Verdensbassisten Chris Minh Doky og jeg :-)

Jeg er medlem af Biblioteksklubben på vort lokale Bibliotek. Klubben arrangerer hen over året en masse forskellige arrangementer, som foredrag, klassisk musik-lytteklub, bog-byttedag, hollandsk bog- og cd udsalg af kasseret materiale fra biblioteket og så en masse for børn.

Jeg har i år allerede meldt mig til en by-vandretur om det gamle Herlev (er overstået), et par foredrag og lidt til lytteklubben.

I går Torsdag, var jeg så til foredrag og det var med verdensstjerne-jazzbassisten Chris Minh Doky. Jeg mødte op som vanligt et kvarters tid før start og blev lidt overrasket over at der allerede var så mange fremmødte. Jeg mødte bl.a. en kvindelig ex-kollega og hendes mand. Hyggeligt at hilse på Inge Lise og høre "lidt sladder" fra Rådhuset.
(Husk, at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse)

Jeg fik ikke talt publikum, men jeg gætter på at vi har været tæt på 80 fremmødte. Normalt plejer der at være mellem 10 og 25 til de her foredragsaftener, men den her aften var anderledes; dels kostede det kr. 50 at deltage (normalt gratis) og dels var der mange mennesker, jeg ikke har set før og en del uden-sogns, hvor jeg bl.a. kom til at sidde ved siden af en jævnaldrende dame, der kom fra Holbæk udelukkende p.g.a. af dette foredrag.

Mens folk kom på plads - der måtte hentes ekstra stole, ligesom der kunne købes vin, øl og vand - spottede jeg på den lille scene hovedpersonens instrument ligge. Jeg tog nedenfor viste foto af denne noget særegne elektriske Yamaha bas (den ligger op ad en højttaler):

Chris Minh Doky kom ind og startede efter en kort indledning med at spille et nummer. Han havde for resten en lille rytmeboks med som akkompagnement. Det lød bare rigtig godt og den der el-kontrabas lød bare som en rigtig bas. I billedet nedenunder, kan I bag Chris Minh Doky i vinduet se genspejlingen af noget af publikum:

Og så fortalte han eller løs. Dels om sin opvækst og hvordan han kom ind i musikken (via Sankt Annæ Gymnasium og Tivoli-garden), han flytning til USA som 20-årig i 1989 og hvordan hans karriere derovre tog fart og udviklede sig, så han kom til at spille med alle jazz-verdenens store stjerner og hvordan det langsomt gik op for ham, at han åbenbart også var ved at blive det. Han fortalte en sjov ting om forskellen på danske og amerikanske bassister; i Danmark var man vant til at have "spillende" bassister som f.eks. nu afdøde Niels Henning Ørsted Pedersen, Mads Vinding, Bo Stief, nu afdøde "Røde" Hugo Rasmussen, Chris Minh Doky selv med flere. I Danmark spillede man bas, man var en integreret del af musikken og ikke bare en del af orkestrets rytmegruppe. I USA var bassen en del af orkestrets rytmegruppe. Godt nok spillede bassisterne i USA nogle solo's undervejs, men det var slet ikke på samme levende måde som danske bassister. Han fortalte også at det gjaldt om at spille sammen og ikke bare at spille samtidigt. Det sidste var dræbende kedeligt og der var mange der bare spillede samtidigt. For den utrænede eller u-passionerede kunne et lyde meget godt, men når man hørte og ramte den der sammenspilhed, så svævede man afsted på en bølge og alt gik op i en højere enhed.

Han kom vidt omkring og meget var omkring hans filosofi vedrørende hans musik. Det var hans passion, der drev ham. Når man havde passion for spillet/musikken, så kom ambition som et naturligt bi-produkt og som ikke måtte adskilles. Nogen havde dog mere ambition end passion og det kunne mærkes og høres. Altså passion før end ambition, det var hans lede-mål. Han kom også ind på hans nedture, dels som musikker og dels som menneske (skilsmisse) og hvordan han arbejdede med det hele tiden og hele tiden ihukommende det med passionen. Han gav et nummer et undervejs og så blev det tid til en lille pause.

