Min 1.Maj..... :-)

Som "arbejder" har jeg jo selvfølgelig fri her d. 1.Maj på Arbejdernes såkaldte kampdag. I gamle dage i ungdommens vår - var jeg meget fagligt aktiv og har deltaget i en del 1.Maj arrangementer bl.a. i Fælledparken mange gange. Dengang samledes "man" på Blågårds Plads på Nørrebrog og vandrede så i fællesskab med faner og det hele til Fælledparken. Med gru må jeg mindes, at mange porte på ruten dengang blev frekventeret undervejs - sammen med ligesindede - fordi, at hvad der kommer ind også nødvendigvis måtte ud igen. I bagkundskabens klare lys kan det sammenfattes med ordene: ikke smart. Men nok om det. Det var tider dengang; fælleskab, fællessang o.s.v. og fest og farver og alt i alt hyggeligt derinde i Fælledparken. I øvrigt - idag tør man jo dårligt nok nærme sig Blågårds Plads, da man risikere at blive passet op af de dersens perker-patruljer der nogengange husere derinde.

Nu er jeg "vokset" fra den slags og nøjes i dag med stilfærdigt at kippe med flaget derhjemme og sende varme tanker o.s.v. Derfor kan det irritere mig i den grad, at der f.eks. i dag findes unge (og ældre ?) utilpassede personer, der i stedet for at vise sin utilfredshed ved at ordne egne demonstrationer istedet for sætter sig for at ødelægge det andre har af fællesskab. De såkaldte "fløjtenister" er i mine øjne en flok egoister der er utilpasset til det danske samfund og nærmest at sammenligne med mennesker der ønsker at ødelægge demokratiet og istedet for indføre junta-lignende tilstande...som i det gamle Øst-Europa (Sovjetunionen og DDR m.fl) eller nuværende Nordkorea. Jeg har ingen respekt what-so-ever for folk som ikke respektere demokratiets regler.

Nok om det.

Dagen startede med et besøg hos tandlægen for at få taget mål til en krone på en af mine nederste kindtænder. Mærklig fornemmelse at bide i sådan nogen modelér-voks lignende materiale. Kronen skulle være klar til indsættelse næste Fredag......og så er man vel en 5.-6.000 kr. fattigere.

Fra tandlægen tog jeg bus og S-tog ind til Hovedbanegården. Jeg skulle besøge Politiken's Hus på Rådhuspladsen for der at se efter en af de her guidebøger, Politikens visuelle guide over England (helst hele kanalkysten fra øst til vest). Men den gik ikke - de laver dem ikke mere og den version jeg kiggede efter er udgået fra forlaget. Ærgerligt, fordi jeg syntes de var et fremragende supplement til deres ellers gode bøger "Turen går til...xx". Jeg har en hel stribe af de hidtil udkomne, men det er så slut nu.

Jeg tog så turen gennem Vestergade og gennem Fiolstræde og Købmagergade og besøgte de sædvanlige antikvariater for at se efter den der visuelle guidebog men uden held. Jeg benyttede lige lejligheden til at se på hylderne om mine mange andre interesser; kunst, historie, arkitektur/design m.m. og for pokker da, hvor der er mange bøger jeg godt gad have......de kom på listen over fremtidige mulige indkøb (den er lang den liste).

Jeg endte hos Arnold Busck på Købmagergade og der fandt jeg denne guidebog, Eyewitness Travel Great Britain, som er den guidebog som Politiken oversatte og udgav som deres visuelle guidebøger:

Jeg synes det er gode bøger, da de viser tingene visuelt godt og meget pædagogisk, såsom:

Så den røg i indkøbsposen for sølle kr. 249,50. Til sommer skal jeg jo tage turen fra Dover til Lands End i lejet bil, så det er godt at forberede sig til turen.

Og så kiggede jeg lige i deres afdeling for kunst og for arkitektur og design....og hold da op; igen røg der en stribe bøger på listen over fremtidige indkøb. Dog faldt jeg liiiiige over nedenstående bog:

Gottlieb Bindesbøll - Danmarks første moderne arkitekt:

Den måtte jeg have. Jeg har længe kigget efter den. Den findes i en dansk og en engelsk udgave og hidtil er jeg kun stødt på den engelske udgave, men nu var den der på dansk, så vupti - yderligere kr. 580 af på credit-card'et.

