Verdensbassisten Chris Minh Doky og jeg :-)

Jeg er medlem af Biblioteksklubben på vort lokale Bibliotek. Klubben arrangerer hen over året en masse forskellige arrangementer, som foredrag, klassisk musik-lytteklub, bog-byttedag, hollandsk bog- og cd udsalg af kasseret materiale fra biblioteket og så en masse for børn.

Jeg har i år allerede meldt mig til en by-vandretur om det gamle Herlev (er overstået), et par foredrag og lidt til lytteklubben.

I går Torsdag, var jeg så til foredrag og det var med verdensstjerne-jazzbassisten Chris Minh Doky. Jeg mødte op som vanligt et kvarters tid før start og blev lidt overrasket over at der allerede var så mange fremmødte. Jeg mødte bl.a. en kvindelig ex-kollega og hendes mand. Hyggeligt at hilse på Inge Lise og høre "lidt sladder" fra Rådhuset.
(Husk, at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse)

Jeg fik ikke talt publikum, men jeg gætter på at vi har været tæt på 80 fremmødte. Normalt plejer der at være mellem 10 og 25 til de her foredragsaftener, men den her aften var anderledes; dels kostede det kr. 50 at deltage (normalt gratis) og dels var der mange mennesker, jeg ikke har set før og en del uden-sogns, hvor jeg bl.a. kom til at sidde ved siden af en jævnaldrende dame, der kom fra Holbæk udelukkende p.g.a. af dette foredrag.

Mens folk kom på plads - der måtte hentes ekstra stole, ligesom der kunne købes vin, øl og vand - spottede jeg på den lille scene hovedpersonens instrument ligge. Jeg tog nedenfor viste foto af denne noget særegne elektriske Yamaha bas (den ligger op ad en højttaler):

Chris Minh Doky kom ind og startede efter en kort indledning med at spille et nummer. Han havde for resten en lille rytmeboks med som akkompagnement. Det lød bare rigtig godt og den der el-kontrabas lød bare som en rigtig bas. I billedet nedenunder, kan I bag Chris Minh Doky i vinduet se genspejlingen af noget af publikum:

Og så fortalte han eller løs. Dels om sin opvækst og hvordan han kom ind i musikken (via Sankt Annæ Gymnasium og Tivoli-garden), han flytning til USA som 20-årig i 1989 og hvordan hans karriere derovre tog fart og udviklede sig, så han kom til at spille med alle jazz-verdenens store stjerner og hvordan det langsomt gik op for ham, at han åbenbart også var ved at blive det. Han fortalte en sjov ting om forskellen på danske og amerikanske bassister; i Danmark var man vant til at have "spillende" bassister som f.eks. nu afdøde Niels Henning Ørsted Pedersen, Mads Vinding, Bo Stief, nu afdøde "Røde" Hugo Rasmussen, Chris Minh Doky selv med flere. I Danmark spillede man bas, man var en integreret del af musikken og ikke bare en del af orkestrets rytmegruppe. I USA var bassen en del af orkestrets rytmegruppe. Godt nok spillede bassisterne i USA nogle solo's undervejs, men det var slet ikke på samme levende måde som danske bassister. Han fortalte også at det gjaldt om at spille sammen og ikke bare at spille samtidigt. Det sidste var dræbende kedeligt og der var mange der bare spillede samtidigt. For den utrænede eller u-passionerede kunne et lyde meget godt, men når man hørte og ramte den der sammenspilhed, så svævede man afsted på en bølge og alt gik op i en højere enhed.

Han kom vidt omkring og meget var omkring hans filosofi vedrørende hans musik. Det var hans passion, der drev ham. Når man havde passion for spillet/musikken, så kom ambition som et naturligt bi-produkt og som ikke måtte adskilles. Nogen havde dog mere ambition end passion og det kunne mærkes og høres. Altså passion før end ambition, det var hans lede-mål. Han kom også ind på hans nedture, dels som musikker og dels som menneske (skilsmisse) og hvordan han arbejdede med det hele tiden og hele tiden ihukommende det med passionen. Han gav et nummer et undervejs og så blev det tid til en lille pause.

