Oblater, bog og film...altså lidt blandet :-)

Lillemor og jeg har tidligere abonneret på aviser som "Politiken" og Weekendavisen". Nogen gange i lange perioder og nogen gange kun i de perioder, hvor et tilbud har gjaldt. Det er gode aviser, men desværre har abonnementerne ofte endt på grund af manglende tid til at læse dem....sådan helt igennem. For mig har især Weekendavisen været en kilde til irritation, idet det ofte har hændt, at der virkelig ikke har været en artikel der har interesseret mig...eller måske kun en eller to... og andre gange har en Weekendavis været fyldt med artikler, så jeg stort set har læst alt i den. Det er så blevet sådan, at jeg - når Weekendavisen udkommer om Fredagen - nede i kiosken lige skimmer Hoved- og sektionsforsiderne efter om der er noget der fanger min interesse og så evt. købe den. Lillemor har nu Politiken som e-avis...men ingen af os får alligevel ikke altid læst den :-(


Hvor utroligt det så end kan lyde for mange, så abonnerer jeg for øjeblikket på "Kristeligt Dagblad" , - altså kun det, de selv kalder et weekend-abonnement, nemlig kun avisen Fredag og Lørdag ("Kristeligt Dagblad" udkommer ikke om Søndagen). Hvorfor ? Jo, - jeg faldt over et af de her tilbud og gav det en chance (jeg tror, det var noget med enten gratis i en måned eller kun kr. 30 for en måned....noget i den stil). På Internettet var jeg jævnligt faldet over artikler fra Kristeligt Dagblad om etik eller politik eller andet interessant og de var faktisk ret interessante. Jo - der er meget om kristendom i avisen, men det kan man jo springe over, men alligevel er jeg nysgerrig nok til at læse en del af de artikler. Men igen, - som de med de andre aviser, så kniber det med tiden, så da jeg opdagede, at de havde det her weekend-abonnement, så gav jeg det en chance.

Og så - i dagens avis Lørdag d. 8.april - er der på forsiden en mindre artikel om oblater, de her små "kiks" som folk spiser ved nadvergang.

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde "har været til Alters" eller hvad det nu hedder. Jeg er godt nok døbt, jeg har endog gået i Søndagsskole i min barndoms lokale folkekirke i nogen år og der fået en masse undervisning i kristendommens mysterier og lære, men jeg er ikke konfirmeret. Det ville jeg ikke, vistnok som den eneste i min klasse. Det skabte, som jeg husker det, en vis "ballade" i skoletiden, da jeg ikke gik "til præst" som de andre i den i skoletiden afsatte tid, ligesom jeg heller ikke ville deltage i de senere klassers kristendomskundskabstimer (deltog dog med glæde i de senere klassers undervisning i religion, da man her kom ind på "alle de andre religioner", hvilket jeg syntes var spændende at høre om). Om jeg er blevet "vaccineret" mod kristendom efter de års Søndagsskoleundervisning, det ved jeg ikke rigtig, men et eller andet har tidligt fået mig til at træffe den beslutning om ikke "at deltage i det show" der. Jeg er heller ikke blevet påvirket på nogen måde hjemmefra om det ene eller det andet. Min mor var almindeligt medlem af folkekirken. Jeg kan ikke huske, at hun brugte folkekirken, altså gik i Kirke hver søndag o.s.v. Hun blev tidligt meget syg og døde 3 måneder efter hun var fyldt 50 år....jeg var 16 år da det skete...og jeg kan ikke huske at der var "noget kirkeligt" ind over den tid...om hun troede på Gud o.s.v....hun var nærmest "skudt ud i tågerne" (medicineret væk) de sidste par måneder af sit liv. Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg blev myndig.
Min far - mine forældre blev skilt da jeg var 10 år - var jo Polak af fødsel og dermed ortodokst-katolsk. Han gik i den ortodokse kirke i Bredgade hver juleaften til midnatsmesse. Mig bekendt den eneste gang om året, han var i kirke.

Men nu kommer det, det med oblater :-)

Min far og jeg havde ikke noget godt forhold til hinanden. Der kunne gå årevis imellem vi så hinanden. Af helt personlige årsager afskrev jeg ham helt fra mit og min families liv i de sidste nok 30 år. Jeg deltog endog ikke i hans begravelse.

Men altså, - i de unge dage var der, før det gik helt galt mellem os, en vis kontakt mellem os. En af de gange var en Juleaften Lillemor og jeg holdt hos ham og hans ny kone. Lillemor havde mødt ham et par gange og jeg havde fortalt hende om, at han var ortodoks-katolik, at han fra et eller andet meget gammelt kloster i Polen, hvert år til juletid, fik tilsendt en lille pakke med oblat-brød. Det der polske/katolske oblat-halløj var i form af et par skiver oblat-brød på størrelse som et stykke knækbrød, men tyndere og i den her sprøde luftige version som Oblater. Der var præget noget ikon-agtigt i oblat-skiverne og indtagelsen foregik på den måde, at han mumlede en eller anden kort bøn, rakte stykket hen til en, hvor man så brød et stykke af, som man derefter i samlet flok indtog. Om der blev drukket vin samtidigt, kan jeg ikke lige huske. Jeg havde i hvert fald forklaret Lillemor "proceduren", at han gjorde det her og gik op i det, og man bare, for husfredens skyld - JEG troede jo ikke på det pjat, men kunne det gøre ham glad, så gjorde jeg det...altså deltog i denne lille seance. Og Lillemor var indstillet på at gøre det samme....for husfredens skyld. På vej derover mindede jeg hende lige om det igen, det der med "at bryde oblat-brødet" og no problems.

