London og "travlhed".....

(Alle billeder er taget med mobiltelefonens kamera. Husk at I kan trykke på dem, for at se dem i større størrelse).


Lillemor og jeg har lige været en smuttur til London (igen-igen) i dagene Tirsdag d. 11.april til og med Mandag 17. april...altså i Påskedagene. Igen boede vi på Hilton Green Park Hotel, som er beliggende smaddercentralt; sidegade til Piccadilly og kun 10 min. gang til Piccadilly Circus, 15 minutters gang til Trafalgar Square og 7-8 minutters gang til Buckingham Palace gennem Parken Green Park, som også er den Underground Station vi bruger hvis og såfremt...Green Park altså :-)

Det er et flot gammelt Hotel men gennem-moderniseret. Med beliggenheden der, så ligger det i den dyrere ende af skalaen, men det er et bevidst valg p.g.a. beliggenheden og komforten. Til gengæld er flyvebilletterne billige....EasyJet.

Når vi gå ud af hotellet og drejer til højre ligge Piccadilly - gaden altså - 50 meter henne og derfra - på den anden side, kan vi se ned til Buckingham Palace. Herunder ses den store statue foran slottet set fra en bænk vi ofte sidder på og kigger ned til Buckingham Palace.

Gaden bag os - Hotellets bagside - hedder Shepherd Market og er en lille hyggelig oase med en stribe hyggelige Pubs og små hyggelige og gode restauranter. Her spiser vi ofte.

Den store berømte lys-reklame på Piccadilly Circus er under renovering og kommer først i gang hen på efteråret 2017. Man kan lige ane de nu faste reklamer over London-bussen. På en eller anden måde, så mangler det der lysshow altså :-)

Siden 1969 eller 1970 har jeg været i London en 8-10 gange. 1 gang med min mor - den første gang - men siden med Lillemor (og sidste gang med sønnen og svigerdatteren i Marts 2015), så det er en "relativt" velkendt by....men alligevel. For eksempel så havde jeg aldrig været på British Museum, så det var højt på listen denne gang og det fordi jeg gerne ville se Rosette-stenen og  Parthenon-frisen og gavlstykkerne der til. Stor kø foran museet og sikkerhedscheck af tasker og rygsække (og det er rent til grin...de kigger løseligt i tasken/rygsækken). Der er gratis adgang.

Rosette-stenen står i en glas-montre og det giver lidt spejlingsproblemer. Derudover er der en million der vil se den....især forældre med børn. Jeg fik dog mænget mig hen og set den rimeligt godt. Rosette-stenen, der blev fundet i 1799 af Napoleons soldater, er den sten med 3 indhuggede skriftssprog; hieroglyffer, demotisk egyptisk og oldgræsk. Da man kendte de 2 sidstnævnte sprog, så lykkedes det franskmanden Champion i 1820 at dechifrere/oversætte hieroglyfferne så disse kunne læses.

Til gengæld var der ikke så mange igen (!) henne og se Parthenon-frisen og de stykker der er tilbage af gavl-udsmykningen fra Parthenon Templet. Historien er jo, at den engelske Lord Elgin i 1801 købte frisen og statuerne af den tyrkiske hersker og at grækerne, siden de blev selvstændig nation, har krævet at få dem tilbage. På en eller anden måde, så synes jeg at det hele burde tilbage til Parthenon-tempeplet på Akropolis, men med kendskab til grækernes langsomme måde at behandle og beskytte deres egne ting, så er det vist meget godt, at den er på British Museum.

Herover resterne af den ene af Parthenons gavludsmykning og nedenunder ses hele frisen:

.....der var nu kommet så mange mennesker, at jeg følte det noget klaustrofobisk, så vi sluttede besøget der. Sudden Hoo fundet - en engelsk fyrstegrav fra ca. 3-400 tallet - med al dens pragt m.m. må blive en anden gang.


Jeg har jo en hvis "crunch" for Art Deco (og Skønvirke, og Jugendstil og Art Nouveau og Arts and Craft) og har altid ville se den engelske radio/TV-bygning hos BBC, så efter museumsbesøget tog vi hen og se denne ikoniske bygning. Den er sgu flot og blev nydt i alle ender og kanter.

I London "skal man altså" i Teatret, se musical, se ballet, overvære koncert. Det gør vi altid, når vi er i London. Denne gang havde vi "strammet buen" og forudbestilt 3 arrangementer, nemlig en Mucial "Thriller" med udelukkende Michael Jackson musik på "The Lyric Theater", en opførelse af Johannes Sebastian Bach's "Johannes-passionen" i kirken Saint-Martin-in-the fields samt endelig en ballet, nemlig Balanchine's "Jewells" på "Royal Opera House" (som ovenikøbet her d. 20/22 har fået premiere herhjemme på Det Kongelige Teater). Onsdag aften skulle vi se musicalen "Thriller" som.........blev noget af en fuser. Teatret var gammeldags og med små og tæt-siddende sæder og rækker. Med mine 180 cm og kampvægt på lige over de 100 kg så var det en "beklemmende" oplevelse.