I pausen kunne folk købe lidt cd'er og en bog han lige havde skrevet. Herunder er han i gang med at signere en bog:

Jeg var også lige oppe og "ose" til varerne og blev af en dame bedt om jeg ikke ville tage et billede med hendes mobiltelefon af hende og Chris Minh Doky, så det gjorde jeg. Så benyttede jeg lige lejligheden til at bede hende gøre det samme for mig og resultatet ses herunder....om end lidt uskarpt...og ærgerligt:

Efter pausen fortsatte foredraget og det var rigtig, rigtig godt og spændende. Han spillede et par numre til og det var fremragende (jeg har en stribe cd'er med Niels Henning Ørsted Pedersen og Mads Vinding). Hele arrangementet sluttede omkring 21,15.

Jeg benyttede også pausen til dels at købe hans bog "Nærvær" og dels hans nyeste CD "New Nordic Jazz". Sidstnævnte er kun med hans trio bestående af ham selv, en trommeslager og en klaverspiller.

Jeg købte også en anderledes CD han havde spillet på og stået for som arrangør af og som producer af. Den var lavet på ønske af præsterne fra Københavns Domkirke og hvor overskuddet af salget går til Domkirkens velgørende arbejde. Den er med rigtig gamle salmer af bl.a. Grundtvig, Ingemann, Brorson m.fl. og musik af bl.a. Weyse og de gamle melodier fra 15-16-17-1800 tallet alt sammen arrangeret i ny stil men absolut stille og roligt i jazzede toner. Sangerne er Julie Berthelse, Maria Lucia, Kaya Brüel, Cecilie Stenspil, Søren Huss og Sara Grabow. Den er rigtig "fin og blød" at høre.

Alt i alt en dejlig aften med en god foredragsholder og god og spændende jazz-musik.

Og så lige en "opdatering" på et tidligere indlæg, hvori jeg skrev, at en entreprenør på et nybyggeri på nabogrunden var gået konkurs. Byggeriet blev stoppet og byggepladsen tømt for skur- og mandskabsvogne og containere og maskiner på et par dage og har så ligget tom i næsten 3 uger til stor irritation og ærgrelse for alle dem der allerede var flyttet ind. Her i Mandags blev der så stillet en mandskabsskurvogn og 2 containere ind på pladsen og der er nu en 4-5 arbejdere i gang derinde. Der er således håb om at arbejdet bliver færdigt til glæde for køberne og dem der allerede er flyttet ind.

Musvåger i dag

I dag, ved 12,25-tiden gik jeg ud på terrassen for at ryge. Vejret var jo pænt; sol og høje Cumulus-skyer hist og her blå himmel. Bemærkede så først en, så en til og så nok en Musvåge kommer over mit hus fra øst af mod vest. Fulgte dem og så at de begyndte at skrue sig op. SÅ opdagede jeg skruen......og hold da op, sikke en stor Musvåge skrue. Fat i kikkerten....nøjjjjj......gav mig hurtigt til at tælle og kom til et tal på mellem 70 og 80 Musvåger der skruede sig op.

Jeg noterede mig lige klokkeslettet og så videre på skruen. De øverste - som var rigtig langt oppe - var allerede gået træk "mode" = let bøjede vinger og bøjet "fingrene" bagud og så ellers i hurtig glideflugt væk mod vest. Så opdagede jeg pænt til højre en mindre skrue på kun 6-7 stykker.....og så nok en på samme antal....Holy shit....TRÆKDAG....antal og retning blev noteret.

