Smuttur til Amsterdam 17. - 21. Februar 2014

For noget siden besluttede Lillemor og jeg, at brænde vores resterende feriedage af med en tur til Amsterdam. Det må være tæt på 22 år siden vi sidst har været der, så byen trængte til et gensyn. En af grundene var de mange museer der er dernede, bl.a. van Gogh Museet var højt på ønskelisten, hvilket bl.a. var skyld i forrige indlægs besøg på Ordrupgaard's van Gogh-udstilling; jeg havde fundet ud af, at Ordrupgaard havde lånt malerier fra netop van Gogh Museet i Amsterdam, så vi skyndte os at se disse 9 malerier på Ordrupgaard før end vi så "resten" på van Gogh Museet.

OK - vi fløj altså i Mandags d. 17. februar kl. 10,00 til Amsterdam med KLM. Vi boede på Hotel Memphis beliggende på Lairesse Straat og det kun et enkelt stoppested fra både Concertgebouw (en fantastisk koncertsal) og Museumsplein - en stor græsplæne, hvor de 3 museer Stedelijke (Moderne kunst = Amsterdams svar på Louisiana), van Gogh Museet og Rijks Museum (Rembrandt, Vermeer, Frans Hals, Picasso, m.m.) .

Lige overfor hotellet ligger Auktionshuset "Christie's" afdeling i Amsterdam; her var hver dag heftig aktivitet med ankommende last- og boks-biler hvorfra de bar malerier ind i pæne mængder.

Jeg stod hver morgen nede foran hotellet og fik min morgen-smøg og så på trafikken i dette vejkryds. Det var yderst fascinerende. På Lairesse Straat - som man kan se i venstre side af ovenstående foto fra vores værelse - kørte sporvogn nr. 16 som vi ofte kørte med (endestationen er Centraal Station). Der var megen myldretidstrafik og en million cyklister. Jeg fandt aldrig ud af hvordan lyskurvene virkede; der var lyskurve for biler, cykler og sporvogn i alle retninger, men sammenhængen gik ikke op for mig trods ihærdig kiggen. Til gengæld så er cykel-trafikken som et mix af Russisk roulette og kamikaze-piloter; stort set uanset lyssignalet visen, så tog fanden ofte ved en eller flere cyklister der bare drønede ud i krydset og det virkede meget hasarderet. Derfor karakteristikken som en blanding af russisk roulette og kamikaze-piloter. Den første morgen knaldede 4 skolepiger - 12-13-14 år ? - på fuld knald ind i en korrekt parkeret Mini-Bus i P-lomme foran hotellet og 4 meter fra mig og det med et ordentligt brag. Ingen af dem fik andet end blå knubs. Mini-bussens chauffør, hotellets portier og jeg hjalp pigerne op og rettede styr og skærme for dem mens de kaglede løs på deres for mig uforståelige hollandsk. Chaufføren tog det i stiv arm at de havde ødelagt hans bils venstre baglygter og ridset den lidt.

Vi havde i Schiphol Lufthavn købt 5-dages-kort til sporvogn, bus og Metro (selskabet GVB) og vores fortrukne befordringsmiddel - udover Apostlenes heste - var sporvogn. De kører hele tiden, de er hurtige og man får samtidig set byen.

Efter indkvartering på hotellet tog vi med sporvognen ned til Centraal Station og gik derfra rundt i de små gader og langs de kanaler der er dernede. Mange steder er fortorve og pladser med de hollandske karakteristiske på højkant liggende gule mursten. Det kan være rigtigt flot at se på.

Om det pynter op i by-billedet ved jeg ikke. men der er en del af nedenfor viste "Pissoir's" rundt omkring. Der er plads til 1 max. 2 personer/mænd derinde.

Og selvfølgelig så vi masser af hollandske kanal-huse og kanal både. De huse er helt specielle og rigtigt flotte. De er gamle; mange af dem bygget i 1600- eller 1700-tallet. De er også tit vind og skæve i forhold til hinanden. Jeg ved ikke om det rigtigt kan ses på nedenstående foto, men de er skæve og ofte hælder husene også fremad, så man tror at de snart vælter.