Og hvad sker så ? Om hun helt havde glemt det, jeg havde sagt eller hvad, det har jeg aldrig rigtig fundet ud af, men da vi så sad der om bordet alle 4 og han tog oblatbrødet, der havde ligget der på en lille bakke ved hans tallerken, og bød det rundt, udbrød hun: "Hvad er det der for noget ??....nej tak, - det skal jeg ikke have noget af.....". Stilheden var larmende.......jeg skyndte mig at række forbi hende og brække et stykke af, mens jeg sagde tak og overdrevent gjorde klar til at indtage det og det samme gjorde min fars kone.....han sagde intet, men kiggede kun på hende med et noget skeptiskt blik.....vi overlevede og der skete intet mere :-D

Og så, på "Monty Python'sk"...and now to something completely different.... :-)

Forleden dag, så jeg et indslag i TV vistnok i programmet "Aftenshowet" efter TV-avisen, om en mand, Mads Ejrnæs, der for få år siden havde fået diagnosen Parkinson, den her sygdom med rystelser, som tiltager med tiden og invalidere en. Han havde fået diagnosen lidt før han blev 50 år og havde affundet sig med den. Han var uddannet som og arbejdede som arkitekt på det tidspunkt, men havde indset, at han snart måtte stoppe med det p.g.a. rystelserne m.m. Han havde 2 store hobby'er, nemlig lystfiskeri og rejser til Grønland i den anledning samt akvarel-maleri og tegning. Han havde lagt maleri og tegning på hylden, men havde så efter noget tid opdaget, at når han fik en pensel eller blyant i hånden, stoppede den hånds rysten og han kunne male og tegne i det små. Derfor havde han lavet en bog om sin seneste fisketur til Grønland med 3 kammerater. Han havde lavet den som dagbogsoptegnelser og selv illustreret den med akvareller af landskaber, fisk, fugle og planter fra Grønlandsturen. Den måtte jeg have og jeg har lige fået den, nærmest lige fra trykkeriet. Den ser umiddelbart enormt spændende ud at gå i gang med. Jeg har en stribe af den slags bøger....altså bøger lavet af danske og svenske kunstnere om de landskaber de færdes og bor i med tekst og rigtig gode illustrationer. Den koster kun kr. 229.

...og så, i morgen, er det d. 9.april og på denne dato i 1940 blev Danmark jo som bekendt overfaldet og besat af Tyskland. I 2015 havde en dansk spillefilm med netop titlen "9. April" premiere herhjemme. Tror kun det holdt kortvarigt i biograferne. Den film er på flere måder rigtig interessant. Faktiskt er det en af de få - den eneste ? - deciderede danske krigsfilm nogensinde. Den handler om de få danske soldater, der var i kamp i Sønderjylland på denne dag. Den er værd at se og derfor viser TV2 den i morgen Søndag d. 9. April. Den er værd at se.

Til foredrag hos Davids Samling om Martinus Rørbye

Her til aften, var jeg til et foredrag inde på "Davids Samling" i Kronprinsessegade.

"Davids Samling" er jo mest kendt for sine udstillinger af gamle ting og sager fra det gamle Arabien, men de har også en smule dansk kunst, bl.a. en stribe Vilhelm Hammershøj malerier. Jeg tror jeg har været der engang med Mor for rigtig mange år siden - hun døde jo efter et par års sygdom Skærtorsdag i 1973. Men altså nu var det et foredrag, der hed "Martinus Rørbye blandt grækere og muselmænd" og som blev foredraget af Museumsinspektør fra Nivågaard Samlingen Birgitte von Folsach. Hun ses herunder foran et maleri af Rørbye fra Athen.

Foredraget blev holdt i en sal med plads til 80 personer (læste jeg på et skilt ved døren) og jeg tror at vi har været godt 70 mennesker. Sjovt, - men trods mine snart 61½ år, så tror jeg, at der kun var ca. 5-6 personer der var yngre end jeg. Altså et modent publikum. Et udsnit ses herunder i værelset foran foredragssalen; alle malerierne her var af Hammershøj.

Jeg satte med bevidst på en plads ved midtergangen og bagi lokalet, for dels at kunne se bedre på lærredet - se foto nedenunder - og dels fordi der var run på de forreste pladser......det har måske noget med tilhørernes hørelse at gøre ;-)

Foredraget startede kl. 19,00 og sluttede skuffende allerede kl. 19,52. Foredraget var såmænd udmærket indholdsmæssigt; der var næsten intet jeg ikke vidste i forvejen om Rørbye's rejser i Grækenland og Tyrkiet. Til gengæld var der lidt oplysninger om det politiske på den tid som jeg ikke havde kendt før, så det var udmærket. Dog....man skulle tro, at en museumsinspektør, som må have nogen år på bagen som forfatter og "informator", så var det lidt haltende fremført foredraget altså. Ovenikøbet var der gået kuk i hendes over-heads/billeder som skulle vises med foredraget, idet nogen af dem var placeret i forkert rækkefølge, så der var en del bladren frem og tilbage undervejs. Bortset fra det - og den korte tid det varede - så var det såmænd udmærket.