Og sådan fortsatte det til kl. 14,40 hvor jeg skulle i gang med rengøringen af hytten herhjemme. Den største skrue så jeg omkring 12,40-tiden.....med ca. 110 Musvåger i. Utroligt. Ellers var det skruer med variende størrelser på mellem 21 stk. og 55 stk. samt en del enkelte individer der bare trak....og nogen gange bare 2-3 stykker. I nogen af skruerne bemærkede jeg Røde Glenter og Spurvehøge og så 5 Falke jeg ikke kunne identificere på grund af afstanden. Men det var små falke, altså ikke Vandrefalke eller Tårnfalke, men formentligt Lærke- eller Dværgfalke.


Som kuriosum kom en flok på 10 Stillits (fugl på størrelse med Bogfinke) også lige lavt forbi/over huset, så jeg kunne høre dem i flugten.

En herlig dag med rigtig mange Musvåger med mere på træk.

Herunder - og tryk på billedet for at se det i større størrelse - ses min indberetning til DOFbasen. 515 Musvåger på lidt over 2 timer er ikke så ringe.....og formentlig flere.

Lidt flere bøger....

Så er der igen købt lidt ind til "biblioteket" herhjemme. Meget forskellige bøger eller nærmere emner, hvis jeg selv skal sige det, men samtidigt dækker det - lidt da - over spændvidden i mine interesser.

Den første, Opera i guldalderens København af Henrik Engelbrecht, er jeg nået halvvejs igennem nu (i alt 184 sider). Den er udgivet her i September 2017. Jeg kan jo lide begge dele, altså både opera og Guldalderen. Bogen her er en historisk gennemgang og giver som sådan sig selv og den er faktisk ret humoristisk og oplysende at læse. Det er ikke en nørdebog om operaerne, altså en specifik gennemgang af disse, og hurra for det. Til gengæld er der meget om personerne dengang, om livet dengang, om hvordan operaer opførtes dengang o.s.v. og som tidligere skrevet fyldt med humor og lune og meget læseværdig.

Den næste bog faldt jeg over via en boganmeldelse på hjemmesiden Historie-online, som er en hjemmeside om dansk historie, museer, bøger o.s.v., o.s.v. Bogen hedder "Luftwaffe - jagerpiloter i kamp 1939-1945" og er i 2 dele; bind 1 på 432 sider og bind 2 på 376 sider. Det lidt sjove er, at den ikke er skrevet af en udlænding, men af en dansker, nemlig Lars Vedsø. Men anmeldelsen fængede, så den måtte erhverves.

Den tredje bog hedder "Færgen er i havn om få minutter" og er - som der står i underoverskriften - en nostalgisk rejse på hovedvejene til søs.

Bogen er skrevet af Flemming Søeborg, som tidligere har skrevet de nedenfor viste bøger.....som jeg også har. Det er nogen læseværdige bøger; dels får man et historisk overblik serveret i letlæselige doser, dels får man anekdoter fra forfatteren eller fra diverse bidragsydere (i al beskenhed vil jeg da lige nævne, at min storebror har ydet bidrag til alle 4 bøger). Jeg synes at bøgerne er....hyggelige, ja - hyggelige. Jeg kan da kende en del til nogen af de ting der nævnes i bøgerne, som f.eks. over Storebælt; jeg var i en 10-12 år henholdsvis materialemand og Holdleder for et ishockeyhold, hvor vi i sæsonen (7 måneder) mindst en gang om ugen tog turen over bæltet, så det er rigtig mange gange sejlture der har været med en masse oplevelser på de ture. Derudover alle de private ture her og så de ture med de andre færgefarter som bogen omhandler.

I bogen herover, er der sandelig et billede med mig på.

De 4 bøger af Flemming Søeborg, som er vist herover, er vist i omvendt udgivelsesrækkefølge. Alle bøgerne er herlige og hyggelige. Jeg tror vi alle kan genkende meget af det, der er deri og burde forefindes i hvert hjem.

Ja - let spredte interesser, men sådan er jeg bare; nysgerrig på det meste.

Projektbyggeri...en chance...og så lidt "Sted Sans" igen....

