Her i dag sad Lillemor og jeg med programmet for Det Kongelige Teater og kiggede efter forestillinger vi godt gad se. Der er mange, rigtig mange der falder ind under den kategori. Pudsigt nok er skuespil ikke interessant for nogen af os, besynderligt nok, for vi har tidligere set en del forestillinger under, der dengang hed Arte, som ikke eksisterer mere. Altså vi koncentrerede os om Opera, Ballet og Koncerter.
Af Operaer var der et par stykker der kunne have interesse, men dem havde vi set/hørt - sådan da - men dog faldt vi over en der kunne være spændende.
Af balletter fandt vi tre og af koncerter fandt vi en. Vi gik så på nettet og købte billetter til følgende:
Opera: Il trittico af italienske Puccini. Spilles i Operahuset på Holmen. Puccini står for La Bohéme, Tosca, Madame Butterfly m.v., så det er rigtig godt. Den her forestilling er faktisk en gave til en af vores venner, der blev 60 år i foråret, så vi er et par stykker der skal afsted.
Ballet: Hübberiet. Balletmester Nikolaj Hübbe byder velkommen med smagsprøver fra forskellige balletter og indlagte overraskelser. Lyder spændende. Gamle scene.
Ballet: Come fly to me. Et causeri af moderne dans med udgangspunkt i Frank Sinatra's musik. Jeg er helt pjattet med Frank Sinatra og har ham ofte på CD-afspilleren herhjemme. Jeg har set nogle klip i TV fra den forestilling og glæder mig afsindigt. Gamle scene.
Ballet: Romeo og Julie. Shakespeares berømte historie koreograferet af John Neumeier. Musikken er af Sergej Prokofiev. Fantastisk musik. Lyt til den sats der hedder Riddernes dans/Dance of the Knights på f.eks. Youtube og I vil vide det. Fantastisk. Gamle scene.
Koncert: Mozart's blæsere. Det Kongelige Kapel's træ-blæsere (tværfløjte (?), obo, klarinet, fagot) spiller Mozart's Figaro's bryllup. Jeg har jo en hvis forkærlighed for Mozart og dette kun med trø-blæsere kan blive rigtig interessant. Gamle scene.
Derudover har jeg på nuværende spottet følgende kunstudstillinger jeg (og Lillemor) skal se:
Cool Moderne - Art Deco på Gl. Holtegaard. 21.08.2015 - 03.01.2016. Jeg er jo pjattet med Art Deco (og Skønvirke, Arts and Craft, Art Nouveau og Jugendstil...og Bauhaus og Funkis) så det her er en decideret Jan udstilling.
En smuk løgn - Eckersberg på Statens Museum for Kunst. 08.10.2015 - 24.01.2016. Det giver sig selv; Eckersberg er guldalderkunstnernes fader og Guldalderen er min foretrukne kunstperiode.
Johannes Larsen og Alhed på Ordrupgaard. 11.12.2015 - 21.02.2016. Endnu en af mine favoritter som jeg sætter meget højt både som kunstner og som menneske. Har masser af bøger af og om ham og også en stribe træ-snit. Jeg besøger Johannes Larsen hus og museum i Kerteminde mindst en gang om året, hvad for mig nærmest er at betragte som den årlige pilgrimsfærd.
Ditlev Blunck på Nivågaard. Foråret 2016. Der er ikke kommet så meget - om noget - ud om denne udstilling endnu. Ditlev Conrad Blunck var en af Guldaldermalerne og født i Holsten var han præget af det tyske. Uddannet på Kunstakademiet i København og har vundet dettes store Guldmedalje. Valgte side til fordel for holstenerne i 3 årskrigen i 1848-1851 og meldte sig til deres oprørshær mod Danmark (som også Louis Gurlitt gjorde) og kappede dermed enhver forbindelse med Danmark. Et must for en guldalder-aficionado som mig.
Der kommer med statsgaranti og morgen kaffe flere udstillinger til på denne foreløbige liste.