I Lørdags var Lille og jeg i biografen, nærmere betegnet Dagmar Bio inde i Jernbanegade i København (mellem Rådhuspladsen og Axeltorv). Vi tog bilen ned til Herlev S-station for at tage S-toget. På vej derned, opdagede jeg en masse fugle i nogen træer....STOOOPPPPPP.......ind på en P-plads og mig ud og se...i alle træerne sad der masser af fugle og en masse af disse fløj over vejen til et buskads og frem og tilbage. Der har nok været en 2-300 fugle og fuglene var Silkehaler. De her 2 fotos nedenfor er med mobilen. På Facebook lagde jeg en lille video-snut som er - hvis jeg selv skal sige det - rigtig god med lyd på. Silkehalens sang lyder nærmest som en stille ringen af en af de gode gamle cykel-klokker.

Jeg fik nydet dem et par minutter og så afsted igen. Fotoet herunder er et udsnit:

Den film vi skulle se, var "Hidden Figures". Den handlede om 3 såkaldte afro-amerikanere (negre) i starten af 1960'erne, som var ansat som matematiske regne-genier i rumfartsorganisationen NASA i dennes spæde start med opsendelse af raketter - John Glenn I ved - og kapløbet med russerne - Jurij Gagarin I ved.

Det var faktisk en rigtig god film, der viste hvordan USA var den gang med race-adskillelse (separate pladser i busserne, separate toiletter, separate kaffe-kander på kontoret o.s.v.) og den tids syn på negre som laverestående væsener. Desværre viser det sig, at bl.a. disse 3 kvinder viser sig at være de "normale hvide" mandlige matematikere langt overlegne og faktisk er dem, der redder røven på NASA i forbindelse med beregningerne af raketternes omløbsbaner omkring jorden og rum-kapslens hældningsvinkel ved indtræden i jordens atmosfære. Noget sørgelig film, men altså med fantastisk godt skuespil hele vejen rundt.

Lidt senere hen på foråret, skal Lillemor og jeg - igen - en smuttur til London :-) Af det mere underholdningsmæssige indhold, må det siges at være ret blandet: vi starter med en klassisk koncert i kirken Saint-Martin-in-the-Fields, nemlig J.S.Bach's "Johannes Passionen", dagen efter en George Ballanchine Ballet på Royal Opera for dagen efter igen at nappe en Musical udelukkende med Michael Jackson musik :-) Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vil nyde balletten og musical'en; jeg er mere spændt på koncerten (med kor) i kirken.....2 timer tror jeg den vare. Bach er som regel en komponist jeg nyder, men 2 timers korsang ? - jeg tror det bliver hårdt, men nu får det en chance :-)

I biografen...."Den danske pige".......

Lillemor og jeg var her til eftermiddag i den lokale BIG Bio og se filmen "Den danske pige" om Gerda og Einar Wegener/Lilli Elbe.

Hovedrollerne indehavedes af Alicia Vikander (Gerda Wegener) og Eddie Redmayne (Einar Wegener/Lilli Elbe). Alicia Vikander, der er svensker, har jeg set før, nemlig som Dronning Caroline Mathilde i filmen om Struensee "En Kongelig affære". Eddie Redmayne's ansigt kender jeg, men kan ikke huske hvorfra. Han spillede hovedrollen, fysikeren Stephen Hawking - ham den multihandicappede, der sidder i kørestol og som "taler" elektronisk via computer - i "The Theory of everything" fra 2014 som han fik en Oscar for.

Det er altså rigtig gode navne der er i filmen og rigtig gode skuespillerpræstationer. Også i birollerne skal det siges.

Filmen er bl.a. optaget i København; kunstnerparret bor i Nyhavn - på den pæne side - og der er klip fra blandt andet Magstræde og ved Det Kongelige Teater herunder - og det er jeg sikker på - "Stærekassen" (Ny Scene som den også hed), hvilket er meget sjovt, for klippene foregår før 1912, hvor parret flyttede til Paris, og "Stærekassen" blev bygget og indviet i 1931 :-)

Et andet sted er der et udendørsklip fra Paris. Jeg er også næsten 100 % sikker på, at det er Marmor-Kirken man ser i baggrunden i det klip. Man kan meget med foto- og film-teknik i dag :-)

Slutscenen foregår ved Vejle Fjord......og er optaget et eller andet sted i Norge :-) Der er sne på toppen af fjeldene, der ved "Vejle Fjord" :-D

I December 2015 var Lillemor og jeg på Arken og se Gerda Wegener udstillingen der. I den forbindelse har man (jeg) jo læst en hel del om hende og Einar/Lilli. Filmen er handlingsmæssigt meget komprimeret; det der i virkeligheden varede ca. 20 år, er i filmen kogt ned til en 2-4 år vil jeg tro. Der er meget udeladt, eks. alt om hendes illustrationsarbejde, hendes erotiske tegninger og akvareller og ikke mindst at hun også var til damer (bi-seksuel). Men sådan er det jo med den kunstneriske frihed fra drejebogsforfattere og instruktørs side.

