På Thorvaldsens Museum....og et par baggårde...

I går Onsdag var jeg så endelig afsted og besøge Thorvaldsens Museum. Der er jo gratis adgang om Onsdagen.

(Alle billeder er taget med mit mobiltelefonkamera. Husk at I kan trykke på dem, for at se billederne i større størrelse).

Jeg kom jo fra Højbro Plads og når man kommer over broen er det på Vindebrogade man ankommer og så er det Christiansborgs Slotskirke man kommer til. Jeg gik langs denne og ind mellem kirken og bagenden af Thorvaldsens Museum, så man kommer ind i Prins Jørgens Gård, som ses herunder:

Herover kan man se Indgangen til Dronningens repræsentationslokaler, der hvor.bl.a. Bjørn Nørgaards gobeliner hænger. I billedet nedenunder, ses i gårdens højre hjørne indgangen til Statministeriet - den uanselige dør i hjørnet - samt Trappen op til Højesteret, den lile bygning.

Når man går forbi Højesteret kommer man til Bertel Thorvaldsens Plads, hvor indgangen til museet er. Selve museumsbygningen er en kraftig ombygget Vogn-staldbygning. Ombygningen skete i slutningen af 1830'erne og begyndelsen af 1840'erne, hvor Museet blev til. Thorvaldsen kom jo hjem fra Rom/Italien i 1838. Bygningen er hele vejen rundt udsmykket med Guldaldermaleren Jørgen Sonne's Fresco-maleri af Bertel Thorvaldsens hjemkomst. Meget flot og spændende at se på.

Jeg startede med at smide min rygsæk, kasket og handsker i en boks, der ligger i garderoben i museet's under-etage. Her var der i øvrigt en mindre udstilling om hvordan man hugger i marmor med nogle af Thorvaldsens værktøj udstillet samt en montre med nogle af hans personlige effekter såsom penge-kat, pibe/cigar-rør, billet til det kongelige teater og sædet derfra, som han sad på da han døde der i 1844. Også lidt breve, en par spadser-stokke, en fløjte, gips-afstøbninger af hans hænder og nogle hårlokke. Interessant at se og læse om.

Jeg var jo ikke som sådan interesseret i at se hans skulpturer, både dem af Marmor og de mange gips-modeller; man kan ikke undgå at se dem, for de står overalt, så jeg gik op på museet's 1.sal for at se hans samling af malerier. Når man kommer derop, kan man se ned i museet's gård, hvor Thorvaldsens beskedne grav er under et mindre høj-bed.

Det færste man ser, når man kommer derop er en end-gang, hvor Thorvaldsens Aleksander-frise hænger...i det mindste en gips-afstøbning af denne. Denne - originalen - skulle hænge i det Palads som Kejser Napolen Bonaparte skulle bo i under hans besøg i Rom, men Napoleon kom aldrig til Rom og til at se den.

Når man går rundt i museet, så ser man at vægge og især lofter er meget flot udsmykket. Denne udsmykning inspireret af antikkens udsmykning blev også lavet/tegnet  af Gottlieb Bindebøllog med meget (god) hjælp - det meste - af andre af tidens unge guldaldermalere som f.eks. George Christian Hilker og Christen Købke. De er meget forskellige og meget flotte og forskellige fra rum til rum. Herunder en af gangene på 1.salen og under igen fra et par af rummene:

Det første rum man kommer til er fyldt med møbler fra Thorvaldsens lejlighed på Charlottenborg:

I det næste rum ses forskellige portrætter af Thorvaldsen, alene eller i færd med et eller andet:

Grunden til at ovenstående foto er taget skråt er på grund af lys-indfaldet i rummet.
Nedenfor et (andet) berømt maleri fra et Osteria i Rom, hvor Thorvaldsens sidder for bordenden, mens alle datidens "hotte" unge guldaldermalere er med omkring bordet eller ved at træde ind i lokalet. Et fantastik flot og godt maleri, hvor man kan genkende de enkelte malere. Det er malet af  Ditlev Conrad Blunck:

