Berthe Morisot og Finn Juhl og Ordrupgaard

I går Lørdag spurgte Lillemor om vi ikke imorgen - altså idag Søndag - skulle tage på Ordrupgaard og se Berthe Morisot-udstillingen der var der.

Jo da - det kunne vi da godt og jeg checkede lige på "nettet" åbningstiderne.....og Tada....Søndag var udstillingens sidste åbningsdag, så heldige var vi.

Vi drog altså afsted her til formiddag og var fremme (det tager kun 15-20 minutter) ca. 10 minutter før åbningstid kl. 11 og der var allerede knap 15 gæster i kø foran indgangen og vel en små 10 biler på P-pladsen.

Billederne her - de fleste og altså de dårligste - er taget med mobilkamera - og ovenfor ses selve Ordrupgaards gamle hovedbygning som indeholder den permanente samling af franske impressionister, som ovenikøbet er en af de bedste udenfor for Frankrig. Danmark er ekstremt godt dækket ind med fransk kunst på dette sted og på de andre museer i Dronninge-riget; heldigt eller forudseende ??.

Da der var pladsmangel på et tidspunkt byggede man en fløj på og den ses ovenfor mellem de 2 i forgrunden parkerede biler. Også denne er til den permanente samling.

For et par år siden kom så yderligere en tilbygning, hvor indgangspartiet ses ovenfor. Helt i beton og glas og pisse-grim for at sige det ligeud. Her er nu de skiftende udstillinger. Indenfor er den helt OK og med godt lys o.s.v.....men udefra...uha-uha.....den er vistnok prisbelønnet.

Billedet herover er taget lige da vi kom ud igen og her ses parkeringskaos'et. Vi var åbenbart ikke de eneste der havde opdaget at dette var udstillingens sidste dag.

Billedet herover er fra en af udstillingssalene og I kan se, at der var en hel del gæster - her er vi midtvejs i vores runde - og der kom flere til, så godt at vi var der tidligt.

Berthe Morisot var den første/eneste kvindelige kunstner der kom "sammen med" Impressionisterne; Manet (hun blev gift med Edouard Manet (ham med Frokost i det grønne) broder og fik børn med ham), Degas, Renoir og hvad de nu hedder alle sammen. Hun var med på de første udstillinger med Impressionisterne da de blev døbt sådan.

Herover ses et portræt af en ung Berthe Morisot malet af Edouard Manet.

Billederne herover og herunder er begge malet af Morisot. Når man ser hende billeder, så kan man virkelig fornemme en udvikling; de første var farvemæssigt sarte og pastel-agtige i farverne og de senere mere farvemættede og....kan man sige "robuste" ? Ihvertfald er de dejlige allesammen.

Da vi var færdige med at se udstillingen var vi på Lillemors opfordring lige en smut i Cafeen og få kaffe og kage. Det var rart - jeg mener, nogen gange er kaffe altid en velkommen ting og det var det her i mit tilfælde.

Nu er det sådan, at Ordrupgaard for nogen år siden fik - i gave/donation - arkitekten Finn Juhl's fuldt møblerede hus. Det ligger lige op ad Ordrupgaard som nabo-hus.

Finn Juhl designede mange ting, bl.a. den berømste sofa fra "Poeten og Lillemor" samt en masse andet. Jeg har 2 bøger om ham og er ret vild med hans ting.

Vi gik altså over og så hans hus som er åbent for offentligheden = Ordrupgaard's gæster.

Han har selvfølgelig tegnet sit eget hus og det er 2-delt og i forskudte plan og selvfølgeligt fyldt med hans egne møbler - og andre møbelarkitekters også - og et helt museum at gå rundt i. Jeg vil lade billederne fortælle selv uden yderligere kommentarer andet end at der gennemgående var et enormt godt lys-indfald i alle husets rum:

Herunder ses sofaen jeg omtaler fra "Poeten og Lillemor" .

 

Bemærk lige klinkerne ved pejsen. Smart påfund synes jeg. Iøvrigt var der megen god kunst på vægge og gulve rundt omkring i huset. Sådan et sted ku' jeg godt have boet.

 

Det var så vores Søndag - delvist - for om lidt kommer knægten og svigerdatteren og spiser middagsmad istedet for frokost og senere står den så på VM-håndboldfinale.

 



En "smut-tur" til Paris...7 dage/nætter....

Lillemor og jeg har lige været en uge i Paris. Det er vistnok vore 6. eller 7. tur der til. Første gang vi var der, var i 1974. Det er godt nok længe siden....vi var bare 18 og 19 år gamle.

Vi boede i vores yndlingsområde nemlig Latiner-kvarteret. Lige ved Luxembourg-haven og vi indtog en del kaffe, aperitif's (Richard m.isterning) på Place de la Sorbonne; lige ved universitetet.
Her ses Lillemor med Universitetet i baggrunden. Vi havde ca. 25-27 grader hver dag, så det var varmt ad helvede til. Jeg er ikke skabt til de der varmegrader - har hverken store læber eller kruset hår. Og der var en million-milliard mennesker dernede......formentlig p.g.a. Påske-ferie, men dejligt at se træerne og buskene og blomsterne være udsprungne dernede.

