CPH Opera Festival 30/7 - 9/8 ...også i Radioen om Guldalderen...

Lige for øjeblikket er der CPH Opera Festival rundt omkring i København med mange forskellige arrangementer, mange gratis og udendørs. Også DR.DK er med på bølgen via daglige udsendelser på P2:

Hver dag kører der en udsendelse om Operaen i København i Guldaldertiden. Det kl. 12,15 på P2. Det er Henrik Engelbrecht, der har lavet dem og de er knaldgode og smaddersjove.

Man kan også høre dem som Podcast og altså også på PC'en. Det er her jeg har hørt dem indtil videre......med et godt glas stående ved siden af ;-)

http://www.dr.dk/radio/p2/opera-i-guldalderens-koebenhavn/opera-i-guldalderens-koebenhavn-1-10


De er rigtig gode og sjove. Blandt andet medvirker forfatteren Peter Tudvad og By-historikeren Allan Mylius-Thomsen.

Lyt til dem....og rigtig god fornøjelse.

Et smut til byen efter bøger....

Var lige et smut inde til byen idag. Rart at der kører en Linie 42 fra min bopæl og til Nørreport; jeg skulle lige besøge et Antikvariat i Fiolstræde og tilbage igen, så det var en overkommelig tur med bussen på knap 45 minutter.

Jeg skulle egentlig kun have 2 bøger, men faldt så over denne bog, en hyldest-bog til ballet-danserinden Silja Schandorff, så den måtte jeg simpelt hen have.

Jeg har fulgt hende fra hendes start af; faktiskt fra hendes elev-tid på Det Kongelige Teaters Balletskole. I 1991 viste DR en dokumentar-serie, hvor man havde fulgt en stribe unge ballet-børn og aspiranter i nogen år. Heri medvirkede en meget ung Silja Schandorff. Man fulgte som sagt hende og de andre i nogen år og op til færdiguddannede aspiranter og man led og levede med deres "eksaminer" o.s.v. om de fik lov at fortsætte o.s.v. Det var meget fascinerende og specielt Silja gjorde et dejligt indtryk. Sidenhen har jeg oplevet hende i utallige balletter. Hun gik på pension i 2009 som 40-årig og er idag Vice-Balletmester på Det Kongelige Teater.

Den første bog jeg havde på min liste har jeg haft før. Guderne må vide hvor den er blevet af; jeg har formentligt lånt den ud og ikke fået den igen. Men nu har jeg gen-anskaffet den:

Fattig-Holm er historien om 3 x Holm; Maleren, tegneren, kobberstikkeren Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803-1861), hans far Kobberstikkeren Jens Holm (1776-1859) og hans farbror guldsmeden Michael Holm 1774-1860). Bogen er om de 3 personer med vægten på H.G.F.Holm også kaldet Fattig-Holm. Han har lavet mange og de fineste prospekter af og fra Guldalderens København. Jeg tror I har set mange af dem trykt og vist hist og her i bøger og blade o.s.v. Altså 3 fascinerende skæbner at læse om.

Den sidste bog er en bog af Holger Rasmussen: Gammelt Dansk Tin. Jeg har en lille kærlighed til Tin-sager (lyse-stager, skåle, askebægre, fade, krus o.s.v.) som jeg jævnligt anskaffer lidt af uden at det er en manisk samler-ting. Den er bare til oplysning og glæde for mig:

Lidt som jeg har det med gamle danske glas og danske møbler af de danske designere i midten af 1900 tallet....Wegner, Finn Juhl, Børge Mogensen o.s.v.....sådan noget, man aldrig kan få nok af :-)

Lille omvisning på Glyptoteket dag d. 8. April 2012 om Eckersberg og hans elever

Idag var Lillemor og jeg på Glyptoteket og se/høre en omvisning af deres nyophængning omhandlende deres Guldaldermalerier. Temaet for rundvisningen var "Eckersberg og hans elever", men jeg må sige, at det var en del misvisende.

Nuvel - guiden, Kristine Appel, startede med at fortælle om dette billede forestillende Grev Preben Bille-Brahe og om hvordan Eckersberg var meget "til farver"....