Hver dag, når jeg skal et eller andet, så kommer jeg forbi min grundejerforenings nabo-nybyggeri....som ikke er færdigt. Der lå jo Gamle Hjortespring Skole, som blev revet ned, for der skulle bygges nye boliger af en eller anden art. Efter sigende både lejligheder og ejerboliger men alt kun i 2 etager (stue og 1.sal).  Sidste år rev de så skolen ned. Forinden havde man nået at fjerne, med hjælp fra Nationalmuseets Konservator Afdeling, en stribe flotte Sigurd Swane vægmalerier, som jeg har skrevet om her. De vægmalerier skal nu genopsættes i et nyt Foreningshus, som er ved at blive opført henne ved Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard. Hele vinteren og indtil nu har de gået og bygget derinde på nabogrunden og de første beboere er allerede flyttet ind på trods af at der bygges løs rundt om ørene på dem.

Så her, for en små 14 dage, så lå byggeriet lige pludselig stille i nogen dage op til en weekend. Om Mandagen skete der så noget. Alle skurvognene og maskinerne forsvandt i løbet af 2-3 dage og siden er der ikke sket en snus. Rygterne vil vide, at entreprenøren er gået konkurs. Ikke ejeren af byggeriet, men det firma han havde til at bygge det for sig. Da byggeriet startede, så blev der sat skilte op på hegnet om byggepladsen med "Projekt-byggeri" og salg af rækkehuse og lejligheder. Jævnligt har der været "Åbent hus"; først i en stor pavillon-skurvogn og siden i en af de færdige enheder. I foråret var der endda stort rejsegilde i opsatte festivaltelte og pølsevogn og taler af såvel bygherre, entreprenør som Borgmesteren og flot omtale i den lokale sprøjte. Vor lokale Matador, Kai Dige Bach, har købt vistnok 10 af lejlighederne, for at leje dem ud. Han ejer et udlejningsbyggeri lige på den anden side, samt en stribe rækkehuse i bebyggelsen bag min samt en anden beboelsesudlejningsejendom skråt overfor.


(Husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse).

Flotte salgsannoncer og flotte arkitekttegnede tegninger, som byggeriet skal tage sig ud, når det var færdigt:

Og nu ser det sådan ud på de her billeder, som jeg tog i dag. Det virker som om, at de er 2 rækker færdige - en i hver ende, mens det i midten mangler. Der er også kun lavet en vej færdig med asfalt, resten er grusvej.

Det til venstre er mere eller mindre færdig og der bor folk i nogen af rækkehusene. Herunder ses de 2 midterste rækker som ikke er færdige.

Herunder de 2 sidste rækker, hvor kun den til højre ser helt færdig ud. Den til venstre er der flyttet nogen ind i mens andre er tomme.

Herunder ses, fra min grundejerforenings ene p-plads, en del af det ny. Som det ses er der flyttet folk ind, men hække og finish mangler.

Hvad der nu skal ske, må Guderne vide. Det er et pløre og ælte hvor der ikke er asfalteret og der ligger jord-, grus- og byggeaffaldsbunker mange steder derovre. Om man vælger at færdiggøre de enkelte huse og lejligheder en ad gangen til salg (eller måske allerede solgt ?), kan man kun gisne om. Sørgeligt er det.

Jeg synes, at man "tit" hører at den slags projektbyggerier har det med at konkurs inden det er færdigt....og ofte lige efter det er færdigt. Når det sker, tror jeg ny-køberne hænger på fejl og mangler og kan skyde en hvid pind efter både 1 års og 5 års gennemgang. Jeg ved det ikke, men sjovt kan det fandme ikke være.

...and now to something completely different.....som Monty Python altid sagde.....