Og apropos udstillinger, så var jeg senere på dagen i dag henne på vort Kunst- og Kulturcenter Gammelgår og se udstillingen "Kunst i Dullespjældet". En gruppe ældre kunstnere som vi dog alle kender i mange forskellige genre, nemlig komiker, filminstruktør og meget andet Erik Clausen, lead-guitarist i Gasolin Franz Beckerlee, Røde Mors Troels Trier og hans søn Lars Trier, tegneserieforfatteren og musikeren Flemming Quist Møller, guitarist i Burnin' Red Ivanhoe m.m. Ole Fich samt jazzsaxofonist m.m.Thomas Agergaard. For pokker da en udstilling, jeg havde glemt både min mobiltelefon (og kamera) og kan derfor ikke vise billeder fra den udstilling. Den er meget humoristik sådan overordnede set, men alligevel meget overraskende. At se Ole Fich's meget naturalistiske surrealistiske malerier er fantastisk. Franz Beckerlee har noget Per Kirkeby over sig. De andre er ok men disse 2 er - synes jeg - de bedste. Udstillingen varer til 25. Oktober.
Viser indlæg med etiketten nivågaard. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten nivågaard. Vis alle indlæg
søndag den 13. september 2015
torsdag den 27. november 2014
Til ballet foredrag med Erik Aschengreen på Nivågaard samlingen.....
Her til aften var Lillemor og jeg til det - for mig - længe ventede foredrag "Bournonville og guldalderen" oppe på Nivågaard-samlingen.
Af programmet fremgik følgende:
"August Bournonville (1805-1879) er guldalderens store balletdigter. Som sine malerkolleger i 1800-tallet lod han sig inspirere af det sydlandske og skabte italienske, franske og spanske balletter. Hans Idèindhold og æstetik hørte guldalderen til. Han skabte det repertoire, som den dag i dag gør Den Kongelige Ballet interessant i internationale øjne. I modsætning til malerier er balletter imidlertid kunstværker som ændrer sig med tiden, når nye iscenesættere og balletmestre tager livtag med traditionen. Erik Aschengreen fortæller hvordan Bournonvillearven lever i dag, hvor Nikolaj Hübbe udfordrer traditionen med kontroversielle opsætninger af klassikerne".
Det var så med forventningens glæde at jeg imødeså dette foredrag. De 2 næste billeder er taget med mobil-kameraet i en elendig belysning der var. Faktisk sloges man under hele foredraget med belysningen, dels når Erik Aschengreen fortalte og dels når han viste video-klip på stort lærred.
Bemærk - på fotoet ovenover - maleriet til venstre: "En nubier" af Martinus Rørbye, som er fra den aktuelle udstilling som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.
Fotoet herunder viser et udsnit af tilhørerskaren. Jeg talte det til 98 tilhørere samt lidt personale.
Lillemor og jeg har efterhånden, gennem årene, været til en del foredrag og andre "seriøse" arrangementer (koncerter, balletter, omvisninger, foredrag o.s.v.) og tit følt os "i den yngre gruppe...endda ofte meget yngre gruppe....og sådan var det også dennegang.....langt de fleste 65+ år...DOOoooog bemærkede vi så også - måske lidt skræmmende ? - at der sørme også var en håndfuld + af folk der var yngre end os. Hmmm.....vi er åbenbart "rykket en klasse op".....hvis man kan putte det sådan.
Herunder bare et foto af Erik Aschengreen som han ser ud "i virkeligheden".....
Erik Aschengreen tog udgangspunkt i Wilhelm Marstrands maleri fra 1839: "Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri". Netop dette maleri viser et par der danser en "Saratelle"; en åbenbar ret simpel og stationær dans med få trin. Denne dans var den som Bournonville havde med i nogen af sine første balletter.
Problemet i dag var bare, at netop denne dans' trin er forsvundet og ingen kender den og at man i dag har erstattet den med en "Tarantelle" som bl.a. danses i hans, Bournonvilles altså, vel nok mest kendte ballet, den danske nationalballet, hvis man kan sige sådan, nemlig "Napoli". Her vistes så et videoklip på en 5-10 minutter fra 3.akten af "Napoli" hvor denne danses....
Jeg bliver altid "lidt høj" af at se denne ballet; den er rigtig god - især 3.akten - og der er så mange flotte og farverige danse oplevelser i den. Lillemor og jeg har set den et par gange gennem årene og hvergang nyder jeg den. Engang, netop i 3.akten hvor de store dansescener er, talte jeg 105 personer (også balletbørnene der medvirker) tilstede på scenen på en gang. Fantastisk. Og så er musikken også ret god. Musikken til alle Bournonville balletter er rigtig, rigtig god og jeg kan finde på at høre den herhjemme mens jeg f.eks. læser eller som nu, sidder ved pc'en.