Alt i alt en seværdig film om en traumatisk situation, nemlig det at være en person  (kvinde) og være fanget i en anden persons (mands) krop. Et eviggyldigt emne og forfærdeligt at være i den situation.

Ellers startede jeg dagen med at være Aarhus Universitetsforlags bogudsalg på Aarhus Universitet, Camp Emdrup. Jeg var der mindre end 5 minutter tror og gik tom-hændet. Der var stillet 2 høje runde café-borde og 2 mindre borde op, hvorpå der lå bøger. Af kunst var der kun en (1) bog. Nemlig en museumskatalogsbog udgivet i samarbejde med/for Vejle Museum om nutids-kunstneren Anders Kirkegaard. Han er ikke lige mig. Så derfor hjem med uforrettet sag.

Apropos Bogudsalg; har I bemærket at der netop nu er bogudsalg hos både Bog & Ide og hos Arnold Busck ? Det var tilfældigt jeg opdagede det, for det er ikke særlig godt annonceret. Jeg har dog nået at være i 2 Bog&Ide og 2 Arnold Busck'er og der er NADA...Zip....at hente. Jeg tror aldrig jeg har oplevet så dårligt bogudsalg før. Dårlige knald- og lægeromaner, lidt biografier og lidt kogebøger er alt hvad der er hos begge kæder. Så kan jeg godt forstå at det er så dårligt annonceret. Det er det første årlige bogudsalg hvor jeg ikke har købt noget......ikke engang de her "køb-og-smid-væk bøger" som jeg kan finde på at købe.

Endnu en udfordring....

I forrige indlæg beskrev jeg en udfordring fra Jens Drejer om de 10 bøger, der har på en eller anden måde har gjort størst indtryk på mig. En svær opgave at få, da der er mange gode bøger, der er læst gennem tiden og som snildt kunne have været på listen.

....og faneme så, om ikke jeg fik endnu en udfordring på Facebook af samme slags, denne gang om Film, og denne udfordring fra Troels Munk Krogh...

-------------

 

Troels M. Krogh

for 21 timer siden via mobil ·

• Lene Bodekær Herler sendte mig dette (som Lene modtog fra Hanne Lauritzen)
  
  Skriv de 10 film, der ikke kan slippe sit tag i dig. Ikke nødvendigvis store mesterværker, men dem du umiddelbart kommer i tanke om. Send udfordringen videre til ti andre samt til mig.
  
  Her 10 af mine yndlingsfilm:
  
  Stanley Kubrick: Rumrejsen år 2001
  Zorbas Dans
  Amadeus
  Matrix
  Den pragtfulde italienske film: Cinema Paradiso
  Tilværelsens ulidelige lethed
  Den svenske film: Den enfoldige morder
  Visconti: Døden i Venedig
  Charlie Chaplin: Diktatoren
  Pink Floyd: The Wall
  
  Men nu videresender jeg til 10 personer samt til Hanne Lauritzen.
  
  Björg Rafnsdottir
  Jörundur Rafn Arnarson
  Klaus Malling Olsen
  Johannes Egede
  Merethe Hyldahl
  Søren Brinch
  Jan Dresler
  Lise Hjelm
  Louise Krogh Lukassen
  Kim Lyak

  
  

  1Synes godt om · · Del · Stop notifikationer · Skjul på tidslinje 

--------

Hmm....igen tog jeg udfordringen op og selvom det ikke fremgår af udfordringen lavede jeg listen med det samme....altså uden forudgående betænkningstid - som jeg havde gjort med Bog-udfordringen, hvor jeg havde gået det meste af formiddagen og grublet - og nedfældede de 10 film jeg synes har gjort mest indtryk på en eller anden måde....og her er de:

 

Jan Dresler Har lige gennemgået den samme manøvre med bøger :)

The result of the Jury is as follows:

Gettysburg.
Gone with the Wind.
Jurassic Park 1.
Starwars 4-5-6 (de originale)
Amadeus
Farinelli (ikke den med Poul Bundgaard)
HEAT
Godfather
Deep Throat (ja, DEN film)
Et døgn med Ilse.

Jeg fik den tilsvarende udfordring om bøger. Skrev et blog-indlæg om det, som kan læses her:

Mellem himmel og jord: En udfordring......

muligheder.blogspot.com

for 19 timer siden · Synes godt om · 1 · Fjern forhåndsvisning

.....og hvorfor nu lige de 10 film, vil nogen måske spørge, så her er - kort, tror jeg nok - hvorfor:

 

Gettysburg.

