Viser indlæg med etiketten død. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten død. Vis alle indlæg

mandag den 3. februar 2014

Philip Seymour Hoffman død......suk

I går kom meddelelse om at skuespilleren Philip Seymour Hoffman var fundet død i sit hjem/lejlighed på Manhattan i New York. Suk.


Han er formentlig død af en overdosis heroin. Han havde i mange år kæmpet med misbrug og i længere perioder været stoffri.

Lørdag d. 4. Januar 2014 var jeg i Grand og se filmen "A late Quartet" som jeg skrev et blogindlæg om og som kan læses her.

Philip Seymour Hoffman ses på ovenstående plakat som nr. 2 fra venstre. Han lavede en kanonpræstation i den film, som formentlig blev hans sidste.

ØV - ganske enkelt.

tirsdag den 22. september 2009

Gorm blev pensionist....og døde......

Her i sognet har vi haft en festlig personage. Gorm. En bibliotekar på det lokale bibliotek forstås. Gorm var bare Gorm. Kendt af alle her i sognet, enten fordi man brugte biblioteket eller fordi man altid så Gorm i By-billedet.

Gorm blev uddannet på Herlev Bibliotek. Var der - bortset fra et par - fra start til han gik på Folkepension her d. 1.september 2009. Han havde kort forinden holdt 40 års jubilæum. Gorm var ungkarl og boede alene i en 2-værelses.
Gorm var en speciel person - både af væsen og af udseende. Meget genert, altid smilende, hilste på alle. Gorm havde et stort hoved som det fremgår af billedet. Gorm havde også et mindre under-bid. Når han gik, så gik han altid hurtigt med små skridt, let tilbagelænet og med hagen presset mod brystet. Gorm's bukser var altid - ALTID - et par cm for korte. Gorm havde også den skik ALTID at gå med hoved-beklædning. Om sommeren med Trope-hjelm eller bredskygget hvis/lys Safari-hat, med Six-pence, med Sherlock Holmes hat, om vinteren med en stor pelshat/hue....og tøjet matchede inkl. de for korte bukser, altid med hattene.
Gorm gik meget...eller næsten altid. Han gik med skridt-tæller og havde km-distancemæssigt gået rundt om jorden + en sjat (og det er ikke løgn). Gorm tog f.eks. toget til Helsingør og gik hjem. Eller til Hillerød, Roskilde, Frederiksværk, Køge eller bare hver dag ind til byen og retur. Gorm kunne finde på at tage toget til f.eks. Nivå og afhente en bog som en låner havde glemt at aflevere og så gå hjem. På de senere år fik Gorm på sit tøj - om vinteren - monteret en for- og en blinkende baglygte, ligesom han fik en gul selvlysende vest på med refleksbrikker på. Han kunne have sin lange, kraftige grå vinterfrakke på....og så med den gule vest og lysene udenpå.....og selvfølgelig med den russiske pelshue øverst.
Gorm var en overgang - på anmodning fra Rektor - også ansvarlig for Biblioteket på Gymnasiet. Til den første translokation på Gymnasiet efter at han havde startet der, så tog Gorm opstilling på scenen sammen med Rektor. Når Rektor så havde afleveret Eksamensbevis og trykket i hånden til den ny-bagte student, så overrakte Gorm så studenten en rykker for ikke-afleveret skolebøger. Det blev en tradition.
Gorm indførte også en Bog-bytte-dag på biblioteket. Her kunne alle vi borgere/lånere komme med vores gamle bøger og lægge dem på et bord og så tage et tilsvarende antal med hjem. Det skulle man altså. Lagde man 3 af ens gamle (men pæne) bøger, så SKULLE man også tage 3 med hjem. Sådan var reglerne.
På billedet øverst kan I se Gorm med blomster. Gorm har lige holdt afskedsreception i anledning af sin pensionering her d. 1. September. Lokalsprøjten er dateret 26. August.
Idag bringer lokalsprøjten så en notits på forsiden, som de lige har fået med inden trykning, at Gorm døde i Fredags d. 18. September 2009 og at nekrolog vil komme i næste nummer. Jeg var ved at falde ned ad stolen da jeg så det. Fik en stor klump i maven og tårer i øjnene. For satan da......
Jeg har fulgtes med Gorm mange gange om morgenen på vej til arbejde. Vi har haft mange små-snaks på de ca. 500 meter vi fulgtes ad, ligesom jeg altid har snakket med ham på biblioteket. Gorm insisterede på at sidde i salen og være "vores allesammens bibliotekar" som vi kunne spørge om hjælp, råd og vejledning hos. Jeg har vel kendt (til) ham i godt 34 år nu, jeg var der til hans afskedsreception og sige tak for alle årene...og nu skal jeg ikke mere se ham i by-billedet mere....
Han nåede kun ca. 18 dages otium. Fanden stå idet. Der er sgu' ingen retfærdighed til.