Viser indlæg med etiketten arkitekt. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten arkitekt. Vis alle indlæg

torsdag den 1. maj 2014

Min 1.Maj..... :-)

Som "arbejder" har jeg jo selvfølgelig fri her d. 1.Maj på Arbejdernes såkaldte kampdag. I gamle dage i ungdommens vår - var jeg meget fagligt aktiv og har deltaget i en del 1.Maj arrangementer bl.a. i Fælledparken mange gange. Dengang samledes "man" på Blågårds Plads på Nørrebrog og vandrede så i fællesskab med faner og det hele til Fælledparken. Med gru må jeg mindes, at mange porte på ruten dengang blev frekventeret undervejs - sammen med ligesindede - fordi, at hvad der kommer ind også nødvendigvis måtte ud igen. I bagkundskabens klare lys kan det sammenfattes med ordene: ikke smart. Men nok om det. Det var tider dengang; fælleskab, fællessang o.s.v. og fest og farver og alt i alt hyggeligt derinde i Fælledparken. I øvrigt - idag tør man jo dårligt nok nærme sig Blågårds Plads, da man risikere at blive passet op af de dersens perker-patruljer der nogengange husere derinde.

Nu er jeg "vokset" fra den slags og nøjes i dag med stilfærdigt at kippe med flaget derhjemme og sende varme tanker o.s.v. Derfor kan det irritere mig i den grad, at der f.eks. i dag findes unge (og ældre ?) utilpassede personer, der i stedet for at vise sin utilfredshed ved at ordne egne demonstrationer istedet for sætter sig for at ødelægge det andre har af fællesskab. De såkaldte "fløjtenister" er i mine øjne en flok egoister der er utilpasset til det danske samfund og nærmest at sammenligne med mennesker der ønsker at ødelægge demokratiet og istedet for indføre junta-lignende tilstande...som i det gamle Øst-Europa (Sovjetunionen og DDR m.fl) eller nuværende Nordkorea. Jeg har ingen respekt what-so-ever for folk som ikke respektere demokratiets regler.

Nok om det.

Dagen startede med et besøg hos tandlægen for at få taget mål til en krone på en af mine nederste kindtænder. Mærklig fornemmelse at bide i sådan nogen modelér-voks lignende materiale. Kronen skulle være klar til indsættelse næste Fredag......og så er man vel en 5.-6.000 kr. fattigere.

Fra tandlægen tog jeg bus og S-tog ind til Hovedbanegården. Jeg skulle besøge Politiken's Hus på Rådhuspladsen for der at se efter en af de her guidebøger, Politikens visuelle guide over England (helst hele kanalkysten fra øst til vest). Men den gik ikke - de laver dem ikke mere og den version jeg kiggede efter er udgået fra forlaget. Ærgerligt, fordi jeg syntes de var et fremragende supplement til deres ellers gode bøger "Turen går til...xx". Jeg har en hel stribe af de hidtil udkomne, men det er så slut nu.

Jeg tog så turen gennem Vestergade og gennem Fiolstræde og Købmagergade og besøgte de sædvanlige antikvariater for at se efter den der visuelle guidebog men uden held. Jeg benyttede lige lejligheden til at se på hylderne om mine mange andre interesser; kunst, historie, arkitektur/design m.m. og for pokker da, hvor der er mange bøger jeg godt gad have......de kom på listen over fremtidige mulige indkøb (den er lang den liste).

Jeg endte hos Arnold Busck på Købmagergade og der fandt jeg denne guidebog, Eyewitness Travel Great Britain, som er den guidebog som Politiken oversatte og udgav som deres visuelle guidebøger:

Jeg synes det er gode bøger, da de viser tingene visuelt godt og meget pædagogisk, såsom:

Så den røg i indkøbsposen for sølle kr. 249,50. Til sommer skal jeg jo tage turen fra Dover til Lands End i lejet bil, så det er godt at forberede sig til turen.

Og så kiggede jeg lige i deres afdeling for kunst og for arkitektur og design....og hold da op; igen røg der en stribe bøger på listen over fremtidige indkøb. Dog faldt jeg liiiiige over nedenstående bog:

Gottlieb Bindesbøll - Danmarks første moderne arkitekt:

Den måtte jeg have. Jeg har længe kigget efter den. Den findes i en dansk og en engelsk udgave og hidtil er jeg kun stødt på den engelske udgave, men nu var den der på dansk, så vupti - yderligere kr. 580 af på credit-card'et.

Bogens omslag viser Thorvaldsens Museum, som Gottlieb Bindesbøll renoverede/ombyggede fra gammel kongelig hestevogns garage til det museum, det er i dag. Han levede fra 1800-1856, altså i Guldalderen og kendte de fleste af guldaldermalerne og de mennesker, der levede i den periode. Han er iøvrigt med på det maleri af Constantin Hansen fra 1837: Et selskab af danske kunstnere i Rom. Bindesbøll ses liggende på gulvet, mens han fortæller om sine oplevelser på rejse til Grækenland og Tyrkiet sammen med maleren Martinus Rørbye. Sidstnævnte - Rørbye - ses siddende med hat på, mens han tilsyneladende ret uinteresseret studerer indholdet af en kaffekop, for han har jo selv oplevet det, som Bindesbøll fortæller de andre. Constantin Hansen ses længst til venstre.

