På Vespa og i Det Kongelige Teater....

Jep - igår var vi så i Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv og se balletten "La Bayadére" i Nikolaj Hübbe's opsætning.

Vi var jo afsted med sønnen og svigerdatteren - det var deres Ballet-debut og debut på det "rigtige" Kongelige Teater - så vi lagde ud med at spise aftensmad på en af "Cofoco-restauranterne" nemlig VESPA i Store Kongensgade.

Cofoco er en udmærket restaurant-kæde synes jeg/vi. Vi har været på Vespa og Scarpatta en del gange efterhånden. Menuen - der er kun en - er ok og vinene også og det er rimelige priser. Eneste kritikpunkt på Vespa er, at hvis man får et af de 2 borde nærmest indgangsdøren, så fryser man røven af hver gang døren ud til gade åbnes. Vi havde bord til 17,30 og omkring 19,15 var vi færdige og gik så ad Store Kongensgade til Det Kongelige Teater. På Kongens Nytorv spottede min skarpsindige knægt lige om de 2 pølsevogne var der - og det var de - for så var "nat-maden" efter forestillingen reddet ;-) .

Lige da vi kom indenfor på teatret og af med frakkerne så tog vi lige en hurtig runde på de forskellige etager, så de unge mennesker kunne se hvordan der så ud. De var rimeligt benovet begge to. Vi havde pladser 27-29-31 og 33 på 1.række på 1.tage (der er jo gulv, balkon, 1.etage, . 2.etage og Galleriet) og vi sad altså rigtigt godt. Nedenfor er det nok så berømte scenetæppe med Akropolis:

Der var pænt besøgt - udsolgt på nær nogen få pladser på 2.sal og galleriet - og blandt andet havde Matador-forfatter Lise Nørgaard æren af at være i teatret sammen med os ;-) .

Herunder ses orkestergraven. Den har altid - uanset om det er koncerter, opera eller balletter - altid min fulde bevågenhed, for jeg er altid interesseret i orkestrenes bemanding o.s.v. Jeg kunne konstatere, at der var hvad der skulle være og det var en fed oplevelse og lyd at høre det.

I første pause - der er 3. akter - tog vi igen på rundtur...fik lidt drikkelse og chokolade...og beså den store foyer-sal hvor der altid er stuvende fuldt ligesom vi var ude på balkonen og bese det store afskærmedd hul der er på Kongens Nytorv i anledning af Metrobyggeriet. Byggeriet har vel varet knap 1½ års tid nu og er færdigt - venstes færdigt - i 2018 !!!!!

Om balletten vil jeg bare sige, at den - igen - var en nydelse. Hübbe's opsætning er anderledes i forhold til den version vi så i New York i Maj 2012. Forskellen er, at scenen på Metropolitan er større = længere/dybere og breddere, og det giver en anden måske større oplevelse. Scenen på det Kongelige er jo ret lille - husk på at teatret er opført i starten af 1880'erne - og det giver sine begrænsninger. Samtidigt har Hübbe ført forestillingen op til omkring 1900-tallet - altså i Dronning Victoria's tid og ændret lidt på hovedpersonerne - de er nu engelsk overklasse istedet for - som i New York-versionenen - indisk adel og overklasse. Men OK - transformationen var rimeligt godt klaret, så nu har man set La Bayadére i 2 forskellige versioner.

Balletten og musikken var flot. Punktum. Men oplevelsen i New York var en anden (og bedre ?).

Især scenen med de 24 Bajader der danser ind i Skyggernes nat i 3 .akten. I New York var det en lang rampe de kom ind på og ned på scenegulvet hvor de så slyngede sig henover. I versionen her er rampen delt i 2 dele halvvejs p.g.a. af scenens manglende bredde. Versionen i New York havde en flottere virkning.

Jeg har i dette blogindlæg smidt en youtube-version af dette her.

 

Men alt i alt en rigtig dejlig aften med hele familien. Den kan så absolut gentages.



La Bayadére...en snut fra den ballet.....suk.....

Som det fremgår af et indlæg lidt længere nede, så var jeg jo i New York for en 14 dages tid siden. Her så vi bl.a. en Ballet: "La Bayadére" med "The American Ballet Theater" på The Metropolitan.

Jeg skriver - sådan midtvejs i det nævnte blog-indlæg - om forestillingen og ISÆR om en sekvens med hele 24 danserinder på scenen samtidigt. Det var simpelthen så forrygende og det har bidt sig godt fast i erindringen som noget af det flotteste ballet jeg har set (intet - gentager INTET - slår dog Bournonville's Napoli og især 3.akten).

På Youtube fandt jeg så denne her snut af omtalte sekvens, dog her opført af The Royal Ballet fra England/London. Desværre er denne optaget optaget i næsten scene-niveau. Forestil jer den set fra lidt højere oppe, så man får et rigtig flot overblik....jeg får næsten gåse-hud igen ved erindringen. God fornøjelse:

En "smut-tur" til USA......Maj 2012.

Lillemor og jeg har lige været 12 dage i USA fra d. 16. Maj til d. 28. Maj. Det var en tur som vi begge længe havde set frem til; dels skulle vi bo de første 6 dage i Gettysburg i Pennsylvania og dels de næste 6 dage i New York. For mig var det først og fremmest gensynet med Slagmarken ved Gettysburg (og en lille en-dags tur til slagmarken ved Antietam) der var det primære mens jeg da også glædede mig til at opleve New York. Lillemor havde nok den omvendte prioritet.