 

Dem, der har fulgt min blog, ved at en af mine store interesser er den amerikanske borgerkrig 1861 - 1865. Under denne, i dagene 1.-3.Juli 1863 stod et af de største slag under borgerkrigen ved den lille landsby Gettysburg i Pennsylvania. Denne film blev lavet i 1993 og omhandler kun de 3 dage slaget varede. Den er stort set 99 % korrekt i alle henseender og for en gangs skyld en film UDEN KVINDELIG MEDVIRKEN OVERHOVEDET. Det er en fantastisk film. At jeg så har været derovre i Gettysburg 2 gange, i 2010 og 2012, og brugt dagevis på at gå rundt på slagmarken og opleve de steder der blev kæmpet, sætter filmen i højsædet for mig.

 Gone with the Wind. (Borte med blæsten).

Også en film om den amerikanske borgerkrig, men mest fordi den er den første film-teater film i Farve. Den havde premiere i 1939, altså før 2. Verdenskrig. Der er mange myter omkring denne her film som f.eks. at man ikke havde nogen kvindelig hovedrolle-indehaver da filmatiseringen begyndte. Selve bogen, skrevet af Margareth Mitchell, var udkommet i 1936 og var blevet et kæmpehit i USA. Filmselskabet der købte rettigheden, havde Clark Gable i sin stald og selvfølgelig skulle han spille den mandlige hovedrolle Rhett Butler og det var også meldt ud. Men den kvindelige hovedrolle....filmselskabet havde ikke lige en skuespillerinde i sin stald, som man mente kunne bære rollen igennem. Mange store stjerner fra dengang blev foreslået, nogen endda prøvefilmet, men ingen havde det, der kunne blive til den kvindelige hovedrolle Scarlet O'Hara. De andre filmselskaber faldbød deres egne stjerner, men ingen fandt nåde for instruktørens øjne. Man fik så en forholdsvis ukendt og ung engelsk skuespillerinde, Vivien Leigh, hentet over til prøvefilming. Selve optagelserne var i gang med de scener hvor den kvindelige hovedrolle ikke var med i. Blandt andet optog man scenen, hvor Georgia's hovedstad Atlanta, bliver brændt af og de optagelser var Vivien Leigh blandt ude at se sammen med Clark Gable. Det korte af det lange blev, at Vivien Leigh fik rollen og spillede den med stor succes.
At filmen så i mange år blev spillet i Malmø og københavnere og andet godtfolk sejlede derover for at se den, gav anledning til navnet "Scarlet-bådene" for de små færger, der sejlede fra Havne-gade til Malmø og som folk sejlede med for at se filmen hinsidan.
...og hvem kender ikke Rhett Butler's berømte slutreplik i filmen: " Frankly my Dear, I dont' give a damm......"

 

Jurassic Park 1.

Også denne film er fra 1993. Den er simpelthen fantastisk i sin type og i sær i sin ide, som er en af grundene til at jeg synes den er kanon. Tænk, at få ideen til filmen. Tænk at få den ide, at man ud af en myg, der er indkapslet i 70-90 millioner år gammel rav, kan udvinde blod som myggen har suget af dinosaurer og så ud af disse små "stumper" blod, kan gen-skabe Dinosaur DNA og putte det ind i eksisterende nulevende padde-DNA og dermed genskabe Dinosaurerne fra 70-90 mill. år siden og så lade en u-beboet Ø ud for Venezuela's kyst blive en ZOO for disse dyr.
Ud over at filmen er flot lavet, så er det simpelthen ideen til at få filmen og den der DNA-historie, der kan gøre mig hel høj.



Star Wars 4-5-6 (de originale)

Den første Star Wars film havde Premiere i 1977 og havde som undertitlen "A new hope" og med nummeret IV. Mærkeligt - der havde jo ikke været nogen nr. 1, II eller III ? . Og den næste i rækken havde nr. V og den næste igen nr. VI. Disse 3 med Mark Hamilton i hovedrollen som Luke Skywalker, Harrison Ford som Han Solo, Carrie Fisher som Prinsesse Leia og Alec Guinness som Obi-Wan Kenobi er "de rigtige" Star Wars film efter min mening. OK - lidt primitive i forhold til efterfølgerne...eller forløberne Episode 1, II og III som jo blev lavet mere end 20 år efter.
Det er ren ramasjang, cowboy'dere og indianere i en fremtidsudgave....men sikke en ide og især indledningsteksten til den allerførste film, hvor man bare ser et sort univers med lidt stjerner på langt væk, og hvor så der kommer en rulle-tekst kørende nedefra og forsvindende ind mod centrum af det sorte univers: " I en fjern Galakse for lang tid siden.......o.s.v., o.s.v." Fantastisk ikke ? Ikke noget fremtidshurlumhej, men en historie der er foregår for mange, mange (årtusinder) år siden...... simpelthen genialt og gør mig høj med den ide.


Amadeus.

Milos Forman's film fra 1984 om Wolfgang Amadeus Mozart. En simpelthen fantastisk film og verdenens absolut bedste komponist I ALLE GENRE. Måske er Tim Hulce som Mozart en smule overdrevet spillet og måske derfor fik han ikke en Oscar for denne hovedrolle, men alt i alt en genial film. I filmens indledning sidder den aldrende italienske komponist Salieri på et sindsygehospital i Wien og fortæller en præst om hvordan han første gang hørte Mozarts musik, i dette tilfælde mit absolutte favorit-stykke ovenikøbet, nemlig Gran Partita (KW 361 Senerade for træ-blæsere) 3. sats ...Oh fryd - man kan høre Englene eller noget lignende i denne sats....Men altså, den måde Salieri i filmen beskriver den 3. sats er simpelthen.....simpelthen....Guddommelig.



