørte vi hjem direkte fra Oslo. Jeg havde feber og frøs som ind i helvede og havde det ad helvede til; sad/lå bare i bilen og kunne ikke noget. Da vi kom til Sjælland/Helsingør med færgen, så syntes Lillemor at vi skulle omkring skadestuen på Herlev Hospital. Selv ville jeg bare hjem, men hun insisterede. Da jeg kom ind på skadestuen - det var højsommer og omkring 25-30 grader varmt - havde jeg trøje og jakke på og tæppe omkring mig for jeg frøs og rystede af pokker til. De kunne se at jeg ikke havde det godt og fik mig ind på en briks hvor de pillede strømperne af mig og kunne se, at fødderne aldeles ikke så godt ud. Så bad de mig om at tage bukserne af. Ved fælles hjælp fik jeg liggende pillet bukserne af og så kunne det ses, at jeg fra anklerne af og op til lyskerne - altså begge ben - havde tykke kraftige røde striber...og at mine lymfekirtler i lyskerne var store som æg. Fluks blev jeg hevet ind i et rum ved siden af og straks fik jeg indsprøjtninger og drops i begge arme med 2 forskellige slags penicillin og badet fødderne i noget "rense-væske" og så penslet med noget rødt stads. Jeg kunne forstå den var helt gal med blodforgiftning der var løbet løbsk. Jeg var indlagt i 5 dage og blev behandlet både på Herlev og Gentofte Sygehus. Alle mulige prøver blev taget, men de fandt aldrig ud af hvad der var sket/hvad jeg fejlede. Jeg fik penicillin i  piller i lang tid bag efter og skulle også bade mine fødder hver dag i noget speciel rød væske. Det samlede resultatet var, at mine fodsåler revnede og "faldt af" og siden dengang har mine fødder aldrig været gode. Ikke mere fjeldvandring til mig. Idag kan jeg maksimalt gå 10 km men så er mine fødder også slut; jeg bliver så uendelig træt indeni fødderne og har stadig hudproblemer som behandles med diverse cremer. For at det ikke skal være løgn, så var jeg stort set igennem samme affære igen i 2003, denne gang bare med hænderne og armene men heldigvis ikke så slemt som i 2003, for klog af skade kom jeg i behandling hurtigere end sidst. Idag har jeg stadig "små-problemer" med fødder og hænder, men det er trods alt til at leve med.

Så Oslo.....hmmmm....ikke god erfaringer....men faneme, afsted det skulle vi. Det var jo trods alt en dejlig by.

Altså - vi fløj med Norwegian og var i Oslo, Gardemoen Lufthavn, kl. 15 og tog fly-toget ind til Oslo - 23 min. - indkvarterede os på Hotel Radisson Blu lige i centrum ved Banegården med flot udsigt fra 17. etage ud over Oslo Fjord. Vi gik tur om eftermiddag/aften og spiste på en italiensk restaurant. Lad det være sagt med det samme. Oslo/Norge er et helvedes dyrt land. En øl - en helt almindelig en - koster kr. 83 på en alm. restaurant.

Om morgen tirsdag købte vi såkaldte Oslo-Pas til kr. 520 pr. snude for perioden tirsdag-fredag. Det gav gratis kørsel med alle busser, Tunnel-bane og Sporvogne, ligesom det gav gratis adgang til alle museer. Når en enkeltbillet til de offentlige transportmidler koster min. kr. 30 og entre til museer ligger på mellem 80-110 kr. så var de hurtigt tjent ind.

Nede foran Oslo Rådhus ud mod havne ligger en plads, hvor der er en stribe statuer i norsk granit. Alle sammen nøgne damer og det er jo ikke så ringe endda. Den nedenfor viste var jeg helt forgabt i; kraftig bygget men slank dame og med en frisure fra 1920'erne af. Hendes positur og udstråling og holdning og det hele....den er faneme flot....og selve figuren uden sokkel nok 3 meter høj.

Vi nappede en færge - linie 91 - ud til Bygdøy. Herunder ses Lillemor på færgen med Oslo Rådhus i baggrunden. Vi havde godt vejr som det ses på billederne; ca. 18 grader hver dag og uden regn.

På Bygdøy besøgte vi FRAM-Museet. FRAM var det skib som Roald Amundsen brugte under sin ekspedition til Sydpolen i 1910-11. Faktisk var det bygget af/til Frithiof Nansen som brugte det til tur over Nordpolen i 1890'erne. Altså et skib der har været med ved de 2 Poler. Vi var der - på museet altså - i 2000, men af gode grunde kan jeg ikke huske så meget fra det besøg.

Derfra kørte vi med bus hen til Vikingeskibsmuseet og genså  Vikingeskibene der. De er ganske enkelt imponerende at se. Det er stort set hele vikingeskibe fra 900-tallet brugt som grav-skibe. Der var også en masse grav-gaver med og også disse ganske imponerende. Museet i Roskilde, som kaldes Vikingeskibsmuseet, er jo ingenting i forhold til det her museum. Det i Roskilde har jo kun lidt planker fra de 5 Skuldelev-skibe, men her er 3 hele vikingeskibe og en masse grav-gaver.

