Et eftersyn....og "Holy shit" for en pris/vurdering.......

I Søndags gik vi vor sædvanlige søndagstur i og omkring Frederiksstaden....d.v.s. vi parkerede ved Kastellet, ud ad Nordre Toldbod, langs havnen forbi Amaliehaven og omkring Skuespilshuset , ned ad Nyhavn til Kgs. Nytorv. Her vælger vi så mellem at gå ned ad Store Kongensgade eller ad Bredgade. I Søndags ad Bredgade, fordi jeg vidste at Auktionshuset Bruun-Rasmussen bl.a. denne Søndag havde eftersyn til nogle af deres auktioner, hvor der bl.a. ville være en masse danske klassiker møbler (udover malerier, sølvtøj, lamper, keramik, porcelæn, ældre møbler m.m.).

Og der i blandt var nogen af mine favoritter, nemlig Finn Juhl's "Høvdingestol"

Finn Juhl var en af de første - hvis ikke den første - møbelarkitekt, der ligesom lod stolens træ-stel (eller skelet) komme til sin ret og viste det; at lade ryg og sæde ligesom svæve på stellet. Jeg kan ikke lige huske hvorfor den her stol kaldes for "Høvdingestolen", men det gør den altså. Og så sidder man faktiskt godt i den. Vurderingen hos Bruun-Rasmussen var kr. 50.000 - 75.000.

En anden af mine favoritter er Poul Kjærjolm's PK22:



Jeg har nævnt det tidligere; jeg synes den er smadder-flot. Enkel. Elegant. Men man sidder ikke specielt godt i den....måske forkert sagt, men jeg synes den er lidt for lav både at komme ned i og op ad. Men den er flot at se på - nærmest skulpturel. Der var et par til salg med en vurdering på kr. 25.000 - 30.000.

Men der var meget mere at se på bl.a. en masse PH-lanper og deriblandt også nogen meget sjældne eksemplarer.

Men men men men......selvom jeg har fulgt møbel-design i mange år, både på udstillinger og som nye og som klassikere/brugte og også auktionsmarkedet, så fik jeg nærmest et chock, da jeg så denne stol:

Den blev kaldt for "Flemmings stol" (tryk på navne linket og læs mere)........og den var vurderet til...hold jer nu godt fast.....til....kr. 800.000 - 1.000.000......ja - næsten til en million kroner !!!!!!!!

Slidt og gammel og med store revner og flænger i sædet fremme foran. Ikke speciel køn eller noget....min mening. Men for pokker da........næsten en million ??? Jeg fatter det ikke. Ikke om jeg ville betale en million for en stol...heller ikke en originaludgave af en Finn Juhl, Wegener, Jacobsen, Mogensen, Ditzel, Kjærholm eller anden designer.... Jeg fatter ikke man kan sætte sådan en vurdering....og jeg kan faneme godt se, hvordan pågældende ser ud/er, der byder og køber den.

......men hvor utroligt det lyder.....indrømmet...der er meget jeg ikke forstår....men dette er dog absurd og ude af proportioner.

En lørdagstur med bonus.....

Lillemor havde omtalt en film, som hun havde set noget for-film til, og som hun syntes vi skulle se i dag. Den går p.t. bl.a. i "Grand Teatret" i Mikkel Bryggersgade.

En af hovedrolleindehaverne er den engelske skuespillerinde Helen Mirren, som vi begge holder af. Hun er efterhånden gået hen og blevet 69 år.....men det kan man faneme ikke se. Jeg synes at hun altid har set knald godt ud og altid spillet godt....i hvert fald i de film hun har været i de seneste 40 år. Hun er og har været enorm alsidig i sit repertoire. Shakespeare, gysere, komedier, romantiske, historiske,dybt seriøse og sandelig også de mere frivole. Altså fra (mange) nøgenroller i de unge dage over alle genre til en af de senere som Dronning Elisabeth. Jeg smider lige 2 ret spøjse billeder her:
Det første er fra hendes hovedrolle som The Queen (Dronning Elisabeth) som hun vandt en Oscar for. Det er Helen Mirren til venstre og Dronning Elisabeth til højre:

 

Hun ligner ret godt, ik' ?

Det andet er et foto hun fik lavet i anledning af et interview vistnok da hun blev 60 år. Det er ikke mange 60-årige der dels ser sådan ud eller dels tør lade sig fotografere sådan:

Nåh - det var den der film vi kom fra......
Vi tog bussen, linie 42, fra hvor vi bor og til Nørreport Station. På vej ned ad Frederiksborggade kommer man til Kultorvet. Her ligger en forretning - Fjeld og fritid - som Lillemor lige ville kigge nærmere på. Der var (desværre ?) intet af interesse hun lige manglede.......til gengæld fik jeg en Fjällräven Greenland Winter Jacket, som jeg ikke lige havde forventet at skulle have....men da den nu var på tilbud i Herre-størrelse, så syntes Lillemor o.s.v. .....og det var da OK med mig....trods alt....selvom jeg ikke lige stod i nød for en ny vinterjakke. Min jakke er i mørkebrun G-1000 stof og den har et "Teddy-bear"-lignende foer.

Nåh - videre ned ad Købmagergade til boghandelen Arnold Busck. Det var til gengæld bestemt hjemmefra, at vi/jeg lige skulle ind der inden biograffilmen. Det kunne jo være de havde noget jeg kunne bruge....og det var der (masser af), men jeg begrænsede mig og købte en enkelt bog om Møbelarkitekten Poul Kjærholm redigeret af Christoffer Harlang, Keld Helmer-Petersen og Chrestina Kjærholm og udgivet på Arkitektens Forlag.