Den første aften var vi ikke rigtigt sultne, så vi købte bare noget ost, pølse og brød og vin og spiste på hotelværelset. Der stod i folder på hotelværelset, at man skulle opbevare sine madvare i det dertil værende køleskab, så helt ukendt er så åbenbart ikke at gæster napper noget spiseligt der i stedet for at bruge hotellets restaurant. Det er jo OL tid, så der kiggedes en del - for mit vedkommende - i TV'et uden at jeg fattede en bjælde af hvad der sagdes.

Torsdag formiddag gik turen til vores begge's højeste ønske, nemlig van Gogh museet på Museumsplein. Museet ses herunder: den høje glasbygning (og den runde bygning til højre for en en nytilbygning der ikke er færdig endnu).

I får ingen foto's fra van Gogh Museet af, da det strengt forbudt at fotografere derinde. Men for pokker da, hvor vi fik en på opleveren derinde. Jeg var helt oppe og køre over alle de malerier der er og jeg kunne nok fortælle jer til døde om det, så det slipper I for her (men vent bare...gnæk-gnæk).

Herfra tog vi sporvognen til downtown og gik rundt igen i kanalgaderne. Der er masser af husbåde rundt omkring. Nogen i ombyggede gamle Pramme og slæbebåde, andre igen er flydende "kasser" og ikke alt er lige kønt at se på. Nogen steder nede ved havne-fronten i nogen af havnebassinerne er der ligefrem små flydende "landsbyer" af husbåde.

Nogen steder er der ikke plads til at gå langs husene på kajerne, da det nærmest er Venedig om igen:

...og selvfølgelig ledte Lillemor os til "Red Light District". Vi så det kun i dagslys, men også om dagen er der prostituerede i de der såkaldte "Vindues-bordeller" man kender fra film og foto's. Og der er piger af enhver slags, størrelse og hudfarve samt påklædning...hvis man kan kalde det for det...."udstillet" der.

Et sted ved kirken i distriktet er der i fortorvet nedenstående bronze-skulptur; en hånd der tager om et bryst:

Og ved siden af kirken er der nedenstående bronze-statue "Bella", som forstiller en af pigerne der og som er en hyldest til "Sex-arbejderne" som de kaldes og skænket af en af de piger, der har arbejdet der i mange år og som nu er, eller har været, talskvinde for Sex-arbejderne.

Nedenfor en sjov detalje fra et hus, idet der i hushjørnet på alle etagerne var en meget lille altan:

Hjemmefra havde vi bestilt billetter til både en koncert og til en Balletforestilling. Denne Tirsdag aften var vi til koncert i det verdensberømte "Concertgebouw" - herunder - og det er berømt for sin fine akustik.

Den koncert vi skulle til - den eneste der var i den periode vi var i Amsterdam - var med noget der hed "Nederlands Studenten Orkest" (sådan staves det). Som navnet siger, er det et orkester bestående af musikkonservatoriestuderende og et meget gammelt og i Holland anerkendt orkester. Der var i hvertfald fyldt med mennesker denne aften. Herunder står vi i kø indenfor i vestibulen og venter på at komme ind (de næste 5 foto's er taget med mobiltelefonens kamera):

I vestibulen eller forhallen som det vel er, hænger denne meget specielle kæmpestore lyse-krone:

Vi havde billetter til 3. række, så vi havde godt udsyn og god lytteplads. Herunder lidt billeder derfra. Jeg har engang læst et sted, at et "fuldtonet" symfoni-orkester er på enten 90 eller 110 medlemmer og jeg vil tro, at dette orkester lå deroppe omkring. Hold da kæft, når de satte damp på kedlerne, var det lige før man blev rykket et par rækker bagud.