Der er rigtig mange malerier. Thorvaldsen var en stor samler og købte malerier i stor stil, sikkert også for at understøtte mange af de unge malere mens de var i Rom. Der er en del malerier af mig forholdsvis ukendte tyske malere. Der var en stor tysk koloni af unge malere i Rom. Herunder et af de flotteste malerier jeg kender af Johan Thomas Lundbye forestillende et landskab ved Arresø. Sandklitterne i baggrunden kan minde om en bjergkæde:

Efter at have set malerisamlingen, "smuttede" jeg lige igennem hans Antik-samling, som består af mange små romerske antikke skulpturer og især resterne deraf - fortrinsvis hoveder og lemmer - samt en masse Segl (som senere tiders lak-segl) og olielamper og især mange mønter o.s.v.:

Som sådan er jeg ikke specielt interesseret i Thorvaldsens egen billedhugger kunst. Han er enorm dygtig til at tegne, til at formgive i voks, gips og ler og til at hugge ud i marmor o.s.v., men selve portrætbusterne og statuerne m.m. er mig lidt kedeligt og sterile...på en eller anden måde, så jeg købte ingen bøger om ham i museumsbutikken. Derimod havde jeg hjemmefra, på museet's webshop fundet 2 kataloger om henholdsvis skulptørerne/billedhuggerne Astrid Noack og Mogens Bøggild som jeg gerne ville have og mens jeg ventede på at det ene katalog blev hentet på lageret i kælderen, kiggede jeg på hvad der ellers var i museums-butikken. Der faldt mit øje på 2 CD'ere; begge omhandlende musikken på Thorvaldsens tid, men den ene fik mine øjne til at spærre godt op, nemlig "The musical sculptor; Ingolf Olsen plays the guitar of Bertel Thorvaldsen" med nævnte på Ingolf Olsen på guitar og Christina Aastrand på violin. WOW - Ingolf Olsen havde jeg nogen LP'er med i mine unge dage. Han er nok en af de bedste, hvis ikke den bedste, klassiske guitarist (han spiller også Luth) jeg nogensinde har kendt. Den måtte jeg bare have:

Da jeg kom hjem røg den straks på anlægget og....og....hold da op, hvor den er god. Der er 19 numre på den og de fleste, 16 stk., er udelukkende med Ingolf Olsens sublime guitar-spil. Men samspillet med Christina Aastrand's violin er vidunderligt og de 2 supplerer hinanden helt fantastisk.

Da jeg læste booklet'en i CD'en, viste det sig, at man i Thorvaldsens efterladenskaber har fundet mange noder med melodier i hans egen håndskrift. Han har altså skrevet af efter musikstykker han har hørt dernede i Italien. Han omtaler selv i breve sit guitar-spil. Man ved også fra samtidige breve fra andre, herunder deres noter, rejsedagbøger m.m., at Thorvaldsen var enorm musikalsk. Han spillede flere instrumenter hvilket jo bl.a. kan ses af at hans (tvær-)fløjte jo er udstillet i museet's kælder. Hans guitar var også bevaret i mange år (et andet sted end hos Museet), men er bortkommet på et tidspunkt. Men altså - hvis Thorvaldsen virkelig har spillet sådan musik som der er på CD'en -hvilket han jo må have gjort - så tager jeg hatten af og bukker dybt i støvet. En lidt sjov ting er, at på et af nodehæfterne har Thorvaldsen noteret en hvis Giuseppe Aiiden som komponist. I dag ved man, at omtalte komponist var Joseph Haydn.

Efter besøget på museet, gik jeg ud på pladsen foran museet, for jeg ville over broen ved Stormgade. På pladsen kan man se over mod Nybrogade på den anden side af kanalen.