(Vores tur i 2010, som kan læses ved at trykker på denne linie, var fra 17. -28- Maj 2010).

Vi landede i Newark hvor vi i Lufthavnen afhentede vores bil, en Chevrolet Malibu (Mercedes-størrelse) med automatgear forståes. Turen fra Newark (beliggende i New Jersey) og til Gettysburg var på ca. 300 km og tog godt og vel 4 timer. Til forskel fra turen i 2010, hvor vi kørte fra Gettysburg til Buffalo = ca. 700 km, oplevede vi kørslen på motorvejen helt anderledes. Nu var bilisterne meget mere agressive; især de store - og de ER store - lastbiler kørte som om de ejede vejen. Hastighedsgrænsen er max. 65 miles i timen og vi blev tit overhalet af disse kæmpe lastvognstog og det var ret så ubehageligt. Billedet herunder viser kørslen ud fra Newark hvor der var vejarbejde og her klaredes det ved at man havde sat beton-klodser op som kørebane-adskillelse.

Vi ankom til Gettysburg Torsdag (en overnatning i Newark) ved 13-tiden og skulle bo på Quality Inn Motor Lodge Gettysburg.

Det var længer i 2 etager og vi boede på 2.etage. Som et kuriosum kan oplyses, at denne bygning var den sidste FØR slagmarken. jeg kunne fra svalegangen - hvor jeg/vi oftest sad - faktiskt se de nærmeste monumenter ude på slagmarken. Utroligt.

Herover ses Lillemor i inden vi skal et-eller-andet sted hen og herunder ses vores bil og vores værelse; 3. dør fra venstre på 1.etage.

Første stop var ude ved Slagmarkens besøgscenter, Gettysburg National Battlefield Visitor-Center hvor jeg lige blev fotograferet sammen med Abraham Lincoln ;-)

Lige kort: Jeg skal forskåne jer for mange, mange billeder. Jeg tog 576 billeder på slagmarken af diverse kanoner m.m.

Gettysburg var stedet for det største slag under den amerikanske borgerkrig. Det fandt sted i dagene 1. til og med 3. Juli 1863. Der deltog ca. 100.000 soldater fra Nordstaternes side og ca. 85.000 soldater fra Sydstaterne. Nordstaternes tabstal var ca. 23.000 mand og sydstaternes ca. 28.000 mand, så det var en blodig omgang. Hele området, som er Nationalpark, er ca. 5 x 4 km, større er det ikke og der var altså samlet ca. 185.000 mand i 3 dage slaget varede på det lille område.

Hjemmefra havde jeg i (åre-)månedsvis forberedt mig på besøget; læst stakkevis af bøger om slaget, erindringer fra alle mulige personer som deltog i slaget, Orders of Battle, regimenthistorie, om bevæbning og mandskabsstørrelser, hvor de forskellige enheder kæmpede de enkelte dage, hvem der kommanderede ned til regiments- og kompagni størrelse o.s.v., o.s.v. Alt sammen på amerikansk forstås og meget af det, erindringerne, ordre-udskrivelser, rapporter efter slaget på gammeldags amerikansk, så det har været noget af en oplevelse.

Min hoved-interesse er artilleri, det vil sige kanoner og kugler og deres mandskab og taktik. Mange bøger om kanoner og det der hører sig til er læst ligesom internettet har været en stor kilde. På internettet har jeg af amerikanske Facebook-venner fået meget hjælp og især af Craig Swain som har en hjemmeside kun om artilleri. Fra ham fik jeg tilsendt detaljerede tegninger over hele slagmarken med angivelse af hver enkelt kanons placering, dens type o.s.v. og disse kort var min "Bibel" under opholdet.

Ja - det ER nørdet, at have interesse for specielt amerikansk borgerkrigs artilleri, kanoner krudt og kugler, men sådan er det ;-)

Herunder bare lidt billeder:

Billedet ovenover og nedenunder er fra Visitor Centret og viser eksempler på de granatyper der blev anvendt under slaget. De viste ting er alle fundet fra slaget.

Jeg fik selv købt nogen ting i butikker i byen såsom som Friction Primers (som er til brug ved kanonens afskydning), Time Fuses (som er til brug ved indstilling af hvornår/hvordan granaten eksploderer når den er afskudt), Canister-kugler (=kardæsk-kugler), granat-stykker fra eksploderede Parrot-granater o.s.v., o.s.v. hvilket også inkluderer gevær-patroner af forskellige typer.

Byen Gettysburg ville nok være et hul i jorden ude på landet hvis det ikke var fordi der havde fundet det største slag under borgerkrigen lige udenfor og i byen. Faktsisk er den ret bevaret og hyggelig.....når man ser bort fra, at mange af de hyggelige gamle huse indeholder souvenir-butikker og restauranter og hvad der til hører. Vores favorit sted at spise var dennegang - som også i 2010 - Dobbin's Inn som er beliggende i et hus fra ca. 1780 og som ses herunder:

Der er ca. 370 kanoner opstillet rundt på hele slagmarken......og jeg tror jeg fik set dem alle sammen og læst om dem på f.eks. opstilledes skilte (lavet af omstøbte bronce-kanoner). På billedet nedenunder ses at de kanoner der var lige der, var fra Army of the Potomac (Nordstaterne) 3. Korps' Artilleribrigades 2.Batteri fra New Jersey lette Artilleri (regiment) og at det batteri - kommanderet af kaptajn A.Judson Clark - bestod af 6 stk. 10 Pdr. (Kalibren) Parrott kanoner og at det deltog den 2 dag af slaget og at det havde 1 dræbt, 16 sårede og 3 savnede mand, ialt et tabstal på 20. (3.dag var det til stede men deltog ikke). Sådanne tavler er der overalt.