Aftenens program bestod af 3 dele. Først et nykomponeret stykke musik: Lebam af Matthias Kadar. Det var meget, meget moderne (=ikke min smag). Dernæst den engelske komponist Edward Elgar's "Sea Pictures". Det var straks mere melodiøst, som det skal være. Der var kun en fejl, nemlig den at der var en sopran der sang til alle satserne - der var 5 satser - og hun må, er jeg sikker på, have haft Madame Bianca Castafiore som sit store forbillede. Det passede simpelthen ikke sammen, det der syngeri og musikken...men det er min mening og lidt synd for den ellers udmærkede musik.

Sidste del var Dmitri Sjostakovitsj 10. symfoni. Og det er hvad jeg har at sige om den. Jeg er ikke så meget til øst-europæiske komponister, da jeg synes, at de oftest er for "mørke og dystre" i deres musikalske sprog/udtryksmåde.....men der findes da heldigvis undtagelser, som f.eks. Tjaikowski's "Svanesøen" .

Men alt i alt var det en dejlig oplevelse alligevel og sjovt at få oplevet "Concertgebouw". En interessant ting var i øvrigt, at garderobe, program samt drikkevarer (kaffe, the, sodavand eller vin) i pauserne var gratis.

Onsdag stod "Rijks Museum" for tur. Det er Amsterdams og Hollands svar på vores "Statens Museum for Kunst".

"Slagnummeret" eller hovedattraktionen her er Rembrandt's "Nattevagten" - et kæmpemaleri af et frivilligt Borger-kompagni. For nogen år siden, var der en galning der stak en kniv i det og lavede et "pænt snit" i det, men det er i dag konserveret så man ikke kan se det. Der står nu 2 vagter konstant på hver side og holder opsyn med billedet/publikum.

Lillemor var meget begejstret for "Nattevagten" - hun ses herunder studere et lamineret ark med diverse forklaringer til billedet.

Det er 2. gang vi ser det - sidt for de her ca. 22 år siden - så det har ikke ændret sig siden den gang. Personligt synes jeg ikke, at det er noget særligt forstået på den måde, at der er så mange andre malerier fra den tid af andre kunstnere, som jeg synes er endnu flottere. Der hang en stribe malerier fra samme periode også af sådanne frivillige borgerværn malet vistnok af en Pieter Hoch-et-eller-andet som jeg syntes var både flottere og det hele...og teknisk bedre. Rembrandt's malerier virker tørre og lidt falmede/farvefattige og måske er malingens pigmenter blegnede med årene. De andre var mere farverige/farvestærke om man kan sige så. Se herunder f.eks.:

Derudover var der malerier af Frans Hals (han er bedre end Rembrandt synes jeg), Vermeer, van Ruysdael m.fl. og det er utroligt at se hvor gode farverne er velbevaret på disse malerier fra 1670-80'erne af. Og tænk sig, at dengang havde man kun runde selvlavede pensler og de farver man brugte, dem lavede kunstnerne selv. Utroligt dygtige var de.

Og også dengang kunne de "male sort". OK - foto'et herunder kommer ikke til sin ret, men det er utroligt at se det liv der er i sådan en sort farve - jeg har jo tidligere indlæg beskrevet min begejstring for Eckersberg's kunnen på samme område.

Der var selvfølgelig også en masse andre malerier på museet, Picasso, Chagall, Matisse og lidt franske impressionister m.m., men der var også lidt design om bl.a. Art Deco (=Art Nouveau, Jugendstil, Funkis, Modernista, Skønvirke = kært barn har mange navne) som jeg specielt godt kan lide bl.a. herunder møbler og et skakspil. Bemærk lige skakbrikkernes udseende.

Brikkerne er kanoner, fly, kampvogne, bomber, soldater der skyder, soldater der kravler o.s.v.