Bagefter var vi ovre i balletten "Sylfiden" som der også vistes klip fra:
Også den ballet har vi nydt "Live" på Det Kgl. og også her er musikken fantastisk. Generelt er meget balletmusik rigtigt godt. Musikken alene kan næsten "fremføre" handlingen.
Under dette afsnit af foredraget sammenlignede Aschengreen så de "originale" balletter med de ny-fortolkninger som f.eks. Nikolaj Hübbe nu har sat op på Det Kgl. og vi så klip fra en af disse nyopsætninger der foregik i et stort hvidt rum. Her sagde Erik Aschengreen bl.a. at han nu havde set f.eks. nyopsætningen, Hübbe's version, af "Sylfiden" et par gange og var ved at vænne sig til scenografien. Han mente sådan set, at de var OK som et supplement til "de originale" opsætninger.
Her er vi ved min kæphest inden for ballet, opera og skuespil. Jeg vil ikke sige, at jeg hader ny-opsætninger, altså helt nye fortolkninger af gamle balletter, operaer o.s.v.som ofte er ført frem til vore dage, men det er sateme tæt på, at jeg hader dem. Jeg mener......f.eks. Mozart....han døde i 1791. Han skrev sine operaer i årene inden. Levede i den tid 1770-1780'erne og skrev sine operaer med den tids livsopfattelse, religiøsitet, etik, æstetik, med den tids moralbegreber og forestillen af hvordan verdenen så ud andre steder, den tids skik og levevis og ikke mindst den tids tøjmoder og forestillen af hvordan de eksotiske landes tøjvaner var. Alene derfor mener jeg, at disse balletter, operaer o.s.v. skal opføres i den tidsånd med alt det jeg har beskrevet ovenfor, for det er den måde balletmesteren, forfatteren/komponisten ville have det /forestillede sig hvordan det var. DERFOR mener jeg, at det er helt og aldeles malplaceret at føre disse ting frem i tid med nutidens tøj, rekvisitter, scenografi o.s.v.
Altså....skal man absolut lave en nyopsætning/nyfortolkning, så kan man lige så godt skrive det helt om og evt. kalde det noget andet og påklistre det med "....frit efter W.A.Mozart's Don Juan"....
Foredraget sluttede af med et par videoklip fra det der kaldes Det Kgl.'s "Mandagsskole", Tirsdagsskole" eller "Onsdagsskole", som faktisk er en serie grundtrin/små danse som Bournonville havde lavet og som i dag er indbegrebet af den danske ballet-form a la Bournonville. Om Mandagen f.eks. 23 små trin/danse, om Tirsdagen 22 stk. og om Onsdagen 20 stk. Det betyder, at alle balletdansere ved det Kgl. Teaters ballet lærer at danse ballet på Bournonville'sk, selvom de måske aldrig på scenen får nogen hovedroller i en Bournonville Ballet. De udlændinge der i de sidste mange år er blevet tilknyttet balletten, lærer således "den danske måde" at danse ballet på ved at deltage i disse "skoler".
Foredraget sluttede med lidt spørgsmål og svar.
I forhallen var der tilbud kr. 250 (normalpris kr. 299) på Erik Aschengreen's nyeste bog, nemlig: "Dans over Atlanten . USA - Danmark 1900 - 2014."
Den købte jeg selvfølgelig og fik den så ovenikøbet signeret/dedikeret af Erik Aschengreen himself:
Han skrev: "Kære Jan. Håber du vil synes om "Dans over Atlanten". God fornøjelse. Erik Aschengreen".
Som han sagde, med et blink i øjet:" Så er den ødelagt og kan ikke videresælges".......
(Jeg har 3 andre bøger af ham: "Forført af balletten" samt "Som jeg kendte dem.." og "Balletbogen 1 og 2" (i samarbejde med Ole Nørlyng). Jeg er sikker på at jeg (også) har (haft) en fjerde, men kan ikke finde/huske den.....).
Det har været en dejlig aften.
