Viser indlæg med etiketten møbler. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten møbler. Vis alle indlæg

fredag den 19. september 2014

Et eftersyn....og "Holy shit" for en pris/vurdering.......

I Søndags gik vi vor sædvanlige søndagstur i og omkring Frederiksstaden....d.v.s. vi parkerede ved Kastellet, ud ad Nordre Toldbod, langs havnen forbi Amaliehaven og omkring Skuespilshuset , ned ad Nyhavn til Kgs. Nytorv. Her vælger vi så mellem at gå ned ad Store Kongensgade eller ad Bredgade. I Søndags ad Bredgade, fordi jeg vidste at Auktionshuset Bruun-Rasmussen bl.a. denne Søndag havde eftersyn til nogle af deres auktioner, hvor der bl.a. ville være en masse danske klassiker møbler (udover malerier, sølvtøj, lamper, keramik, porcelæn, ældre møbler m.m.).

Og der i blandt var nogen af mine favoritter, nemlig Finn Juhl's "Høvdingestol"

Finn Juhl var en af de første - hvis ikke den første - møbelarkitekt, der ligesom lod stolens træ-stel (eller skelet) komme til sin ret og viste det; at lade ryg og sæde ligesom svæve på stellet. Jeg kan ikke lige huske hvorfor den her stol kaldes for "Høvdingestolen", men det gør den altså. Og så sidder man faktiskt godt i den. Vurderingen hos Bruun-Rasmussen var kr. 50.000 - 75.000.

En anden af mine favoritter er Poul Kjærjolm's PK22:



Jeg har nævnt det tidligere; jeg synes den er smadder-flot. Enkel. Elegant. Men man sidder ikke specielt godt i den....måske forkert sagt, men jeg synes den er lidt for lav både at komme ned i og op ad. Men den er flot at se på - nærmest skulpturel. Der var et par til salg med en vurdering på kr. 25.000 - 30.000.

Men der var meget mere at se på bl.a. en masse PH-lanper og deriblandt også nogen meget sjældne eksemplarer.

Men men men men......selvom jeg har fulgt møbel-design i mange år, både på udstillinger og som nye og som klassikere/brugte og også auktionsmarkedet, så fik jeg nærmest et chock, da jeg så denne stol:




Den blev kaldt for "Flemmings stol" (tryk på navne linket og læs mere)........og den var vurderet til...hold jer nu godt fast.....til....kr. 800.000 - 1.000.000......ja - næsten til en million kroner !!!!!!!!

Slidt og gammel og med store revner og flænger i sædet fremme foran. Ikke speciel køn eller noget....min mening. Men for pokker da........næsten en million ??? Jeg fatter det ikke. Ikke om jeg ville betale en million for en stol...heller ikke en originaludgave af en Finn Juhl, Wegener, Jacobsen, Mogensen, Ditzel, Kjærholm eller anden designer.... Jeg fatter ikke man kan sætte sådan en vurdering....og jeg kan faneme godt se, hvordan pågældende ser ud/er, der byder og køber den.

......men hvor utroligt det lyder.....indrømmet...der er meget jeg ikke forstår....men dette er dog absurd og ude af proportioner.

søndag den 27. januar 2013

Berthe Morisot og Finn Juhl og Ordrupgaard



I går Lørdag spurgte Lillemor om vi ikke imorgen - altså idag Søndag - skulle tage på Ordrupgaard og se Berthe Morisot-udstillingen der var der.

Jo da - det kunne vi da godt og jeg checkede lige på "nettet" åbningstiderne.....og Tada....Søndag var udstillingens sidste åbningsdag, så heldige var vi.

Vi drog altså afsted her til formiddag og var fremme (det tager kun 15-20 minutter) ca. 10 minutter før åbningstid kl. 11 og der var allerede knap 15 gæster i kø foran indgangen og vel en små 10 biler på P-pladsen.
Billederne her - de fleste og altså de dårligste - er taget med mobilkamera - og ovenfor ses selve Ordrupgaards gamle hovedbygning som indeholder den permanente samling af franske impressionister, som ovenikøbet er en af de bedste udenfor for Frankrig. Danmark er ekstremt godt dækket ind med fransk kunst på dette sted og på de andre museer i Dronninge-riget; heldigt eller forudseende ??.
Da der var pladsmangel på et tidspunkt byggede man en fløj på og den ses ovenfor mellem de 2 i forgrunden parkerede biler. Også denne er til den permanente samling.

For et par år siden kom så yderligere en tilbygning, hvor indgangspartiet ses ovenfor. Helt i beton og glas og pisse-grim for at sige det ligeud. Her er nu de skiftende udstillinger. Indenfor er den helt OK og med godt lys o.s.v.....men udefra...uha-uha.....den er vistnok prisbelønnet.
Billedet herover er taget lige da vi kom ud igen og her ses parkeringskaos'et. Vi var åbenbart ikke de eneste der havde opdaget at dette var udstillingens sidste dag.
Billedet herover er fra en af udstillingssalene og I kan se, at der var en hel del gæster - her er vi midtvejs i vores runde - og der kom flere til, så godt at vi var der tidligt.