...og bevares da, der er da farver på ægteparret her og det er der så sandelig også på de fleste af Eckersberg's malerier, men lige da hun havde sagt det, så kom jeg til at tænke på 2 malerier, som Eckersberg har lavet og hvori han behandler farven SORT på en utrolig måde. Det første forestiller billehuggeren Bertel Thorvaldsen i hans ordensdragt fra San Luca Akademiet i Rom og som Eckersberg malede af Thorvaldsen under Eckersbergs ophold i Rom:

Prøv lige at se, hvordan farven sort kan være så forskellig. Utroligt, ikke ? Det maleri har Eckersberg lavet i 2 udgaver; den ene hænger på Kunstakademiet på Charlottenborg og den anden har netop Glyptoteket selv hængende. Eckersberg malede det som tak/gengæld for en buste som Thorvaldsen lavede af Eckersberg under hans ophold dernede. På Thorvaldsens Museum hænger der også en kopi, men den er lavet af en tysk maler, Vogel von Vogelstein, og hvordan lige sammenhængen er for hvor hvorfor Thorvaldsens Musum ikke har original-kopien (Glyptotekets) men kun von Vogelsteins er jeg ikke lige klar over i siddende og skrivende stund

Det andet er et portræt af en Madam Schmidt, en bedsteborger der sidder i sit søndagstøj og strikker som man nu gjorde på den tid, når man var af den status. Se også her behandlingen af farven sort.

Nåh - her er jeg vist ved at gå i "nørd-mode" og ved at bevæge mig langt ud, så undskyld for det.

Men altså - vi så da en del billeder af nogen af Eckersberg elever, men der var også nogen billeder af malere der ikke havde været elev ham imellem. Bl.a. blev J.C.Dahl "behandlet" og her fik jeg en oplysning, som jeg ikke vidste noget om, nemlig den, at Dahl havde lavet hele 7 malerier af vulkanen Vesuv nede ved Napoli.

Men alt i alt var det nu mere en generel omvisning end en egentlig gennemgang af Eckersberg og hans elever - dog var der et lidt sjovt indspark undervejs, idet vi fik forevist 4 malerier begået af Eckersberg, Købke, Marstrand og Constatin Hansen af samme model og hvor kun Eckersbergs maleri var helt færdigt, idet de andre kun havde fået 5 dage til opgaven. Guiden fortalte, at der var 6 versioner; de 4 her foreviste samt yderligere 2 hvoraf den ene er privatejet og den anden ukendt opholdssted/eksistens og at hun ikke vidste hvem der havde lavet de 2 sidste. Her bød jeg så ind med at Martinus Rørbye og Eckersbergs egen søn Erling også havde deltaget i seancen, men at Erling formentlig kun tegnede, da han kun var der en dag. Rørbye har selv i sin dagbog skrevet at han var tilstede, nemlig.

Og så det store mysterie: Min blog-veninde Rasmine fra Rasmines Rasteplads skulle også have været til rundvisningen iført krykker og jeg spejdede forgæves efter en kryk-husar !! Mon hun var der inkognito ? Uden at give sig til kende ? Ærgerligt, for jeg ville godt have hilst på hende.....

På besøg på Bakkehus Museet....

Idag var det tidligt op - kl. var 05,15 da uret ringede - for jeg skulle aflevere Lillemor og en kollega i Lufthavnen, da de skal på konference i Chamonix i Frankrig.
På hjemturen til bageren og købe en "Håndværker" og en Rom-snegl og så hjem og få kaffe og se ishockeykampen mellem Herlev og Aab til morgenkaffen. Kampen - som jeg så Live i hallen i går aftes - endte stadig 2-1 til Aab efter straffeslag (øv , men Herlev fik da 1 point for uafgjort i ordinær tid) men sjovt at se den i TV når man har set den Live.
Ved 11-tiden kørte jeg så til Valby/Frederiksberg, for NU VILLE jeg se "Bakkehus Museet" .

Bakkehuset er - for os guldalder-nørder  - kendt for at være boligen for Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) og hans hustru Kamma Rahbek (1775-1829).  I tiden fra 1802 til de døde, var deres hjem, Bakkehuset, "stedet" for datidens kulturelle elite. Der kom mange digtere og malere der, og også andre af tidens "tone-angivende" mennesker. Stedet lå udenfor Københavns volde, altså laaaangt ude på landet. Der var dog en fin udsigt derfra ind til København, da huset lå kanten af Valby/Frederiksberg bakke. Nedenfor ses et meget idyliseret billede fra guldaldertiden ind mod København, hvor man kan ane Rundetårns silhuet.

Idag ligger Bakkehuset indeklemt mellem bl.a. Carlsberg Bryggerierne og Frederiksbergske 5-6 sals beboelsesejendomme...som en lille grøn oase. Når man ankommer mødes man af en mindesten for Knud Lyhne Rahbek i haven.