Det er utroligt flotte linier sådan et vikingeskib har. De 2 billeder her er af det såkaldte Gokstad-skib. Bemærk profilen på billedet nedenunder.

Om eftermiddagen gik vi tur i Oslo og bl.a. ned til det ny Opera-hus, fordi vi gerne ville finde en vej derned til, idet vi havde købt billetter til en balletforestilling næste aften. Derefter stod den på afslapning og aftensmad på "The Scotsman" på hovedgade Karl Johan.

Næste dag Onsdag, ville vi på Munch-Museet. Også her havde vi været i 2000 men .....ok ?
Da det først åbnede kl. 12,00 besluttede vi, at tage op til ski-bakken Holmekollen. Vi tog Tunnel-banen derop; d.v.s., at efter 5 stationer kom vi op fra undergrunden og kørte nu opad, da Holmekolle-stationen ligger i 278 meters højde. Det er en imponerende udsigt man deroppe fra ud over Oslo-fjorden.

Det er jo en ny ski-hopsbakke der er kommet som erstatning for den gamle. Den gamle var jo af beton og stod højt oppe på fjeldet deroppe og man kunne se den klart og tydeligt når man kom sejlende til Oslo. Den ny er en jern-/stålkonstruktion som ligger lidt anderledes end den gamle (som nu er revet ned).

Der er meget byggeri deroppe. Det er jo et helt nyt ski-sportsområde der (genop-)bygges deroppe, med langrendsløjper og ski-skydningsstadion o.s.v. Imponerende. Man kunne komme op i hop-tårnet, men det fravalgte vi. Der var også en ski-simulator deroppe; den prøvede vi heller ikke.

Fra Holmekollen tog vi Tunnelbane-toget tilbage igen og gik så på Munch-Museet. Munch er speciel og meget farverig. Han har lavet mange gode ting, men selvfølgelig var "high-ligh'et" jo "SKRIKet", som ses herunder. Jeg vidste det godt, men jeg tror ikke Lillemor vidste det, men der findes faktisk 3 malede versioner af dette maleri. Det ene ejes af Munch-museet, det andet af Nasjonal-galleriet (norsk er et pragtfuldt sprog; som dansk bare med stavefejl) og det tredje er i privat-eje og blev vistnok sidste år solgt for mange hundrede millioner på auktion. Lillemor følte at det var snyd og svindel, at der findes 3 eksemplarer. De er ikke helt ens; lidt med farverne og figurerne og skibene i baggrunden er forskelligt på de 3 versioner. Der findes en fjerde version dog i tegnet farve-pastel. Derudover findes også flere eksemplarer i træ-snit. Alle lavet af Munch personligt.

Herefter var det hjem på hotellet. Vi havde købt lidt delikatesser og vin og brød og spiste ost, skinke og pølse med brød og vin på værelset. Ulovligt men ganske hyggeligt. Årsagen var, at vi om aftenen var i Oslo's nye Opera og Ballethus liggende i/ved vandet i Bjørvika ved siden af Akershus. Vi kunne se Operaen fra vores værelse..

Det ny Opera og Ballethus er i hvidt Marmor og ligner opskruet is, som det ligger der i vandkanten. Man kan ikke se det på billedet, men man kan faktisk gå op på taget af de skrånende marmorflader - og det er tilladt og selvfølgelig var vi også deroppe. God udsigt deroppe fra. Som det også ses, er der en stor glas-facade.

Inde i forhallen er der et trappetårn der meget ligner Guggenheim museet i New York eller trappen i Aros i Århus. Dog er denne - i Oslo - i træ. Det er svært at se på nedenstående foto, fordi den "rezising" af billedet jeg benutter her til bloggen får nogen bølge-linier frem. Jeg synes det er ret flot i virkeligheden.

Også indvendig er der træ-beklædning, men det nærmer sig ikke i udseende og kvalitet vores egen Opera på Dok-øen eller det ny Koncerthus i Ørestaden. De er meget flottere og selve rummene er også større end Oslo's. Men flot alligevel. Billedet nedenunder er taget med mobiltelefonens kamera.

Vi så en ny norsk ballet, "Gjengangerne" skrevet over Henrik Ibsens skuespil af samme navn. Enkelt og moderne ballet med 9 dansere. Meget moderne rytmisk musik, sådan lidt staccato-agtig. Jeg synes det var kanon det hele. Lillemor mindre begejstret for musikken. Men dejlig aften var det. Jeg bliver sgu' altid betaget af ballet-danseres dygtighed og det her med, at de kan huske alle trin og bevægelser i en sådan forestilling. Denne varede 1 time og 20 minutter uden pause. Det er sgu' imponerende.

