Her til morgen op kl. 08,00.....d.v.s. kl. var 07,00 da jeg havde glemt alt om skiftet fra sommer- til vintertid. Med et krus kaffe ud på terrassen og ryge dagens første smøg. Her opdager jeg en rovfugl komme flyvende fra mosen af, "stoppe op" og lave en runde for ligesom at skrue sig op. Hmmm...ikke en Musvåge, men hvad da....slet ikke en Spurvehøg...større....tungmavet...fat i kikkerten, der altid står parat...og ja, - sørme om det ikke er en Duehøg hun. Stor og dejlig. Den tager et par runder og flyver tilbage mod mosen. Herligt. Det er første gang jeg ser en Duehøg fra min grund/hus, så derfor en ny Matrikel-art. Dejlig start på dagen.
Nåh, - vi kører afsted kl. 09,20 mod Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. Lidt irriterende vejarbejde - som vanligt - på sydmotorvejen mod Køge, men vi kommer frem til Fuglsang Kunstmuseum i pænt vejr kl. 10,50 og efter 134 km kørsel. Der var en del biler allerede for museet åbner kl. 11,00. Ind og stå i kø og oplyse postnummer (2730) da vi købte billetter. Jeg hørte fra nogen foran at de kom fra 3650 Ølstykke og et andet par fra 3000 Helsingør; man kommer sandelig langt vejs fra.
(HUSK at I kan trykke på billederne for at se dem i en større størrelse)
Herover Fuglsang Kunstmuseum set ude fra vejen ud mod Skejten af. Vintersæd af en art (Byg ?) til venstre og roe-marker til højre....vi er jo på Lolland, ik' ?
Lauritz Tuxen (1853-1927) er der ikke mange der kender sådan umiddelbart. Dog - hvis I ser nedenstående maleri af Arkona's (på Rügen i Nordtyskland) indtagelse i 1169 af Biskop Absalon og Valdemar den Store - så vil I sikkert kunne huske det fra jeres historie-timer i jeres pure ungdom. Det billede, hvor afguden Svantevit med de 4 hoveder trækkes afsted, er i mange historiebøger fra "gamle dage af".
,,,men ellers han mest kendt som Fyrstemaleren, for han malede både den danske kongefamilie, den engelske kongefamilie, den græske og den russiske ditto samt en masse fyrster og adelsfolk i øvrigt rundt omkring i Europa. Han var kort og godt "meget hot" i de bedre kredse dengang ligefør og omkring århundredeskiftet 1900. Herunder ses et andet velkendt maleri af Kong Christian d. 9som blev kaldet hele Europas svigerfader, da hans børn blev gift med såvel den engelske som den russiske tronarving, et andet barn blev konge af Grækenland og andre børn gift med andre prinser og prinssesser i det ganske Europa.. På billedet ses både den engelske kronprins og den russiske Zar.
Han var meget berejst og boede en stor del af den senere del af sit liv på Skagen. Han var faktisk en af de første af de såkaldte Skagensmalere. Herunder en ungmø (hans datter Yvonne ?) på Skagen strand efter badet....han malede et par malerier af hende og også af Vibeke Krøyer på bl.a. strandene deroppe.
Men ellers kan jeg godt lide hans kolorit og/eller valør, som jeg foretrækker at kalde det. Det er et eller andet jeg ikke kan forklare rigtigt. Det er noget med hans farver og det mestendels i sollys og i skygge. En skygge er ikke bare en skygge, den kan faktisk have farve.
De nedenfor 2 næste malerier er bare eksempler på hans kunnen uden at jeg vil gå i detaljer.
Rhododendron-have......
Hans hustru og datter i havestuen......
Det nedenfor viste hedder "Man rejser sig fra bordet" og er fra et middagsselskab hos familien Moresco i 1906. Der er 45 personer på maleriet og alle kan identificeres.
