Verdensbassisten Chris Minh Doky og jeg :-)

Jeg er medlem af Biblioteksklubben på vort lokale Bibliotek. Klubben arrangerer hen over året en masse forskellige arrangementer, som foredrag, klassisk musik-lytteklub, bog-byttedag, hollandsk bog- og cd udsalg af kasseret materiale fra biblioteket og så en masse for børn.

Jeg har i år allerede meldt mig til en by-vandretur om det gamle Herlev (er overstået), et par foredrag og lidt til lytteklubben.

I går Torsdag, var jeg så til foredrag og det var med verdensstjerne-jazzbassisten Chris Minh Doky. Jeg mødte op som vanligt et kvarters tid før start og blev lidt overrasket over at der allerede var så mange fremmødte. Jeg mødte bl.a. en kvindelig ex-kollega og hendes mand. Hyggeligt at hilse på Inge Lise og høre "lidt sladder" fra Rådhuset.
(Husk, at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse)

Jeg fik ikke talt publikum, men jeg gætter på at vi har været tæt på 80 fremmødte. Normalt plejer der at være mellem 10 og 25 til de her foredragsaftener, men den her aften var anderledes; dels kostede det kr. 50 at deltage (normalt gratis) og dels var der mange mennesker, jeg ikke har set før og en del uden-sogns, hvor jeg bl.a. kom til at sidde ved siden af en jævnaldrende dame, der kom fra Holbæk udelukkende p.g.a. af dette foredrag.

Mens folk kom på plads - der måtte hentes ekstra stole, ligesom der kunne købes vin, øl og vand - spottede jeg på den lille scene hovedpersonens instrument ligge. Jeg tog nedenfor viste foto af denne noget særegne elektriske Yamaha bas (den ligger op ad en højttaler):

Chris Minh Doky kom ind og startede efter en kort indledning med at spille et nummer. Han havde for resten en lille rytmeboks med som akkompagnement. Det lød bare rigtig godt og den der el-kontrabas lød bare som en rigtig bas. I billedet nedenunder, kan I bag Chris Minh Doky i vinduet se genspejlingen af noget af publikum:

Og så fortalte han eller løs. Dels om sin opvækst og hvordan han kom ind i musikken (via Sankt Annæ Gymnasium og Tivoli-garden), han flytning til USA som 20-årig i 1989 og hvordan hans karriere derovre tog fart og udviklede sig, så han kom til at spille med alle jazz-verdenens store stjerner og hvordan det langsomt gik op for ham, at han åbenbart også var ved at blive det. Han fortalte en sjov ting om forskellen på danske og amerikanske bassister; i Danmark var man vant til at have "spillende" bassister som f.eks. nu afdøde Niels Henning Ørsted Pedersen, Mads Vinding, Bo Stief, nu afdøde "Røde" Hugo Rasmussen, Chris Minh Doky selv med flere. I Danmark spillede man bas, man var en integreret del af musikken og ikke bare en del af orkestrets rytmegruppe. I USA var bassen en del af orkestrets rytmegruppe. Godt nok spillede bassisterne i USA nogle solo's undervejs, men det var slet ikke på samme levende måde som danske bassister. Han fortalte også at det gjaldt om at spille sammen og ikke bare at spille samtidigt. Det sidste var dræbende kedeligt og der var mange der bare spillede samtidigt. For den utrænede eller u-passionerede kunne et lyde meget godt, men når man hørte og ramte den der sammenspilhed, så svævede man afsted på en bølge og alt gik op i en højere enhed.

Han kom vidt omkring og meget var omkring hans filosofi vedrørende hans musik. Det var hans passion, der drev ham. Når man havde passion for spillet/musikken, så kom ambition som et naturligt bi-produkt og som ikke måtte adskilles. Nogen havde dog mere ambition end passion og det kunne mærkes og høres. Altså passion før end ambition, det var hans lede-mål. Han kom også ind på hans nedture, dels som musikker og dels som menneske (skilsmisse) og hvordan han arbejdede med det hele tiden og hele tiden ihukommende det med passionen. Han gav et nummer et undervejs og så blev det tid til en lille pause.