I pausen kunne folk købe lidt cd'er og en bog han lige havde skrevet. Herunder er han i gang med at signere en bog:

Jeg var også lige oppe og "ose" til varerne og blev af en dame bedt om jeg ikke ville tage et billede med hendes mobiltelefon af hende og Chris Minh Doky, så det gjorde jeg. Så benyttede jeg lige lejligheden til at bede hende gøre det samme for mig og resultatet ses herunder....om end lidt uskarpt...og ærgerligt:

Efter pausen fortsatte foredraget og det var rigtig, rigtig godt og spændende. Han spillede et par numre til og det var fremragende (jeg har en stribe cd'er med Niels Henning Ørsted Pedersen og Mads Vinding). Hele arrangementet sluttede omkring 21,15.

Jeg benyttede også pausen til dels at købe hans bog "Nærvær" og dels hans nyeste CD "New Nordic Jazz". Sidstnævnte er kun med hans trio bestående af ham selv, en trommeslager og en klaverspiller.

Jeg købte også en anderledes CD han havde spillet på og stået for som arrangør af og som producer af. Den var lavet på ønske af præsterne fra Københavns Domkirke og hvor overskuddet af salget går til Domkirkens velgørende arbejde. Den er med rigtig gamle salmer af bl.a. Grundtvig, Ingemann, Brorson m.fl. og musik af bl.a. Weyse og de gamle melodier fra 15-16-17-1800 tallet alt sammen arrangeret i ny stil men absolut stille og roligt i jazzede toner. Sangerne er Julie Berthelse, Maria Lucia, Kaya Brüel, Cecilie Stenspil, Søren Huss og Sara Grabow. Den er rigtig "fin og blød" at høre.

Alt i alt en dejlig aften med en god foredragsholder og god og spændende jazz-musik.

Og så lige en "opdatering" på et tidligere indlæg, hvori jeg skrev, at en entreprenør på et nybyggeri på nabogrunden var gået konkurs. Byggeriet blev stoppet og byggepladsen tømt for skur- og mandskabsvogne og containere og maskiner på et par dage og har så ligget tom i næsten 3 uger til stor irritation og ærgrelse for alle dem der allerede var flyttet ind. Her i Mandags blev der så stillet en mandskabsskurvogn og 2 containere ind på pladsen og der er nu en 4-5 arbejdere i gang derinde. Der er således håb om at arbejdet bliver færdigt til glæde for køberne og dem der allerede er flyttet ind.

Jazz på dansk.....3 CD'er til samlingen...og siden JAZZNYT...

Jeg har en rimelig blandet musik-smag....sådan da. Jeg har en del rock-musik - både dansk og udenlandsk - fra min ungdom. Jeg har også en del klassisk musik og det er mestendels Mozart, Bach og andre 1700-tals komponister. Jeg har også en del populærmusik - amerikansk - med bl.a. Frank Sinatra, Bing Crosby, Tony Bennett, Dean Martin, Big Band's som Duke Ellington, Glenn Miller o.s.v. og så har jeg en del jazz. Nu er jazz en mængdebetegnelse for al mulig musik fra traditionel New Orleans jazz, beebop o.s.v. og over til nutidens fusionsjazz, der absolut intet siger mig. Den her eksperimenterende musik er absolut no-go for mig. Det er mere den bløde melodiøse jazz der er mig som f.eks. Chet Baker og lignende, men også dansk jazz med Niels Henning Ørsted Pedersen, Finn Ziegler er mig.

For et par måneder siden, under en af mine vandrer-ture i København, var jeg inde i en Plade- og CD forretning i vistnok Vestergade. Der er jo ikke mange af den slags tilbage mere efter at Fona (og især Fona2000 på strøget) og en anden kæde, jeg ikke lige kan huske hvad hedder, er lukket. Jeg kiggede på lidt af hvert og i jazz-afdelingen fandt jeg en dansk CD der hed "Jazz på dansk - Gamle sko og nye fødder" Martin Schack. Der var blandt andet numre som - og hold nu fast - "Jeg ved en lærkerede", "Den danske sang er en ung blond pige" og "Den blå anemone" på spillelisten. Det lød sjovt og spændende, så den købte jeg for næsten ingen penge. Musikbesætningen var klaver, kontra-bas, trommer og guitar. Den har jeg så hørt en hel del gange siden og den er knaldgod. Det er jo ikke "rene" versioner af de nævnte melodier, det er jazz'ede og lidt improvisoriske men ganske melodiøse og lette.