Af programmet fremgik følgende:
"August Bournonville (1805-1879) er guldalderens store balletdigter. Som sine malerkolleger i 1800-tallet lod han sig inspirere af det sydlandske og skabte italienske, franske og spanske balletter. Hans Idèindhold og æstetik hørte guldalderen til. Han skabte det repertoire, som den dag i dag gør Den Kongelige Ballet interessant i internationale øjne. I modsætning til malerier er balletter imidlertid kunstværker som ændrer sig med tiden, når nye iscenesættere og balletmestre tager livtag med traditionen. Erik Aschengreen fortæller hvordan Bournonvillearven lever i dag, hvor Nikolaj Hübbe udfordrer traditionen med kontroversielle opsætninger af klassikerne".
Det var så med forventningens glæde at jeg imødeså dette foredrag. De 2 næste billeder er taget med mobil-kameraet i en elendig belysning der var. Faktisk sloges man under hele foredraget med belysningen, dels når Erik Aschengreen fortalte og dels når han viste video-klip på stort lærred.
Bemærk - på fotoet ovenover - maleriet til venstre: "En nubier" af Martinus Rørbye, som er fra den aktuelle udstilling som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.
Fotoet herunder viser et udsnit af tilhørerskaren. Jeg talte det til 98 tilhørere samt lidt personale.
Lillemor og jeg har efterhånden, gennem årene, været til en del foredrag og andre "seriøse" arrangementer (koncerter, balletter, omvisninger, foredrag o.s.v.) og tit følt os "i den yngre gruppe...endda ofte meget yngre gruppe....og sådan var det også dennegang.....langt de fleste 65+ år...DOOoooog bemærkede vi så også - måske lidt skræmmende ? - at der sørme også var en håndfuld + af folk der var yngre end os. Hmmm.....vi er åbenbart "rykket en klasse op".....hvis man kan putte det sådan.
Herunder bare et foto af Erik Aschengreen som han ser ud "i virkeligheden".....
Erik Aschengreen tog udgangspunkt i Wilhelm Marstrands maleri fra 1839: "Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri". Netop dette maleri viser et par der danser en "Saratelle"; en åbenbar ret simpel og stationær dans med få trin. Denne dans var den som Bournonville havde med i nogen af sine første balletter.
Problemet i dag var bare, at netop denne dans' trin er forsvundet og ingen kender den og at man i dag har erstattet den med en "Tarantelle" som bl.a. danses i hans, Bournonvilles altså, vel nok mest kendte ballet, den danske nationalballet, hvis man kan sige sådan, nemlig "Napoli". Her vistes så et videoklip på en 5-10 minutter fra 3.akten af "Napoli" hvor denne danses....
Bagefter var vi ovre i balletten "Sylfiden" som der også vistes klip fra:
Også den ballet har vi nydt "Live" på Det Kgl. og også her er musikken fantastisk. Generelt er meget balletmusik rigtigt godt. Musikken alene kan næsten "fremføre" handlingen.
Under dette afsnit af foredraget sammenlignede Aschengreen så de "originale" balletter med de ny-fortolkninger som f.eks. Nikolaj Hübbe nu har sat op på Det Kgl. og vi så klip fra en af disse nyopsætninger der foregik i et stort hvidt rum. Her sagde Erik Aschengreen bl.a. at han nu havde set f.eks. nyopsætningen, Hübbe's version, af "Sylfiden" et par gange og var ved at vænne sig til scenografien. Han mente sådan set, at de var OK som et supplement til "de originale" opsætninger.
Her er vi ved min kæphest inden for ballet, opera og skuespil. Jeg vil ikke sige, at jeg hader ny-opsætninger, altså helt nye fortolkninger af gamle balletter, operaer o.s.v.som ofte er ført frem til vore dage, men det er sateme tæt på, at jeg hader dem. Jeg mener......f.eks. Mozart....han døde i 1791. Han skrev sine operaer i årene inden. Levede i den tid 1770-1780'erne og skrev sine operaer med den tids livsopfattelse, religiøsitet, etik, æstetik, med den tids moralbegreber og forestillen af hvordan verdenen så ud andre steder, den tids skik og levevis og ikke mindst den tids tøjmoder og forestillen af hvordan de eksotiske landes tøjvaner var. Alene derfor mener jeg, at disse balletter, operaer o.s.v. skal opføres i den tidsånd med alt det jeg har beskrevet ovenfor, for det er den måde balletmesteren, forfatteren/komponisten ville have det /forestillede sig hvordan det var. DERFOR mener jeg, at det er helt og aldeles malplaceret at føre disse ting frem i tid med nutidens tøj, rekvisitter, scenografi o.s.v.