Dagen før havde jeg på afstand, nede ved havnen set nogen master på lang afstand. Hjemme på hotellet fandt vi ud af at der var et skibsfartsmuseum med en replica i naturlig størrelse af en gammel Ost-Indiens-farer fra 1778, så efter besøget på "Rijksmuseum" tog vi derned:

"Amsterdam" hed skibet og havde haft 354 mand som besætning og 42 kanoner som bevæbning. Det var altså et bevæbnet handelsfartøj - mod sørøvere - som havde sejlet varer hjem til Holland fra kolonierne ude i Østen. Det var meget interessant og meget flot. Herunder lidt billeder der fra:

Vi var selvfølgelig ombord og se det og fascinerende var det at se hvor lidt plads mandskabet havde haft til rådighed (hængekøjer over alt) og hvor meget plads der blev brugt til varerne man havde med hjem. Senere hen året skal vi til England og køre hele Sydengland i bil fra Dover til Penzance/Lands End med bl.a. ophold i Portsmouth for at se Admiral Nelson's stadigt eksisterende Admiralsskib "H.M.S. Victory" på hele 104 kanoner og søsat i 1765. Det var jo på det skib Nelson døde under slaget ved Trafalgar i 1805. DET bliver spændende at opleve.

Amsterdam er jo mest kendt for sine kanaler og sine gamle huse, men ved selve havnefronten er man i gang med at bygge nyt. Jeg har smidt 3 billeder herunder så man kan se før og nu....og selv gøre op hvad man synes er charmerende eller ej:

Prøv at se rigtigt på ovenstående billede, for der kan man se hvor skæve nogle huse er og hvor meget facaderne hælde ud - især i sidegaden.

Billedet ovenfor er noget af det nyeste og som med Københavns ny Havnefront er det et forfærdeligt misk-mask der dog har 3 ting til fælles; det er høje bygninger, der er meget glas og der er meget beton. Byplanlæggerne har manglet vilje - som i København - til at strukturere eller formgive det ny på en god måde. Her har hver bygherre selv bestemt sit eget hus udseende uden skelen til om det passer med de andre huse. Ærgerligt, for moderne byggeri kan være flot hvis de gøres ordenligt som f.eks. området La Defence i Paris (der hvor von Spreckelsen's ny Triumf Bue står), Docklands i London eller i Berlin.

Om aftenen spiste vi på en anbefalet restaurant "Chez George" nede ved de gamle kanaler. Super lækker mad - 5 retter - og gode Alsace vine der til.

Næste dag, Torsdag, startede vi så på "Stedelikje Museum" - museet for moderne kunst a la vores Louisiana eller Stockholms "Moderna Museet" .

Lad det være sagt med det samme; det var nu mest for min skyld vi var der. Lillemor er ikke så meget til det her nymodens, mens jeg faktiskt godt kan lide en del af det og især af den art der kaldes "Pop-art" som der skulle være en del af her (udover også selvfølgelig Picasso, Braque, Chagall, Mondrian, en stor Cobra-afdeling med bl.a. Jorn o.s.v. og andre af dem fra den første fjerdedel af 1900-tallet).

Lidt eksempler på Pop-art ses herunder, startende med Andy Warhol......

...og herunder Roy Lichtenstein's tegneserieagtige malerier.......

Den nedenstående installation eller hvad den type nu kaldes var meget sjov. Kunstneren fik jeg ikke lige bidt mærke i:

...eller hvad med den her ? Et maleri på ca. 2 x 3 meter forestillende en skål med flødeskum set oppefra:

Der var også en enkelt skulptur af Jeff Koons. Han er speciel. Laver mærkelige ting men alligevel sjove/spændende som den her gris:

...og så er der den her installation som jeg faldt fuldstændig pladask for:

Edward Kienholz "The Beanery" fra 1965 forestillende baren "Barneys Beanery" i West Hollywood i Californien. Man kan gå ind i den. Alle figurer er i næsten almindelig størrelse og har alle - undtagen ejeren Barney - hoveder som er ure. Der kører en sagte blues-musik derinde og der lyder snak og talen og klirren af glas m.m. Det er noget med at gæsterne i baren bare slår tid ihjel, at tiden står stille o.s.v. Vildt betagende at gå ind i - jeg blev helt høj af at være der inde og opleve, se, mærke og føle det. Fantastisk.