Overalt på slagmarken er der også sten-monumenter og statuer - vistnok omkring 600 - der vedrører de forskellige infanteri-regimenter og enheder der deltog. Det er meget overvældende at se og læse. Den ovenfor viste tavle er endda - såvidt jeg huske - med et lavt tabstal, da batteriet kun deltog aktivt den ene dag.

Iøvrigt var et Nordstats-batteri på 6 kanoner (sydstaternes batterier var kun på 4 kanoner) hver med ca. 140-150 mand samt lidt flere heste. Hver kanon blev betjent af 8 mand. Dertil officerer for hver sektion (2 kanoner udgjorde en sektion) samt soldater til reserve-ammunitionsvogne (Caisson) og til andre udstyrsvogne.

Herover ses et Sydstatsbatteri på 4 kanoner indeholdende 2 12 pdr. Napoleon's (bronce-kanoner) som er irret af tidens tand og 2 10 pdr. Parrot kanoner (Støbe-og smedejern) de sorte i baggrunden.

Herunder ses et af to kuriosum'er, nemlig en 12 pdr.Whitworth Rifle. Den er af engelsk fabrikat og er bagladet (som kanoner er idag). Dem var der 2 af under slaget og de tilhørte Sydstaterne. De er af jern.

De 2 kanoner var de eneste bagladere (der var vist 4 bagladere i aktion under hele krigen). Ellers var alle andre kanoner, bronce- og jern-kanoner, forladere.

Alle Bronce-kanoner (de lyse/irrede) er forresten glatløbet, mens alle jernkanoner (de sorte) er riflet.

Herover ses en 3-inch Ordnance Rifle, som nok var den bedste kanon på slagmarken. Flest bronce-kanoner af typen Napoleon's var dog i brug under slaget.

Nu kan de 3 oftest anvendte kanontyper - hver type for sig selv - jo minde om hinanden (en kanon er jo bare en kanon som de andre), men her kommer Nørden (og det er mig) ind i billedet. Nedenfor ses mundingen af en type 3-inch Ordnance Rifle (selvom der står 2,9). Af stemplerne her ses - fra ur-vis kl. 13 af - fabrikationsåret 1863, at den er godkendt af en våbeninspektør med initialerne W.P.F., at dens kaliber er 2.9 (=3 inch), at den er støbt af Ames Manufacturing Co. i Springfielse (A.M.), at den vejer 898 pound (ca. 450 kg) og at den har løbenr. 241.

Det er bl.a. sådanne ting jeg har gået og set efter på de forskellige kanon-typer......:-)

Nåh - der er også andre ting at se på. Faktiskt er landskabet meget flot. Og hvis I kender filmen med Meryl Streep og Clint Eastwood "Broerne i Madison County", så vil I kunne nikke genkendende til sådan en bro som den nedenfor. Det er en overdækket træ-bro fra 1848 ved navn "Sach's Bridge". Sydstaterne gik over/igennem den på vej til slaget og brugte den igen til at slippe væk efter slaget og det undrer stadig folk at de - sydstaterne - ikke nåede at få den brændt af, for Nordstaterne anvendte den også i deres forfølgelse af sydstaterne efter slaget.

Et andet sted kan man på en bro over en mindre å på en af murenes topsten se det forstenede fod-aftryk efter en Dinosaur. Faktiskt er der 2 sten med aftryk, men kun nedenstående er godt nok til foto.

Hjemmefra havde jeg (vi) planlagt af bruge en af de 5 dage på at tage til en anden slagmark i en anden Stat, nemlig "Antietam" ved byen Sharpsburg i Staten Maryland syd for Gettysburg/Pennsylvania. Slaget ved Antietam fandt sted d. 17. September 1862 og var borgerkrigens blodigste enkelt-dags-slag med et tabstal på hele 23.000 soldater på denne ene dag. Uhyggeligt at tænke på.

Jeg var kun interesseret i at bruge et par timer der (det tog kun 1,5 time at køre dertil) og det for at se 3 specielle steder der; nemlig "Bloody Lane", en hul-markvej hvor der blev slagtet i massevis af sydstatssoldater, "Dunker Church" hvor der var heftiftige artilleri-dueller samt "Burnside (Lower) Bridge".

Herunder ses en del af "Bloody Lane" som den ser ud idag - den dag vi var der" - ret idyllisk, ik' ?

Billedet herunder er taget dagen efter slaget, hvor man skal til at begrave de døde, som stadig ligger som de døde i kampen dagen inden:

Bemærk, at de døde IKKE ligger til begravelse i en grav - det er hul-vejen de stadig ligger i og der lå vistnok knap 1000 mand på et par hundrede meters vej-længde.................
Billedet herunder viser så "Dunker Church" som vi så den (det er også mit foto). En lille tysk menighedskirke i et idyllisk område.