En lidt spøjs historie knytter sig til det maleri. Det har været i familien Moresco's eje indtil 1991 hvor det blev solgt for kr. 480.000 til en privatmand. Statens Kulturværdiudvalg nedlagde dengang forbud mod at det udførtes/solgtes til udlandet. I 1995 blev det solgt til en anden mand. I 1997 udsmuglede han maleriet til Sotheby's Auktionshus i New York og der blev det købt af en amerikaner, der ikke viste - og det gjorde Sotheby's heller ikke - at det var ulovligt udført af Danmark. Da det opdagedes, at det var det, var det for sent og der kunne ikke rejses sag mod auktionshus og den ny køber, da han ærligt og redeligt og helt uskyldigt havde købt det. Han har dog udlån det til denne udstilling og smadder flot er det.
Vi var så færdige med at se Tuxen-udstillingen og "løb så" museet's faste udstilling igennem. De har bl.a. Jais Nielsen's "Afgang" som nok er det bedste moderne (det er fra 1918) maleri jeg kender og som jeg hvergang jeg ser det bliver helt høj af. Mærkeligt nok, egentligt, men sådan er det.
Vi ville så lige have lidt at spise, men alt var optaget i deres meget lille cafe. Det slår mig hver gang jeg er på Fuglsang. Det ligger længere væk end kragerne vender; ude på landet og ovenikøbet på Lolland. Man kommer altså lang-vejs-fra (se det foroven med postnumrene) for at besøge museet og så er publikumsfaciliteterne elendige. Der er kun en 7-10 små borde og de er hurtigt besat eller som her besat med skilte "Reserveret" (uden klokkeslet). Der er et stort undervisningsrum med masser af borde og stole, men det må kun bruges af skoleklasser på besøg....og hvormange af den slags er der i weekender ? Jeg spørger bare. Hvorfor ikke åbne det op for publikum ? Og det her med reservation ? Hvis et bord er reserveret til f.eks. kl. 13,00, så behøves det ikke at stå tomt fra 11 (åbningstid) og til 13 hvor det er reserveret til. Jeg fatter ikke det museums politik hvad det angår. Dårlig service for de fleste der kommer langvejsfra og også ingen indtjening. Meget mærkeligt, synes jeg. Der stod en hel del gæster ud over os 2 og kiggede fortabt på den "besatte" cafe. Man burde have forudset sådan noget.
Vi gik istedet ud for at kigge på halvøen Skejten, men der var for mudret yderst ude. Vejret var eller rigtig godt. Masser af roe-marker var der:
Og man kunne se, at Rådyrene (eller Harer ?) nød godt af det spisekammer. Herunder ses gnavespor i en af roerne på marken:
Herunder et vue ind over Guldborgsund over roemarker til Nykøbing med sukkerfabrikken i fuld sving derinde. De der roe-siloer er ret karakteristiske:
Da nu museet ikke ville nyde godt af vores medbragte penge til indkøb af drikkelse/mad/kage i cafeen, så drog vi ind til Nykøbing og ordnede den sag der.
Da vi kom hjem til sognet igen, så opdagede jeg Drossel på græsplænen i min have. Vi bor jo i et nyt - fra 2009 - rækkehus og har en ny lille have, som er ret kedelig men dejlig overkommelig at holde.
Det var sørme en Sangdrossel der fouragerede der. Masser af regnorme spiste den. Lidt spøjst at en Sangdrossel vælger sådan en "bar" rækkehushave at slå sig ned i. Den var der et par timer. Og endnu en ny matrikel-art til samlingen.....som nu er på 60 stk. Herligt og lidt overraskende.
Viser indlæg med etiketten Lauritz Tuxen. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Lauritz Tuxen. Vis alle indlæg
søndag den 26. oktober 2014
lørdag den 25. oktober 2014
Imorgen søndag.....
I morgen, Søndag.... :-)
drager Lillemor og jeg til Lolland for at se denne udstilling:
...og jeg glæder mig :-)
drager Lillemor og jeg til Lolland for at se denne udstilling:
...og jeg glæder mig :-)
Etiketter:
Fuglsang Kunstmuseum,
kunst,
Lauritz Tuxen,
Lolland,
skejten
mandag den 13. oktober 2014
Lidt efterårssysler.....