Og så om aftenen skulle vi til Ballet-forestilling i det kombinerede "Stadthuis-Muziektheater" som netop er en bygning der består dels af Amsterdams Rådhus og så deres Opera-ballet-koncert-Teater hus. Noget af en kombination, hva'ba' ?

.....og også her var program, garderobe og drikkelse i pauserne gratis. Noget man burde foreslå de danske tilsvarende steder :-)

Herunder ses Lillemor i granskning af aftenens program; dybt koncentreret....det er på hollandsk :-) Og igen er de næste 3 foto's taget med mobiltelefonens kamera:

Der var næsten udsolgt denne aften. Der var 3 balletter af den moderne slags og det var rigtig rigtig godt. Både balletterne og den tilhørende musik. Enkelte gange greb jeg mig selv i at se for meget ned i orkestergraven - orkestre er altid fascinerende at følge/opleve - i stedet for på balletten på scenen.

Men en dejlig oplevelse igen.

Næste dag, Fredag, var hjemrejse dag. Vi skulle flyve kl. 15,00 så vi havde en del tid at bruge før end vi tog til Schiphol Lufthavnen.

Vi startede med at tage ned og se Rembrandt's hus. Vi var lige kort inde i det men ikke på rundtur for dels var der en masse skoleklasser og dels var tiden ikke til det.

Derfra tog vi lige hen på "Rembrandtsplein" hvor der står en kæmpestor statue af Rembrandt. Nedenforan statuen har en kunstner lavet "Nattevagten" i legemstore broncestatuer - se personen i blåt ude til højre for sammenligningens skyld. En fantastisk sjov ide. Prøv at sammenligne denne gruppe med maleriet tidligere i indlægget.

Herfra drønede vi så ind til hovedpladsen i Amsterdam kaldet for "Dam". Her ligger kongeslottet - selvom de kongelige ikke bor der mere - og en stor Domkirke. Jeg havde på plakater rundt om i byen set, at der netop denne Fredag i kirken åbnedes en udstilling med den engelske maler Francis Bacon og den kunne vi lige nå at se. Noget overrasket blev jeg/vi dog, da det viste sig, at udstillingen - som jo var slået stort op på plakater overalt - kun bestod af et (1) billede...eller rettere 3 malerier i form af en såkaldt "Triptykon" og lavet af Bacon til minde om hans afdøde kæreste/elsker. Hmm.....ok - det var "en typisk Bacon" da hans stil slet ikke er til at fejl af, men lidt skuffende....at der kun var dette ene.

....og derfra tog vi så sporvognen tilbage til hotellet, hankede op i kufferterne og så afsted til lufthavnen for afgang kl. 15,00.

Det har sgu' været en god tur på disse 5 dage. Lidt kedeligt vejr, gråt og enkelte tidspunkter med lidt finregn. Men dejlige oplevelser for både øjne, øre og mave.

Herunder "Yours truly" foran "Rijks Museum" og med "van Gogh Museum"s runde tilbygning til venstre i billedet.

Lad der blive flere af den slags småture.

van Gogh, Gauguin og Bernard - Dramaet i Arles....på Ordrupgaard...

I går Lørdag tog Lillemor og jeg Ordrupgaard for at se udstillingen:

Som det (måske ?) kan ses på bannerets overside, har den udstilling fået rigtig gode anmeldelser, da den blev åbnet i sidste weekend af Kronprinsesse Mary.

Ordrupgaard er et rigtig, rigtig godt udstillingssted. Det har fin samling af fransk impressionistisk kunst og en fin samling af dansk kunst samlet af forsikringsmanden Wilhelm Hansen. Beliggende i en stor Herskabsvilla og i en flot gammel park. Der er sket 2 tilbygninger i tidens løb og for et par år siden fik man foræret (møbel-) arkitekten Finn Juhl's hus, som ligger på nabogrunden og som der i dag også er adgang til. Der er dog 2 ting, der er - skal vi sige - mindre gode ved Ordrupgaard og den første ting er åbningstiderne, som er Tirsdag - Søndag 11-17 og Mandag lukket. Altså ingen sen aftenåbning om f.eks. Onsdagen hvilket betyder  at "almindelige" mennesker stort set ikke kan komme om hverdagen men må bruge weekender, hvor der endda først åbnes kl. 11, hvorfor der kan blive - og bliver - meget trængsel. Den anden ting er meget begrænset P-plads, hvilket hver eneste gang betyder kaos - hvergang.