Nybrogade slutter ved den store grå bygning med porten bag træet ved en lille plads der forsætter i Gl.Strand op til Højbro Plads.

Ved Stormbroen ses Prinsens Palæmed Frederiksholms Kanal foran. Palæet er bedre - i dag - kendt som Nationalmuseet:

Herunder ses fra Stormbroen i venstre side Nybrogade og Gammel Strand. Kranen er ved den lille plads og er for byggeriet af den Metro Station der skal være der. Lidt til højre ses Thorvaldsens Museum og over museet's tag ses Nikolaj Kirke's Tårnspir og Christianborgs Slotskirkes kuppel-tag og helt til højre en del af selve Christiansborg's Slot:

Da jeg gik ned ad Nybrogade, så jeg nedenstående skilt, et skjold med en bøje og 2 bølger over et 14-tal over en nedgang til en (nu nedlagt) forretningslokale. Det mærke havde jeg set før og grundede længe over det...hmmm....så Plinggggg.....så bøje...Bojesen....jo da, - det var sølvsmeden og træ-manden Kay Bojesen's mærke, der var der. Nybrogade 14 var der hvor Kay Bojesen havde sin første forretninger i 1913 og fik sat sit bo-mærke over døren. Det har altså siddet der i over 100 år.

Kay Bojesen's logo ser i dag sådan ud - nogen gange med en kongekrone over p.g.a. Kgl. Hofleverandør-titlen.

Lidt længere henne i Nybrogade, i nr. 6 og bemærk i Snarens Kvarter, var der en åben port.

Og som vanligt; mig ind i porten for at se hvad der gemmer sig derinde. Og sikke et syn. En lille brolagt gård med, på de 3 sider, bindingsværkshus i 5 stok-værk (etager) og et vistnok orangepudset hus på den 4. side:

Den 4. side i gården var der denne lille bygning. Jeg kunne se i vinduerne hvor trappen går op til, at der var et professionelt køkken:

Gaden på den anden side, altså parallelt med Nybrogade, er Snaregade og mon ikke der er restaurant eller lignende, der har køkkenet liggende der ?

Den orange ejendom har nr. 4 ud til Nybrogade og er bare en enkel murstensbygning, hvor der ikke er noget restaurant-halløj at se, så det må være fra Snaregade det er.
I  Nybrogade nr. 4 , var der over en kælder-nedgang denne sten:

Der står "Hans blæsen i pæretræt. Anno 1730. Hans Blasen var Ølbrygger og træet skulle have været et højt pæretræ, hvor udbyttet hvert år var en tøndefuld.

Naboejendommen, Nybrogade nr. 2, er den grå ejendom der gemmer sig bag træet på oversigtsbilledet af Nybrogade lidt højere oppe i indlægget.

Ejendommen huser i dag vores Kulturministerium. Det var et Assistens-hus i gamle dage. Et Assistens-hus var den stats-ejede Pantelåner. Her kunne folk komme og pantsætte værdier og tøj mod kontanter, for senere at indløse det igen. Inde i gården er der i 2 af hjørnerne ens trappe-opgange. Jeg kan huske at have set en-eller-anden kultur-minister gå op der/blive interviewet der:

Efter Nybrogade drejede jeg ad hjørnet om og gik igennem Læderstræde op til Højbro plads og så igennem Købmagergade. Da jeg nærmede mig Kultorvet kunne jeg høre noget truttelut...eller fløjteri-halløj. På Kultorvet så jeg så komme imod mig Den Kongelige Livgarde med musik-korps og det hele:

Dronningen er åbenbart hjemme på Amalienborg siden der var Musikkorps og stort Vagtkompagni bagefter:

Vagtkompagniet kom selvfølgelig bagerst. Jeg stod og betragtede dem ret indgående. Jeg er ca. 182 cm høj (passet siger 184 cm men det er jo målt med sko på) og opdagede 2 ting da de marcherede forbi: Der er IKKE mange af dem der er 180 cm eller derover - de fleste er under 180 cm (jeg sammenlignede med min øjenhøjde da de gik forbi; i min tid på session blev alle under 180 cm ikke fundet værdige til Livgarden) og der var en del piger at se.......hvilket jeg - al ære for ligestilling og så videre - finder ret patetisk......ligesom der i Gradehusar-regimentet nu også findes beredne, kvindelige Gardehusarer. Min storebror - der i sin tid havde Gardehusar-regimentet som sit Stam-regiment - kalder det nuværende for en "Pige-hestgarde".....