Farinelli (ikke den med Poul Bundgaard)

Historien/filmen om verdenens mest kendte Kastrat-sanger fra 1994. OK - en udmærket film, men musikken og sangen......jeg siger jer, igen - Englene kan høres - Guddommelig musik og sang. Jeg kan mægtig godt lide opera-musik, musik fra Barokken og fremad....fra 1650'erne og frem til efter Mozrt's død i 1791 og herunder også kastrat-sangere eller snarere deres sang.....selvom de ikke eksisterer mere og tak for det (av,av). Man har her fået nogen af verdenens bedste kontra-tenorer og sopraner til at lægge stemmer til sangene og det er simpelthen bare sublimt.
Derfor.


HEAT

Simpelthen den mest action-mættede Forbryder-film fra 1995 med verdensklasse navne med Al Pacino og Wes Study m.fl. som hårdkogte kriminalbetjente, Robert de Niro, Val Kilmer, Tom Sizemore, Kevin Gage m.fl. som endnu mere hårdkogte forbrydere, med Jon Voigt som bagmand/pengevasker, Ashley Judd og Amy Brenneman som nogen af kvinderne omkring dem. Ganske enkelt verdensklasse navne i hele rollebesætningen. 


Godfather

Filmen der gav Marlon Brando hans come-back som Don Vito Corleone i 1972. Filmen over alle Mafia-film. Også her er en meget ung Al Pacino med og han får hovedrollen i de 2 efterfølgere.
jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men det er også action-mættede film, nogen gange i et meget roligt tempo, og med fantastisk skuespil hele vejen rundt. Den er simpelthen bare ikke til at komme udenom.



Deep Throat (ja, DEN film)

Den amerikanske første porno-spillefilm fra 1972 med Linda Lovelace i hovedrollen....som sig selv...og med Harry Reems i den mandlige hovedrolle.

Jeg tror den kom til Danmark i løbet af 1973 og var vistnok fast på plakaten i Nygade-Biografen på Strøget i lang, lang tid. Jeg var jo en 17-18 år da den film kom frem og jeg kan huske, at jeg luskede ind til den sene forestilling iført Packa-Coat med opslået hætte....man skulle jo nødigt ses, vel ? - og det gjorde de fleste andre biografgængere også. Men spændende var det dengang - så den vel et par gange...eller ti.


Et døgn med Ilse.

En film fra 1971 af dokumentaristen Annelise Hovmand. Har vel set den i samme alder og periode som jeg så Deep Throat i. Man følger i et døgn stripperen (og porno-modellen)  Ilse Damgaard, til Liveshow (og der blev sandelig ikke skjult noget hos de optrædende der) i en af de klubber der fandtes dengang, blive interviewet af et amerikansk journalist-ægtepar, på indkøb, samtaler med hendes venner, til et Party om aftenen hos en eller anden diplomat hvor hun og andre også laver strip og Liveshow....

Ja - en noget anderledes liste end de fleste andres, vil jeg tro.....og så alligevel ikke. Jeg giiiiider ikke se romantiske film eller såkaldte "problem-film" eller Lars von Trier-film - de siger mig intet.

Så hellere film med lidt action i eller som de 2 nævnte film, Amadeus og Farinelli, hvor jeg ved at der er noget i, som jeg kan lide.

2 film, krigsfilm vel at mærke og omhandlende 2.verdenskrig, som egentlig også burde være på listen er

Das Boot af Wolfgang Petersen og omhandlende et tysk U-Båds togt under 2. Verdenskrig. Bygger på den autentiske beretning af Lothar Günther Buchheim, som var Propaganda-journalist i den tyske Kriegsmarine under krigen og som fik lov at komme med på et U-bådstogt. Det er ikke så meget action der er i filmen, men mere de skuespilsmæssige præstationer som det psykologiske aspekt under sådan et togt, der siger mig noget.

 

 

 

Der Untergang om Hitlers sidste dage, som bygger på en af Hitlers sekretære Traudl Junge's selvbiografiske bog om de sidste dage i bunkeren i Berlin.
Også for denne films vedkommende er det skuespillerpræstationerne  og det psykologiske aspekt der tæller for mig.

Der kunne være flere....men sådan er det.

Film, der altså poppede op, da jeg fik udfordringen fra Troels.

Det er sgu' lidt vemodigt.......

Her, forleden dag, så stak min storebror mig en gammel dansk film på DVD. En film der hedder Oktober dage .

Store øjne gjorde jeg og blev lidt tavs eller paf eller hvad man nu siger. Filmen handler om tyskernes jagt på de danske jøder i oktober 1943 og filmen har bla. Jane Seymor, Ebbe Rode, Helle Virkner, Ove Sprogøe og Benny "Fede" Hansen i hovedrollerne.