Vi sad meget godt altså for at se. Musikken var fantastisk og orkestret ramte lige præcis den der rigtige MIchael Jackson tone.......men sangerne...uha-uha....de ramte slet ikke orkestrets eller dansernes niveau. Blandt andet havde man delt Michael Jackson op i 4 sangere; 1 OK og 2 umuliusser og så en kvinde......suk.

Men musikken var god. Jeg nævnte hjemme vores tur til London og musicalen for nabo-sønnen Christian på 23 år. Han fortalte, at han for et par år siden også havde set den musical på samme teater i London. Også han syntes at sangerne havde været noget skod....men at musikken havde været god.


Om Tordagen tog vi til undergrundsstationen St. Paul og gik der fra - forbi St.Paul Cathedral, som vi tidligere har været inde i  - hen til og over Millenium-Bridge til den anden side af Themsen. Her forbi Tate Modern, videre forbi William Shakespeare's genopførte "Globe Theater" og videre hen forbi den usædvanligt dårlige kopi i fuld størrelse af Sir Francis Drake's galeon "The Golden Hind" . Så kom vi frem til den engelske lette Krydser "HMS Belfast" fra 2. verdenskrig. Vi har været ombord før, men jeg ville gerne genbesøge den, så det gjorde vi. For resten ligger den lige overfor "Tower" ved Tower Bridge.

Jeg vil ikke skrive så meget om det, men bar vise de her 3 foto's hvoraf det nedenunder er indefra et af hovedkanontårnene (HMS Belfast er bevæbnet med 4 tårne med  3 stk. 15 cm's kanoner i hver) og som viser bundstykket af en af de 3 kanoner i sådan et tårn samt en af granaterne der brugtes....det er den røde til højre.....

Efter besøget her, så var det tid til kaffepause - vi har et lille snedigt sted, en Costa kaffebar i nærheden - hvor man får rigtig god kaffe og fantastiske kager til. Vi køber altid to forskellige, som vi så deler i 2 :-) Efter pausen besluttede vi at give museet "Tate Modern" en chance. Vi har været der før, men opgav at finde rundt. Museet er i en ombygget gammel Kraftsværksbygning, en kæmpe bygning i flere etager og med gangbroer o.s.v. Men denne gang skulle det altså være. Masser af Moderne kunst var der, bl.a. noget jeg ikke fatter en dyt af, som f.eks. disse 2 hvide et-eller-andet....

Fredag besluttede vi at gå de 5-8 minutter gennem Green Park ned til Buckingham Palace. Hold da op hvor der var mange mennesker. Vi fandt ud, at der var stor Vagtparade og afløsning på trods af at Dronninge-familien p.t. opholdt sig et andet sted. Vi fik set den beredne garde og den amlindelige røde garde med Bjørneskindshuer og stort orkester. Mægtigt flot og et sjovt tilfælde at vi lige faldt ind i det.

På Facebook har jeg lagt et par små videoer fra turen tillige med flere fotos.
Efter vagtskiftet, gik vi så gennem St.James Park mod Parlamentet. I Parken er der usædvanligt mange udsatte stækkede fugle. Herunder en Sort Svane som oprindelig kun findes i Australien. Og under den ses et par Sne-gæs, som kun lever i de arktiske egne. Som sagt, der var mange flere som jeg tog billeder af, men ikke smidt her.

Efter St.James Park kom vi først til Westminster Abbey og så til Parlamentet med Big Ben. På en græsplæne stod der mange lys og der lå masser af blomster til minde om betjenten der blev dræbt foran parlamentet for et par uger siden.

På turen gennem Whitehall var der det sædvanlige halløj foran såvel Downing Street som ved The Horseguard.

Whitehall slutter ved Trafalgar Square og vi gik i krypten under kirken Saint-Martin-in-the fields og spiste frokost der. Der er altid et leben men det er god cafe-mad man får der til rimelige priser.

Om aftenen var til koncert i kirken. Vi skulle høre J.S.Bach's "Johannes-passionen". Jeg var lidt skeptisk med at det her syngeri. Orkestret bestod af 2 tværfløjter, 2 oboer, en kontrabas, en cello og et orgel. Koret var på 26 M/K. Dertil kom så 4 tenorer og en baryton samt en alt og en sopran. Det gik meget godt. De sang på tysk. Jeg forstod absolut nada, nul og niks, (kunne simpelthen ikke høre hvad de sang bortset fra enkelte ord) . Men flot samlet var det og bestemt en god oplevelse. Herunder et billede fra kirken i pausen. Vi sad helt foran på 3 række og rigtig godt.

Lørdag var vi lidt rundt og shoppe og kigge lidt på staden og bare slappe af. Om aftenen var det afsted til Royal Opera House for at se ballet. Vi kom lidt sent afsted, så vi tog en rigtig engelsk London-taxa der til. Bygningen kan slet ikke måle sig med andre Opera-/ballethuse vi har været i. Ligger bl.a. indklemt på en smal gade.