I foregående indlæg skriver jeg om at besøg på Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard og udstillingen "Sted sans". Jeg købte jo et katalog der, som jeg hjemme først fandt ud af var lavet til samme udstilling afholdt på Silkeborg Bad. Derovre var der 20 udstillere og her "kun" 15. Jeg fandt også ud af at der var et kort om hver kunstner, hvorpå der var 3 spørgsmål/svar fra hver og jeg citerede 3 af dem, som jeg fandt meget rammende. Da jeg herhjemme læste dem, så kunne jeg ikke lige forbinde dem med hvad de 3 kunstnere havde lavet og vist henne på Gammelgaard, så i dage smuttede jeg hen for at nærstudere dem og se "hvad det egentlig var for karle (og karl-inde)".

Herunder er så Rasmus Danø. Hans råd var om at se på kunst var: "Regel 1: Masser af tid. Regel 2: Keep it simple. Regel 3: Lav dine egne regler.

Hans ting er i et papirkatalog navngivet med "Totem Stereotyp (gul), mixed media"....og så det samme for de andre med deres farver; grøn, hvid, violet o.s.v.

Den næste var Signe Dahlerup, og hendes råd var: At være lydhør overfor værkerne, men også tro overfor egen sansning. Tag kun den kunst ind under huden, som du kan bruge konstruktivt i dit sind.

Herunder ses hendes værk, dels hængende og dels på gulvet. I kataloget står der:
MEMORY II, Mac Tac printet på opskummet pvc (det er de felter der ses på gulvet).
TEGNINGER, Touch Twin markers på 120 gram pH neutralt, syrefrit papir ophængt med clips og transparente plastlommer.

Den sidste var Henrik Menné og hans råd om at se på kunst var: Prøv først at kigge på kunsten uden hensyn til hvad andre har tænkt om den før dig, nu kigger du og du bestemmer.


Herunder ses hans værk. Af kataloget fremgår følgende:
MULTI POWER LT 150 TIL VÅD/TØR, processkulptur af hverdagsgenstande.
Genstandene, der bruges i værket, er taget ud af deres normale sammenhæng og er sammensat på ny vis, så de indskrives i nye fortællinger. Maskinen producerer et net af smeltet lim, der blæses ud over en bunke af opstillede objekter.

Kan I se sammenhængen mellem råd og værker ?

"Sted sans" på Gammelgaard...16.09.2017 - 19.11.2017

I Lørdags d. 16.09,2017 kl. 15 var der fernisering på en ny udstilling på vores lokale Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard.

Husk at I kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse.


Egentlig havde jeg tænkt mig at deltage i denne, men det faldt sig sådan, at Lillemor skulle afleveres i lufthavnen på dette tidspunkt, da hun skulle på konference i 4 dage lige udenfor Milano i Italien, så derfor blev det ikke til noget. Ferniseringer kan såmænd være meget hyggelige (chips og gratis vin), men i det her tilfælde, hvor der ville være 15 forskellige kunstnere, der skulle udstille, så kunne jeg forestille mig et leben og en trængsel uden lige, så lige her gjorde det ikke noget "at jeg sprang over".

Efter min næsten sædvanlige tur i mosen i dag, gik jeg i dag så ind på Gammelgaard. Udenfor havde jeg i forvejen bemærket "et fugletårn", så lidt spændt var jeg da. Ydermere var der på gårdspladsen 2 "objekter" til. Alle 3 ses herunder:

De 15 kunstneres ting har for et år siden været vist på Kunstcentret Silkeborg Bad under navnet "I skovens dybe stille ro - en sanselig udstilling" Her på Gammelgaard er navnet altså "Sted sans".

Til og omkring udstillingen foregår der en masse arrangementer, som det ses på listen herunder. Arrangementet "Kultursøndag" d. 29.10.2017 vil jeg gerne deltage i.

Jeg starter altid mine besøg i den gamle Lade til højre. Og ja - der er virkelig noget for sanserne; dels at se, dels at røre og dels at man kan "deltage" i noget af det. Ret god ide, synes jeg. Midt i billedet herunder står der et hus på 4 ben. I døren ses et flammende bål blafre...åbenbart indbygget video.