Men alt i alt endnu en dejlig dag........som pensioneret embedsmand :-)

Lille omvisning på Glyptoteket dag d. 8. April 2012 om Eckersberg og hans elever

Idag var Lillemor og jeg på Glyptoteket og se/høre en omvisning af deres nyophængning omhandlende deres Guldaldermalerier. Temaet for rundvisningen var "Eckersberg og hans elever", men jeg må sige, at det var en del misvisende.

Nuvel - guiden, Kristine Appel, startede med at fortælle om dette billede forestillende Grev Preben Bille-Brahe og om hvordan Eckersberg var meget "til farver"....

...og bevares da, der er da farver på ægteparret her og det er der så sandelig også på de fleste af Eckersberg's malerier, men lige da hun havde sagt det, så kom jeg til at tænke på 2 malerier, som Eckersberg har lavet og hvori han behandler farven SORT på en utrolig måde. Det første forestiller billehuggeren Bertel Thorvaldsen i hans ordensdragt fra San Luca Akademiet i Rom og som Eckersberg malede af Thorvaldsen under Eckersbergs ophold i Rom:

Prøv lige at se, hvordan farven sort kan være så forskellig. Utroligt, ikke ? Det maleri har Eckersberg lavet i 2 udgaver; den ene hænger på Kunstakademiet på Charlottenborg og den anden har netop Glyptoteket selv hængende. Eckersberg malede det som tak/gengæld for en buste som Thorvaldsen lavede af Eckersberg under hans ophold dernede. På Thorvaldsens Museum hænger der også en kopi, men den er lavet af en tysk maler, Vogel von Vogelstein, og hvordan lige sammenhængen er for hvor hvorfor Thorvaldsens Musum ikke har original-kopien (Glyptotekets) men kun von Vogelsteins er jeg ikke lige klar over i siddende og skrivende stund

Det andet er et portræt af en Madam Schmidt, en bedsteborger der sidder i sit søndagstøj og strikker som man nu gjorde på den tid, når man var af den status. Se også her behandlingen af farven sort.

Nåh - her er jeg vist ved at gå i "nørd-mode" og ved at bevæge mig langt ud, så undskyld for det.

Men altså - vi så da en del billeder af nogen af Eckersberg elever, men der var også nogen billeder af malere der ikke havde været elev ham imellem. Bl.a. blev J.C.Dahl "behandlet" og her fik jeg en oplysning, som jeg ikke vidste noget om, nemlig den, at Dahl havde lavet hele 7 malerier af vulkanen Vesuv nede ved Napoli.

Men alt i alt var det nu mere en generel omvisning end en egentlig gennemgang af Eckersberg og hans elever - dog var der et lidt sjovt indspark undervejs, idet vi fik forevist 4 malerier begået af Eckersberg, Købke, Marstrand og Constatin Hansen af samme model og hvor kun Eckersbergs maleri var helt færdigt, idet de andre kun havde fået 5 dage til opgaven. Guiden fortalte, at der var 6 versioner; de 4 her foreviste samt yderligere 2 hvoraf den ene er privatejet og den anden ukendt opholdssted/eksistens og at hun ikke vidste hvem der havde lavet de 2 sidste. Her bød jeg så ind med at Martinus Rørbye og Eckersbergs egen søn Erling også havde deltaget i seancen, men at Erling formentlig kun tegnede, da han kun var der en dag. Rørbye har selv i sin dagbog skrevet at han var tilstede, nemlig.