Og hvorfor jeg gjorde store øjne ??? Jo - historien er denne:

Engang i September/start af Oktober 1969 (jeg var 14 år dengang) fik jeg af en lege-/skolekammerat at vide, at han skulle være med i en film som statist. Øv - det kunne jeg da også godt tænke mig at være, så jeg fik telefonnummeret til "hende damen" der havde med det at gøre og jeg ringede der til. Og vupti - jeg og endnu en kammerat var hyret som statister; vi skulle være ved Nørrebro Station (Højbanen) den og den dag kl. det og det.

Sedlen med telefonnummeret blev af uforklarlige årsager liggende ved telefonen. Mine forældre var blevet skilt i 1965 eller 1966, så jeg boede sammen med min storebror og Mor. Det var en klar aftale, med min Mor, at hvis nogen havde ringet til hende, så skulle vi tage imod besked og lade sedlen ligge ved telefon, så hun kunne se den, når hun kom hjem fra arbejde. Og det gjorde hun så; hun så sedlen da hun kom hjem og ringede til nummeret og efter lidt forvirret samtale om hvem der havde ringet til hvem, fik de - "damen" og min Mor - styr på tingene og sørme om ikke også min Mor ....og min storebror....også blev hyret som statister :-)

Jeg kan stadig huske det. Vi mødte frem derinde, d. 26. Oktober 1969, og blev udstyret med - os knægte - tophuer, Knickers (14 dages bukser)..I ved den slags bukser, der er lidt posede og ender lige under knæet med en elastik og som man desuden havde knæ-lange strømper på til samt gamle lange frakker. Endvidere fik vi udleveret nogle forfærdeligt gamle rustne cykler, som filmselskabet havde fået inde fra Politiet's samlinger af stjålne ikke-afhentede cykler.

Min Mor, som jo var en pæn Dame på 46 år, havde jo sin pæne vinterfrakke på og da hun skulle ekviperes, så sagde kostume-folkene, at det behøvedes hun ikke, da den frakke hun havde på sagtens kunne bruges. Min Mor blev lidt lang i masken; hendes pæne nye søndags-jakke.......den anså de for brugbar som en 1943-model :-) ....men nuvel - humoren tog overhånd og hun tog det med et smil.

Og selve optagelserne ? Jo da - meget ventetid af hensyn til lyset. Der blev optaget 4 scener den dag.

En, hvor vi statister og rolleindehavere cykler, kører, går og hvor vi - på instruktøren Bent Christensens kommando i en Megafon - ligepludselig stiger af cykler, ud af biler/hestetrukne vogne og ud af sporvogn alle begiver os mod en Beskyttelsesbunker, da der lyder en luftalarmssirene. Den anden var med Ebbe Rode og Benny Hansen på cykler og hvor der bag dem cykler 3 damer, hvoraf den en ene er min Mor. Den tredie var en form for nærbillede af folkene der kommer ud af sporvognen og den sidste hvor vi går ned i beskyttelsesbunkeren. Det tog en hel dag, de 4 scener. Et par dage efter var nogen af os igen til optagelse og det dennegang vistnok på Brønshøj Torv, hvor der blev optaget en scene hvor vi går ned ad trappen i beskyttelsesbunkeren.

Men tilbage til Juli 2012.........

Jeg så så filmen i for gårs. Den viste sig at være engelsksproget - det anede jeg ikke. Sjovt at høre de danske skuespillere tale engelsk.

Men ca. 7 minutter og 30 sekunder inde i filmen kommer så "højdepunktet". Ligepludselig ser man scenen med Ebbe Rode og Benny Hansen cykle og med min Mor i hendes fine blå vinterfrakke lige bag ved. Jeg blev sgu' lidt mærkelig ved at se hende der. Lige kort efter scenerne med Luftalarmssirenen. Igen min Mor, der stiller cyklen fra sig. Og så der - hold da op, lige der - der går jeg med tophue og på vej ned ad trappen og et par meter bagved igen min Mor helt klar, skarp og tydelig.........jeg fik sgu' en hel klump i halsen. Min Mor døde Skærtorsdag 1973 af cancer efter et års hård sygdom. Hun var lige fyldt 50 år og jeg var lige fyldt 17 år. Min bror boede i Jylland/Oksbøl på daværende tidspunkt. Jeg måtte sgu se den scene igen....og igen....og igen og det hver gang i slowmotion. Jeg skal være ærlig og indrømme, at der klemte sig en lille tåre frem i øjnene; det er næsten 40 år siden jeg sidst har "set min Mor i live" og lige der var hun altså...."lyslevende".....

Her til aften så min søn - han er 33 år - så de sekvenser; han sad helt stille og helt fremme i stolen og kiggede meget intenst. Også han spolede tilbage et par gange og så dem igen i slowmotion. Han var sgu glad for at se det. Han har ellers kun set et par enkelte sort/hvide og et par enkelte farve-fotos af hende og ellers kun hørt om hende - hans Farmor. Men nu så han hende cykle og gå og endda ret tæt på og skarpt og i farver.

Ak ja......

Lille havnetur og "Kongens store tale"

I dette pragtfulde forårsvejr, som det har været idag - i hvertfald her i Københavnsområdet - var Lillemor og jeg på vores sædvanlige søndagstur ved Havnen. Alle billeder er taget med et 3,2 megapixel mobilkamera.