Jeg havde sagt til Lillemor, at vi nok skulle være der ca. 10,30 p.g.a. ovennævnte. Lillemor var lidt lunken ved det, da det kun tager os ca. 20 min. at køre dertil. Og vi ankom der til ca. 10,33 og der var allerede en 6-7 biler holdende. Vi gik over til indgangen og der kunne vi se 6 personer stå udenfor og vente; de øvrige, der havde måtte være kørt der til i de parkerede biler, måtte så enten være ansatte eller folk der gik tur i parken.

Vi tog også opstilling og ventede og faldt lidt i snak med de andre ventende gæster og kort efter kom der flere og flere og da dørene åbnedes kl. 11,00 var køen nok på ca. 150-175 ventende gæster.

Vi kom ind, fik købt billetter ( kr. 110 pr. snude) og det obligatoriske katalog, som viste sig at være en indbunden stor bog på 215 sider til kr. 349,50 (og det er den værd, skal jeg hilse og sige).

Og Per Teilman i Vejen har helt ret; man må IKKE fotografere på Ordrupgaard. Det er tydelig markeret med skilte. Jeg kan også huske fra sidst vi var der og se Berthe Morrissot udstillingen og jeg "blev påtalt" om ikke at fotografere. De viste billeder  af malerier, som var på udstillingen, i indlægget her - undtagen det af gæsterne ude foran - er altså hugget fra internettet.

Udstillingen er delt i 2 afdelinger beliggende på hver side af billetskranke og museumsshop, så vi skyndte os til den markerede 1. afdeling.

Ja - der er ikke så meget andet at sige, at udstillingen fuldt ud levede op til i hvertfald mine forventninger; der var udover de malerier Ordrupgaard selv ejer, lånt malerier fra Sverige, Tyskland, Holland, USA m.fl. både fra museer og fra privat-samlinger.

 van Gogh: Plovfure

Udstillingen omhandler jo "Dramaet i Arles", der hvor van Gogh efter skænderi med Gauguin skar et stykke af sit øre og forærede til en prostitueret !! - sikke en kærlighedsgave at få...

De fleste ved, at Gauguin besøgte og boede hos van Gogh der i Arles men de færreste ved - incl. mig selv - at en 3. person, som godt nok ikke var fysisk til stede, også var involveret og det forstået på den måde, at han, maleren Bernard, der var 12 år yngre end van Gogh, var ven med både Gauguin og van Gogh og flittigt korresponderede med de 2 i netop den periode og i brevene frem og tilbage vel fik sat noget præg på begivenhedernes gang.

Det er sjovt at se, så stor forskel der er på van Gogh's malerier og på de 2 andres. Faktiskt synes jeg, at Gauguin's og Bernar's måde at behandle malingen på, altså den måde de "smører" malingen på - meget tyndt - er ret ens. van Gogh derimod, smører jo på i tykke lag og striber.

 van Gogh: Olivenlund 

Men altså - det er en rigtig god udstilling så gak ud ud i skoven og se den på Ordrupgaard.

 Paul Gauguin: Blå træstammer

Émile Bernard: Min søster

Nyt kamera....Nikon 1 s1....... :-)