Altså....skal man absolut lave en nyopsætning/nyfortolkning, så kan man lige så godt skrive det helt om og evt. kalde det noget andet og påklistre det med "....frit efter W.A.Mozart's Don Juan"....
Foredraget sluttede af med et par videoklip fra det der kaldes Det Kgl.'s "Mandagsskole", Tirsdagsskole" eller "Onsdagsskole", som faktisk er en serie grundtrin/små danse som Bournonville havde lavet og som i dag er indbegrebet af den danske ballet-form a la Bournonville. Om Mandagen f.eks. 23 små trin/danse, om Tirsdagen 22 stk. og om Onsdagen 20 stk. Det betyder, at alle balletdansere ved det Kgl. Teaters ballet lærer at danse ballet på Bournonville'sk, selvom de måske aldrig på scenen får nogen hovedroller i en Bournonville Ballet. De udlændinge der i de sidste mange år er blevet tilknyttet balletten, lærer således "den danske måde" at danse ballet på ved at deltage i disse "skoler".
Foredraget sluttede med lidt spørgsmål og svar.
I forhallen var der tilbud kr. 250 (normalpris kr. 299) på Erik Aschengreen's nyeste bog, nemlig: "Dans over Atlanten . USA - Danmark 1900 - 2014."
Den købte jeg selvfølgelig og fik den så ovenikøbet signeret/dedikeret af Erik Aschengreen himself:
Han skrev: "Kære Jan. Håber du vil synes om "Dans over Atlanten". God fornøjelse. Erik Aschengreen".
Som han sagde, med et blink i øjet:" Så er den ødelagt og kan ikke videresælges".......
(Jeg har 3 andre bøger af ham: "Forført af balletten" samt "Som jeg kendte dem.." og "Balletbogen 1 og 2" (i samarbejde med Ole Nørlyng). Jeg er sikker på at jeg (også) har (haft) en fjerde, men kan ikke finde/huske den.....).
Det har været en dejlig aften.
søndag den 19. oktober 2014
En mindre efterårssyssel......
En af de udstillinger jeg nævnte i forrige indlæg er nu "klaret af". Faktisk var det en dobbeltudstilling, nemlig Martinus Rørbye udstillingerne om på Nivågaard og Øregaard, henholdsvis hans rejser sydpå og nordpå:
Igår Lørdag tog Lillemor og jeg til Nivaagaard og så om Rørbye's rejser sydpå. Det var en fin udstilling. Intet direkte nyt men dejligt at gense meget af det. Og igen - når jeg ser Rørbye's "ting", så slår det mig hver gang med en enkelt "detalje". Først vil jeg sige, at jeg endog meget godt kan lide Rørbye's ting; især kan jeg godt lide hans gennemtegnede tegninger og hans akvareller samt nogle - en hel del - af hans oliemalerier. I hans tegnede skitser og i enkelte oliemalerier, er der dog den her ting der springer mig i øjnene; han er ikke god til mennesker/størrelsesforhold. I hans tegnede skitser, som jo bare er skitser og hastige forlæg til oliemalerier, er menneskene for lange og for tynde og lidt ude af proportion størrelsesmæssigt. Det med størrelsesforholdet kan også engang i mellem ses i oliemalerierne. I et meget detaljerigt og meget flot maleri af en brøndbygning i Konstantinopel ses det tydeligt. Jeg har prøvet at smide et foto af maleriet herunder og bemærk rytteren på den hvide hest lidt til højre for midten i billedet. Han er for lille....det er lidt kikset, ikke ? Eller er det bare mig ?:
Prøv at klikke på billedet og få det i ekstra-ekstra stor størrelse og så fremgår det tydeligere.
Dette billede er et oliemaleri. Forlægget - en akvarel - synes jeg er bedre, men det synes jeg tit forlæggene/olieskitserne er; de er mere friske og direkte.
I dag Søndag, var jeg så alene afsted på Øregaard i Hellerup for at se om hans rejser i Danmark, Norge og Sverige. Lillemor havde det ikke så godt, så jeg tog - med hendes billigelse - afsted alene (hun kan også godt lide kunstudstillinger etc. men "brænder" ikke lige så meget for det som jeg).
Det regnede kraftigt da jeg tog afsted. På den rute jeg valgte for at komme til Øregaard - som jeg aldrig har været på før - førte vejen mig fra Emdrup via Tuborgvej til Strandvejen. Tuborgvej passerer Mindelunden i en viadukt og her var der meget vand. På hjemturen var der kommet mere vand, så jeg knap nok kunne køre igennem. Jeg tænker, at den lukkede en time efter jeg havde været der.