Men indenfor manglede der ikke noget; der var flot. Sjovt nok det som andre steder "klap-sæder" (polstret rødt velour) men der var ingen armlæn. Faktisk ret godt når jeg tænker nærmere over det.

Balanchine er er klassisker. Hans balletter er fantastiske. Denne opsætning af 3-akteren "Jewells" ingen undtagelse. Hvert akt havde sin egen musik (Stravinskij, Tjajkovski og ??) og de 3 akter hed "Emeralds" (Smaragder), "Ruby's" (Rubiner) og "Diamonds" (Diamanter) og danserne var selvfølgelig klædt i grønt, rødt og så hvidt til sidst. Det var meget flot og som sædvanligt blev jeg helt forført af den slags ballet.

Vi gik hjem fra Royal Opera House. Jeg havde kun en jakke og en skjorte på så det var lidt koldt. Jeg har så siden "lidt" af forkølelse og hosten....føles som en lille kold lungebetændelse.


Om søndagen tog vi til Temple-området. Det er her alle de gamle advokatfirmaer m.m. ligger. Der er rigtig mange flotte gamle byhuse der. Helt speciel 1700-tals stil der er der. Indklemt i området ligger "The Temple Church", som er Tempel-riddernes gamle kirke; tårnet er bl.a. rundt som ses herunder og indeni ligger der resterne af nogen tempel-ridderes grave. I dag var der Gudstjeneste, så vi kom ikke der ind.

Ude på Fleet Street ligger det gamle Te-firma "Twinings" gamle forretning fra 1700-tallet. En smal lille bygning godt klemt og gemt.

Så gik vi til Covent Garden, det gamle blomster- og grøntmarkedsområde. I dag er det lidt a la Torvehallerne i København. Små kunsthåndværksbikse og masser af små cafeer og spisesteder.

Selvfølgelig er der også musikanter og optræden af al mulig slags. Om sommeren - i godt vejr - må det være "et helvede" med mange mennesker og støj. Den herunder viste kvartet spillede noget forfærdeligt klassiskjazzagtigt musik af en slags. Ikke særlig godt og ikke særligt dygtig udført.

Frokosten indtog vi på Picadilly på en tyrkisk is-forretning. Hold da op, noget godt is de serverede der. Og tilbehør til. Vi prøvede det 2 gange :-)

Om aftenen havde vi booket bord på en italiensk restaurant på Piccadilly og fik her rigtig god aftensmad og vin og forskellige fantastiske italienske oste til dessert. Yum-yum siger jeg bare.

For resten havde vi en af afterne lavet vores lille hemmelige hotel nummer, nemlig at indkøbe engelske delikatesser (skinke, pølse, oste heriblandt Stilton) og brød og vin hos det gamle hæderkronede firma "Fortnum and Mason" som også er beliggende på Piccadilly. Det er bare så godt og hyggeligt og ikke helt lovligt at sidde der om aftenen på værelset og mæske sig i delikatesser.

Næste dag Mandag skulle vi hjem og tog igen Gatwick-express til Gatwick. Hjemme i Kastrup oplevede dette som ses herunder; at stå længe og i lang kø for at komme IND/hjem i Danmark gennem Pas-kontrollen.

Mens vi havde været i London, havde sønnens hold deltaget/spillet i finalen om det danske mesterskab i Ishockey. Man spiller bedst af 7 kampe. Da vi tog afsted, førte de 2-1 i kampe. Mens vi var afsted spillede endnu 2 kampe og vandt dem begge og så sammenlagt finaleserien med 4-1 (bedst af 7) og blev dermed Danmarksmestre for 2. år i træk. Herunder ses i midten Thor holde om den trivelige cheftræner Mark lige da slutsignalet har lydt. Bemærk at de alle er skægget. Det er en slutspilstradition, at når slutspillet begynder (kvartfinaler...og alle kvart-, semi- og finaler spilles i bedst af 7 kampe) så lader man skægget stå.

Herunder ses formanden, cheftræner Mark og ass.træner Thor stå med guldhjelme og medaljer samt DM-Pokalen:

...og herunder hele holdet:

Nu det her med travlhed i overskriften.......det er nærmest modsat. Jeg har og er stadig mærket af alt det snot og hosteri og slim og har kun nået at slå græs engang. Dagene er mest stået på lille gå-tur og så ellers læse meget (der kom jo denne gang kun 3 bøger med hjem fra London) og vejret herhjemme er jo ikke til det store. Nu må der snart gerne komme noget varme. I næste måned skal vi have en forkælelses weekend i Kerteminde hvor vi har inviteret søn og svigerdatter med og Lillemor skal også en uge til Luxembourg med Vandrerlauget og vandre og så skal vi også til et Vandrer-træf i Sønderjylland i nogen dage i næste måned, så der bliver nok at se til. I Juni skal Lillemor ovenikøbet til Devon i SydEngland med Vandrerlauget en uge. Den seneste forelæsningsrække på Folkeuniversitetet, som jeg skulle have begyndt på i går Mandag, blev aflyst p.g.a. for få tilmeldinger. Nu må Folkeuniversitetet så vente til næste semester i efteråret.