........og billedet herunder er også - som det af "Bloody Lane" - taget dagen efter slaget........

Ja - det er ret voldsomme og blodige billeder, men borgerkrigen (al krig) er jo en blodig og frygtelig "forestilling".

Mens vi var der, opdagede vi et mindre brunt dyr, der fes lidt rundt og små-gravede. Det lignede en Bæver og var også på den størrelse. Vi så flere af dem rundt omkring. Ved at spørge nogen andre turister, fik vi at vide at det var "Ground Hogs" (Jordsvin), som er en gnaver af en art, en temmelig stor en på omkring 50-60 cm. Den lignede altså en Bæver eller et Marsvin.

Efter besøget her fortsatte vi Sydpå til Staten "West Virginia" og så byen "Harpers Ferry" som også var en plads for kamphandlinger under borgerkrigen. Idag er byen fredet og Nationalpark og ligger faktisk og ser ud som "i gamle dage"...sådan lidt a la Den Gamle By i Aarhus.
Harpers Ferry ligger i grenen af 2 floder, nemlig Potomac og Shenandoah floderne.

Der var ret hyggeligt, selvom den ikke når Den Gamle By til sokkeholderne. Efter at have spist sen frokost der, kørte vi over en bro og ind i Staten "Virginia" og langs med floden og over en anden bro ind i Maryland og så hjem til Pennsylvania....altså 4 stater, Maryland, West Virginia, Virginia og Pennsylvania på en og samme dag :-).

Efter de her 5-6 dage i Gettysburg kørte vi derfra og til Newark og afleverede bilen hos Hertz og tog derfra toget til New York og Penn (-sylvania) Station af alle steder ;-). Stor var min overraskelse, for da vi kom op fra stationen opdagede vi, at stationen ligger lige under Madison Square Garden, hvor ishockey-klubben New York Rangers har hjemmebane.

Taxi til hotellet, Mansfield Hotel, beliggende på 12 West 44 Street. Herfra kunne vi se hen til Times Square :-) .

Vores værelse var lille, meget lille synes jeg. Men der var det, der skulle være. Desværre var Air-konditionerings-halløjet åbenbart det, som er standard overthere; enten fuld knald på eller slukket = d.v.s. larmende stiv kuling eller tavshed. Vi havde haft flot vejr i Gettysburg - sol og blå himmel - og det så ud til at fortsætte i New York med den forskel af der tilsattes en meget høj luftfugtighed. Puha - det var slemt, rigtigt slemt. Derudover var der en anden markant forskel nemlig larmen. Hold da op, hvor der er meget larm - hele tiden og overalt - dels fra den kraftige trafik og dels fra mennesker, forretninger og byggearbejder. Jeg har aldrig oplevet det på den måde i hverken Berlin, London, Paris, Washington, Amsterdam, Stockholm eller for den sags skyld København. Måske er det simpelthen bygningernes størrelse/højde der holder på og forstærker lyd-niveauet.

At finde rundt i New York (=Manhattan) er ret let, når man først fanger systemet. Manhattan er en lang ø. Nord/Syd gående og parallelt med hinanden går Avenuer'erne og de er nummeret fra 1 og ud af. Nogen af dem har samtidigt navne som Park Avenue, Madison Avenue, Broadway. Gaderne der går vinkelret på tværs af Avenuerne hedder Street's og er nummeret fra 1 til 70-90 stykker og gadenumrene er yderligere opdelt i East eller West fra vistnok 2nd. Avenue. Med Subway er det lige sådan; linierne går alle Nord-Syd, så det er enten Uptown eller Downtown man tager Subway. Hver linie har en Local eller Express linie. Local er toget der stopper på alle stationer og Express på udvalgte/store stationer.

Hver morgen indtog vi morgenmad på kaffebar og så ud at se.

Herover ses Empire State Building - den opleves bedst på afstand. Nedenfor er det nye World Trade Center. Her ville vi have set mindesmærket fra 11/9-katastrofen men det fravalgte vi, da man skal have indgangsbillet og guide på. Guiderne er efterladte fra ofrene som fortæller meget personlige historie og det havde vi hverken lyst eller tid til at høre på.

Herunder ses Chrysler Bygningen. Toppen af bygningen er meget flot.

Selvfølgelig var kulturen i højsædet. Herunder ses Guggenheim Museet som vi var inde og se. Desværre var der en ny udstilling undervejs, så der var ikke så meget udstillet og det der var, var mest en fotoudstilling og en udstilling af mærkelige video-installationer. Der var dog en pæn lille samling impressionister.

Lincoln Center, som ses herunder, består af 3 store haller/sale/bygninger. Til venstre ses J.P.Koch's Hall hvor New York City Ballet har hjemme. I midten ses Metropolitan, hvor Operaen og American Ballet Company har hjemme og bygningen til højre er koncertsalen hvor New York Philarmonica (Symfoni-orkesteret) har hjemme.

Den anden aften vi var i New York var vi inde på "Neil Simon" teatret på Broadway og se og høre musicalen "Jesus Christ Superstar". Hold da op; jeg havde helt glemt hvor god musikken er. Det er vel 35 år siden jeg sidst så den opført i København. Det var en oplevelse.