Så her, i forrige uge, da vi besøgte Ribe et par timer, var jeg inde i boghandlen (!) og fandt en bog, som jeg sørme måtte have. Da jeg betalte for den, opdagede jeg, at der på disken lå en lille stak CD'er med overskriften "Jazz på dansk - Jule- og vintersange". Hov - mon det var en, som den jeg havde købt i København ? Jeg checkede den lige og så at det var samme "band" (stort set) og at det bl.a. var numre som "Det kimer nu", Sneflokke kommer vrimlende", "I sne står urt og busk i skjul" med flere....halløjsa, den blev fluks købt. Og det er samme dejlige lette jazz-musik som den før nævnte.

Hjemme - efter at have hørt den et par gange - blev jeg nysgerrig på det her "Jazz på Dansk" halløj og opdagede at band-lederen Martin Schack havde en hjemmeside der netop hedder www.jazzpådansk.dk og at det der fremgik, at der var en "nr. 2" med numre som blandt andet "I Danmark er jeg født", "Danmark, nu blunder den lyse nat", "Den lille Ole" med flere. Den blev straks hjemkøbt fra hjemmesiden:

Nu har jeg i ugens løb stort set kun hørt de 3 CD'er igen og igen og det er bare til at blive i godt humør af. Det er musik man både kan sidde og lytte til og men også bare have kørende i baggrunden, mens man f.eks. læser, vasker op eller andet. De kan straks anbefales til julegave-indkøb :-)

Men jeg undersøget "nettet" om det her orkester, så faldt jeg over et cd-udgivelsesselskab, som hedder Gateway Music. Det er et forlag stiftet af Dansk Musikerforbund, hvor danske musikere kan udgive deres egen musik - i alle mulige genre - idet der skal meget til for at få et af de store etablerede pladeselskaber til at binde an med ukendte eller mindre kendte musikere, bands, solister o.s.v. Ganske smart. På deres hjemmeside kan man finde meget rigtig god musik.


Under søgningen fandt jeg også en dansk jazz-side, nemlig Niels Overgårds jazzblog Jazznyt. Den er ganske enkelt utrolig hvis man interesserer sig for jazz og især dansk jazz. Niels Overgård er "amatør", hvis man kan sige det sådan. Han arbejder som  distriktssygeplejerske indenfor Psykiatrien. Det er simpelthen lysten der driver værket til at skrive den JAZZnyt blog. Jeg fandt en artikel fra Politiken om ham fra vistnok 2011.
Det var så lidt om musik.

Under min gå-tur i mosen i går, hvor jeg "inspicerede" de sædvanlige Dompapper, Sjaggere, Vindrosler, Skovskader m.m., så havde jeg en - synes jeg - ret usædvanlig observation. I toppen af et træ, nøgent, for der er jo ingen blade for tiden, opdager jeg en Kernebider siddende. Mindre end 50 cm fra den lidt nedenunder sidder en Vindrossel og modsat en Sjagger og lige under dem en Bogfinke. Alle 4 fugle indenfor en kvadrat-meter. Ret usædvanligt at de 4 sad der uden at tage notits af hinanden. Jeg kiggede på dem i små 5 minutter - det er ikke så tit jeg ser Kernebider (se foto fra nettet nedenfor), så jeg måtte rigtig nyde den, mens jeg kunne:

Som mange andre danske fugle, en ret flot fugl. Farverne og især det kraftige næb er ikke til at tage fejl af. Jeg ser som sagt ikke så tit Kernebider, da de er gode til at sidde dybt i bevoksningerne, - dog kan de ses hos de heldige ved havens foderbrædt....hvis man bor "det rigtige sted".