Så er der igen købt lidt ind til "biblioteket" herhjemme. Meget forskellige bøger eller nærmere emner, hvis jeg selv skal sige det, men samtidigt dækker det - lidt da - over spændvidden i mine interesser.
Den første, Opera i guldalderens København af Henrik Engelbrecht, er jeg nået halvvejs igennem nu (i alt 184 sider). Den er udgivet her i September 2017. Jeg kan jo lide begge dele, altså både opera og Guldalderen. Bogen her er en historisk gennemgang og giver som sådan sig selv og den er faktisk ret humoristisk og oplysende at læse. Det er ikke en nørdebog om operaerne, altså en specifik gennemgang af disse, og hurra for det. Til gengæld er der meget om personerne dengang, om livet dengang, om hvordan operaer opførtes dengang o.s.v. og som tidligere skrevet fyldt med humor og lune og meget læseværdig.
Den næste bog faldt jeg over via en boganmeldelse på hjemmesiden Historie-online, som er en hjemmeside om dansk historie, museer, bøger o.s.v., o.s.v. Bogen hedder "Luftwaffe - jagerpiloter i kamp 1939-1945" og er i 2 dele; bind 1 på 432 sider og bind 2 på 376 sider. Det lidt sjove er, at den ikke er skrevet af en udlænding, men af en dansker, nemlig Lars Vedsø. Men anmeldelsen fængede, så den måtte erhverves.
Den tredje bog hedder "Færgen er i havn om få minutter" og er - som der står i underoverskriften - en nostalgisk rejse på hovedvejene til søs.
Bogen er skrevet af Flemming Søeborg, som tidligere har skrevet de nedenfor viste bøger.....som jeg også har. Det er nogen læseværdige bøger; dels får man et historisk overblik serveret i letlæselige doser, dels får man anekdoter fra forfatteren eller fra diverse bidragsydere (i al beskenhed vil jeg da lige nævne, at min storebror har ydet bidrag til alle 4 bøger). Jeg synes at bøgerne er....hyggelige, ja - hyggelige. Jeg kan da kende en del til nogen af de ting der nævnes i bøgerne, som f.eks. over Storebælt; jeg var i en 10-12 år henholdsvis materialemand og Holdleder for et ishockeyhold, hvor vi i sæsonen (7 måneder) mindst en gang om ugen tog turen over bæltet, så det er rigtig mange gange sejlture der har været med en masse oplevelser på de ture. Derudover alle de private ture her og så de ture med de andre færgefarter som bogen omhandler.
I bogen herover, er der sandelig et billede med mig på.
De 4 bøger af Flemming Søeborg, som er vist herover, er vist i omvendt udgivelsesrækkefølge. Alle bøgerne er herlige og hyggelige. Jeg tror vi alle kan genkende meget af det, der er deri og burde forefindes i hvert hjem.
Ja - let spredte interesser, men sådan er jeg bare; nysgerrig på det meste.
Viser indlæg med etiketten flemming Søeborg. Vis alle indlæg

torsdag den 5. oktober 2017
Lidt flere bøger....
Etiketter:
bog,
bøger,
flemming Søeborg,
færger,
guldalder,
Henrik Engelbrecht.,
jagerpiloter,
Lars Vedsø,
luftwaffe,
opera
tirsdag den 21. oktober 2014
Bog og flere bøger....
Fik i løbet af dagen en sms fra den lokale boghandel om at min bestilte bog var klar til afhentning. Efter arbejde til "book-dealeren" og afhente
En bog der handler - som der står på forsiden - om FDB-møblers historie. Den er helt ny-udgivet fra d. 12.10.2014 og af forlaget Samvirke (hvem ellers). Hele 272 sider og masser af billeder og illustrationer fra "gamle dage" og fra kataloger og blade. Herligt. Den glæder jeg mig til at læse. Møbelarkitekten Børge Mogensen var leder af FDB-møblers tegnestue i ca. 10 år og mange af hans bedste møbler blev lavet i den periode hos FDB-møbler.
Og så talte jeg med min storebror i dag i anden anledning. Han fortalte at han er blevet anmodet af Gyldendals Forlag om at være interview'er på Tranescenen på Bogforum 2014 her lørdag d. 8. november. Han skal interviewe forfatteren Flemming Søeborg, der netop har udgivet en nostalgisk bog:
Som over-overskriften på bogen siger, er det simpelthen "bare" en nostalgisk rejse med jernbanerne gennem tiderne og frem til ca. 1975. Den udkom d. 24. september 2014 og den købte jeg et par dage efter og har købt og læst den. Den er fremragende med mange historier, anekdoter og masser af dejlige foto's dengang Danmark "var med damp". Det er altså den bog han skal interviewe forfatteren Flemming Søeborg om. Da jeg alligevel skal på bogmessen (Lillemor "orker" ikke, da der er millioner af mennesker derude i Bella Centret) vil jeg da helt klart overvære det. Jeg ved godt, at jeg sidste år, da jeg skrev om bogmessen (som rettelig hedder Bogforum), nævnte at det var et gedemarked uden lige og med al for mange mennesker og jeg nok ikke ville der ud igen....men altså....jeg kan ikke holde mig væk.....det er jo bøger, ik' ?.
....og det er i Bella Centret på Amager det foregår.
Og sørme om jeg så ikke også i dag fik en svar-mail fra Nivaagaard samlingen. Under vores besøg der i weekenden - se forrige indlæg - havde jeg i deres efterårsprogram opdaget, at de, Nivaagaard, onsdag d. 26.november 2014 kl. 19,30 har en foredragsaften med forfatteren og balletkritikeren m.m. Erik Aschengreen: Bournonville og guldalderen. Et foredrag om August Bournonville (1805-1876) og hans balletter i guldalderen og om hvordan de er i dag hvor Nikolaj Hübbe tager livtag med mere moderne opsætninger af de gamle balletter som f.eks. Napoli, Kermessen i Brügge, Et folkesagn o.s.v. Spændende. Det tilmeldte jeg Lillemor og mig til og idag kom så bekræftelsen. Herligt. Jeg glæder mig helt enormt. Erik Aschengreen er en meget fascinerende personlighed. Jeg har en stribe af hans bøger om ballet.

bogforum 2014,
bogmesse,
der kommer tog,
erik aschengreen,
FDB-møbler,
flemming Søeborg,
nivaagaard,
per h.hansen
Abonner på:
Indlæg (Atom)