Til foredrag hos Davids Samling om Martinus Rørbye

Her til aften, var jeg til et foredrag inde på "Davids Samling" i Kronprinsessegade.

"Davids Samling" er jo mest kendt for sine udstillinger af gamle ting og sager fra det gamle Arabien, men de har også en smule dansk kunst, bl.a. en stribe Vilhelm Hammershøj malerier. Jeg tror jeg har været der engang med Mor for rigtig mange år siden - hun døde jo efter et par års sygdom Skærtorsdag i 1973. Men altså nu var det et foredrag, der hed "Martinus Rørbye blandt grækere og muselmænd" og som blev foredraget af Museumsinspektør fra Nivågaard Samlingen Birgitte von Folsach. Hun ses herunder foran et maleri af Rørbye fra Athen.

Foredraget blev holdt i en sal med plads til 80 personer (læste jeg på et skilt ved døren) og jeg tror at vi har været godt 70 mennesker. Sjovt, - men trods mine snart 61½ år, så tror jeg, at der kun var ca. 5-6 personer der var yngre end jeg. Altså et modent publikum. Et udsnit ses herunder i værelset foran foredragssalen; alle malerierne her var af Hammershøj.

Jeg satte med bevidst på en plads ved midtergangen og bagi lokalet, for dels at kunne se bedre på lærredet - se foto nedenunder - og dels fordi der var run på de forreste pladser......det har måske noget med tilhørernes hørelse at gøre ;-)

Foredraget startede kl. 19,00 og sluttede skuffende allerede kl. 19,52. Foredraget var såmænd udmærket indholdsmæssigt; der var næsten intet jeg ikke vidste i forvejen om Rørbye's rejser i Grækenland og Tyrkiet. Til gengæld var der lidt oplysninger om det politiske på den tid som jeg ikke havde kendt før, så det var udmærket. Dog....man skulle tro, at en museumsinspektør, som må have nogen år på bagen som forfatter og "informator", så var det lidt haltende fremført foredraget altså. Ovenikøbet var der gået kuk i hendes over-heads/billeder som skulle vises med foredraget, idet nogen af dem var placeret i forkert rækkefølge, så der var en del bladren frem og tilbage undervejs. Bortset fra det - og den korte tid det varede - så var det såmænd udmærket.

I Lørdags var Lille og jeg i biografen, nærmere betegnet Dagmar Bio inde i Jernbanegade i København (mellem Rådhuspladsen og Axeltorv). Vi tog bilen ned til Herlev S-station for at tage S-toget. På vej derned, opdagede jeg en masse fugle i nogen træer....STOOOPPPPPP.......ind på en P-plads og mig ud og se...i alle træerne sad der masser af fugle og en masse af disse fløj over vejen til et buskads og frem og tilbage. Der har nok været en 2-300 fugle og fuglene var Silkehaler. De her 2 fotos nedenfor er med mobilen. På Facebook lagde jeg en lille video-snut som er - hvis jeg selv skal sige det - rigtig god med lyd på. Silkehalens sang lyder nærmest som en stille ringen af en af de gode gamle cykel-klokker.

Jeg fik nydet dem et par minutter og så afsted igen. Fotoet herunder er et udsnit:

Den film vi skulle se, var "Hidden Figures". Den handlede om 3 såkaldte afro-amerikanere (negre) i starten af 1960'erne, som var ansat som matematiske regne-genier i rumfartsorganisationen NASA i dennes spæde start med opsendelse af raketter - John Glenn I ved - og kapløbet med russerne - Jurij Gagarin I ved.

Det var faktisk en rigtig god film, der viste hvordan USA var den gang med race-adskillelse (separate pladser i busserne, separate toiletter, separate kaffe-kander på kontoret o.s.v.) og den tids syn på negre som laverestående væsener. Desværre viser det sig, at bl.a. disse 3 kvinder viser sig at være de "normale hvide" mandlige matematikere langt overlegne og faktisk er dem, der redder røven på NASA i forbindelse med beregningerne af raketternes omløbsbaner omkring jorden og rum-kapslens hældningsvinkel ved indtræden i jordens atmosfære. Noget sørgelig film, men altså med fantastisk godt skuespil hele vejen rundt.

Lidt senere hen på foråret, skal Lillemor og jeg - igen - en smuttur til London :-) Af det mere underholdningsmæssige indhold, må det siges at være ret blandet: vi starter med en klassisk koncert i kirken Saint-Martin-in-the-Fields, nemlig J.S.Bach's "Johannes Passionen", dagen efter en George Ballanchine Ballet på Royal Opera for dagen efter igen at nappe en Musical udelukkende med Michael Jackson musik :-) Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vil nyde balletten og musical'en; jeg er mere spændt på koncerten (med kor) i kirken.....2 timer tror jeg den vare. Bach er som regel en komponist jeg nyder, men 2 timers korsang ? - jeg tror det bliver hårdt, men nu får det en chance :-)

London 10. - 15. Marts 2015.