Bogens omslag viser Thorvaldsens Museum, som Gottlieb Bindesbøll renoverede/ombyggede fra gammel kongelig hestevogns garage til det museum, det er i dag. Han levede fra 1800-1856, altså i Guldalderen og kendte de fleste af guldaldermalerne og de mennesker, der levede i den periode. Han er iøvrigt med på det maleri af Constantin Hansen fra 1837: Et selskab af danske kunstnere i Rom. Bindesbøll ses liggende på gulvet, mens han fortæller om sine oplevelser på rejse til Grækenland og Tyrkiet sammen med maleren Martinus Rørbye. Sidstnævnte - Rørbye - ses siddende med hat på, mens han tilsyneladende ret uinteresseret studerer indholdet af en kaffekop, for han har jo selv oplevet det, som Bindesbøll fortæller de andre. Constantin Hansen ses længst til venstre.

Gottlieb Bindesbøll fik i øvrigt en søn, Thorvald Bindesbøll, som også blev uddannet arkitekt. Denne søn, Thorvald, er mest kendt for Fiskerhusene på Skagen Havn og han står som en massiv statue - kun hovedet - foran Skagens Museum. Han lavede meget deroppe. Mest kendt er han nok for sin dekorative kunnen - den tids design - med bl.a den nok så kendte Carlsberg etiket og en masse som f.eks. keramik, sølvarbejder og andet udsmykning i den stil der kaldes Skønvirke. Man = jeg kan håbe, at der bliver en lige så god bog om ham, som den om faderen.

Til låns...Hamburger Kunsthalle gæster Hirschsprungs.......

I morgen aften har jeg "en aftale" - håber jeg - i Vangede Kirke, så i dag blev det besluttet, at vi ville se en udstilling som jeg længe har ønsket mig at se, men først nu fik realiseret, nemlig en udstilling om tysk "guldalderkunst m.m." på Hirschsprungs Samling, nemlig

Det var ovenikøbet rigtigt museumbesøgsvejr idag, gråt og kedeligt og småregn hele dagen....i hvert fald her i sognet og i København.

Når man parkerer inde ved Hirschsprungs Samling, så gør man det på bagsiden af Østre Anlæg, hvor også Statens Museum for Kunst (SMK) ligger på den anden side. Ny-tilbygningen til SMK ses klart her på billedet herunder, som den lyse bygning i baggrunden:

Hirschsprungs Samling er en lille perle. Et af mine favoritmuseer hvad angår især Guldaldermalerkunst og  i det hele taget kunst i 1800-tallet. Selv bygningen er en perle i sig selv og opført af Cigar-/tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung's penge. Heinrich Hirschsprung er en historie værd for sig selv. Faktisk købte jeg en biografi om ham idag sammen med selvfølgelig kataloget for udstilllingen og så også en pragtfuld bog heddende "KATALOG - Malerier og skulpturer i Hirschsprungs Samling" indeholdende fotos og beskrivelse/proveniens af samtlige værker på museet.

Det var iøvrigt næstsidste dag - det vidste jeg godt - at udstillingen havde åben, så derfor var kataloget nedsat med 50 % til bare en kr. 50'er....fundet for de penge.

Som sagt "elsker" jeg guldalderen, dens malerier og mennesker og historie og udvikling. Jeg mener nærmest, at det Danmark vi har i dag og de mennesker med de danske "dyder" og holdninger - sådan da - som vi har/er i dag, alt sammen udspringer fra den tid....Guldalderen og årene derefter, altså hele 1800-tallet. Men nu altså malerierne.....udstillingen her, er en udstilling af den tilsvarende tyske - i hvert fald Hamburgske - periode, som er er udlånt fra Hamburger Kunsthalle til Hirschsprung i forbindelse med et omvendt udlån. Mange af de tyske malere i samme periode har haft deres uddannelse på det Kongelige Danske Kunstakademi i Guldalderen (som JEG definerer som perioden ca. 1800-1853) bl.a. på baggrund af, at Hertug-dømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg i denne periode var en del af det danske kongerige. Danmarks sydligste storby var jo Altona, som i dag er en forstad til Hamburg. En del af de malere, vi karakteriserer som danske guldaldermaler, havde jo deres udspring/fødselssted i Hertugdømmerne som nævnt ovenfor og det gav sig bl.a. udslag i visse gnidninger i slutningen af perioden. Louis Gurlitt f.eks. var jo holstener og gav tydeligt udtryk for sine tyske sympatier, hvilket gjorde ham en del ilde set i samtiden og blandt de danske kolleger og han valgte klart side, da urolighederne i 1846, 1847 og starten af 1848 opstod og blev til 1. Slesvigske Krig i perioden 1848-1850 - den sidste krig, som Danmark som nation har vundet og det ovenikøbet med hiv og sving og udenlandsk pres på de tyske stater. Der var altså flere end Gurlitt, der havde det sådan, men han er nok den kendteste af dem.