Som jeg har skrevet nogen gange, når jeg har lagt egne fotos på bloggen her, så har jeg ikke været tilfreds med mit kamera, et Canon IXUS et-eller-andet. Jeg har været irriteret over, at der går lang tid fra jeg trykker på udløserknappen til billledet faktiskt bliver taget = motivet "er fløjet", gaber, blinker med øjnene eller andet. At det ikke har en god lysmåler = flot sommerdag med knaldblå himmel og enkelte store hvide bløde cummulus-skyer og hvor billedet så viser en himmel der nærmest er lysegrå og hvor skyen næsten går i et med himlen. At optage indendørs med meget lys uden brug af blitz (oftest på museer) giver for mørke billeder som resultat selvom skærmen, når billedet skal tages, viser perfekt belysning. OK - den største fejl ved dårlige billeder er nu altså den der tager billedet og ikke motivet/kameraet....men alligevel; de ting jeg har nævnt har jeg været irriteret over længe. Derudover er der på skærmen, når kameraet er tændt, nogen lange "udrivninger" og pletter af en slags der besværliggør det en del at se motivet på skærmen når billede skal tages. Lillemor og jeg købte vores ens kameraer samme dag og begge kameraer har den samme type fejl på skærmen, Lillemors mere end mit, og forklaringen hos firmaet var - da vi brokkede os - at vi havde behandlet dem forkert = trykket/udøvet vold mod skærmen og det kan jeg garantere for er løgn. Vi passer meget omhyggeligt på vores ting, nemlig.

Nåh - Lørdag d. 1. Februar tog jeg i Okholm Foto i Rødovrecentret hvor det var min mening at købe et lille Spejlreflekskamera; de er jo kommet gevaldigt ned i pris og især i størrelse og da jeg før i tiden har haft spejlreflekskameraer (Konica, Fujica, Pentax og Yashica) og endda også et 6x6'er engang, så var det det jeg gik efter. Der var nogen Nikon'er og Canon'er og et enkelt Pentax jeg legede lidt med derude....men alligevel.....de fylder jo lidt mere end et kompakt-kamera og det var jo ikke et plus syntes jeg. Så fik jeg forevist "et knaldgodt tilbud": Et kompakt-kamera, et Nikon 1 s1 med en 11-27 mm zoom objektiv (svarende til i 35 mm format til 30-74 mm zoom objektiv). Det var en rigtig positiv oplevelse. Og så til kun kr. 2.495 i kampagne-pris. Let betjening (det kan alt siger jeg jer også HD video optagelse og tagning af 5, 10, 15, 25 og 60 billeder pr. sekund hvis man har brug for det) god vægt o.s.v. Og så, hvis jeg købte det, så fik jeg en Voucher med i købet, som jeg så skulle gå hjem og registrere på Nikon's hjemmeside, så ville jeg få tilsendt - kvit og frit og helt gratis - et zoom objektiv på 30-110 mm (svarende til normal 81-297 mm zooom objektiv) + en eller anden dims jeg kunne tilslutte min mobil, så jeg via min mobil trådløst vil kunne tage billeder med kameraet, hvis jeg har stillet kameraet et andet sted end hvor jeg opholder mig.....

OK - jeg hoppede på det kamera og er nu indehaver af et Nikon 1 S1 kamera med 2 zoom objektiver, (normal=) 30 - 74 mm og 81 - 297 mm.

  Herover kameraet - let og handy og med pæn stor skærm på bagsiden. Og herunder 11-27,5 mm zoom objektivet (som er standard på kameraet) og som svarer til normalkameraers 30 - 74 mm zoom objektiv:

 Og herunder det gratis ekstra zoom objektiv på 30 - 110 mm som svarer til normale zoom objektiver på 81 - 297 mm. Det er ikke meget større fysisk end det ovenfor viste lille zoom objektiv.

 Kameraet fik jeg jo i Lørdag d. 1. Februar og det ekstra objektiv fik jeg f'ørst i Torsdag d. 6 Februar så det er ikke mange dage jeg har haft det....har kun leget lidt med det herhjemme indendørs.