Skulpturen herunder hedder Siamesiske tvillinger:

Lyset er ikke godt på mit foto herover ligesom jeg ikke får vist alle detaljerne godt nok, men det går vel.
Herunder ses en del af det udstillede i den gamle lade oppefra. Bemærk, at der er en lille labyrint man kan gå i. Lige noget for børnene.

Herefter går jeg altid op i hovedbygningen. Udenfor denne er der en 5-6 4 personers cafe-borde + stole + parasoller. I det gode vejr, som det var i dag, sad 4 damer her og indtog noget der lignede frokost. Lige da jeg kom ind blev jeg mødt af denne pragtfulde duft af kaffe og et skilt med "Gammelgaards hjemmelavede æblekage kr. 35"....så var jeg solgt. En kande stempelkaffe og æblekage blev bestilt og jeg satte mig udenfor og indtog det købte. Mums siger jeg bare, for det var virkeligt godt. Derefter ind i hovedbygningen. Her kan man i øvrigt også side i 2 af rummene og indtage sin frokost eller kaffe og kage, hvilket kan ses på billedet herunder:

I midterrummet var der en art "værkstedsinstallation"...tror jeg man vil kalde det. Inde i var der et højt bord. I kurven på gulvet som ses til højre, lå der små poser med fugtig ler af en art, som man inde i installationen kunne lave til f.eks. skål, kop eller hvad man nu syntes.

På væggen var der 2 cirkelrunde reoler, hvor man kunne se, hvad folk - nok mest børn - havde lavet:

Rundt omkring i bygningerne var der i øvrigt pude-grupper med en tilhørende spand hvori der lå små tegne-plader og blyanter. Det er - går jeg ud fra - så børnene kan tegne deres egne ting. Meget smart.

I det næste rum, hvor indgangspartiet var draperet med et sort tæppe, var åbenbart en video-installation, der viste dette billede; et Magnolietræ eller lignende fra de amerikanske sydstater og nogen børn ??? Hvis det skulle skiftes, så skete det ikke mens jeg var der.

I den nye Lade var der sørme endnu et fugletårn....og en stoflabyrint og en eller anden installation der blæste luft og vistnok skulle få noget let klæde til at blafre/bevæge sig...det skete ikke, men det summede da.

Herunder ses fugletårnet og i baggrunden den der installation der summede...blæste luft...måske....i al almindelighed er jeg ikke meget til installationskunst og dette er en af dem.

Herunder ses stof-labyrinten. Jeg er ikke i tvivl om at sådan en er et hit hos børnene:

Alt i alt en sjov og spændende udstilling. Om den er lagt an på børn ? Ja - det tror jeg meget den er, især når man tager de mange børne-arrangementer der er i betragtning.

Jeg købte et katalog, som jeg først læste da jeg kom hjem. Det viste sig at være fra udstillingen på Silkeborg Bad, hvor der havde været hele 20 kunstnere med, mod de 15 der er her. Alle kunstnere har deres eget lille "postkort" i kataloget, hvor hver svarer på 3 spørgsmål. De 2 af dem var "Hvorfor kunst ?" og "Et godt råd når det gælder om at møde kunsten ?" .

3 af kunsterne svarer således på spørgsmålet om  at give et god råd, når man møder kunst:

Rasmus Danø: Regel 1: Masser af tid. Regel 2: Keep it simple. Regel 3: Lav dine egne regler.

Signe Dahlerup: At være lydhør overfor værkerne, men også tro overfor egen sansning. Tag kun den kunst ind under huden, som du kan bruge konstruktivt i dit sind.


og så endelig

Henrik Menné: Prøv først at kigge på kunsten uden hensyn til hvad andre har tænkt om den før dig, nu kigger du og du bestemmer.

3 rigtigt gode råd synes jeg, hvor jeg især synes om det sidste råd.