Øregaard har ingen særligt gode parkeringsforhold; man parkerer på villaveje og hold da op, hvor jeg blev våd de par hundrede meter jeg måtte bevæge mig fra bilen til Øregaard.
Men altså udstillingen:
WOW - for en uhyre positiv overraskelse.......
Der var selvfølgelig en del ting jeg kendte i forvejen, hans Skagensmalerier og bl.a. også hans maleri fra Domhuset og lidt andet, men det meget positivt overraskende var alle de malerier og akvareller og tegninger i privateje der var, som jeg aldrig havde set før. Det gjorde mig helt høj. For pokker da, - hans gennemtegnede tegninger var faneme flotte og gode. Det var virkelig dejligt at opleve.
Jeg kan kun kraftigt anbefale disse 2 Martinus Rørbye udstillinger og især den på Øregaard, hvis man vil opleve noget nyt.
I forrige indlæg er der et par links til Nivaagaard og Øregaard hvis I vil vide mere.
......og så kom Lillemor med en invitation fra hendes Personalekunstforening om rundvisning på Arken på den ny-åbnede udstilling om Michael Anker og P.S.Krøyer. Den siger vi selvfølgelig ja til, selvom jeg (vi) ikke havde den som prioritet, da - det her lyder højrøvet, det ved jeg - nok har set alt hvad der er af de 2 Herrer adskillige gange tidligere, bl.a. gennem alle vores år på Skagen (fast besøg på Skagen Museum hver gang vi er der) og på Hirschsprung's samling o.s.v.
Igår Lørdag tog Lillemor og jeg til Nivaagaard og så om Rørbye's rejser sydpå. Det var en fin udstilling. Intet direkte nyt men dejligt at gense meget af det. Og igen - når jeg ser Rørbye's "ting", så slår det mig hver gang med en enkelt "detalje". Først vil jeg sige, at jeg endog meget godt kan lide Rørbye's ting; især kan jeg godt lide hans gennemtegnede tegninger og hans akvareller samt nogle - en hel del - af hans oliemalerier. I hans tegnede skitser og i enkelte oliemalerier, er der dog den her ting der springer mig i øjnene; han er ikke god til mennesker/størrelsesforhold. I hans tegnede skitser, som jo bare er skitser og hastige forlæg til oliemalerier, er menneskene for lange og for tynde og lidt ude af proportion størrelsesmæssigt. Det med størrelsesforholdet kan også engang i mellem ses i oliemalerierne. I et meget detaljerigt og meget flot maleri af en brøndbygning i Konstantinopel ses det tydeligt. Jeg har prøvet at smide et foto af maleriet herunder og bemærk rytteren på den hvide hest lidt til højre for midten i billedet. Han er for lille....det er lidt kikset, ikke ? Eller er det bare mig ?:
Dette billede er et oliemaleri. Forlægget - en akvarel - synes jeg er bedre, men det synes jeg tit forlæggene/olieskitserne er; de er mere friske og direkte.
I dag Søndag, var jeg så alene afsted på Øregaard i Hellerup for at se om hans rejser i Danmark, Norge og Sverige. Lillemor havde det ikke så godt, så jeg tog - med hendes billigelse - afsted alene (hun kan også godt lide kunstudstillinger etc. men "brænder" ikke lige så meget for det som jeg).
Det regnede kraftigt da jeg tog afsted. På den rute jeg valgte for at komme til Øregaard - som jeg aldrig har været på før - førte vejen mig fra Emdrup via Tuborgvej til Strandvejen. Tuborgvej passerer Mindelunden i en viadukt og her var der meget vand. På hjemturen var der kommet mere vand, så jeg knap nok kunne køre igennem. Jeg tænker, at den lukkede en time efter jeg havde været der.
Øregaard har ingen særligt gode parkeringsforhold; man parkerer på villaveje og hold da op, hvor jeg blev våd de par hundrede meter jeg måtte bevæge mig fra bilen til Øregaard.
Men altså udstillingen:
WOW - for en uhyre positiv overraskelse.......