Når man har været der "så mange gange" som vi, så gider man altså ikke se Notre Dame kirken, Louvre, Eiffel-tårnet, Triumf-buen, Sacre Coeuer o.s.v. igen. OK - når man bevæger sig rundt i byen, så kan man ikke undgå at se dem, men jage afsted for at se dem - nej. De er der bare.

Til gengæld så vi dog nogen kunstmuseer og galerier igen-igen. Især gik vi/går vi efter Impressionisterne, så vi beså da Musée d'Orsay, Musée Marmottan, L'Orangerie o.s.v. igen. På d'Orsay var der ovenikøbet en særudstilling med Edouard Manét - I ved ham med "Frokost i det grønne" og "Olympia", men ellers var det Caillebotte, Monet, Renoir, Pissarro, Signac, Seurat, Degas, Gauguin o.s.v., o.s.v. Dem - som med mange andre danske og nordiske kunstnere - kan især jeg ikke blive træt af.
Her ses en del af åkande-billederne i L'Orangerie. Det er nogen kæmpestore lærreder, der udsmykker 2 store ovale rum der. De får hele vejen rundt. Fantastiskt at se.

Ovenfor ses et ur ved Gare de Lazare.Tiden er vist dækket godt ind her ;-) . Det er simpelthen en masse bil-dæk med ure i.

Fra Gare de Lazare tog vi en dag med toget de 75 km ud til landsbyen Giverny for at bese Monét's hus og have(r) - især hans japanske have med broen og åkanderne - selvom de sidstnævnte ikke var sprunget ud endnu. Der var - vi var der allerede 09,30 - allerede 726.544 mennesker på besøg der - sådan føltes det. Men da vi gik var der endnu flere, så folk gik nærmest i gåsegang efter hinanden hele vejen rundt.

Foran Monét's hus er der en kæmpehave med blomster i alle mulige farver og størrelser og udseender. Det er faneme flot. Selve huset er også interessant, men som sagt, der var mange mennesker, så man blev nærmest jaget/presset igennem det.

Her ses Åkande-vandhullet med den nok så berømte japanske bro. Igen - der var faneme flot der og jeg synes at I en gang skulle smutte derned og se den.

Man kan blive træt af at spise på Brasserie, restaurant o.s.v. hele tiden, så en aften indkøbte vi en stribe gode oste; almindelige, fåre- og gede oste, skimmel-oste og lidt pølse samt baguettes (flüte's) og vin og holdt så "picnic" på en kaj ved Seinen med udsigt til Notre Dame. Romantiskt og hyggeligt og - efter at dømme på de forbipasserendes blikke - misundelsesværdigt.

Her ses Lillemor på "vores bænk" med bordet dækket. Dejligt i den lune sommeraften.

Jo - et museum jeg ville gense udover dem med kunst, var Musée L'Armée......et kæmpemuseum ved Hotel des Invalides og dette kun for at bese uniformer fra Napoleonstiden og især Garde Imperiale's uniformer. Det var Napoleon's livgarde, men museet er så mørkt - kun 50 lux - af hensyn til bevarelsen af uniformerne, så det er en skummel affære. Dog fik jeg et hæderligt billede af noget af Napoleon's udstyr (frakke, hat etc.).

Hvis I kan huske fra en ferie sidste år vi havde i Berlin, så blev jeg mægtigt positivt overrasket over noget af den ny arkitektur der er i Berlin, især Potsdammer Platz med bl.a. SONY-Center. Dennegang tog vi til by-delen La Defence', der hvor danskeren von Spreckelsen's ny Triumf-bue, Grande Arch, er opført. Denne bydel er helt futuristisk, med mange store og flotte nye bygninger.

Jeg fik taget en masse arkitektur-billeder der, men viser kun disse 2. Det skal bare opleves. Iøvrigt må det være en ønskearbejdsplads for vinduespudsere. Hold op, der er meget glas der.

Det er mange år siden, jeg har set et ægte franskt "pedal-lokum". Troede de var forsvundet, men på et Brasserie vi besøgte, så havde de sørme sådan et. Heldigvis skulle jeg kun "det lille" - har altid undret mig over hvordan man klarede "det store" sådan et sted.

Iøvrigt var vi - på trods af de mange gange vi har været der - på vores første sejl-tur på Seinen men en af de der overbefolkede turist-både der konstant sejler rundt der. Billedet nedenfor er "selvoptaget" af os der.

Og jeg som har læst stort set alt hvad Simenon har skrevet - har læst alle hans Maigret-bøger og noveller - kan blive klogere.

Jeg syntes at have læst et sted, at der hvor kriminalkommisær Maigret holder til på Quai des Orfevres, at stedet aldrig har eksisteret andet end i hans fortællinger, men sørme om vi ikke opdagede stedet på Iles de la Cité. Utroligt. Og det er også en Politi-bygning, skiltene sidder på.

På sidste aftenen, fik vi på det lokale Brasserie kun snegle - 12 stk. til hver + baguette's - og en flaske Tokai Pinot Gris 2006. Det er bare Gude-føde og drikkelse. Det ses også af Lillemors ansigtsudtryk.

Og sådan ser man så ud, når man er blevet helt fyldt og mæt af Paris for dennegang:

Og lige mens vi sad og spiste vores snegle, så tikkede der en MMS ind fra knægten vor; han og samboen var på Dyrehavs-bakken og få Stegt flæsk og persillesovs. SÅ følte jeg hvem-ve.
Men en god tur har det været.......igen-igen.