Lillemor og jeg har lige været en smuttur i London. Vi havde inviteret knægten (Thor) og svigerdatteren (Rie) med. Lillemor og jeg har nok været der en 4-5 gange nu og sidst for en 5 år siden. Jeg var der første gang i 1970. Knægten har været der 2 gange med sin Gymnasieklasse for en små 18 år siden mens vor svigerdatter aldrig har været der.
Ja - vi havde selv ordnet selv som vi plejer at gøre; finde billige billetter lang tid før afrejse, finde hotel o.s.v., dog ikke billeje denne gang. Vi havde fundet nogen billige billetter (ca. 4.500 t/rt for 4 personer) med Norwegian men faneme om ikke der opstod strejke hos piloterne i ugen op til vi skulle afsted. Hvad pokker skulle vi lige gøre...foreløbig var det de skandinaviske ruter der var berørt, men det kunne jo hurtigt udvides til også at omfatte de andre ruter, så hvad skulle vi lige gøre......??

OK - vi tog en hurtig beslutning et par dage før og fandt flybilletter hos Easy Jet, bookede og betalte disse (ca. 5.100 t/rt for 4 personer), så vi i det mindste kunne komme afsted, så måtte vi se hvordan det gik med strejken. På dagen for afrejse var der endnu ikke strejke på ruterne til London, men vi valgte alligevel at benytte Easy Jet billetterne, for tænk nu hvis de gik i strejke hos Norwegian når vi skulle hjem.

Faktisk var Easy Jet billetterne tidsmæssigt bedst for os, idet vi fik et par timer mere i London på ankomstdagen + det at vi vandt en time p.g.a. tidsforskellen.

OK - vi endte med at tabe de ca. 4.500 for Norwegian billetterne, men sådan er det. Hvor der handles, der spildes...... (og måske kan det sætte det lidt i relief, hvis jeg siger, at det er et beløb vi godt kan fyre af på en aften på en god restaurant for os alle 4 her i København, så værre er det altså ikke).

Men altså, - vi landede i Gatwick og med toget Gatwick Express direkte til Victoria Station og så med på-forhånd-indkøbte Oyster Card (ligesom Rejsekortet herhjemme) med Underground/the Tube derfra og en enkelt station til Green Park og så på gåtur 500 meter, ja - så var vi fremme ved vores hotel på Half Moon Street, en sidegade til Piccadilly, nemlig Hotel Hilton Green Park. Kvarteret er Mayfair.

Som det ses på billedet ligger Green Park lige dernede på den anden af side gaden Piccadilly. Når man stod dernede, så kunne vi se gennem parken ned til Buckingham Palace. Det tog bare 10 minutter at gå ind til Piccadilly Circus, 15 minutter til Trafalgar Square, 5 minutter til Buckingham Palace og 20 minutter til Parlamentet/Westminster Cathedral, så meget centralt om jeg så må sige.

Klik på kortet herover og det bliver større, det bliver alle billeder i øvrigt hvis I klikker på dem. I midtan af kortet er Piccadilly Circus. Lidt til venstre en firkantet bygning benævnt St. James Palace. Hvis man ser på e'et i Palace, så er det der , hvor vores hotel ligger. Det var i øvrigt et dejligt hotel med sådan morgenmads-restaurant som var lige efter knægtens hoved. Han fik stort set lavet omelet til sig hver dag og også ofte pølser og scrambled egg, brød og pålæg o.s.v. og oste og "Marmalade's" som kun englændere kan lave dem. Jeg nøjedes bare med de små pølser, scrambled egg, ristet toastbrød og Orange marmelade samt juice, mælk og kaffe. Damernes var lidt mere civiliseret.....

Fordi vi var ankommet tidligt på dagen til hotellet, ved 13-tiden, så gik vi efter indcheckning i vores dejlige værelser, op til Piccadilly Circus, derfra videre til Trafalgar Square.

Herover ses den øvre del af Trafalgar. Til venstre ses National Gallery (det engelske svar på Statens Museum for Kunst). I baggrunden ses kirken St.-Martin-in-the-fields. Bag ved mig er Canada House. Skråt til højre er South African House og helt til højre (også udenfor billedet) er søjlen med Lord Nelson øverst oppe.