Og så det store mysterie: Min blog-veninde Rasmine fra Rasmines Rasteplads skulle også have været til rundvisningen iført krykker og jeg spejdede forgæves efter en kryk-husar !! Mon hun var der inkognito ? Uden at give sig til kende ? Ærgerligt, for jeg ville godt have hilst på hende.....

Carl Christian Tofte - en fuglemaler, forfatter og rockmusiker i Sverige.....

Dette er en reklame, en reklame for en fremragende tegner, maler, illustrator m.m.m., nemlig Carl Christian Tofte.

Første gang jeg rigtig støtte på ham var på havnen i et lille fiskerleje, Langø, der ligger på Lolland ved Nakskov Fjord. Her huserede der i slutningen af December måned 2006 en Ismåge - en nordarktisk yderst sjælden måge - som jeg var nede at se. Den dag jeg var der, sad der en fyr på havnen - direkte på asfalten - og malede en akvarel af Ismågen. Jeg kan huske, at jeg næsten kiggede mere på ham/hans maleri og skitser end på Ismågen - jeg var dybt fascineret af hans kunnen.

Siden så jeg ham på en udstilling i Fuglenes Hus (DOF's hjemsted) på Vesterbrogade i København og også i det Grå Fyr på Skagen. Han har illustreret mange artikler og bøger efterhånden. Han er fantastisk dygtig.

Jeg var så heldig at "nasse mig" til en af udstillingsplakaterne inde fra Fuglenes Hus, netop af Ismågen fra Langø. Ismåger står der knaldhvid på en lysgrå baggrund og hvilken effekt det er. Jeg klippede Ismågen ud af plakaten - så meget som muligt og uden tekst - og fik den indrammet med Passe-Partout og den har hængt på min væg hjemme i "Herre-værelset" siden...sammen med mine Johannes Larsen træ-snit. Det siger noget om Carl Christian Tofte's klasse og hvor højt jeg sætter ham.

Nu bor han i Sverige, i Skåne, og fortsætter sit gode arbejde derfra. Han er næsten lige kommet på nettet med sin egen blog. Check den ud, enten ved at trykke på hans navn ovenfor eller ved ved at finde ham i min blogliste ude til højre.

Nogen af hans ting kan også ses ved at trykker HER.

For øjeblikket læser jeg.......

.....denne mursten, på engelsk selvfølgelig:

på 544 sider og som vejer knap 3 kg, så det er IKKE en bog, man tager med i seng og læser. Nu er det jo ikke den eneste bog jeg har læst om dette specielle emne - Slaget ved Gettysburg 1.-3. juli 1863 - men nok den mest nørdede, detaljerige, specifikationsfyldte, kortfyldte o.s.v., o.s.v. bog af dem alle....og DET er lige mig ;-) må jeg tilstå. Om det er om Den amerikanske borgerkrig, om Guldalderkunst, om Johannes Larsen, om dansk møbelarkitektur, biografier, om polarekspeditioner (slæde-rejser) eller af det meget andet jeg interesserer mig for, så elsker jeg simpelthen at fordybe mig i detaljer og petitesser. Sådan er jeg bare.

Når jeg ser et maleri f.eks., så er det ikke nok bare at se maleriet, så må jeg simpelthen også vide noget (en masse) om kunstneren; hvem var han, hvem var hans familie/hvor "kom" han fra/af, hvorfor malede han som han gjorde, hvad tænkte man dengang, hvordan levede man dengang, hvem var hans omgangskreds/kolleger/familie o.s.v., o.s.v. Og det kan så hurtigt hurtigt - hos mig - gribe om sig, hvilket kan afspejles i min bog-reol.

