På Thorvaldsens Museum....og et par baggårde...

I går Onsdag var jeg så endelig afsted og besøge Thorvaldsens Museum. Der er jo gratis adgang om Onsdagen.

(Alle billeder er taget med mit mobiltelefonkamera. Husk at I kan trykke på dem, for at se billederne i større størrelse).

Jeg kom jo fra Højbro Plads og når man kommer over broen er det på Vindebrogade man ankommer og så er det Christiansborgs Slotskirke man kommer til. Jeg gik langs denne og ind mellem kirken og bagenden af Thorvaldsens Museum, så man kommer ind i Prins Jørgens Gård, som ses herunder:

Herover kan man se Indgangen til Dronningens repræsentationslokaler, der hvor.bl.a. Bjørn Nørgaards gobeliner hænger. I billedet nedenunder, ses i gårdens højre hjørne indgangen til Statministeriet - den uanselige dør i hjørnet - samt Trappen op til Højesteret, den lile bygning.

Når man går forbi Højesteret kommer man til Bertel Thorvaldsens Plads, hvor indgangen til museet er. Selve museumsbygningen er en kraftig ombygget Vogn-staldbygning. Ombygningen skete i slutningen af 1830'erne og begyndelsen af 1840'erne, hvor Museet blev til. Thorvaldsen kom jo hjem fra Rom/Italien i 1838. Bygningen er hele vejen rundt udsmykket med Guldaldermaleren Jørgen Sonne's Fresco-maleri af Bertel Thorvaldsens hjemkomst. Meget flot og spændende at se på.

Jeg startede med at smide min rygsæk, kasket og handsker i en boks, der ligger i garderoben i museet's under-etage. Her var der i øvrigt en mindre udstilling om hvordan man hugger i marmor med nogle af Thorvaldsens værktøj udstillet samt en montre med nogle af hans personlige effekter såsom penge-kat, pibe/cigar-rør, billet til det kongelige teater og sædet derfra, som han sad på da han døde der i 1844. Også lidt breve, en par spadser-stokke, en fløjte, gips-afstøbninger af hans hænder og nogle hårlokke. Interessant at se og læse om.

Jeg var jo ikke som sådan interesseret i at se hans skulpturer, både dem af Marmor og de mange gips-modeller; man kan ikke undgå at se dem, for de står overalt, så jeg gik op på museet's 1.sal for at se hans samling af malerier. Når man kommer derop, kan man se ned i museet's gård, hvor Thorvaldsens beskedne grav er under et mindre høj-bed.

Det færste man ser, når man kommer derop er en end-gang, hvor Thorvaldsens Aleksander-frise hænger...i det mindste en gips-afstøbning af denne. Denne - originalen - skulle hænge i det Palads som Kejser Napolen Bonaparte skulle bo i under hans besøg i Rom, men Napoleon kom aldrig til Rom og til at se den.

Når man går rundt i museet, så ser man at vægge og især lofter er meget flot udsmykket. Denne udsmykning inspireret af antikkens udsmykning blev også lavet/tegnet  af Gottlieb Bindebøllog med meget (god) hjælp - det meste - af andre af tidens unge guldaldermalere som f.eks. George Christian Hilker og Christen Købke. De er meget forskellige og meget flotte og forskellige fra rum til rum. Herunder en af gangene på 1.salen og under igen fra et par af rummene:

Det første rum man kommer til er fyldt med møbler fra Thorvaldsens lejlighed på Charlottenborg:

I det næste rum ses forskellige portrætter af Thorvaldsen, alene eller i færd med et eller andet:

Grunden til at ovenstående foto er taget skråt er på grund af lys-indfaldet i rummet.
Nedenfor et (andet) berømt maleri fra et Osteria i Rom, hvor Thorvaldsens sidder for bordenden, mens alle datidens "hotte" unge guldaldermalere er med omkring bordet eller ved at træde ind i lokalet. Et fantastik flot og godt maleri, hvor man kan genkende de enkelte malere. Det er malet af  Ditlev Conrad Blunck:

Der er rigtig mange malerier. Thorvaldsen var en stor samler og købte malerier i stor stil, sikkert også for at understøtte mange af de unge malere mens de var i Rom. Der er en del malerier af mig forholdsvis ukendte tyske malere. Der var en stor tysk koloni af unge malere i Rom. Herunder et af de flotteste malerier jeg kender af Johan Thomas Lundbye forestillende et landskab ved Arresø. Sandklitterne i baggrunden kan minde om en bjergkæde:

Efter at have set malerisamlingen, "smuttede" jeg lige igennem hans Antik-samling, som består af mange små romerske antikke skulpturer og især resterne deraf - fortrinsvis hoveder og lemmer - samt en masse Segl (som senere tiders lak-segl) og olielamper og især mange mønter o.s.v.:

Som sådan er jeg ikke specielt interesseret i Thorvaldsens egen billedhugger kunst. Han er enorm dygtig til at tegne, til at formgive i voks, gips og ler og til at hugge ud i marmor o.s.v., men selve portrætbusterne og statuerne m.m. er mig lidt kedeligt og sterile...på en eller anden måde, så jeg købte ingen bøger om ham i museumsbutikken. Derimod havde jeg hjemmefra, på museet's webshop fundet 2 kataloger om henholdsvis skulptørerne/billedhuggerne Astrid Noack og Mogens Bøggild som jeg gerne ville have og mens jeg ventede på at det ene katalog blev hentet på lageret i kælderen, kiggede jeg på hvad der ellers var i museums-butikken. Der faldt mit øje på 2 CD'ere; begge omhandlende musikken på Thorvaldsens tid, men den ene fik mine øjne til at spærre godt op, nemlig "The musical sculptor; Ingolf Olsen plays the guitar of Bertel Thorvaldsen" med nævnte på Ingolf Olsen på guitar og Christina Aastrand på violin. WOW - Ingolf Olsen havde jeg nogen LP'er med i mine unge dage. Han er nok en af de bedste, hvis ikke den bedste, klassiske guitarist (han spiller også Luth) jeg nogensinde har kendt. Den måtte jeg bare have:

Da jeg kom hjem røg den straks på anlægget og....og....hold da op, hvor den er god. Der er 19 numre på den og de fleste, 16 stk., er udelukkende med Ingolf Olsens sublime guitar-spil. Men samspillet med Christina Aastrand's violin er vidunderligt og de 2 supplerer hinanden helt fantastisk.

Da jeg læste booklet'en i CD'en, viste det sig, at man i Thorvaldsens efterladenskaber har fundet mange noder med melodier i hans egen håndskrift. Han har altså skrevet af efter musikstykker han har hørt dernede i Italien. Han omtaler selv i breve sit guitar-spil. Man ved også fra samtidige breve fra andre, herunder deres noter, rejsedagbøger m.m., at Thorvaldsen var enorm musikalsk. Han spillede flere instrumenter hvilket jo bl.a. kan ses af at hans (tvær-)fløjte jo er udstillet i museet's kælder. Hans guitar var også bevaret i mange år (et andet sted end hos Museet), men er bortkommet på et tidspunkt. Men altså - hvis Thorvaldsen virkelig har spillet sådan musik som der er på CD'en -hvilket han jo må have gjort - så tager jeg hatten af og bukker dybt i støvet. En lidt sjov ting er, at på et af nodehæfterne har Thorvaldsen noteret en hvis Giuseppe Aiiden som komponist. I dag ved man, at omtalte komponist var Joseph Haydn.

Efter besøget på museet, gik jeg ud på pladsen foran museet, for jeg ville over broen ved Stormgade. På pladsen kan man se over mod Nybrogade på den anden side af kanalen.

Nybrogade slutter ved den store grå bygning med porten bag træet ved en lille plads der forsætter i Gl.Strand op til Højbro Plads.