Om udstillingen vil jeg ikke sige så meget andet end at den til fulde levede op til mine forventninger. Der er rigtig mange sammenfald og ligheder mellem den danske og den tyske male-måde og opfattelse af naturen på.

Herunder ses det fulde billede af det der som udsnit bruges som vignet på udstillingen. Et maleri, et selvportræt oven i købet, af Victor Emil Janssen (1807-1845) "Selvportræt ved staffeliet" ca. 1828. Han er just ikke nogen Adonis vil jeg mene, hul-brystet og med dårlig holdning.

Der var en pæn del portrætter og selvportrætter. Alle sammen kunne ligeså godt have været malet af danske malere - samme stil o.s.v.  Herunder et noget tidligt et af Phillip Otto Runge (1777-1810) fra ca. 1802.:

Af de tyske guldaldermalere har jeg helt klart en stribe favoritter. Caspar David Friederich (1774-1840) er helt klart en af dem. Der var dog kun dette ene af ham herunder på udstillingen, "Tågestrejf 1818-1820". Han boede den sidste tid i Dresden og er helt klart inspireret af J.C.Dahl, som virkede som professor i Dresden i mange år.

En anden af mine tyske favortter er Christian Morgenstern ( 1805-1867). Han var repræsenteret med 2 landskaber, hvoraf det ene, "Bøgetræerne i Frederiksdal nær København" fra 1828 herunder, var det ene. Morgenstern drog til München og virkede her til sin død. En af mine danske favorit kunsthistorie-forfattere, Ejner Johansson (kan I huske hans karakteristiske mørke lidt sprøde stemme fra TV i den S/H periode, når han havde kunstprogrammer i DR ?), har skrevet en bog - som jeg selvfølgelig har - om "De danske malere i München - et ukendt kapitel i dansk guldalderkunst" og hvori Morgenstern er fyldig omtalt.

Men alt i alt en dejlig udstilling og et dejligt katalog.

Som sagt er Hirschsprungs Samling et af mine favorit Guldaldermuseer og vi benyttede lejligheden til at gen-se det der var og som ikke var udlånt/i depot på grund af den tyske udstilling....og det var meget. Herunder ses et af mine favorit Christen Købke malerier, nemlig et af hans bofælle maleren og vennen Frederik Sødring malet i deres fælles bolig på Toldbodgade - nuværende Esplanaden - i København. Faktisk er det det hus, som Toldbod Bodega ligger i i dag. Billedet har Lillemor taget med sit mobilkamera som var bedre til indendørs fotos end mit eget lorte Canon kamera.

Udover de mange malerier og små statuetter, så er der også en del originale møbler på Hirschsprungs Samling, som alle har tilhørt en af malerne fra dengang. Jeg bliver altid sådan "lidt under-danig" eller hvad jeg nu skal kalde det, når jeg ser sådanne ting; det her med at tænk, at denne stol har denne maler siddet i, det bord siddet ved o.s.v., o.s.v.

Herunder har Lillemor fotograferet "Yours truly" i al sin magt og vælde - med bogindkøb i den røde pose - stående ved, det i vindueskarmen placerede farve-rivnings-apparat (som bare består af en fin-sleben flad sten- (Marmor)plade med en anden sten til at kvase-støde-kværne den rå farveklump med til et et fint pulver, som så blandedes op i en olie som maleren så kunne male med). Denne har tilhørt Constantin Hansen.