Der var selvfølgelig en del ting jeg kendte i forvejen, hans Skagensmalerier og bl.a. også hans maleri fra Domhuset og lidt andet, men det meget positivt overraskende var alle de malerier og akvareller og tegninger i privateje der var, som jeg aldrig havde set før. Det gjorde mig helt høj. For pokker da, - hans gennemtegnede tegninger var faneme flotte og gode. Det var virkelig dejligt at opleve.
Jeg kan kun kraftigt anbefale disse 2 Martinus Rørbye udstillinger og især den på Øregaard, hvis man vil opleve noget nyt.
I forrige indlæg er der et par links til Nivaagaard og Øregaard hvis I vil vide mere.
......og så kom Lillemor med en invitation fra hendes Personalekunstforening om rundvisning på Arken på den ny-åbnede udstilling om Michael Anker og P.S.Krøyer. Den siger vi selvfølgelig ja til, selvom jeg (vi) ikke havde den som prioritet, da - det her lyder højrøvet, det ved jeg - nok har set alt hvad der er af de 2 Herrer adskillige gange tidligere, bl.a. gennem alle vores år på Skagen (fast besøg på Skagen Museum hver gang vi er der) og på Hirschsprung's samling o.s.v.
mandag den 13. oktober 2014
Lidt efterårssysler.....
Nu nærmer den gode tid sig med raske fjed; det vil sige, at den gode tid allerede er startet, idet dels er ishockeysæsonen startet (her følger jeg jo den lokale klub Herlev Eagles (sæsonkort) på 37. år) og dels er NFL sæsonen (amerikansk football) og startet i TV. Mennnnn....det der nu optager mig mest, er de udstillinger der altid er en del af, som jeg og Lillemor vil se. Derudover plejer der at falde et par koncerter, balletter og opera også af.
På Ny Carlsberg Glyptoteket vises i perioden 13.09.2014 - 07.12.2014 udstillingen "Som forvandlet - antik skulptur i farver". Kort og godt vises der eksempler på hvordan marmorskulpturer i det gamle Rom og Grækenland var bemalet. For et par år siden var jeg i Berlin og på Pergamon-museet var der en lille udstilling om det samme:
På Ordrupgaard er der netop åbnet en udstilling om den svenske maler Carl Larsson, "Det gode liv" der vises i perioden 25.09.2014 - 08.02.2015. Carl Larsson er en af de bedste akvarel-malere jeg kender. Jeg har masser af bøger om ham, jeg har et par skilderier (indrammede grafiske særtryk) hængende på det vi kalder Pigeværelset (vores gæste værelse i svensk stil/møbler med Carl Larsson og Anders Zorn på væggene) og sidst men ikke mindst, så har Lillemor og jeg besøgt hans hjem i Sundborn i Dalarna i Sverige 3 gange.
Apropos Ordrupgaard, så har de indført Onsdagsaften- åbent til kl. 21,00. Det sjove er, at jeg i forbindelse med deres udstilling tidligere på året om Van Gogh, Gauguin og Bernard: Dramaet i Arles, foreslog dem, at holde åbent f.eks. Onsdag aften, idet de normale åbningstider kun var til kl. 17, sådan at man var nødt til at besøge dem i weekenden hvor der så var stuvende fuldt. Jeg fik positiv respons tilbage, at de ville tænke over det og kort efter meddelelse fra dem, at de "havde fundet midler til at indføre Onsdagsaften-åbent", så jeg bilder mig ind, at det - lidt - er min fortjeneste, at dette er indført.
På Nivågaard vises udstillingen "Martinus Rørbye - det nære og det fjerne. Under sydlige himmelstrøg" i samarbejde med Øregaard Museum, der viser udstillingen "Martinus Rørbye - det nære og det fjerne. Under nordlige himmelstrøg". Martinus Rørbye var guldalermaler og døde i det for guldalderkunsten så tragiske år 1848. I det år døde 3 af de bedste Gulaldermalere, nemlig Martinus Rørbye, Johan Thomas Lundbye og Christen Købke. Men altså Rørbye-udstillingen. Det er en 2-delt udstilling i samarbejde med Øregaard . Nivågaard viser malerier, akvareller og tegninger fra Rørbye's rejser til Italien, Grækenland og Tyrkiet, altså sydpå, mens Øregaard viser malerier, akvareller og tegninger fra Rørbye's rejser til Jylland og Norge ...og fra København. Begge udstillinger foregår i perioden 07.09.2014 - 18.01.2015, hvorefter udstillingen drager til henholdsvis Ribe Kunstmuseum og Skovgaardmuseet i Viborg.