Den tredie aften var i inde og se New York City Ballet med forestillingen "Double Feature" der bestod af 2 balletter; The blue Neckless og Make me Whopee. Det var nærmest Jazzballet og begge foregik i 1920-30'erne og jeg forventede Fred Astaire komme valsende ind. Det var hans slags musik og dansenumre i balletform. En oplevelse men ikke ballet som jeg forventer det.

Billedet herover er taget af scene-tæppet fra vores udmærkede pladser.
En aften vi passerede Times Square var alle disse et. De skulle næste morgen starte i et billøb der hedder Gumball 3000 og som går fra New York til vistnok Los Angeles. Der var alle mulige sportsvogne og masser af mennesker. Vi så dem også næste morgen da de skulle starte.

En morgen vi var ved Times Square var der opbygget en scene og vildt mange mennesker der hujede af begejstring. På scenen var vinderne m.fl. af den amerikanske udgave af "Vil med dans" som var afgjort aftenen før.

Times Square er iøvrigt altid fyldt med mennesker. Der er en masse kæmpereklamer på husene derned og flot og farverigt se det ud....men hvilken konstant larm, der er det sted.

En dag var vi på Metropolitan Museum of Art. Det er et underlig et. Et stort et også. Det er opdelt i samlinger.

Alle mulige rigmænd har skænket deres samlinger til museet og det betyder at hver samling holdes i egne lokaler og det igen betyder, at f.eks. impressionister ses forskellige steder, at amerikansk kunst ses forskellige steder. De er altså ikke samlet som hos os i Europa og det betyder at man farer frem og tilbage mellem samlingerne for at se det hele....og det kan man altså ikke overskue. Vi var der tidligt og brugte 2 timer og så opgav vi. Det er første gang jeg har haft det sådan, at jeg bare måtte ud. Dels var der kommet rigtig mange mennesker mens vi var der og dels kunne jeg simpelthen ikke overskue det og jeg måtte simpelthen ud. Ærgerligt for der var en del vi ikke nåede. Dog nåede vi at
at se bl.a. Edvard Hopper - se hans billede nedenfor - med 5 billeder repræsenteret og ligeså en del franske impressionister.

Vi fik også set nedenstående berømte maleri af George Washington der krydser Delaware floden under den amerikanske frihedskrig mod englænderne i 1770'erne.

Det er et enormt maleri, nok en 5 x 7 meter og ganske imponerende når man står der foran.

En anden sjov bygning er Flat Iron bygningen som ses herunder. Den står hvor vistnok 5 Avenue og Broadway skærer hinanden ved Madison Square Park.

Vi var selvfølgelig også på Manhattans sydspids - Battery Park - hvor man kan se ud til Friheds Gudinden og Ellis Island. Her tog vi færgen over til Staten Island - en gratis færge for byen New York der forbinder disse 2 bydele. New York består af 5 by-dele, nemlig Manhattan, Bronx, Queens, Brooklyn og Staten Island. Herunder ses Sky-line fra færgen af:

Herunder ses en af Staten Island-færgerne som er gratis og som sejler hver halve time. Man kommer tæt forbi Frihedsgudinden på denne sejltur.

Herunder ses Lillemor og Frihedsgudinden. Det er Lille mor i forgrunden til højre ;-)

Frihedsgudinden er ret imponerende....og stor. Man kan med turbåde sejle ud til hende og til Ellis Island, men vi valgte bare turen forbi med den ordinære færge.

Den tredie aften vi var der, var vi i Metropolitan og se rigtig ballet med American Ballet Company.
Igen mange mennesker. Det var balletten La Bayadere - en rigtig klassisk ballet - vi fik set og den var fejende flot. På et tidspunkt er der hele 24 danserinder på scenen i klassiske strutskørter der dansede fuldstændigt synkront. DET var imponerende.

Publikum var meget blandet påklædt, fra almindeligt tøj til det store skrud som ses herover. De 3 kinesiske damer tilhørte en familie; 2 døtre og deres forældre. Farmand er forrest udenfor billedet. De skulle selvfølgelig fotograferes foran Metropolitan og jeg tilbød galant at tage deres billeder med deres kamera og fik mange smil og buk og Thank You bagefter for det. Lillesøsteren - hende med den bare ryg - var sørme en flot pige :-) .

Billedet herover er taget indefra Metropolitan ud mod Plaza'en. Imponerende bygninger allesammen iøvrigt. Og billedet herunder er taget fra vores aldeles udmærkede pladser mod scenen.

Vi oplevede mange ting i New York; flere museer, Jesus Christ Superstar og 2 balletter og en masse bygninger og arkitektur, Frihedsgudinden og vandretur i Central Park og meget mere. Jeg er glad for at vi gjorde den tur og fik oplevet byen, men det er IKKE en by jeg vil tage til igen. Den er simpelthen for larmende og menneske-fyldt for mig. Og det her med at bygningerne er så høje/store - jeg føler at man går i skygge hele tiden - lidt klaustrofobisk følelse. Og en sjov ting - det skal tages med et stor gran salt - er at når man sidder på en restaurant og spiser, så RÅBER amerikanerne. De kan simpelthen ikke sidde og tale normalt. Det betyder at lydniveauet er enormt sådanne steder. Det er en ting jeg har bemærket med amerikanere alle steder hvor man har mødt dem rundt omkring hjemme og i Europæiske byer.

Men alt i alt en god tur. Næste tur senere på sommeren bliver en uge i sommerhus i Skagen og der er der åbne vidder, højt til loftet og dejlig dansk stilhed ;-)

:-) ........................