Ved Stormbroen ses Prinsens Palæmed Frederiksholms Kanal foran. Palæet er bedre - i dag - kendt som Nationalmuseet:

Herunder ses fra Stormbroen i venstre side Nybrogade og Gammel Strand. Kranen er ved den lille plads og er for byggeriet af den Metro Station der skal være der. Lidt til højre ses Thorvaldsens Museum og over museet's tag ses Nikolaj Kirke's Tårnspir og Christianborgs Slotskirkes kuppel-tag og helt til højre en del af selve Christiansborg's Slot:

Da jeg gik ned ad Nybrogade, så jeg nedenstående skilt, et skjold med en bøje og 2 bølger over et 14-tal over en nedgang til en (nu nedlagt) forretningslokale. Det mærke havde jeg set før og grundede længe over det...hmmm....så Plinggggg.....så bøje...Bojesen....jo da, - det var sølvsmeden og træ-manden Kay Bojesen's mærke, der var der. Nybrogade 14 var der hvor Kay Bojesen havde sin første forretninger i 1913 og fik sat sit bo-mærke over døren. Det har altså siddet der i over 100 år.

Kay Bojesen's logo ser i dag sådan ud - nogen gange med en kongekrone over p.g.a. Kgl. Hofleverandør-titlen.

Lidt længere henne i Nybrogade, i nr. 6 og bemærk i Snarens Kvarter, var der en åben port.

Og som vanligt; mig ind i porten for at se hvad der gemmer sig derinde. Og sikke et syn. En lille brolagt gård med, på de 3 sider, bindingsværkshus i 5 stok-værk (etager) og et vistnok orangepudset hus på den 4. side:

Den 4. side i gården var der denne lille bygning. Jeg kunne se i vinduerne hvor trappen går op til, at der var et professionelt køkken:

Gaden på den anden side, altså parallelt med Nybrogade, er Snaregade og mon ikke der er restaurant eller lignende, der har køkkenet liggende der ?

Den orange ejendom har nr. 4 ud til Nybrogade og er bare en enkel murstensbygning, hvor der ikke er noget restaurant-halløj at se, så det må være fra Snaregade det er.
I  Nybrogade nr. 4 , var der over en kælder-nedgang denne sten:

Der står "Hans blæsen i pæretræt. Anno 1730. Hans Blasen var Ølbrygger og træet skulle have været et højt pæretræ, hvor udbyttet hvert år var en tøndefuld.

Naboejendommen, Nybrogade nr. 2, er den grå ejendom der gemmer sig bag træet på oversigtsbilledet af Nybrogade lidt højere oppe i indlægget.

Ejendommen huser i dag vores Kulturministerium. Det var et Assistens-hus i gamle dage. Et Assistens-hus var den stats-ejede Pantelåner. Her kunne folk komme og pantsætte værdier og tøj mod kontanter, for senere at indløse det igen. Inde i gården er der i 2 af hjørnerne ens trappe-opgange. Jeg kan huske at have set en-eller-anden kultur-minister gå op der/blive interviewet der:

Efter Nybrogade drejede jeg ad hjørnet om og gik igennem Læderstræde op til Højbro plads og så igennem Købmagergade. Da jeg nærmede mig Kultorvet kunne jeg høre noget truttelut...eller fløjteri-halløj. På Kultorvet så jeg så komme imod mig Den Kongelige Livgarde med musik-korps og det hele:

Dronningen er åbenbart hjemme på Amalienborg siden der var Musikkorps og stort Vagtkompagni bagefter:

Vagtkompagniet kom selvfølgelig bagerst. Jeg stod og betragtede dem ret indgående. Jeg er ca. 182 cm høj (passet siger 184 cm men det er jo målt med sko på) og opdagede 2 ting da de marcherede forbi: Der er IKKE mange af dem der er 180 cm eller derover - de fleste er under 180 cm (jeg sammenlignede med min øjenhøjde da de gik forbi; i min tid på session blev alle under 180 cm ikke fundet værdige til Livgarden) og der var en del piger at se.......hvilket jeg - al ære for ligestilling og så videre - finder ret patetisk......ligesom der i Gradehusar-regimentet nu også findes beredne, kvindelige Gardehusarer. Min storebror - der i sin tid havde Gardehusar-regimentet som sit Stam-regiment - kalder det nuværende for en "Pige-hestgarde".....