Berthe Morisot var den første/eneste kvindelige kunstner der kom "sammen med" Impressionisterne; Manet (hun blev gift med Edouard Manet (ham med Frokost i det grønne) broder og fik børn med ham), Degas, Renoir og hvad de nu hedder alle sammen. Hun var med på de første udstillinger med Impressionisterne da de blev døbt sådan.

Herover ses et portræt af en ung Berthe Morisot malet af Edouard Manet.


Billederne herover og herunder er begge malet af Morisot. Når man ser hende billeder, så kan man virkelig fornemme en udvikling; de første var farvemæssigt sarte og pastel-agtige i farverne og de senere mere farvemættede og....kan man sige "robuste" ? Ihvertfald er de dejlige allesammen.


Da vi var færdige med at se udstillingen var vi på Lillemors opfordring lige en smut i Cafeen og få kaffe og kage. Det var rart - jeg mener, nogen gange er kaffe altid en velkommen ting og det var det her i mit tilfælde.

Nu er det sådan, at Ordrupgaard for nogen år siden fik - i gave/donation - arkitekten Finn Juhl's fuldt møblerede hus. Det ligger lige op ad Ordrupgaard som nabo-hus.

Finn Juhl designede mange ting, bl.a. den berømste sofa fra "Poeten og Lillemor" samt en masse andet. Jeg har 2 bøger om ham og er ret vild med hans ting.

Vi gik altså over og så hans hus som er åbent for offentligheden = Ordrupgaard's gæster.


Han har selvfølgelig tegnet sit eget hus og det er 2-delt og i forskudte plan og selvfølgeligt fyldt med hans egne møbler - og andre møbelarkitekters også - og et helt museum at gå rundt i. Jeg vil lade billederne fortælle selv uden yderligere kommentarer andet end at der gennemgående var et enormt godt lys-indfald i alle husets rum:




Herunder ses sofaen jeg omtaler fra "Poeten og Lillemor" .







 
Bemærk lige klinkerne ved pejsen. Smart påfund synes jeg. Iøvrigt var der megen god kunst på vægge og gulve rundt omkring i huset. Sådan et sted ku' jeg godt have boet.
 
Det var så vores Søndag - delvist - for om lidt kommer knægten og svigerdatteren og spiser middagsmad istedet for frokost og senere står den så på VM-håndboldfinale.
 


søndag den 18. november 2012

"Køb Dansk" er nu uaktuelt. Kapitalismen "længe leve......:-( "

Jeg vidste det godt i forvejen og har da også tænkt over det, det ærgerlige i at det sker. Men idag faldt jeg i den levende avis "POLITIKEN" over en artikel der skærer det ud i pap.



Det er nu sådan, at hæderkronede danske design klassikere nu produceres i udlandet: Den Kongelige Porcelænfabrik eller Royal Copenhagen som den nu hedder får deres "Var-tegn" ...det mussel-malede stel produceret i Thailand, den gode møbel-klassiker fabrik Frits Hansen får sine produkter, Svanen, ægget o.s.v. produceret i Polen, Kähler Keramik laves i Portugal, Georg Jensens sølv også i udlandet o.s.v., o.s.v.

Og hvorfor ? Joh - det ER billegere at få lavet tingene derude i Øst-Europa eller i Asien...ja op til 75 % mindre i produktionsomkostninger at få det lavet i udlandet. Men herhjemme og i udlandet hvor disse danske design klassikere sælges, ja - der sælges de stadig som danske (Danish Design).

Ja - vi taber arbejdspladserne her i Danmark og får så thailandske og kinesiske ting som Danish Design og ikke mindst TIL DE SAMME HØJE PRISER SOM HIDTIL.

Jo - længe leve kapitalen og de frie markedskræfter.

DET ER FUCKING DOBBELTMORAL DE PISSE-VIRKSOMHEDER BEDRIVER.

Det er faneme til at brække sig over vores såkaldte arbejdsgivere og højrefløjspartier herhjemme.

Man sælger ud af arbejdspladserne herhjemme for at berige sine lommer og de få ejere som ejer aktierne i de selskaber/virksomheder.

Det er ligesom med skattelovene (husk på at jeg har arbejdet i skattesystemet i 33 år) med hensyn til investeringsfradrag og afskrivninger og sam-beskatning mellem danske og udenlandske selskaber. Ren spekulation i skattebetaling og investering i maskiner der reducerer arbejdsstyrken betragteligt.

Så mine Damer og Herrer: JEG har købt mine sidste såkaldte nye danske klassikere. Fremover bliver det - hvis jeg køber mere - på auktioner........eller også bliver det rene kinesiske kopi-varer der efterhånden er ligeså gode og gedigne som originalerne men til den halve pris eller billigere.