I pausen kunne folk købe lidt cd'er og en bog han lige havde skrevet. Herunder er han i gang med at signere en bog:

Jeg var også lige oppe og "ose" til varerne og blev af en dame bedt om jeg ikke ville tage et billede med hendes mobiltelefon af hende og Chris Minh Doky, så det gjorde jeg. Så benyttede jeg lige lejligheden til at bede hende gøre det samme for mig og resultatet ses herunder....om end lidt uskarpt...og ærgerligt:

Efter pausen fortsatte foredraget og det var rigtig, rigtig godt og spændende. Han spillede et par numre til og det var fremragende (jeg har en stribe cd'er med Niels Henning Ørsted Pedersen og Mads Vinding). Hele arrangementet sluttede omkring 21,15.

Jeg benyttede også pausen til dels at købe hans bog "Nærvær" og dels hans nyeste CD "New Nordic Jazz". Sidstnævnte er kun med hans trio bestående af ham selv, en trommeslager og en klaverspiller.

Jeg købte også en anderledes CD han havde spillet på og stået for som arrangør af og som producer af. Den var lavet på ønske af præsterne fra Københavns Domkirke og hvor overskuddet af salget går til Domkirkens velgørende arbejde. Den er med rigtig gamle salmer af bl.a. Grundtvig, Ingemann, Brorson m.fl. og musik af bl.a. Weyse og de gamle melodier fra 15-16-17-1800 tallet alt sammen arrangeret i ny stil men absolut stille og roligt i jazzede toner. Sangerne er Julie Berthelse, Maria Lucia, Kaya Brüel, Cecilie Stenspil, Søren Huss og Sara Grabow. Den er rigtig "fin og blød" at høre.

Alt i alt en dejlig aften med en god foredragsholder og god og spændende jazz-musik.

Og så lige en "opdatering" på et tidligere indlæg, hvori jeg skrev, at en entreprenør på et nybyggeri på nabogrunden var gået konkurs. Byggeriet blev stoppet og byggepladsen tømt for skur- og mandskabsvogne og containere og maskiner på et par dage og har så ligget tom i næsten 3 uger til stor irritation og ærgrelse for alle dem der allerede var flyttet ind. Her i Mandags blev der så stillet en mandskabsskurvogn og 2 containere ind på pladsen og der er nu en 4-5 arbejdere i gang derinde. Der er således håb om at arbejdet bliver færdigt til glæde for køberne og dem der allerede er flyttet ind.

Biblioteket.....og 2 andre bygninger.

Idag, da jeg gik hjemad fra arbejde - d.v.s. at jeg gik fra Rådhuset op i bymidten - så passerede jeg vores Hovedbibliotek. På Nordvæggen af biblioteket har der stort set siden opførelsen af bygningen vokset en Vin-plante og den er enorm stor og meget flot. Om efteråret er farverne simpelthen så flotte, da hele spektret af efterårsfarver findes der.

Måske ikke lige nu, men de er ved at være der,....farverne altså. Mange grønne nuancer, mange røde og så også de gule - den bliver så rigtig flot den Vin, så jeg ofte står og ser på den.

Lige overfor Biblioteket ligger byens Gadekær. Jo - vi har skam sådan et, selvom vi kun ligger små 15 minutters kørsel fra Københavns Rådhusplads.

I rigtig gamle dage, så var det et rigtigt gadekær; meget større og med flade kanter ned til vandet. Idag er der en støbt kant hele vejen rundt. Huset som ses på billedet, Hjulmandens Hus, ligger på en lille halvø ud i Gadekæret. Dette hus administreres af pensionistforeningerne som har underholdning der om sommeren for pensionisterne samt udendørsservering; kaffe og kage. Lige til højre på billedet kan man ane en hvid bro. Denne bruges af mange brude-par til at blive fotograferet på.

Meget belejligt ligger Kirken lige ved siden af gadekæret, så man kan slå 2 fluer med et smæk.

...og ja - billederne er taget med mobiltelefonkameraet, sådan en lun "indian-summer" -Onsdag eftermiddag sidt i September.

Sigurd Swane og Gl.Hjortespring Skole......