Næste dag var Torsdag og vores sidste hele dag i Oslo. Vi havde været på Karl Johan - hovedgaden - et par gange og gået forbi Stortinget (det norske folketing) et par gange, men jeg ville godt gå hele turen fra Slottet af ad Karl Johan og ned til Stortinget. Vi tog tunnelbanen og ved slottet konstaterede vi en masse afspærringer sat op. De gik hele vejen ned ad Karl Johan til Stortinget. Der gik også nogen norske soldater og talte skridt op og satte kridt-mærker på kant-stenene. Vi spurgte et par soldater hvad der foregik/skulle foregå og fik at vide, at Stortinget åbnede i dag og der ville være parade o.s.v.

Herover Kongeslottet og nedenunder Stortinget...og Lillemor i rød jakke.

Nåh - vi gik i nogen forretninger i stedet for, for vi ville ud på Aker Brygge til et Astrup-Fearnley Museet for Moderne kunst, men da det først åbnede kl. 12, gik vi altså i forretninger i stedet for. Og så kom hele musikken. Faneme om ikke hele den norske hær ( ! ) kom marcherende på Karl Johan med heste-politi og musik orkestre og det hele. OK - så tog vi lige det med. Det var lidt imponerende. Der var rigtig mange soldater fra alle værn. Først de almindelige soldater med "Bowler-hatte med heste-hår" - de er lidt spøjse. Et par regimenter af dem. Så soldater i gråt fra flyve-våbnet, så Marine-soldater/matroser og endelig til sidst nogen i kamouflage-uniformer. Jeg lagde mærke til mange kvinder i rækkerne og også ret mange af anden etnisk herkomst.

Stortinget er lige til venstre og Kongeslottet ses oppe for enden. Soldaterne tog opstilling langs hele ruten på begge sider af Karl Johan og foran Stortingets indgangsparti.
Lige da de havde taget opstilling begyndte en masse Corps Diplomatic-biler - sorte med landefalg på kølerne - at ankomme. Det var ambassadørene fra de forskellige ambassader/lande der var indbudt til åbningen. Vi ventede ikke til at se Kong Harald og Dronning Sonja. Men en sjov oplevelse var det.

Vi kørte med bus til enden af Aker Brygge. Jeg kan huske Aker Brygge fra gamle dage, hvor det var en rigtig havn og hvor kajerne var med lager- og pakhuse, shippingfirmaer, rederier, skibsprovianteringshandler og enkelte knejper og værtshuse. Nu er det hele revet ned og alt er ny-bygget i stl, beton glas og træ. På afstand ikke særligt pænt, men når man først er der, så er det så sandelig en spændende ny by-del med moderne arkitektur og kanaler og det hele og hele bryggen, altså kajerne mod vandet, er den ene cafe eller restaurant efter den anden og der er et mægtig liv der. En ordentlig omgang moderne Nyhavn, hvis jeg må sige det sådan.

Selve Astrup- Fearnley museet's samling var lidt skuffende; OK - der var en del Damien Hirst ting der (han er altid værd at se) og også lidt Jeff Koons ting (han er også værd at se på), men resten var ikke imponerende. Selve bygningen var dog spændende idet den var 2 delt med en lille kanal imellem de 2 dele. Vi fik kaffe og kage i cafeen bagefter.

Et kig mellem de 2 dele ned ad Aker Brygge mod Oslo Rådhus (de 2 tårne man kan se i baggrunden) på billedet nedenunder..

Ellers et par eksempler på byggeriet derude. Det er spændende synes jeg.

...og så ligepludselig står der et stort anker der som et monument. Et moderne et endda. Mystiskt.

Mig hen og kigge på plakketerne der sad på ankeret:

.

Okay - "Blücher's anker" - javelja. Interessant. "Blücher" var en tysk svær krydser af "Admiral Hipper"-klassen og søsat i som splinterny i september 1939. Deltog i invasionen/besættelsen af Norge den 9.april 1940 (som også Danmark blev).

Det blev sænket af norske sø-kanoner fra et fort ved Drøbak ca. 30 km syd for Oslo den dag. Det fik også 2 torpedoer i sig og kæntrerede og gik ned med 600 mand. 500 overlevede sænkningen, altså under halvdelen af skibets besætningen overlevede.

Altså en meget kort levetid for den Krydser; fra September 1939 til April 1940.

Fra Aker Brygge gik vi til Nasjonal Galleriet og beså deres samling der, især det der svarer til den norske Guldalderperiode (de fleste malere var jo uddannet i Danmark) og op til 1930'erne og herunder bl.a. Galleriet's version af Munch's "Skriket". Der var ogs lidt danske malere der som Eckersberg, Købke, Rørbye og Hammershøj. Et dejligt museum med en dejlig samling.

Om aftenen spiste vi på et Brasserie ved navn "Christiania" beliggende ved Stortinget. Rødfisk og Creme Brûlee samt vin stod den på.

Næste dag brugte vi formiddagen med lidt små-shoppen (lillemor) og så ellers afsted igen med Fly-toget til Gardemoen og så hjem til sognet her ca. 18,30.

Det havde været en dejlig lille mini-ferie.