Here we go again.........................;-)

Min USA ferie 17.-28. Maj 2010. Washington og Gettysburg m.m.

(Her er et link til min ferie i Gettysburg og New York i 2012)

Mandag d. 17. Majkl. 14,30 satte Lillemor og jeg os til rette i SAS-maskinen fra København direkte til Washington. Det havde været med lidt bange anelser, da en hvis islandsk vulkans aske dagen før havde lukket det irske og nord-engelske luftrum og om morgenen truede med at lukke for det syd-engelske luftrum. Men vi kom altså afsted og landede i Washington ca. kl. 14,30 amerikansk tid - dansk tid var ca. kl. 20,30 (6 timers tidsforskel). Vi holdt den gående med en amerikansk middagslur men gav op og gik i seng kl. 20,30 amerikansk tid = 03,30 dansk tid.

Om morgenen amerikansk tid var vi rimeligt veludhvilede og oppe - for mit vedkommende - kl. 06,00 hvor jeg gik ned og røg på en bænk foran hotellet (Washington Marriott meget midt i centrum).

Vi skulle være i Washington frem til søndag morgen, så der var næsten en hel uge foran os.
Vi fik set en masse og travet en masse.

Vietnam Memorial i/på The Mall. Alle døde/savnede amerikanske soldaters navne er anført på denne lange sorte marmor-væg i den rækkefølge de meldt dræbt/savnet i. Vistnok ca. 50.000 navne. En mærklig følelse at stå der.

Vi var også på en masse museer. Ovenfor på Air- and Space Museum under Smithsonian Institute. Smithsonian er en kæmpe-institution med en masse museer under sig (Naturhistorisk = dinosaur o.s.v., historie, galleri, ovennævnte air halløj, indianer museum og meget mere) og alt liggende centralt langs The Mall. På dette museum alt om Apollo o.s.v., månelandinger, Hubble o.s.v. Meget interessant at se alle de rumkapsler m.m.

Udover Vietnam Memorial er der også Lincoln Memorial (det er Lincoln og mig ovenover), Washington Memorial (en høj søjle) + en masse flere langs The mall.

En dag ville vi se "The White House". Der var afspærret, da vi kom derhen. Mange politi-folk og soldater og der stod nogen kanoner. 5 minutter efter skød de salut (18 skud). Den mexicanske Præsident var på besøg, fik vi at vide.

Da det var overstået - salutten altså - fik vi lov at gå over græsplænerne til et hegn neden for det hvide hus.

Lillemor ses i sin røde regnfrakke i raske fjed mod det hvide hus. Dette var eneste dag der var lidt små-regn. Kun ganske lidt og let. Ellers var der ca. 25-30 grader varmt hver dag og høj luftfugtighed.

Her er vi så fremme ved det tilladte hegn. Som det ses foregik der et eller andet deroppe.

Og lige pludselig kunne vi i højttalere høre Præsident Barack Obama's stemme byde den mexicanske præsident velkommen og så holdt han tale. OK - det var altså Obama en af de der "klatter" deroppe. Fedt nok. Så fik vi den oplevelse med.

Interstate 66...eller Route 66 går fra Washington mod Californien. Vi kørte faktiskt på den vej fra/til Dulles Airport udenfor Washington.

Capitol med Kongressen så vi også, men kun udefra. Flot byggeri. Hele Washington er jo en planlagt hovedstad og den er faktiskt vældig flot, stille og ren. Slet ikke som Rom, London, Paris, Stockholm, Oslo, Helsinki, Amsterdam, Berlin eller København for den sags skyld.

Om Torsdagen havde vi besluttet os for at tage med toget - Amtrak - fra Union Station og de knap 200 km ned til Richmond i Virginia for at se "Museum of the Confederacy". Et museum udelukkende omhandlende Sydstatshæren under den amerikanske borgerkrig (1861-65), som jeg går vældig meget op i og som er en/den væsentligste årsag til at JEG valgte årets feriemål. Nu har jeg i mange, mange år læst og købt et hav af bøger om den amerikanske borgerkrig, så nu ville jeg altså se og opleve en del af det som jeg gennem årene har læst om.

Museet ligger i tilknytning til Sydstaternes svar på "The White House" (hvad det også hed og stadig hedder), for her boede Jefferson Davies, som var præsident for "Confederate States of America" = Sydstaterne, under borgerkrigen. Det hus så vi indefra. Bogstaverne CSA står dels for ovenstående og dels for "Confederate States Army" = Sydstatshæren. Ligesom USA o.s.v.

Sydstatshærens øverstebefaldende General Robert E. Lee's uniform, som han havde på, da han d. 9.April 1865 overgav sig ved Appomattox Court House i det Sydlige Virginia til nordstatshærens øverstbefalende General U.S.Grant.

General Robert E. Lee's telt med "indbo" som han brugte under felttogene under borgerkrigen.

Et Sydstats "Battle-flag" med skud-huller i samt ejendele der har tilhørt generalerne Pickett, Kemper, Garnett og Ewell.

Jeg skal forskåne jer for de ca. 150 foto's jeg tog på museet af alle mulige uniformer, våben, flag m.m., men for mig var det sådan, at jeg havde "Stå-pels" under hele opholdet der. Tænk jer, at jeg så alle mulige generalers og meniges (og andre officerers) uniformer, sværd, geværer, hatte, støvler o.s.v. Folk som jeg har læst om i så mange år og nu så jeg det med egne øjne. Fantastiskt.