Som skrevet i går var jeg i dag på "rundtur" på Gl.Hjortespring Skole for at se på nogle malerier af Sigurd Swane. Turen var arrangeret af "Lokalhistorisk Forening for Herlev og Hjortespring" og er/var et led i den årligt tilbagevende Herlev Festival...eller Herlev Festuge som den nu hedder og som indeholder koncerter, foredrag, spisninger, motionarrangementer o.s.v., o.s.v.

Skolen ligger lige ved siden af hvor jeg bor og skal nu nedlægges. Der skal bygges ældreboliger (hurra) istedet for, men man bevarer selve skolebygningen og gymnastiksalen, begge fra 1929. Disse skal bruges af foreningerne i Herlev.

Som det ses, er den noget slidt og tilvokset og har de seneste år været brugt til det gammeldags udtryk adfærdsvanskelige børn !!!! På billedet kan man se en dobbelt-glasdør. Den var i gamle dage hovedindgangen med en stor trappe for. Trappen er væk og det er i denne forhal/forrum, at billederne er.

Det var svært at fotografere. Rummet var meget mindre end jeg havde forestillet mig. Til gengæld var det bemalet på alle vægge og fra gulv til loft. Der var meget mørkt. Brugte jeg blitz blev det hele bare ekstremt overbelyst og uden blitz næsten for mørkt. Ærgerligt. Forhallen er i dag kontor. Det siger noget om størrelsen.

Dog mødes man på gangen udenfor af et par citater begået af Sigurd Swane:

Selve udsmykningen kom istand ved henvendelse til Ny Carlsbergfondet i 1928 og Sigurd Swane blev udvalgt til at foretage udsmykningen, som består i skildringer af det lokale erhvervsliv i Hjortespring på daværende tidspunkt. Hele udsmykningen kostede kr. 13.000 dengang i 1929. Dette skal ses i lyset af, at hele skolen kostede - med inventar og udsmykning - kr. 80.000 at opføre, hvilket giver at udsmykningen var 16 % af den samlede opførelsespris. Hvilken entreprenør/bygherre vil i dagens Danmark bruge sådan en %-sats til udsmykning af en nyopført bygning ? Imponerende.

Herover ses unge piger i det der hed "Landvaskeriet". Mange unge piger fra Herlev og Hjortespring var i tjeneste her og lærte at vaske, rulle og stryge tøj incl. at pibe præstekraver. De boede i en bygning bag vaskeriet, der blev kaldt slottet. Derfor blev pigerne kaldt for Prinsesserne :-)

Billedet herover viser Herlevs første sygekasse-praktiserende læge som ovenikøbet var en kvindelig en. Hun undersøger en dreng. Det viste sig, at drengens datter var med på rundvisningen og kunne give supplerende oplysninger, som f.eks. at der til venstre for lægen stod en mørkklædt dame (drengens moder), men at billedet blev for overfyldt, således at man fjernede hende og malede en kakkelovn i stedet for.....den lader vi lige stå lidt for sig selv :-D

Her ses billedet af smeden. Hans hus ligger i øvrigt her stadig og bare ca. 100 meter fra mit hus til den anden side.

Her er en af de lokale keramikere. Det var et pænt stort erhverv i Hjortespring dengang p.g.a. den gode ler, der var/er herude. Bedst kendt er vel SAXBO keramik ejet af Natalie Krebs. Det har jeg et par stykker af idag, som er erhvervet på et lokalt Loppemarked :-) .

Der var også billeder af tømreren, af landbruget og fra et gartneri, men desværre er disse billeder - dem som jeg tog - for dårlige til at vise.

Oprindelig ville Swane lave billederne som Fresko'er og søgte fondet om penge til noget uddannelse på Kunstakademiet indenfor det felt. Det blev ham ikke forundt, så billederne er lavet i olie på almindeligt pudsede vægge. Jeg har en ide om, at der på et tidspunkt - måske i 1955 eller 1975 under renoveringer - er smurt noget fernis eller lignende på, da billederne er meget glatte/blanke...det her med blitz-problemet.

Sammen med de før omtalte citater på gangen udenfor, er der nogen "medaljer" eller vignetter:

Dem er der 5 af og børnene på dem er lokale børn som gik på skolen dengang.

Der er også et par scnerier fra landet omkring skolen.