Huset er i 2 etager og bygget som et vinkelhus. Haven dertil har været enorm, men er idag nærmest ikke-eksisterende. Der er museum i begge bygninger. I den nærmeste fløj beboes 1.salen af Benjamin og Janne Madsen der "bestyrer" museet og i den fjerne fløj er indrettet en mindre lejlighed på 1.salen som bruges som legat-bolig for forfattere/digtere.

Herunder ses hovedfløjens bagside fra "have-siden" af. Som sagt er der ikke meget have tilbage.

Indenfor blev jeg modtaget, bogstaveligt talt, af en herre som bød mig velkommen og straks høfligt begyndte at forklare om stedet. Det viste sig at være stedets inspekstør og bestyrer Benjamin Madsen som bor der med sin hustru Janne Madsen . Det var en rigtig hyggelig velkomst og jeg fik en del at vide, bl.a. at den særudstilling der var i den ene fløj "Blomsterpoesi i Kamma's ånd" nærmest var arrangeret af Janne Madsen som dels havde lavet alle buketterne og opstillingerne samt tillige udstillet enkelte private genstande såsom brudekjole og hatte. Altsammen pænt og nydeligt. Helt bestemt.

Nåh - jeg begyndte rundturen og så, som skrevet før, først særudstillingen om blomsterpoesien. Kamma Rahbek var meget ud i blomster udover de æsker (decoupager) som hun nok er mest kendt for at lave...og som vor Dronning også gør sig i.

Undervejs her stødte jeg igen ind i Benjamin Madsen og igen fik vi en god snak om stedet arkitektur m.v.

De foto's der er her på indlægget er alle taget med min mobiltelefons kamera på 3,2 pixels, så derfor kvalitetens tvivlsomme karakter.

Herunder ses hjørneværelset - det værelse der er hvor de 2 fløje mødes. Her tilbragtes det meste af tiden og spiste Knud og Kamma og ved bordet lavede Kamma sine æsker. Det var også i dette værelse at Kamma i 1829 afgik ved døden på en sofa. Knud døde året efter.

Herunder ses et vue gennem stuerne. At dørene - åbningerne - sidder midt i væggene mente Benjamin Madsen skyldtes en noget vel hård renovering foretaget i 1925, for normalt - det ses i den anden fløj - ville dørene ligge ved den ene ydervæg, således at stuerne var dybe og ikke skåret over som vist her.

I et af de mange rum sås Knud Lyhne Rahbeks's skrivepult. Huset er såvidt muligt møbleret med de møbler der ejedes af Rahbek'erne dengang. Enkelte møbler m.m. er dog tidsmæssigt korrekte men fra andre steder.

Herunder ses en del af havestuen, som var meget lys og venlig. Bemærk malerierne på væggene. Stort set alle malerier og tegninger er af de mennesker, der kom i Bakkehuset under dets storhedstid.

I havestuen findes sågar et gammeldags fuglebur med en levende Kanarie-fugl i.

2 af rummene i huset er helliget henholdsvis digteren Johannes Ewald (1743-1781) og digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850). Førstnævnte nåede Knud Lyhne Rahbek at kende i sin ungdom og beundrede ham enormt og helligede meget af sit eget skriveri om ham. Sidstnævnte, Oehlenschläger, kender jeg mere til. Det skyldtes bl.a. at han levede længere op i Guldaldertiden ("min" tid) og dels hans digt om Guldhornene (De higer og søger....) . Herunder ses buste forestillende Oehlenschläger i hans velmagtsdage. Han var en stor mand - på alle måder.....

....og det ses af billedet herunder af hans slåbrok/badekåbe. Den var stor - selv jeg ville ikke kunne fylde den ud :-D .

Efter et hyggeligt besøg i Bakkehuset, så ville jeg om hjørnet og bese bl.a. Elefantporten på Carlsberg Bryggeriet. Der er så meget flot bygningsarkitektur der, som det ses af nedenstående 2 billeder. som jeg tog med mobilen udenfor:

Bemærk rigtigt alt "krim-kramset" på denne bygning herunder:

Desværre brød regnen løs i vilde kaskader, så jeg fortrak skyndsomt til bilen. Carlsberg besøget må vente til en anden dag.

Jeg vil kraftigt anbefale jer at bruge Bakkehus Museets hjemmeside til at læse mere.....evt. tage derud, for det er faktiskt meget interessant og den periode, det var på sit højeste, var netop den periode hvor vort samfund, som det så nogenlunde er i dag, blev skabt.

Og her i aften er jeg inviteret til sønnen og svigerdatteren til aftensmad og en god gang NFL-football på TV. Mørbradbøffer, bløde løg, sovs og kartofler og syltede asier.....yum-yum....