På togturen tilbage til Washington opdagede jeg, at ruten gik gennem mange af de slagmarker jeg har læst om. Igen fantastiskt at se de områder og byer.

Næste dag var vi på Arlington-kirkegården. USA's nationale kirkegård. Huset med søjlerne man kan se på billedet er Arlington House og var Robert E. Lee's hus/plantage indtil borgerkrigen brød ud, hvorefter Nordstatshæren besatte det dagen efter. Lee kom aldrig tilbage til huset.

Washington ligger ved floden Potomac i delstaten Maryland. På den anden side af floden ligger delstaten Virginia, hvor Arlington ligger. Washington er nu et autonomt område - District of Columbia = Washington D.C. - og dækker et lille område på størrelse med København på begge sider af floden.

Nåh - men altså, der ligger vistnok 250.000 begravet på Arlington og den bruges stadigvæk. Vi hørte gevær-salver for pågående begravelser rundt omkring. Præsident Robert F.Kennedy og Jaqueline ligger også - blandt mange andre notabiliteter - begravet her og deres grav så vi sammen med 1000-vis af andre gæster denne dag.

Søndag morgen kørte vi så i lejet bil - automat-gear - afsted fra Washington gennem Maryland til Pensylvania til byen Gettysburg, hvor vi skulle være i 2 hele dage. Udelukkende for at se museet der og slagmarken for det største slag under borgerkrigen. Slaget varede fra d. 1.Juli til og med d. 3.juli 1863 og der deltog godt 80.000 Sydstatssoldater og knap 105.000 Nordstatssoldater. Selv området, hvor slaget stod, er knap 6 km langt og 3 km bredt inkl. den lille by Gettysburg, så det er rimeligt overskueligt. Efter ankomsten til hotellet kørte vi straks ud til Slagmarkens Visitor-center, hvor der er en kæmpeudstilling/museum om slaget med kanoner og uniformer, en dokumentarfilm om slaget og selvfølgelig en kæmpe museums-butik med alt til faget tilhørende.Museumsbesøget var det eneste vi nåede den dag og der var mere end rigeligt at se på. Om aftenen gik vi rundt i Gettysburg by. En lille by faktiskt. Ikke meget anderledes i udseende siden borgerkrigen - altså ikke meget større. Men hele byen ville være et hul, hvis ikke det var fordi, der havde været et slag der. Hele byen er lagt an på dette. Et hav af små museer, butikker (især souvenir), restauranter der alle kredser om emnet. Men sjov gammel by med de der typiske western-agtige huse i 2-3 etagers højde med lidt facader og lignende.

Næste dag - Mandag - startede vi så selv turen rundt på slagmarken. Vi havde et kort kort over slagmarken med angivelse af alt hvad der skete, hvor og hvornår og med hvem. Hele slagmarken er fyldt med mindesmærker over alle mulige regimenter o.s.v., stats-memorials, en masse kanoner her og der. Hele området er en National-park så området bevares som det så ud den gang med veje (dog nu asfalteret) og hegn som dengang.

Vi fulgte turen rundt helt slavisk og tidsmæssigt. Det vil sige, at Lillemor kørte bilen og jeg hoppede ud hvert andet øjeblik for at se et mindesmærke, en planche, en kanon, et kort, en statue o.s.v. Imens sad Lillemor og læste i bilen. Billedet ovenfor viser Sydstatsgeneralen Robert E. Lee's hovedkvarter på slagets første dag - en enkes hus han "lånte" i dagens anledning.

I en antikvitetsbutik købte jeg en foret æske med kugler/projektiler fra slaget. Jeg købte også en stribe løse (ikke løst krudt) kugler. Måske en underlig ting at gøre, men det gjorde jeg altså. I nogen butikker kunne man købe alt muligt originalt fra slaget/borgerkrigen; uniformsdele (jakke, frakker, hatte o.s.v.), remme, tasker, våben af alle slags, kanonkugler og som vist ovenfor gevær-projektiler.Ved alle "vigtige steder" er der planche-skilte der viser og forklarer stedet. Planchen ovenfor viser Pickett's Charge. Altså det store angreb på slagets sidste dag. På planchens billede er angivet de forskellige punkter på Nordstatslinien. Skiltet står altså på sydstatslinien og altpå udgangspunktet for angrebet. Nedenfor er mit sammenlignelige billede af samme.

Den store gruppe træer lidt til højre for billedets midte, er angrebets fokus-punkt; det Lee' kaldte for "a corpse of tree's" og det var det punkt alle sydstatsregimenter skulle sigte og angribe imod. Afstanden over åben grund var ca. 1,4 km som syds angrebskolonner gik i en regn af kanonkugler og granater. Mærkeligt at stå samme sted og se det. Jeg en en hel del af vejen for Pickett's Charge.

Jeg har valgt en lille håndfuld billeder ud fra slagmarken. Jeg har vist nok taget ca. 300 foto der, men dem vil jeg forskåne jer for. Her er altså håndfuld.

Slagmarkens største mindesmærke/Memorial. Det er for Staten Pennsylvanias soldater, der deltog. Ca. 34.000 mand og alles navne uden undtagelse er vist hele vejen rundt på mindesmærket.