Herover ses Thor, Rie et moi stående med National Gallery's hovedindgang bag os. Fra tidligere London-besøg, vidste Lillemor og jeg, at der i krypten under kirken St.-Matin-in-the-Fields var en fremragende Café, hvor man spiste godt og billigt. Kirken er sognekirke for bl.a. Dronning Elisabeth/Kongehuset og den er mægtig aktiv med bl.a. en masse velgørenhedsindsamlinger. De ansatte i Café'en er frivillige og overskud går til velgørenhed. Derudover er der til kirken tilknyttet både et Orkester, Academy of St.-Martin-in-the-Fields, et klassisk orkester stiftet af dirigenten Sir Neville Mariner, samt et kor. Begge dele er verdensberømte. Lillemor og jeg har tidligere været til en koncert i kirken med orkesteret og hjemmefra havde vi købt billetter til en klassisk koncert næste aftenmed musik af Mozart og Händel. Det ville være Thor's og Rie's første klassiske koncert, så vi var lidt spændt på deres reaktion. Det viste sig at døren ned ad trappen til krypten var lukket. Mærkeligt. Skulle café'en virkelig være lukket ?. Vi gik om på den anden side af kirken og sørme om der ikke var bygget en helt ny nedgang i form af et rundt glashus med trapper og elevator. Vi kom ned, fandt en plads og fik noget lækkert frokost dernede. Bagefter gik vi op ad Charing Cross Road for at komme til Soho, som Thor - fra gymnasietiden - åbenbart havde nogen gode minder om. En ting er at have været i Soho's pulveriserende natteliv en anden ting er at være der om eftermiddagen på en lidt kølig forårsdag (vi havde i øvrigt ca. 12 graders varme hver dag uden regn men dog med lidt vind nogen af dagene) så han virkede lidt skuffet over det. Vi tog så ned af Shaftebury's til Piccadilly Circus og så ned ad Regent Street til Pall Mall og hen ad denne. Det er her alle de gamle "Gentleman-Club's" ligger, såsom Athenum Club, Traveller's Club, The Reform Club o.s.v., der hvor Damer ikke har adgang og hvor the gentlemen kan være afslappet i ro og fred. De er flere hundrede år gamle de klubber og optagelseskriteriene er svære, næsten umulige, at blive medlem af.

Nede for enden ved St. James Palace og på St. James Street ligger der en gammel whisky-forretning, Berry Bros. & Rudd, som blev startet engang i 1698 og som siden har ligget på samme adresse, No. 3 St. James Street. Facaden og inventaret er over 200 år gammelt og når man træder ind, kommer man ind i et mørkt forretningslokale med brede træ-planker som gulv, vind og skæve, og med mørke høje træ-paneler på væggene fra gulv til loft. Skranke samt de høje kontor-pulte for enden af lokalet, hvor de ansatte stadig benytter disse siddende på høje firbenede skamler er ligeså gamle. Det er altså autentisk miljø man træder ind og fyldes med ærbødighed. Nåh, - jeg købte min sædvanlige flaske whisky, Glenfarclas 15 år (som jeg i øvrigt sidder og nyder et glas af her, af en gammel flaske, mens jeg skriver dette her), efter at vi havde beset "den hellige hal" = The Spirit rooom, fyldt med alverdens forskellige slags whisky, rom, gin og cognac.

Om aftenen tog vi tilbage til Soho for at finde et sted at spise og hold da op, sikke en forskel og sikke et liv der nu var...og ikke mindst optaget de fleste steder eller lang ventetid. Dog lykkedes det til sidst at finde et sted at få stillet sulten.

Næste dag, startede med, da sønnen vor havde opdaget, at han havde forkert fodtøj med (=skidesmarte men ikke gode at gå/vandre i), at vi tog i en særlig løbefodtøjsforretning og købte et par nye sportsko til ham. Vi sponserede den venstre sko. Derefter tog vi ned til Parlamentet og Westminster Abbey og beså disse ting udefra. Herunder ses Rie stå ved siden af Westminster Abbey til højre uden for billedet og med Parlamentet og Big Ben i baggrunden.

Vi gik her fra op ad White Hall, som er regeringsgaden i London. Herunder ses gennem gitteret Premierministerens bolig i Downing Street no. 10. Der er politibevogtning nu og opsat et gitter på tværs med låge i så man ikke, som før i tiden og som jeg har prøvet i 1970, kan komme helt ned til boligen. Alt dette siden IRA for mange år siden forsøgte et raketangreb fra Whitehall mod no. 10 da Margareth Thatcher var Premierminister.

Henne ved "The Horse Guard" ankom vi, og det var ikke planlagt, til tiden for dennes vagtskifte. Det var lidt af en bonus at få med.

Så endte vi oppe på Trafalgar Square og gik herfra ned af Northumberland Avenue mod Themsen og gik ind på en Pub Lillemor og jeg har været på før, nemlig Pubben "Sherlock Holmes", hvor 1.salen er indrettet som et museum for Sherlock Holmes med hans stue i Baker Street no. 221B. Herligt sted at sidde og spise. Efter Rie's ønske fik vi her frokost og den traditionelle "Fish and Chips".

Hjem og slappe af og så om aftenen gik vi så gennem Green Park ned til Buckingham Palace og forbi dette

og hen til en restaurant ved Victoria Station og spiste tidlig aftensmad der. Herunder ses Lillemor og jeg fotograferet af Rie.

Efter at have spist var vi i Teatret Victoria Palace og så musicalen "Billy Elliott" med musik af Elton John. Musicalen er lavet over biograffilmen af samme navn og handler om en minearbejder dreng, der hellere vil danse end bokse. Den går vist som musical i København her i år. Det var en rigtig god oplevelse for os alle.