Men alt i alt endnu en dejlig dag........som pensioneret embedsmand :-)

Lørdagsfrokosten.....

 

 Min svoger (Lillemors lillebror) og svigerinde har den "geniale" ide begge at have fødselsdag d. 22. December. På sin vis er det praktiskt, da der kun er en dag at huske, på den anden måde så er det upraktiskt da deres fødselsdag ligger "klods op ad Juleaften".......og en mindre detalje er så, at de bor lige uden for Nykøbing Sjælland på vejen mod Rørvig.

Men altså - vi havde med dem aftalt, at de kom herind, for så ville vi give en omgang frokost og den havde vi besluttet skulle være på "Arbejdermuseets" Cafe og Ølhalle som ligger netop i forbindelse med Arbejdermuseet og hvis interiør er fra slutningen af 1890'erne af.

 

Arbejdermuseet ligger i Rømersgade. På billedet ses det ovenfor og det grønne er Botanisk Have og hvis man vender sig, så kigger man på Israels Plads med Torvehallerne. Altså smaddercentralt og lige ved siden af Nørreport Station - som vi kan nå med både S-Tog og Metro.

Arbejdermuseet er virkelig et besøg værd. Det er som at gå i en tidslomme - en tidsrejse om man vil. Der er mange ting man kan genkende fra sin barndom af og fra tidligere tider. De har en meget sjov museumsbutik, hvor man kan købe bøger og alt muligt "skrammel" fra de gode gamle dage af. Det er herligt at gå og se på.

 

Derudover har man bevaret Festsalen i dens originale udseende fra slutningen af 1800-tallet. Husk på, at bygningen var en af de første huse af den slags, som her i København kaldes for "Folkets Hus" og som der lå/ligger en del af rundt omkring i de gamle arbejder-distrikter. Denne festsal er iøvrigt brugt i mange film; "Barndommens gade" for at nævne en af dem.

 

Nåh - vi skulle altså IKKE på museum, bare spise i den gamle "Cafe og Ølhalle 1892". Det staves altså sådan - Ølhalle - og den er fra 1892, et herligt sted med rigtigt gammeldags indretning og med rigtigt gammeldags spisekort med gamle danske retter og smørrebrød; bl.a. kan man til den efterfølgende kaffe faneme få KIKSEKAGE !!!!!! 

Den kan jeg huske fra min barndom af og den får jeg altid et stykke af, når vi - Lillemor og jeg - spiser derinde. Egentlig, når man tænker over det, en ret ulækker og usund kage.....but what the heck - noget skal man jo dø af, ik' ?

 

Men altså, Lillemor og jeg havde parkeret ved Flintholm Station og taget Metroen til Nørreport, for vi havde afltat med Svoger og Svigerinde at mødes foran Torvehallerne på Israels Plads. Svoger er i sin fritid "Redningshundefører" - I ved de hunde der bruges til eftersøgninger o.s.v. - og han har udover denne en mindre hund til. Disse skulle jo luftes efter den lange tur fra Nykøbing af, så vi gik - i regnvejr - tur i Ørstedparken, så ned ad Nørregade, ad Krystalgade, ad Fiolstræde, ad Kannikestræde forbi huset hvor Peter Faber skrev "Højt fra træets grønne top" og til Købmagergade ved Regensen lige overfor Rundetårn. Her "løb" vi ind i en gruppe unge mennesker - et kor - som stod der og sang sange fra de forskellige "Julekalendere" fra TV af. 

 

 Det var ret herligt - de smådansede i takt samtidigt. Behøver jeg at sige at det stadig regnede ? 

 

Videre ad Købmagergade til Kultorvet. Her kunne jeg høre noget "plingeling" og kiggede på uret. Joh - Livgarden var på vej til vagtafløsning på Amalienborg. Herunder ses de på vej over Kultorvet som stadig er under renovering. 