Men så idag, så var Lillemor og jeg på tur oppe og besøge Svoger og Svigerinde i Odsherred. Vi gik en lille tur på stranden ved Ellinge Lyng (Sejerø-bugten, altså landstykket syd for Sjællands Odde). Der var lidt små-/finregn i luften og det blæste en stiv pelikan ind fra havet. Selvom det var ca. 4-5 plus-grader så føltes det pænt som mange minusgrader, så det var bestemt ikke foto-vejr. Alligevel havde jeg taget kameraet med for at prøve det store zoom objektiv på 30-110 mm/81-297 mm og jeg fik taget lidt billeder og herunder ses 4 af forestillende 2 motiver med objektivet på minimum og maximum indstilling (det skal lige med, at originalbillederne er på ca. 3 MB pr. stk. og nedkomprimeret til ca. 100 kb for at vise dem her på siden):

 Ovenfor med minimum zoom 30/81 mm og nedenfor med maximum zoom 110/297 mm

 og nedenfor det samme med først minimum zoom og så maximum zoom.....

 

 ...måske lidt rystede men det blæste alt p....meget og jeg frøs om mine små fingre....men jeg er ganske tilfreds med "zoomet" og det hele og det skal nok blive godt når jeg lære det bedre at kende.

I næste weekend skal jeg på Ordrupgaard og se den ny udstilling med van Gogh, Gaugain og Bernard; Dramaet i Arles, og der får jeg forhåbentlig prøvet at fotografere indendørs uden blitz.

....så ja, jeg glæder mig til bedre vejr og til at "lege" lidt med det ny kamera.

Philip Seymour Hoffman død......suk

I går kom meddelelse om at skuespilleren Philip Seymour Hoffman var fundet død i sit hjem/lejlighed på Manhattan i New York. Suk.

Han er formentlig død af en overdosis heroin. Han havde i mange år kæmpet med misbrug og i længere perioder været stoffri.

Lørdag d. 4. Januar 2014 var jeg i Grand og se filmen "A late Quartet" som jeg skrev et blogindlæg om og som kan læses her.

Philip Seymour Hoffman ses på ovenstående plakat som nr. 2 fra venstre. Han lavede en kanonpræstation i den film, som formentlig blev hans sidste.

ØV - ganske enkelt.

En lille tur "i baghaven"......

Sent op, dovne den, se "Presselogen" kl. 10,00 på TV2NEWS (fast ritual at se det program om Søndagen), så lidt at spise og så ud en lille tur "i baghaven", hvilket vil sige moserne Fedt- og Smørmoserne,  her oppe i Hjortespring.
Hele området, også kaldet Hjortespring-Kilen, er landområde. Der er marker, rideskoler, hjorteopdræt, gårde og økonomisk landbrug samt en masse mosehuller. På billedet herunder se i horisonten træerne fra Hareskoven. Der ses også en mindre ride-skole; den svenske hovedbygning til venstre i billedet. De blå ledninger i billedets underkant er fordi der trækkes ledninger og kloakeres langs med vejen Tippevangen som føre ned til området.

Inde på rideskolen sås et par Hestevogne. De ses - og høres - jævnligt i sommerhalvåret her og der i området.

På de forskellige marker i området, er der på nogen små fåre-flokke. Et andet sted går der oftest Skotsk Højlandskvæg, men i år har det været Angus kvæg der har været på markerne.

Herunder ses vores lokale Å, Tibberup Å. Den har sit udspring i Smørmosen og løber ud i Roskilde Fjord. Kags Åen har også sit udspring i Smørmosen, men har sit udløb i Køge Bugt.

Tibberup Å er en af de længste åer her på Sjælland; hele 29 km. (ca.). Den er lidt sjov, idet den fra Smørmosen og til Søndersø hedder Tibberup Å. Fra Søndersø gennem Jonstrup og gennem/under Flyvestation Værløse og forbi Måløv til landsbyen Knardrup hedder den Jonstrup Å og fra Knardrup af og til udløbet lige nord for Jyllinge hedder den Værebro Å.

Navnet Værebro har den efter en bro i nærheden af Jyllinge og IKKE efter bebyggelsen Værebro som ligger nord for Smørmosen i Gladsaxe. Faktisk har Værebroparken navn efter åen, - altså slutningen af åen.
....og så slutter jeg lige med dette udsnit af aftenhimlen her i Hjortespring; fantastiske farver :-)

Nok om det, - det var lidt lokalhistorie....