Herunder ses en montre med en af Johan Thomas Lundbye's paletter og pensler og en skitsebog:

....og endelig herunder en male-kasse med palet i låget, farver og pensler m.v. i rum  og vistnok tilhørende Jørgen Sonne (men jeg kan desværre ikke lige huske om det nu også var hans):

Et par gode timer blev brugt derinde og nu venter en stribe gode timer i selskab med de indkøbte bøger og katalog.

Er det unødvendigt at slutte af med at oplyse, at Lillemor med usvigelig sans og næse for sådanne ting, på hjemvejen fandt en lokal konditor, så der hjembragtes lidt godt til maven ? Jeg ved sgu' ikke hvor hun har den evne fra, men konditorier dem finder hun overalt.

Lille omvisning på Glyptoteket dag d. 8. April 2012 om Eckersberg og hans elever

Idag var Lillemor og jeg på Glyptoteket og se/høre en omvisning af deres nyophængning omhandlende deres Guldaldermalerier. Temaet for rundvisningen var "Eckersberg og hans elever", men jeg må sige, at det var en del misvisende.

Nuvel - guiden, Kristine Appel, startede med at fortælle om dette billede forestillende Grev Preben Bille-Brahe og om hvordan Eckersberg var meget "til farver"....

...og bevares da, der er da farver på ægteparret her og det er der så sandelig også på de fleste af Eckersberg's malerier, men lige da hun havde sagt det, så kom jeg til at tænke på 2 malerier, som Eckersberg har lavet og hvori han behandler farven SORT på en utrolig måde. Det første forestiller billehuggeren Bertel Thorvaldsen i hans ordensdragt fra San Luca Akademiet i Rom og som Eckersberg malede af Thorvaldsen under Eckersbergs ophold i Rom:

Prøv lige at se, hvordan farven sort kan være så forskellig. Utroligt, ikke ? Det maleri har Eckersberg lavet i 2 udgaver; den ene hænger på Kunstakademiet på Charlottenborg og den anden har netop Glyptoteket selv hængende. Eckersberg malede det som tak/gengæld for en buste som Thorvaldsen lavede af Eckersberg under hans ophold dernede. På Thorvaldsens Museum hænger der også en kopi, men den er lavet af en tysk maler, Vogel von Vogelstein, og hvordan lige sammenhængen er for hvor hvorfor Thorvaldsens Musum ikke har original-kopien (Glyptotekets) men kun von Vogelsteins er jeg ikke lige klar over i siddende og skrivende stund

Det andet er et portræt af en Madam Schmidt, en bedsteborger der sidder i sit søndagstøj og strikker som man nu gjorde på den tid, når man var af den status. Se også her behandlingen af farven sort.

Nåh - her er jeg vist ved at gå i "nørd-mode" og ved at bevæge mig langt ud, så undskyld for det.

Men altså - vi så da en del billeder af nogen af Eckersberg elever, men der var også nogen billeder af malere der ikke havde været elev ham imellem. Bl.a. blev J.C.Dahl "behandlet" og her fik jeg en oplysning, som jeg ikke vidste noget om, nemlig den, at Dahl havde lavet hele 7 malerier af vulkanen Vesuv nede ved Napoli.

Men alt i alt var det nu mere en generel omvisning end en egentlig gennemgang af Eckersberg og hans elever - dog var der et lidt sjovt indspark undervejs, idet vi fik forevist 4 malerier begået af Eckersberg, Købke, Marstrand og Constatin Hansen af samme model og hvor kun Eckersbergs maleri var helt færdigt, idet de andre kun havde fået 5 dage til opgaven. Guiden fortalte, at der var 6 versioner; de 4 her foreviste samt yderligere 2 hvoraf den ene er privatejet og den anden ukendt opholdssted/eksistens og at hun ikke vidste hvem der havde lavet de 2 sidste. Her bød jeg så ind med at Martinus Rørbye og Eckersbergs egen søn Erling også havde deltaget i seancen, men at Erling formentlig kun tegnede, da han kun var der en dag. Rørbye har selv i sin dagbog skrevet at han var tilstede, nemlig.

Og så det store mysterie: Min blog-veninde Rasmine fra Rasmines Rasteplads skulle også have været til rundvisningen iført krykker og jeg spejdede forgæves efter en kryk-husar !! Mon hun var der inkognito ? Uden at give sig til kende ? Ærgerligt, for jeg ville godt have hilst på hende.....