Næste dag tog vi Underground fra Green Park til Westminster Bridge og købte billetter til en bådtur med en af færgerne derfra og ud til Greenwich. Det var en herlig sejl tur på en times tid og man så virkelig mange interessante ting undervejs. Blandt andet hvordan London's skyline har ændret sig. Indimellem mange flotte nye bygninger, men sandelig også nogen der er fejlplaceret i den grad. Jeg kan godt lide arkitektur og også gerne ny arkitektur som jeg kan finde smadderspændende og smadderflot, men det kan ofte irritere mig, at byplanlæggerne ikke altid tager højde for hvordan nye bygninger og arkitektur placeres i forhold til hinanden og ikke mindst i forhold til eksisterende gammel og bevaringsværdige flotte bygninger. Den slags er der en del eksempler på her langs Themsens bredder. Herunder ses Parlamentet og Big Ben og nedenfor ses en hvis Tur-båd a den type vi sejlede med og lige netop der fra.

Jeg har et stort hjerte for de stil-arter der kom lige omkring 1900-tallet; Art Nouveau, Jugendstil, (samt de dekorative stilarter Skønvirke og Arts and Craft), Art Deco, Funkis og Bauhaus (sidstnævnte lidt senere). Herunder ses en rigtig flot Art Deco bygning midt i billedet med noget der ligner et vække-ur på toppen.

Herunder nogen nye bygninger i kvarteret omkring St. Paul's Cathedral. Den høje bygning til venstre kaldes i daglig tale "Walkie-Talkie'en" og den spidse bygning for "Agurken". Sidstnævnte bygning, som ejes af de schweziske forsikringsfirma og hedder SWISS RE bygningen og den er jeg helt pjattet med.

En kopi af William Shakespeare's teater "Globe Theater" er opført her ved Themsen lige i nærheden af hvor det rigtige "The Globe" havde ligget. Der opføres Shakespeare-stykker i så original versioner, som det er muligt at lave. Lillemor og jeg har under vort forrige London-besøg set teaterstykke der. Ganske herlig oplevelse (bemærk det nye hus skråt bagved til højre).

Herunder ses næsten overfor Globe Theater Wilhelm Erobrerens slot "Tower of London". Hvad man ikke lige kan se af dette billede er, at "Tower" nu er omgivet af helt nye bygninger og helt tæt på. Lidt (meget) synd synes jeg, men sådan er det, her i London.

Og selvfølgelig sejler vi så under "Tower Bridge". Den er bare speciel og meget flot og meget britisk. Sådan. Bum.

Herunder ses et andet helt nyt spritmoderne bygningskompleks. Jeg kan godt lide det. Det ligger også en smule isoleret og generer ikke og generes ikke af andre bygninger.

Og her lige forude de ny finanscentrum med "sky-skrabere" i de gamle dokker kaldet "Dock-lands". Også det et nyt byggeri og, synes jeg, perfekt placeret.

Og så, efter en times sejlads, så ankom vi til Greenwich. Området herude er et kongeligt område, forstået på den her måde, at herude ligger Royal Naval Academy, Royal Observatory, et slot m.m. som nu er museer m.m. Der ligger også den gamle the-clipper "Cutty Sark", som er et gammelt sejlskib som sejlede the fra Indien/Asien til England hurtigst muligt. Herunder ses Royal Naval College og Academy hvor vi stod af.

Vi traskede straks op til Royal Observatory. Det er her 0-Meridianen går, altså her hvor man deler verdenen i en østlig og en vestlig halvkugle. Her står Thor og Rie med en fod på hver side af 0-meridianen, altså på hver sin verdenshalvdel.

Det var også herude i Greenwich, at skibene lå for anker i Themsen og dels kalibrerede deres kompasser ved at svaje samtlige 360 grader rundt og så også fik sat deres ure/kronometre til den rigtige tid, det vi kalder Greenwich Mean Time (GMT) som alle verdenens ure er indrettet efter; f.eks. er vi i Danmark en time foran GMT da vi ligger øst for Greenwich. I gamle dage stillede man urene efter en "bold" oppe på et af observatoriets tårne. Kort før kl. 12 hejses "bolden op" som det ses herunder:

...og når klokken så er 12,00 nøjagtig, falder bolden ned, som det ses herunder, og samtidigt affyredes i gamle dage kanonskud. Det sidste gøres ikke mere. Men herligt at overvære denne gamle tradition.

 

Vi spiste frokost derude og gik så ned for at tage færgen tilbage til London igen. Nede ved færgen, mens vi ventede på den, kunne vi se op på "Cutty Sark" og der opdagede jeg en figur man havde sat på en rå, som illustration af sømændenes arbejde med sejlene. Et arbejde udført uden sikkerhedsline og i alt slags vejr. Puha.