 

 

  

 

 De 4 billeder ovenover er forresten taget med min Mobiltelefon......i regnvejr.

 

Herfra gik vi så ad Pustervig  til Suhmsgade og så ad Landemærket, Sværtegade, Vognmagergade og Kristen Bernikowsgade til Strøget og så op til Kongens Nytorv og så en smuttur frem og tilbage gennem Nyhavn og den Julehalløj. Det var herligt at gå af de nævnte gamle gader og de gamle huse fra 1700 tallet som den del af byen er smækfyldt med. 

 Nyhaven er Nyhavn - et Gedemarked uden lige. Der er Julemarked i denne tid og der er langs kaj-kanten rejst en masse små boder hvor man kan købe alskens bras med mere.....og masser af mennesker. Glemte jeg at sige, at det stadig regnede ?

Herfra så den lige vej tilbage over Kongens Nytorv og ad Gothersgade til Nørreport, de 50 meter af Frederiksborggade til Israels plads, hvor Svoger afleverede vovserne i deres bil i P-kælderen.

 

Nu var det tid til frokosten, for vi havde bestilt bord til kl. 13,00.

 

Lidt skuffet blev jeg. De havde IKKE deres ordinære spisekort med alle de gamle retter og smørrebrødstyper - næh, de havde istedet rigtig gammeldags Julefrokost buffet og det var så sandelig ikke så ringe endda :-)  med bl.a. BLODPØLSE !!! Hold da op - der kan gå år imellem jeg får det. Men vi gik hele vejen; forskellige slags sild, laks, rejer, sylte, lun leverpostej, lune frikadeller, flæskesteg, finker, Blodpølse, æbleflæsk....you name it...og vi sluttede af med en rigtig god Ris-a-la-mande hvor der var rigtig mange mandel-stykker i og en god kirsebærsovs.  

 

 Herover ses svigerinden og Lillemor; jeg har utallige billeder af Lillemor, hvor hun liiiige når at få lukket øjnene/blinket. Ret begavet udtryk, synes jeg ;-) . 

 

 Herunder et Vué gennem lokalet - taget med Mobiltelefonens kamera (som også det ovenfor igen).

 

Vi kunne ikke rokke med ørerne, da vi var færdige - puha....men dejligt var det. 

 

 

 Herover ses et dagslysbillede af Cafe og Ølhalle 1892.

 

Bagefter smuttede vi over i Torvehallerne og indhandlede lidt delikatesser hver især og sagde farvel til svoger og svigerinde. 

 Jeg blev også sendt hjem herfra, da Lillemor ville indkøbe visse ting til Julen og som jeg ikke skulle blande mig i. Lykkelig var jeg :-) - byen var fuldstændig fyldt med mennesker på jule-indkøb.

 

På Nørreport Metro-station sad dette en-mands-orkester og spillede: 



 

Han sad med en lille storetrømme  med fod-pedal og en lilletromme, en mikronfonholder og en rytmeboks af en art der understøttede med nogen melodiøse frembringelser og så sang han ellers af karsken bælg derudaf. Det lød ret godt - det var "rockede" julemelodier han fyrede af.

 

Jeg var hjemme ved 16-tiden og Lillemor dukkede op ved 18,30-tiden.

 

 

Og så lige Sporten kort:

Her til aften spiller Ishockey-landsholdet sin sidste landskamp for i år i Lyon i Frankrig. Landsholdet deltager i en 4-Nationers turnering hvor modstanderne er Slovenien, Letland og Frankrig. De har vundet de 2 første kampe mod Slovenien og Letland og spiller netop nu mod Frankrig - den står 1-3 lige nu, hvilket betyder at de har vundet den turnering. Knægten er med igen. Han er med sine 33 år og 9 måneder holdets ældste og han spiller i aften sin landskamp nr. 172. Det gør ham til den spiller i Danmark gennem tiderne, der har spillet 9. flest landskampe. Det synes jeg faktiskt er ret godt gået.