Min hovedinteresse indenfor møbelarkitektur går jo mest på møbler af træ, altså det snedker-mæssige arbejde. Af en eller anden grund (PK 22) er jeg så faldet for Poul Kjærholm's møbler, som jo oftest er lavet i stål med læder, rør, stof. Især hans stol PK 22 er jeg begejstret for:

Jeg kan ikke rigtig sige hvorfor...synes bare den er så flot og elegant og enkel. Oprindelig var den i rør-flet - sæde og ryg - men jeg synes den er flottest i læder og helst det lyse brune. Det paradoksale er så bare, at jeg ikke synes man sidder særlig godt i den. Den er simpelthen for lav og besværlig at sætte sig i eller rejse sig fra. Men forbasket flot er den....nærmest en skulptur.

,,,,,for resten var filmen, som jeg ikke vil røbe noget om her, meget morsom og godt spillet af Helen Mirren og de andre medvirkende. Der er iøvrigt noget fed indlednings og afslutningsmusik,

En rigtig god bog :-)

 Lige før vores sommerferie, var Lillemor og jeg i Rødovre Centrum og købe en boggave til en af hendes kolleger. Vi var i Arnold Busck boghandlen derude. Jeg skulle jo ikke have noget, men checkede alligevel "de sædvanlige hylder" af og ja, - der var da helt bestemt en enkelt eller 4 bøger som var interessante og som kom på "huske-sedlen" til senere. Jeg var hurtigt færdig med at kigge og stod nu og ventede på Lillemor, der stadig kiggede rundt efter de emner til boggaven. Jeg stod helt tilfældigt ved en reol - biografier om alle mulige mennesker - og nærmest bare gloede på den, da jeg blev fanget af en forside, der viste en smilende fuldskægget ældre herre som stod op ad Wegner's "Kina-stol". På omslaget stod: "Håndværk og Livsværk. Ejnar Pedersen. Snedker" . Som forfatter var angivet (journalisten) Samuel Rachlin. Hmmmmmm........jeg gik de to skridt og pillede den ned og læste på bagsiden, at bogen var en biografi om møbelsnedkeren Ejnar Pedersen, som ejede Møbelsnedkerfirmaet PP Møbler og som gennem et langt liv havde arbejdet sammen med og for møbelarkitekter som Hans J.Wegner, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Nanna Ditzel og mange andre....wowser - en biografi der fortæller om dette samarbejde på godt og ondt ? Den blev straks indkøbt for kr. 299 (normalpris kr. 349,95)..

Nu har jeg fået den læst og den er rigtig god, med mange informationer om dansk møbelkunst fra ca. 1928 og frem til udgivelsen i 2013. Bogen er skrevet i jeg-form, altså som om Ejnar Pedersen selv har skrevet den. Dog har han fortalt historien (indtalt som samtaler med) til Samuel Rachlin, som derefter har redigeret/renskrevet.

Den starter med hans ungdom, hvor han i 1937 som 14 årig (han er født i 1923) kommer i lære hos den lokale snedkermester Willadsen i fødebyen Vejen i det sønderjyske. Efter at have været udlært et kort stykke tid kommer han til København for at efteruddanne sig hos en anden snedkermester og går også på skole om aftenen. Han starter op som selvstændig, slår sig sammen med sin storebror Lars Peder Pedersen - som også var uddannet hos Willadsen i Vejen - og starter firmaet PP Møbler som eksisterer den dag i dag og nu under ledelse af Ejnars søn  Søren Holst Pedersen og sønnesønnen Kasper Holst Pedersen - begge uddannede som snedkere under Ejnar i PP Møbler.

Det er fascinerende læsning hele vejen igennem; Ejnars samarbejde med de ovenfor nævnte møbelarkitekter, deres indbyrdes forhold og jalousi, hele branchens udvikling fra dengang i 1930'erne og til nu, hvor der nærmest er tale om en afvikling. Hvor der før var snedkermestre i hver en by som lavede lokale møbler og til i dag, hvor der kun er en eller max. to håndfulde tilbage. Ejnar nævner f.eks. det gamle hæderkronede møbelsnedkerfirma Fritz Hansen, som i dag får fremstillet deres møbler i Polen som f.eks. Arne Jacobsen's (ham med "Ægget", "Svanen", SAS-hotellet i København m.m.) "7-eren" og "Myreren".....suk. Ejnars egne op- og nedture og år med stram økonomi og kamp for at holde skindet på næsen samt til sidst, da han er i 80'erne endelig overlader styringen og ejerskabet af PP Møbler til sønnen Søren Holst Pedersen. Det sker i 2007, hvor Ejnar altså er blevet 84 år gammel. Pensionist livet holdt ikke ret lang tid for kort efter starter Ejnar et nyt firma op - EjnarP - hvor han fortsætter for sig selv med at lave lidt møbler af egen design samt lidt Poul Kjærholm møbler.

Ejnar var gift 2 gange;  Første hustru døde og anden hustru blev han skilt fra. Hans 3. "hustru"  var Hanne Kjærholm, som var enke efter møbelarkitekten Poul Kjærholm. Arne og Hanne fik 28 års samliv og hun døde i 2009.

Ejnar Pedersen blev 90 år i 2013 og er stadig aktiv.

Altså en bog der kraftigt kan anbefales hvis man er interesseret i dansk møbelkunst.