Om aftenen var vi St.-Martin-in-the-Fields og høre koncert. Mozart og Händel er bare god musik og noget som jeg hører ofte. Det gode ved denne koncert var, at dirigenten - der var en halv times pause - brugte næsten 20 min. på at forklare hvad Mozart mente med sin musik, når han spillede sådan eller sådan og så blev der givet eksempler herpå af orkestret. Det var ekstremt godt og pædagogisk og noget som selv jeg (tø-hø) fik noget ud af og som jeg tror, virkelig gav en god indføring i misikken for Thor og Rie. I hvert fald dejlig musik og dejlig aften, som sluttede i baren på hotellet med Oban 14 års whisky for min del.

Næste dag splittede vi op. Thor og Rie ville shoppe og Lillemor og jeg ville "se noget", så Lillemor og jeg tog med Underground til Cannon Street, hvor vi ved St. Paul's Cathedral gik over the Millenium Bridge til sydsiden af Themsen for at komme på museet "Tate Modern".

DET var en skuffelse uden lige. Efter sigende skulle det være en art for Londons svar på vores Louisiana, altså med moderne international kunst. Da vi kom indenfor på museet, som i øvrigt er et nedlagt gammelt elkraftværk, kiggede jeg museets folder om kunstnere igennem, men ikke en eneste, gentager IKKE EN ENESTE kunstner kendte jeg. Lutter ukendte navne og de fotos der var af enkelte værker kunne jeg heller ikke kende eller genkende. Det var ikke lige det, jeg eller Lillemor havde ventet, så vi besluttede at gå videre med det samme. Øv. Jeg havde ellers glædet mig til det museum.

Vi fortsatte forbi Shakespeares "The Globe Theater" hvor der var mange der ventede og videre forbi en rekonstruktion af  Sir Francis Drake's "The Golden Hind" og så frem til en Café i Rosa kæden hvor vi fik fantastisk god kaffe og ifølge Lillemor den bedste købe-Gulerodskage hun nogensinde har smagt.

Bagefter kom vi til en anden af de ting jeg gerne ville se på Londonturen, nemlig Krydseren HMS Belfast som havde deltaget i 2.Verdenskrig. Det er det eneste  britiske krigsskib der er tilbage fra d. 2. verdenskrig. Af en eller anden grund - det må være sømandsblodet i min familie - så har jeg altid været lidt interesseret i de store krigsskibe, så et besøg her, har været mål hvergang vi har været i London, men først nu lykkedes det. Her er så bare et par billeder fra besøget der. HMS Belfast ligger i øvrigt overfor "Tower", så ved I det:

Efter besøget på HMS Belfast gik over "Tower Bridge" . Forinden passerede vi denne specielle og flotte kontorbygning. Fra søsiden ser den helt rund ud.

Herunder ses et vue fra Tower Bridge mod netop Tower og med nye bygninger rundt om Tower. Det er sgu' svært at finde en grimasse der kan passe.

Vi satte kurs mod den der spidse bygning SWISS RE Tower kaldet Agurken. Det lykkedes mig at finde et sted, hvor man kunne fotografere den fra jorden og til toppen. Den er ret fantastisk synes jeg.

Grundplanet er en slags arkade hele vejen rundt. Smart ganske enkelt.

Næste dag var bl.a. helliget et besøg i St. Paul's  Cathedral. Også den er et imponerende bygningsværk. Man må ikke fotografere inde i den. Enhver der har et kamera bliver konstant gjort opmærksom på det. Lillemor, Thor og Rie var oppe i/på "Whispering Gallery" i kuplen og kunne rent faktisk høre hvad der blev visket på den modsatte side. Lillemor gik så ned til mig igen (jeg er ikke til det højde-halløj hvis jeg kan undgå det). mens Thor og Rie gik helt op på toppen af kuplen og havde den fedeste udsigt over London deroppe fra.

Fra St. Paul's gik vi så hen for at se "The Templar Church", en kirke fra 1200 tallet grundlagt af Tempelridderne og deres britiske hovedsæde. Lillemor og jeg har været der for nogen år siden og inde i kirken kan man se nogen, vistnok 6 , gravsten af Tempelriddere. Desværre var kirken ikke åben, så vi så den kun udefra. På billedet herunder kan man se en søjle med Tempelriddernes symbol, nemlig 2 riddere på en hest.

Herefter hjem og slappe af dog med den undtagelse, at jeg var et smut alene i nogle boghandlere og købe et par bøger om Art Decó bygninger og Arts & Craft samt....tada.....en bog om den amerikanske Sydstatsgeneral Jeb Stuart's gøren og laden før slaget ved Gettysburg i den amerikanske borgerkrig.

Vi havde dagen før opdaget, at gaden bag ved os var en del af et lille lokalsamfund kaldet Shepherdstown og fyldt med små pubber og rigtigt gode restauranter og hvor vi havde spist rigtigt godt. Også denne aften på samme restaurant.

Næste dag var det op at spise morgenmad, pakke så hjem til Danmark. Det havde været en rigtig god og hyggelig tur, som jeg tror vi alle sammen har nydt.