Gottlieb Bindesbøll fik i øvrigt en søn, Thorvald Bindesbøll, som også blev uddannet arkitekt. Denne søn, Thorvald, er mest kendt for Fiskerhusene på Skagen Havn og han står som en massiv statue - kun hovedet - foran Skagens Museum. Han lavede meget deroppe. Mest kendt er han nok for sin dekorative kunnen - den tids design - med bl.a den nok så kendte Carlsberg etiket og en masse som f.eks. keramik, sølvarbejder og andet udsmykning i den stil der kaldes Skønvirke. Man = jeg kan håbe, at der bliver en lige så god bog om ham, som den om faderen.

søndag den 27. januar 2013

Berthe Morisot og Finn Juhl og Ordrupgaard



I går Lørdag spurgte Lillemor om vi ikke imorgen - altså idag Søndag - skulle tage på Ordrupgaard og se Berthe Morisot-udstillingen der var der.

Jo da - det kunne vi da godt og jeg checkede lige på "nettet" åbningstiderne.....og Tada....Søndag var udstillingens sidste åbningsdag, så heldige var vi.

Vi drog altså afsted her til formiddag og var fremme (det tager kun 15-20 minutter) ca. 10 minutter før åbningstid kl. 11 og der var allerede knap 15 gæster i kø foran indgangen og vel en små 10 biler på P-pladsen.
Billederne her - de fleste og altså de dårligste - er taget med mobilkamera - og ovenfor ses selve Ordrupgaards gamle hovedbygning som indeholder den permanente samling af franske impressionister, som ovenikøbet er en af de bedste udenfor for Frankrig. Danmark er ekstremt godt dækket ind med fransk kunst på dette sted og på de andre museer i Dronninge-riget; heldigt eller forudseende ??.
Da der var pladsmangel på et tidspunkt byggede man en fløj på og den ses ovenfor mellem de 2 i forgrunden parkerede biler. Også denne er til den permanente samling.

For et par år siden kom så yderligere en tilbygning, hvor indgangspartiet ses ovenfor. Helt i beton og glas og pisse-grim for at sige det ligeud. Her er nu de skiftende udstillinger. Indenfor er den helt OK og med godt lys o.s.v.....men udefra...uha-uha.....den er vistnok prisbelønnet.
Billedet herover er taget lige da vi kom ud igen og her ses parkeringskaos'et. Vi var åbenbart ikke de eneste der havde opdaget at dette var udstillingens sidste dag.
Billedet herover er fra en af udstillingssalene og I kan se, at der var en hel del gæster - her er vi midtvejs i vores runde - og der kom flere til, så godt at vi var der tidligt.

Berthe Morisot var den første/eneste kvindelige kunstner der kom "sammen med" Impressionisterne; Manet (hun blev gift med Edouard Manet (ham med Frokost i det grønne) broder og fik børn med ham), Degas, Renoir og hvad de nu hedder alle sammen. Hun var med på de første udstillinger med Impressionisterne da de blev døbt sådan.

Herover ses et portræt af en ung Berthe Morisot malet af Edouard Manet.


Billederne herover og herunder er begge malet af Morisot. Når man ser hende billeder, så kan man virkelig fornemme en udvikling; de første var farvemæssigt sarte og pastel-agtige i farverne og de senere mere farvemættede og....kan man sige "robuste" ? Ihvertfald er de dejlige allesammen.


Da vi var færdige med at se udstillingen var vi på Lillemors opfordring lige en smut i Cafeen og få kaffe og kage. Det var rart - jeg mener, nogen gange er kaffe altid en velkommen ting og det var det her i mit tilfælde.

Nu er det sådan, at Ordrupgaard for nogen år siden fik - i gave/donation - arkitekten Finn Juhl's fuldt møblerede hus. Det ligger lige op ad Ordrupgaard som nabo-hus.

Finn Juhl designede mange ting, bl.a. den berømste sofa fra "Poeten og Lillemor" samt en masse andet. Jeg har 2 bøger om ham og er ret vild med hans ting.

Vi gik altså over og så hans hus som er åbent for offentligheden = Ordrupgaard's gæster.


Han har selvfølgelig tegnet sit eget hus og det er 2-delt og i forskudte plan og selvfølgeligt fyldt med hans egne møbler - og andre møbelarkitekters også - og et helt museum at gå rundt i. Jeg vil lade billederne fortælle selv uden yderligere kommentarer andet end at der gennemgående var et enormt godt lys-indfald i alle husets rum:




Herunder ses sofaen jeg omtaler fra "Poeten og Lillemor" .







 
Bemærk lige klinkerne ved pejsen. Smart påfund synes jeg. Iøvrigt var der megen god kunst på vægge og gulve rundt omkring i huset. Sådan et sted ku' jeg godt have boet.
 
Det var så vores Søndag - delvist - for om lidt kommer knægten og svigerdatteren og spiser middagsmad istedet for frokost og senere står den så på VM-håndboldfinale.