På kunstmuseet Fuglsang på Lolland nede ved Guldborgsund, vises der i perioden 10.10.2014 - 04.01.2015 udstillingen "Tuxen - farver, friluft og fyrster". Han var også på Skagen (bosat der) men det er en anden historie. De fleste kender ham nok som fyrstemaleren, da han malede konger og fyrster, andre adelige samt industriens stormænd og rigmænd over hele Europa.
Det er en lang køretur, så den skal planlægges godt. Skejten ligger der for eksempel. Et udmærket natur- og fuglested.
Det var bare nogen af de p.t. planlagte udstillinger jeg vil se. Selvfølgelig dukker der nogle flere udstillinger op - det plejer der.
På Ny Carlsberg Glyptoteket vises i perioden 13.09.2014 - 07.12.2014 udstillingen "Som forvandlet - antik skulptur i farver". Kort og godt vises der eksempler på hvordan marmorskulpturer i det gamle Rom og Grækenland var bemalet. For et par år siden var jeg i Berlin og på Pergamon-museet var der en lille udstilling om det samme:
På Ordrupgaard er der netop åbnet en udstilling om den svenske maler Carl Larsson, "Det gode liv" der vises i perioden 25.09.2014 - 08.02.2015. Carl Larsson er en af de bedste akvarel-malere jeg kender. Jeg har masser af bøger om ham, jeg har et par skilderier (indrammede grafiske særtryk) hængende på det vi kalder Pigeværelset (vores gæste værelse i svensk stil/møbler med Carl Larsson og Anders Zorn på væggene) og sidst men ikke mindst, så har Lillemor og jeg besøgt hans hjem i Sundborn i Dalarna i Sverige 3 gange.
Apropos Ordrupgaard, så har de indført Onsdagsaften- åbent til kl. 21,00. Det sjove er, at jeg i forbindelse med deres udstilling tidligere på året om Van Gogh, Gauguin og Bernard: Dramaet i Arles, foreslog dem, at holde åbent f.eks. Onsdag aften, idet de normale åbningstider kun var til kl. 17, sådan at man var nødt til at besøge dem i weekenden hvor der så var stuvende fuldt. Jeg fik positiv respons tilbage, at de ville tænke over det og kort efter meddelelse fra dem, at de "havde fundet midler til at indføre Onsdagsaften-åbent", så jeg bilder mig ind, at det - lidt - er min fortjeneste, at dette er indført.
På Nivågaard vises udstillingen "Martinus Rørbye - det nære og det fjerne. Under sydlige himmelstrøg" i samarbejde med Øregaard Museum, der viser udstillingen "Martinus Rørbye - det nære og det fjerne. Under nordlige himmelstrøg". Martinus Rørbye var guldalermaler og døde i det for guldalderkunsten så tragiske år 1848. I det år døde 3 af de bedste Gulaldermalere, nemlig Martinus Rørbye, Johan Thomas Lundbye og Christen Købke. Men altså Rørbye-udstillingen. Det er en 2-delt udstilling i samarbejde med Øregaard . Nivågaard viser malerier, akvareller og tegninger fra Rørbye's rejser til Italien, Grækenland og Tyrkiet, altså sydpå, mens Øregaard viser malerier, akvareller og tegninger fra Rørbye's rejser til Jylland og Norge ...og fra København. Begge udstillinger foregår i perioden 07.09.2014 - 18.01.2015, hvorefter udstillingen drager til henholdsvis Ribe Kunstmuseum og Skovgaardmuseet i Viborg.
På kunstmuseet Fuglsang på Lolland nede ved Guldborgsund, vises der i perioden 10.10.2014 - 04.01.2015 udstillingen "Tuxen - farver, friluft og fyrster". Han var også på Skagen (bosat der) men det er en anden historie. De fleste kender ham nok som fyrstemaleren, da han malede konger og fyrster, andre adelige samt industriens stormænd og rigmænd over hele Europa.
Det er en lang køretur, så den skal planlægges godt. Skejten ligger der for eksempel. Et udmærket natur- og fuglested.
Det var bare nogen af de p.t. planlagte udstillinger jeg vil se. Selvfølgelig dukker der nogle flere udstillinger op - det plejer der.
Abonner på:
Indlæg (Atom)