Jeg ved ikke lige hvorfor billedet lige over her er røget til højre, men sådan er denne blog en gang imellem at slås med.

Men alt i alt en god tur og oplevelse.

Gorm blev pensionist....og døde......

Her i sognet har vi haft en festlig personage. Gorm. En bibliotekar på det lokale bibliotek forstås. Gorm var bare Gorm. Kendt af alle her i sognet, enten fordi man brugte biblioteket eller fordi man altid så Gorm i By-billedet.

Gorm blev uddannet på Herlev Bibliotek. Var der - bortset fra et par - fra start til han gik på Folkepension her d. 1.september 2009. Han havde kort forinden holdt 40 års jubilæum. Gorm var ungkarl og boede alene i en 2-værelses.

Gorm var en speciel person - både af væsen og af udseende. Meget genert, altid smilende, hilste på alle. Gorm havde et stort hoved som det fremgår af billedet. Gorm havde også et mindre under-bid. Når han gik, så gik han altid hurtigt med små skridt, let tilbagelænet og med hagen presset mod brystet. Gorm's bukser var altid - ALTID - et par cm for korte. Gorm havde også den skik ALTID at gå med hoved-beklædning. Om sommeren med Trope-hjelm eller bredskygget hvis/lys Safari-hat, med Six-pence, med Sherlock Holmes hat, om vinteren med en stor pelshat/hue....og tøjet matchede inkl. de for korte bukser, altid med hattene.

Gorm gik meget...eller næsten altid. Han gik med skridt-tæller og havde km-distancemæssigt gået rundt om jorden + en sjat (og det er ikke løgn). Gorm tog f.eks. toget til Helsingør og gik hjem. Eller til Hillerød, Roskilde, Frederiksværk, Køge eller bare hver dag ind til byen og retur. Gorm kunne finde på at tage toget til f.eks. Nivå og afhente en bog som en låner havde glemt at aflevere og så gå hjem. På de senere år fik Gorm på sit tøj - om vinteren - monteret en for- og en blinkende baglygte, ligesom han fik en gul selvlysende vest på med refleksbrikker på. Han kunne have sin lange, kraftige grå vinterfrakke på....og så med den gule vest og lysene udenpå.....og selvfølgelig med den russiske pelshue øverst.

Gorm var en overgang - på anmodning fra Rektor - også ansvarlig for Biblioteket på Gymnasiet. Til den første translokation på Gymnasiet efter at han havde startet der, så tog Gorm opstilling på scenen sammen med Rektor. Når Rektor så havde afleveret Eksamensbevis og trykket i hånden til den ny-bagte student, så overrakte Gorm så studenten en rykker for ikke-afleveret skolebøger. Det blev en tradition.

Gorm indførte også en Bog-bytte-dag på biblioteket. Her kunne alle vi borgere/lånere komme med vores gamle bøger og lægge dem på et bord og så tage et tilsvarende antal med hjem. Det skulle man altså. Lagde man 3 af ens gamle (men pæne) bøger, så SKULLE man også tage 3 med hjem. Sådan var reglerne.

På billedet øverst kan I se Gorm med blomster. Gorm har lige holdt afskedsreception i anledning af sin pensionering her d. 1. September. Lokalsprøjten er dateret 26. August.

Idag bringer lokalsprøjten så en notits på forsiden, som de lige har fået med inden trykning, at Gorm døde i Fredags d. 18. September 2009 og at nekrolog vil komme i næste nummer. Jeg var ved at falde ned ad stolen da jeg så det. Fik en stor klump i maven og tårer i øjnene. For satan da......

Jeg har fulgtes med Gorm mange gange om morgenen på vej til arbejde. Vi har haft mange små-snaks på de ca. 500 meter vi fulgtes ad, ligesom jeg altid har snakket med ham på biblioteket. Gorm insisterede på at sidde i salen og være "vores allesammens bibliotekar" som vi kunne spørge om hjælp, råd og vejledning hos. Jeg har vel kendt (til) ham i godt 34 år nu, jeg var der til hans afskedsreception og sige tak for alle årene...og nu skal jeg ikke mere se ham i by-billedet mere....

Han nåede kun ca. 18 dages otium. Fanden stå idet. Der er sgu' ingen retfærdighed til.