Adskillige steder er der denneher slags skilte. Dette er for Oberst E.P.Alexander's kanonbatterier, der stod for selv ild-forberedelsen på slagets 3. dag forud for Pickett's Charge.

Billedet her, er Little Roundtop ude på Nordstaternes absolutte venstre flanke, hvor især kampen mellem Oberst Joshua Lawrence Chamberlain's 20. Maine Regiment's kam mod Oberst Adam Oates 15. Alabama Regiment er det, det kendes mest for.

Kanoner langs de originale brystværn mod eller langs med og mod "Corpse of Tree's". Man kan se Pennsylvania-mindesmærket over den hvide bil i midten og Little Round Top er bagved igen.

Billedet her er fra Nordstaternes linie. Den hvide "klump" i skovbrynet er en kæmpe-statue; "Virginia Memorial" og samtidigt udgangspunktet for Pickett's Charge. Altså: Fra Skovbrynet dernede, kom der altså på rækker efter hinanden knap 15.000 Sydstatssoldater i et angreb netop mod dig/mig/beskueren. Der er mange hegn der skal forceres på vejen herop.

Det her billede bare for at vise, at der er mange skilte og mindesmærker.

Undertegnede ved Mindesmærket for "Corpse of Tree's". Pyha - noget rystende at være der, når man har læst hvad der skete.

Igen undertegnede ved en af de mange, mange kanoner der står allevegne. Der er virkelig mange hele slagmarken rundt.

Her har jeg netop opdaget og læst på stenen foran mig, at det var lige netop HER, at CSA Brigadegeneral Lewis Armistead blev ramt (og døde). Han var lige kommet små 20 meter forbi US brystværnet i baggrunden. Jeg havde få dage for inden i Richmond set hans blodbestænkte uniformsjakke, hat og sværd. DET gav "stå-pels" på armene, ja over det hele.

Ja - bare mig ved en af de mange, mange plancher. Bemærk kanonerne og mindesmærkerne i baggrunden. Sammenlagt brugte jeg nok næsten 2 hele dage der, men kunne godt have brugt mere tid.

Fra Gettysburg kørte vi så videre gennem Pennsylvania og op til staten New York (ikke byen ude ved Øst-kysten), hvor vi havde en overnatning i en lille by (et hul af rang) der hedder Corning.

Næste dag kørte vi videre til byen Buffalo, hvor vi skulle være 2 dage for at se Niagara vandfaldet m.m.

Her ses Lillemor på grænsebroen mellem USA og Canada. Grænsen løber mid i floden Niagara. Den mest berømte del af vandfaldet, "The Horseshoe" ses bedst fra Canada-siden. På billedet ses den amerikanske del af vandfaldet til venstre med "The Horseshoe" i baggrunden. Det er udover "The Horseshoe" nogen mennesker i tidens løb har taget turen i tønder m.m.

Her ses "The Horseshoe" med en turistbåd, der sejler ind i vand-støv-skyen midt i vandfaldet. Der er konstant en enorm larm fra det brusende vand.

Der er også mange regnbuer. Her har jeg fanget en af turistbådene lige nedenfor faldet under en regnbue. Man kan se den amerikanske del af vandfaldet længst til venstre.

Vi vandrede altså fra USA og ind i Canada og tilbage igen den dag. Dagen efter kørte vi nordpå og ind i Canada til en lille nydeligt puttenut by der hedder Niagara-on-the-Lake og som ligger ved Lake Ontario (Buffalo ligger ved Lake Erie). Det er en rigtig dukke-by at være i. Alting er så nydeligt og rent og putte-nutte-agtigt og faneme om der ikke ligger en forretning der, der hedder Silkeborg (og som sælger bl.a. Skagen ure).

Chip eller Chap - det er ihvertfald et Jordegern (Chipmunk) der var lige foran os der på fortorvet. Dem var der et par stykker af. I Washington var der iøvrigt Grå-Egern i oceaner af mængder overalt.

Canada's ældste og stadig fungerende kro. Et eller andet med -Inn. Jeg har lige p.t. glemt navnet, men vi var inde og spise frokost der.

...og de har en udmærket lokal øl der, som det ses af mit salige smil. Jeg fik iøvrigt Bangers and Mash der (pølser med kartoffelmos) og Lillemor Shepherds Pie med canadisk - ja canadisk vin til.

Her ses en canadisk vinmark. Man kan se det canadiske flag ved gården. Jeg anede ikke at de lavede vin i Canada, men det gør de altså. Og den smager også udmærket.

Fra Buffalo fløj vi indenrigs tilbage til Washington hvorfra vi så næste dag fløj hjem til København og landede der søndag morgen 07,45 d. 28. Maj. Jeg er lige - føler jeg - kommet mig over jet-lagget.

Men en dejlig tur. Amerikanerne - dem vi mødte - er flinke mennesker. Stopper man med et kort i hånden kommer der straks en og spørger om de kan hjælpe. Men mad kan de ikke lave. Alt brød er hvidt, blødt hvedebrød. Alt sovses ind i fed sovs. Og det er kæmpe-portioner, så nu forstår jeg hvorfor folk i Amerika har "doggy-bags" med ud fra restauranter. Ikke at vi selv gjorde, men det gjorde "de indfødte" ganske naturligt.