Nu nærmer den gode tid sig med raske fjed; det vil sige, at den gode tid allerede er startet, idet dels er ishockeysæsonen startet (her følger jeg jo den lokale klub Herlev Eagles (sæsonkort) på 37. år) og dels er NFL sæsonen (amerikansk football) og startet i TV. Mennnnn....det der nu optager mig mest, er de udstillinger der altid er en del af, som jeg og Lillemor vil se. Derudover plejer der at falde et par koncerter, balletter og opera også af.
På Ny Carlsberg Glyptoteket vises i perioden 13.09.2014 - 07.12.2014 udstillingen "Som forvandlet - antik skulptur i farver". Kort og godt vises der eksempler på hvordan marmorskulpturer i det gamle Rom og Grækenland var bemalet. For et par år siden var jeg i Berlin og på Pergamon-museet var der en lille udstilling om det samme:
På Ordrupgaard er der netop åbnet en udstilling om den svenske maler Carl Larsson, "Det gode liv" der vises i perioden 25.09.2014 - 08.02.2015. Carl Larsson er en af de bedste akvarel-malere jeg kender. Jeg har masser af bøger om ham, jeg har et par skilderier (indrammede grafiske særtryk) hængende på det vi kalder Pigeværelset (vores gæste værelse i svensk stil/møbler med Carl Larsson og Anders Zorn på væggene) og sidst men ikke mindst, så har Lillemor og jeg besøgt hans hjem i Sundborn i Dalarna i Sverige 3 gange.
Apropos Ordrupgaard, så har de indført Onsdagsaften- åbent til kl. 21,00. Det sjove er, at jeg i forbindelse med deres udstilling tidligere på året om Van Gogh, Gauguin og Bernard: Dramaet i Arles, foreslog dem, at holde åbent f.eks. Onsdag aften, idet de normale åbningstider kun var til kl. 17, sådan at man var nødt til at besøge dem i weekenden hvor der så var stuvende fuldt. Jeg fik positiv respons tilbage, at de ville tænke over det og kort efter meddelelse fra dem, at de "havde fundet midler til at indføre Onsdagsaften-åbent", så jeg bilder mig ind, at det - lidt - er min fortjeneste, at dette er indført.
På Nivågaard vises udstillingen "Martinus Rørbye - det nære og det fjerne. Under sydlige himmelstrøg" i samarbejde med Øregaard Museum, der viser udstillingen "Martinus Rørbye - det nære og det fjerne. Under nordlige himmelstrøg". Martinus Rørbye var guldalermaler og døde i det for guldalderkunsten så tragiske år 1848. I det år døde 3 af de bedste Gulaldermalere, nemlig Martinus Rørbye, Johan Thomas Lundbye og Christen Købke. Men altså Rørbye-udstillingen. Det er en 2-delt udstilling i samarbejde med Øregaard . Nivågaard viser malerier, akvareller og tegninger fra Rørbye's rejser til Italien, Grækenland og Tyrkiet, altså sydpå, mens Øregaard viser malerier, akvareller og tegninger fra Rørbye's rejser til Jylland og Norge ...og fra København. Begge udstillinger foregår i perioden 07.09.2014 - 18.01.2015, hvorefter udstillingen drager til henholdsvis Ribe Kunstmuseum og Skovgaardmuseet i Viborg.
På kunstmuseet Fuglsang på Lolland nede ved Guldborgsund, vises der i perioden 10.10.2014 - 04.01.2015 udstillingen "Tuxen - farver, friluft og fyrster". Han var også på Skagen (bosat der) men det er en anden historie. De fleste kender ham nok som fyrstemaleren, da han malede konger og fyrster, andre adelige samt industriens stormænd og rigmænd over hele Europa.
Det er en lang køretur, så den skal planlægges godt. Skejten ligger der for eksempel. Et udmærket natur- og fuglested.
Det var bare nogen af de p.t. planlagte udstillinger jeg vil se. Selvfølgelig dukker der nogle flere udstillinger op - det plejer der.

Abonner på:
Indlæg (Atom)