Vi parkerer altid på Esplanaden, I ved der ved Kastellet/Churchillparken/Mærsk's hovedsæde og der ved Kastellet i Churchillparken ligger den engelske kirke i Danmark. Den er som skåret ud af "Barnaby". Jeg har tidligere været inde i den bare en lille smut for at se og den er meget speciel/engelsk (?) indeni. Jeg har sat mig for engang at overvære en Gudstjeneste derinde bl.a. fordi jeg har hørt noget om, at den engelske kirke (den Anglikanske tro) er meget lig med den katolske dog med små modifikationer og så på engelsk. Jeg synes at jeg har læst et sted, at da Henrik d. VIII afskaffede den katolske kirke i England, så ændredes der ikke ret meget; kun der hvor der henvistes til Pave-dømmet og Rom røg ud, lidt små-ændringer og så fremover det engelske sprog. Nåh, - vi får se om det sker.
Lige før man kommer ud på Nordre Toldbod ligger "Lumskebugten". En gammel havne-knejpe, som nu er en lidt mondæn frokost-restaurant. Så ja - I kan alle nu fortælle børn og bornebørn at der så sandelig er noget der hedder "Lumskebugten" og at det ligger i København.

Ude på Nordre Tolbod ser man direkte over på Holmen hvor Rigets Flag er. Det er faktiskt det vigtigste flag i Danmark I kan skimte der på billedet. Det står på batteriet "Sixtus", det kanon-batteri der affyrer salut-skud når der sker noget vigtigt i Danmark (f.eks. i den kgl.familie). Man kan også se Fregatten Peder Skram (den oplagte/gamle/udgåede fregat), Hovedvagten (det lille hus med det store Krone-spir på samt Mastekranen. Den kaj, som Fregatten ligger fortøjet ved hedder "Elefanten". Navnet skyldes, at man i 1800-hvidkål havde brug for endnu en kaj-plads på Holmen. Man tog et af de udrangerede gamle træ-liniskibe, et stort krigsskib, (a la Fregatten Jylland som ligger i Æbeltoft) og sænkede det vinkel-ret på Holmen. Så fyldte man det op med overskudsballast-sten og jord, rammede pæle ned omkring det og lagde planker henover og vupti, så havde man en ny kaj. Linieskibet hed "Elefanten" og derfor hedder kajen det samme.

Der er stadig en del is i havnen og mer og mer jo længerede ned mod Nyhavn man kommer. I en rende så vi en Toppet Lappedykker dykke og fouragere. Billedet er taget med mobilen og med fuld zoom, derfor p.... uskarpt.

Nede på Skuespilshuset hænger der på en af væggene en kolo-enorm plakat (10 x 15 meter ?) af skuespillerinden Helle Fagralid. Det kgl Teater har valgt at sætte sådan nogen kæmpe "plakater" op af nogen af de unge kunstnere f.eks. hænger der på Gamle Scene (det Kongelige Teater på Kgs. Nytorv) en plakat af den unge enormt dygtige balletdanser Alban Lendorf. Men tilbage til Helle Fagralid. Ud over at hun ser kanongodt ud, så medvirker hun (med bla. Alban Lendorf) i den reklamefilm der p.t. kører for Det Kongelige Teater på TV, I ved, den der reklame, hvor Henning Jensen siger at han drømte en underlig drøm i nat, at det kgl.teater brændte. Han taler netop til Helle Fagralid, som i slutsekvensen med et underfundigt smil siger til ham "Brænder det stadig ?".

Jeg har tidligere talt om at man skal huske at kigge op (også) når man går inden i staden. Herunder ses Hotel D'Angeterre's tagudsmykning (ja ja ja - elendigt foto).....

..og herunder ses "Store Nordiske Telegraf Selskabs" Tagudsmykning (ja ja ja ...o.s.v.)

Vi sluttede af med at gå i "biffen til fire-forestillingen" i Imperial og se "Kongens store tale". Den har netop indhøstet en masse Oscar's bl.a. for bedste mandlige hovedrolle (Colin Firth) og bedste film. Og tro mig - det er en kanon-film. Spændende, alvorlig, tragisk, morsom, humoristisk og m.m. Den er altså værd at gå ind og se. 10 stjerner fra mig.

Og det var så min Lørdag - næsten da. Nu skal jeg checke mine udenlandske Facebook kontakter - har en hel del i USA p.g.a. min interesse for den amerikanske borgerkrig og så må man jo tage hensyn til tidsforskellen.

Imorgen skal jeg sidde klistret til TV-skærmen fra ca. kl. 07,10 og 4-5 timer frem. Der sendes direkte fra det svenske skiløb "Vasa-loppet" på hele 90 km med ca. 16.000 deltagere, elite få og motionister flest. Jeg synes det er hyggeligt at sidde og se det, interview o.s.v. Det kan lyde kedeligt men for mig er det en tradition. Jeg har selv taget distancen - alle 90 km - fra start til mål 2 gange...........i bil ganske vist, da vi har holdt ferie i Dalarna flere gange, så det er bl.a. genkendelsens glæde o.s.v.