Og med hensyn til bogen nævnt ovenfor ? Jo - de knap 3 dage jeg tilbragte i Gettysburg i sommer med at se og vandre slagmarken igennem, har nok ikke været nok. Jeg påtænker at "smutte derover" igen - måske allerede næste sommer, når Lillemor smutter til de svenske fjelde opppe nordpå og vandrer videre på Kungsleden........måske....formentlig....måske....nu får vi/jeg at se....

Dronningens kunst ???

I den forgangne uge er vores Monark blev fejret på alle leder og kanter i anledning af hendes 70 års fødselsdag. Også et tillykke fra mig, omend forsinket.

I Net-aviserne har der været adskillige artikler, historier o.s.v. og jeg faldt over denne artikel i Politikens net-avis, hvor Dronningens kunst sådan mere eller mindre bliver rakket ned. Jeg kan huske andre artikler over "samme læst".

Og så lige en advarsel: NU KOMMER EN AF MINE KÆP-HESTE.......

Jeg har altid undret mig over denne her Jantelovs-mentalitet vi har herhjemme. Og også - især måske - denne her ide med at sige at dette eller hint er kunst og at dette eller hint ikke er kunst.

Jeg hader det ord - kunst.....men OK - det er et begreb vi alle kan kende og måske forholde os til.

I artiklen står bl.a. at man kan se, at hun ikke skal leve af det (underforstået, at det er godt, at hun ikke skal det)...kunsten/maleriet.....at hun er søndagsmaler. Nu er det jo "autoriteter", altså forstandige mennesker på det område, der udtaler sig, så skulle man tro, at det er den skinbarlige sandhed. Og det er det sikkert også "for dem på bjerget"...in the art establishment så at sige.

Det er altså så sådan, at hvis man skal kunne leve af det, så er man altså kunster. Dermed må det så modsætningsvis så også være sådan, at alle dem, der ikke kan leve af det, IKKE er kunstnere. Og dermed kan vi udelukke ca. 99 % af alle der beskæftiger sig med kunst under en eller anden form (maleri, skulptur, keramik, væveri, glas, grafik, tegning, foto o.s.v., o.s.v....you name it). Er der bare 50 udøvende kunstnere herhjemme, der kan leve af det og udelukkende af det ? Uden at gå ud af deres "metier" og f.eks. undervise på aften-/højskole, holde foredrag o.s.v. Næppe. Ej heller at have et arbejde ved siden, som nok de fleste af dem har.

Men altså.....alle har ret til at have en mening, også eksperter.

Men jeg synes faktiskt om Dronningens malerier og er iøvrigt ret imponeret over hendes - synes jeg - meget alsidige talent indenfor mange retninger. Nu har hun selvfølgelig også nogen muligheder vi andre ikke har i kraft af hendes status og navn, som vi andre ikke har....men jeg ville alligevel ikke bytte med hende.

Men imponeret af hende er jeg og jeg synes også om hendes billeder uanset at eksperterne siger at hun er en søndagsmaler.

Den gang....

...i mine yngre dage, lavede jeg en del sammensatte billeder - både i akryl og i akvarel. Når jeg mener sammensatte, er det fordi at det var motiverne der var sammensatte; jeg nappede forskellige ting og sager og malede/tegnede sammen til et billede. Jeg har iøvrigt kun et tilbage...som står bag en reol - gad vide hvor de andre er blevet af ? Nåh - men til brug for "motiverne" rev eller jeg klippede ud fra aviser, ugeblade o.s.v. og smed dem i en gammel arkiv-æske. Forleden fandt jeg så indholdet fra æsken i et plastic-charteque og så dem igennem og mindedes "de go'e gamle dage". Normalt kan jeg huske hvor udklippene/udrivene er fra (tit kan man se teksten/reklamen) men et par stykker kan jeg simpelthen ikke huske hvad er. På bagsiden af dette billede er teksten fra en artikel om indretning - altså formentlig fra et "Dame-blad" men hvorfra/hvilken reklame er pigen/den unge dame fra ? Nogen bud ? Jeg kan simpelthen ikke huske det.